Hvis man selv dyrker tomater, er det højsæson for høst lige nu. Tomater kan nydes på utallige måder, fx i en orientalsk gazpacho – eller i dennesuperenkle salat.
.
hvad har en mejetærsker at gøre med flygtninge?
Da jeg for et par uger siden tog dette billede lidt syd for Frederiksværk, tænkte jeg på, hvad det ville betyde, hvis det korn (og andet dyrefoder), vi høster, blev spist af mennesker i stedet for først at skulle sendes gennem dyrene.
Det er et ufatteligt stort spild af ressourcer at fede dyr op, for at mennesker kan spise dem. Over 800 millioner mennesker lever i sult og nød hver eneste dag. Nogle af de fattigste er dem fra Afrika, der nu sætter livet på spil i synkefærdige både for at komme til Europa. Hvis vi alle spiste det, jorden kan give os, ville vi ikke have sultproblemer.
Millioner af mennesker lever under 1,25 dollar om dagen. Der er i dén grad brug for solidaritet i verden i øjeblikket. I Vesten har vi bogstavelig talt siddet på flæsket i århundreder. Nu må vi til at dele. En af de virkelig nemme måder er at skære ned på – eller helt udelade – animalske produkter i kosten. Grøn mad smager fantastisk, og skifter vi til den, er der mere end nok til os alle sammen. Samtidig skåner vi milliader af dyr for uhyrlige lidelser, og kloden får meget lettere ved at trække vejret.
Her på bloggen ligger mere end 1.000 opskrifter på solidarisk mad.
.
3 x hummus med et twist
Her er to slags hummus på en ny måde. Den ene er den klassiske hummus med kikærter tilsat rødbede. Den anden er lavet af mandler og broccoli.
Nederst på siden finder du en hummus med edamamebønner.
kikærter
er minidepoter for fantastisk mange gode stoffer. De små ærter er proteinrige, og de indeholder A-, B- (især folat) og E-vitaminer samt meget K-vitamin. K-vitaminet har betydning for blodets evne til at størkne, og det er vigtigt for knogler og nervesystem. Vitaminet er en kraftig antioxidant og virker dermed antiinflammatorisk.
Men kikærter indeholder mange andre antioxidanter i form af fytokemikalier som quercetin, kaempferol og myricetin m.fl., der også virker antiinflammatorisk og modvirker angreb på cellerne fra frie radikaler.
Mineralerne i kikærter indbefatter jern, kalium, kobber og magnesium, kalk, fosfor og zink m.fl.
Fedtsyrerne, både enkeltumættede og flerumættede, omfatter den eftertragtede Omega 3 fedtsyre.
De mange fibre, både uopløselige og vandopløselige, sænker det “lede” kolesteroltal og stabiliserer blodsukkeret.
Med sine mange antioxidanter ligger broccoli højt på listen over powerfoods.
Den noprede kål regnes for den kraftigste kræfthæmmer blandt kålsorterne. Men broccoli forebygger også hjerte-karlidelser og er gavnlig for øjnene. Det store indhold af kalk og C-vitamin hjælper med til at danne stærke knogler. Et par dl broccoli indeholder samme mængde kalk som et glas mælk.
Fibrene i broccoli binder og udskiller kolesterol.
Hvis du vil give kroppen en dextox-rengøring, så spis masser af broccoli. Kålen indeholder enzymer, der bruges i leverens “rensningsanlæg”, og stimulerer desuden udskillelsen af giftstoffer via urin og afføring.
Enzymerne i broccoli er varmefølsomme, så kålen bør ikke koges. Hvis du vil have den smukke grønne farve frem, så overhæld blot kålen med kogende vand, damp den kort tid på en rist eller svits kålen hurtigt på en pande.
mandler
er en af de lækreste former for protein, jeg kender. Mandler indeholder også mange af de gode enkeltumættede fedtsyrer, B- og E-vitaminer samt mineraler som kalium, kalk, magnesium, fosfor, jern, zink m.fl.
Mandler er ikke mindst sunde på grund af det store indhold af E-vitaminer, en stærk antioxidant, der forebygger hjerte-karsygdomme og nedsætter mængden af det “lede” kolesterol i blodet. Indholdet af magnesium gavner både knogler, hjerte og blodtryk.
Mandler er fiberrige og stabiliserer dermed blodsukkeret.
rødbedehummus
200 g kikærter
300 g rødbeder
2-3 spsk tahin
1 økologisk citron
4 fed hvidløg
1/2 dl hørfrø- og kæmpenatlysolie, evt. olivenolie
evt. et nip chiliflager
evt. 1 spsk spidskommenfrø
Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand 8-10 timer. Kog kikærterne i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.
Kog rødbederne møre og flå dem.
Findel kikærter og rødbeder i køkkenmaskinen eller blenderen. Tilsæt tahin, saften af 1/2 citron og 2 spsk reven citronskal.
Pres hvidløgene og tilsæt dem sammen med olien. Hvis du bruger chili og spidskommen, kommes de også i maskinen.
Purér hummusen, til den er glat og ensartet. Måske skal der tilsættes en smule vand.
Smag hummusen til med citronsaft, salt og peber samt evt. flere krydderier.
variationer
Rødbeden kan byttes ud med 1-2 avocado, revne gulerødder eller kogt græskar.
broccoli/mandelhummus
300 g broccoli
100 g mandler
2-3 spsk tahin
1 økologisk citron
4 fed hvidløg
1/2 dl hørfrø- og kæmpenatlysolie, evt. olivenolie
2-3 spsk tamari
Del broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Læg kålen i kogende vand 1 minut og afdryp den.
Kom mandlerne i køkkenmaskinen eller blenderen. Findel dem. Tilsæt broccoli, tahin, saft af 1/2 citron, 2 spsk reven citronskal, presset hvidløg og olie.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
