boller i karry – mormormad på den kærlige måde
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
mormor-klassiker er blevet klimakærlig
Mormormad er altid et hit. Måske er det en reaktion på det nye nordiske køkken. Så hvis du også har fået lyst til en gammel nordisk ret, så er her en klassiker.
Jeg undrer mig altid over, hvorfor så mange stadig vælger at spise kød, når det er muligt at lave de fleste retter uden at det belaster dyrene og klimaet (og os selv). Men hvad med kødboller? De skal vel laves af kød. Nej … linseboller er både lækre og fulde af proteiner. Her er forslag til, hvordan du kan lave plantebaserede boller til den gamle mormor-ret. Og der er CO2 at spare!
Du kan også vælge disse valnøddefalafler som “kød”boller.
.
har du styr på dit klimaaftryk?
Hvis du ikke helt har styr på klimabelastningen af de fødevarer, du vælger, vil jeg anbefale at kigge på den grønne tænketank Concitos nyligt udgivne oversigt over klimabelastningen af 500 fødevarer.
.
Selv om mennesket ikke lever af gulerødder alene, er det tankevækkende, at gulerødder udleder 0,25 kg CO2 pr. kg gulerødder, mens oksekød udleder 30,84 kg CO2 pr. kg kød.
Forskellen på klimabelastningen mellem planteprodukter og animalske produkter er så gigantisk, at det er svært at forstå, hvorfor politikerne ikke drejer på dette nemme håndtag i klimakampen.
Vi må altså selv handle, men det kræver, at vi helt ind i sjælen forstår, at forvandlingen må komme fra os selv. Når vi på et dybt plan indser, hvilken (ubodelig?) skade vi gør på dyr og planter, på planeten og på klimaet, så kommer empatien helt af sig selv. Så kan vi ikke mere nænne at ødelægge vores livsgrundlag. Men når vi det?
Vi er gæster her på planeten. Og gæster skal opføre sig ordentligt.
Del gerne linket til CO2 tabellen – den store klimadatabase – med alle du kender, især dem, der ikke har tænkt så meget over, hvad de spiser.
Engang hed det “survival of the fittest”. Jeg tror, vi har mere brug for “survival of the kindest”.
røde ris
Jeg har valgt at servere en blanding af brune ris og røde ris til curryretten. Brune upolerede ris er meget mere næringsrige end de hvide polerede (indeholder mange B-vitaminer og fibre). Og de røde ris er så endnu en tand sundere end både de polerede og de brune.
Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.
Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.
Ris har som bekendt den bagdel, at de er klimabelastende. Hvis du har overskredet dit CO2-budget, så vælg kogt spelt, hvede, havre etc. i stedet for ris.
.
røde ris
klimakærlige boller i karry
boller:
50 g røde linser
2 spsk HUSK (loppefrøskaller) – kan erstattes af 2-3 spsk kikærte- eller majsmel, evt. 2 spsk knuste hørfrø udblødt i lidt kogende vand
3/4 dl vand
100 g kartofler
200 g squash
2 spsk finthakket skalotteløg
4 spsk fuldkornsrismel eller kikærtemel
evt. 1/2 spsk spidskommenfrø
chiafrø, hørfrø, sesamfrø
sovs:
75 g æble
75 g gulerod
3 spsk olivenolie
2-3 tsk karry afhængig af styrken
2 tsk gurkemeje
1/2 tsk friskkværnet peber
2 spsk hakket skalotteløg
3 spsk hvedemel eller rismel
ca. 2 dl grøntsagsbouillon
ca. 2 dl kokosmælk, havremælk eller anden mælk
citronsaft
evt.chili
ris:
125 g hvide eller brune ris
125 g røde ris
50 g rosiner
Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Afdryp dem, hvis der er mere væde tilbage.
Pisk imens loppefrøskallerne ud i vandet. Brug en elpisker og pisk et par minutter.
Riv squash og kartofler ned i en sigte. Drys en tsk salt på og vend det godt ind i grøntsagerne. Lad dem stå 15-20 minutter.
Skyl de revne grøntsager med koldt vand og pres så meget væde ud af dem som muligt.
Bland de kogte linser i loppefrøskallerne og pisk til massen hænger helt sammen. Tilsæt de revne grøntsager og pisk et øjeblik til farsen næsten slipper skålen.
Rør de hakkede løg i sammen med rismel eller kikærtemel, spidskommenfrø og lidt peber.
Smag godt til. Farsen vil formentlig være salt nok fra udblødningen. Hvis ikke, tilsættes også lidt salt.
Lad farsen stå i køleskabet en halv times tid, før den formes til 16-18 små boller.
Du kan trille bollerne i chiafrø, hørfrø eller sesamfrø eller alle tre slags frø. Jeg har valgt alle tre.
Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade og sæt pladen i en 200 grader varm ovn. Bag bollerne 10 minutter. Vend dem og bag dem 15-20 minutter på den anden side.
Bollerne kan laves i forvejen, evt. dagen før retten skal serveres, og varmes op i ovnen.
Lav sovsen: skær æble og gulerod i meget små terninger eller riv dem på rivejernet.
Varm olien op i en lille gryde og tilsæt karry efter smag samt gurkemeje og peber. ”Brænd” krydderierne af og tilsæt skalotteløget. Svits det et par minutter.
Drys melet i og bag sovsen op med bouillon og mælk. Rør æble og gulerod i sovsen og lad den simre for svag varme 4-5 minutter.
Smag godt til med salt, citronsaft og et nip sukker. Hvis du er ”hard core”, kan du også tilsætte lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager.
Du kan evt. blende sovsen.
Kog de to slags ris efter anvisningen på pakkerne. Hvis du bruger brune ris, kan du koge de to slags ris i samme gryde, 30-35 minutter.
Tilsæt et lille drys salt og rosinerne efter 20 minutters kogetid.
Ved serveringen sættes 2-3 varme boller i hver tallerken, og den varme sovs hældes over. Det er ikke nogen god idé at varme bollerne op i sovsen, da de så bliver for bløde.
.
-spændende med klimabelastningsoversigten, men det fremgår ikke, hvad forudsætningerne er. Jeg hørte fornylig en klima-forsker, der sagde, at fx en tomat dyrket i Danmark koster mere i klima end en spansk tomat, der bliver fløjet ind. Simpelthen fordi i Danmark er man nødt til at opvarme drivhuse, mens tomaten er vokset på friland i Spanien. Måske er det kværulanteri, men for at sådanne oversigter kan tages alvorligt, mener jeg, at forudsætningerne skal med. Kirsten
Kære Kirsten,
Du har bestemt et point. Jeg tror, man skal regne med tabellerne som vejledende. Jeg kender ikke Concitos beregningsmodeller, men jeg kan tvivle på, om man i CO2 udledning af 1 kg kød har medtaget rydning af regnskov, fordrivelse af de oprindelige folk ind til storbyerne, dyrkning, gødning og sprøjtning af sojabønner, og sojabønnernes transport til Danmark fra den anden side af kloden. Vore fødevarer trækker så brede spor efter sig, at det næsten er umuligt at indregne alt i simple tabeller. Men at importerede tomater er bedre for klimaet end tomater dyrket i et opvarmet dansk drivhus er vist uomtvisteligt.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Spændende opskrift, som jeg glæder mig til at afprøve.
Du har helt ret i din undren over, hvorfor ikke flere mennesker helt eller delvist opgiver, at spise kød. Men nu kan hverken du eller andre ivrige fortaler for vegetarisme, vende inkarnerede kødspisere, fra at spise kød , ved at stå med løftede pegefingre og slet skjult forargelse. Tværtimod. Det er SÅ GODT I taler for verdenens klima og vores fælles jordklode, men I for ikke kødspisere til helt eller delvist til at droppe kødet, ved at slå dem oven i hovedet og sige FY FY. Selv er jeg vild med grønt mad, vegetariske retter, men jeg nyder altså også et stykke kylling eller fisk. Vi lever heldigvis i et frit land, hvor tanker er frie, men prøv at lade være med at slå den kød elskende del af befolkningen i hovedet, ved at pudse jeres grøntsags glorie.
V H Karin Meyer Hald
Kære Karin,
Tusind tak. Det glæder mig, at du har lyst til at afprøve den gamle klassiker i ny forklædning.
Jeg er helt enig med dig i, at løftede pegefingre og udskamning af kødspisere er en dårlig idé, hvis man vil vinde folk for den grønne sag.
Jeg har i al fald ikke licens til det. I de mere end 50 år, jeg har arbejdet med plantebaseret mad, har jeg aldrig sagt eller skrevet, at folk ikke skal spise kød. Vi er mange slags mennesker, og vi har mange forskellige behov og prioteringer.
Det er min overbevisning, at hvis skuden skal vendes, er det ved hjælp af lækker plantemad. Og det undrer mig vitterligt, at ikke flere har lyst til at afprøve al den velsmag.
Hvad jeg HAR gjort i årenes løb er, at jeg utallige gange har talt dyrenes sag. Jeg vil kæmpe for de forpinte produktionsdyr til jeg drager mit sidste suk. Hvis det opfattes som løftede pegefingre, må det være, fordi folk får dårlig samvittighed. For det, vi gør ved dyrene, er jo ikke i orden. Samtidig ødelægger vi klimaet. Det er simple fakta. Men det betyder jo ikke, at enhver ikke må tage sit eget valg.
Kh Kirsten
Kan ikke tro andet end at de æbler der vokser på træerne i min have har O i klima belastning. Der er rigeligt til naboer, venner og forbipasserende.
Kære Annette,
Det tror jeg, du har ret i. Du bidrager i dén grad til det gode regnskab!
Kh Kirsten