Pres hvidløgene og smulder salvien. Rør begge dele sammen med sennep og tamari.
Læg tofustykkerne i marinaden og lad dem trække nogle timer, gerne natten over.
Skær de valgte rodfrugter i terninger og læg dem i en bradepande. Drys med lidt salt og dryp ca. ½ dl olivenolie over grøntsagerne. Vend dem rundt.
Sæt bradepanden i ovnen og bag grøntsagerne ca. 20 minutter. Vend rundt i dem et par gange under bagningen. Bid i et par terninger for at mærke, om grøntsagerne er møre.
Skær løgene i ringe og steg dem let gyldne i 2 spsk olivenolie. Tilsæt tofustrimlerne med marinaden og svits det hele et par minutter.
Bland alle ingredienserne sammen på en stor stegepande eller evt. i bradepanden. Sæt bradepanden i ovnen igen 5-6 minutter, hvis retten ikke er varm nok.
Servér biksemaden med klippet purløg.
Hvis du spiser æg, kan du placere et spejlæg på toppen af hver portion. I givet fald kan du udelade tofuen.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er kasketter, der har tilhørt krigeriske mænd, og her er madonnabilleder, der taler om en helt anden verden. Her er gammelt nips, og her er jugendstillamper.
Her er ikoner, og her er gamle malerier. Selv fandt jeg en lille perle fra begyndelsen af 1900-tallet. Et skønt lille maleri. Du kan se det her på bloggen, når jeg kommer hjem.
Italienerne sætter ufattelige mængder af pasta til livs. Når man tænker på, at pasta består af hvidt hvedemel og vand, er det fantastisk, at man kan overleve på det.
I aftes spiste jeg på Roms ældste vegetarrestaurant, Il Margutta. Jeg valgte en veganermenu på 6 retter, men det var desværre ingen succes. Maden var hverken velsmagende eller smuk.
Havde jeg inviteret en ven for at introducere til det veganske køkken, var vedkommende flygtet skrigende bort.
Men jeg har sikkert været uheldig. Il Margutta har et meget omfattende menukort, og der så ud til at være mange lækre retter. Men måske er kortet FOR stort?
Denne pastaret var med, nå ja, pasta. Men sovsen var med kværnet kamut, som er en af de ældste kornsorter, vi kender. Og intet ondt om kamut, men jeg synes ikke, man skal spise “korn på korn”.
Jeg anbefaler en af mine egne yndlinge, hvis det handler om pasta: du har brug for 4 dl kogte kikærter (eller en dåse kikærter) og 400 g kogte kartofler.
Sæt den valgte pasta over at koge (fuldkornsspaghetti eller fettuccine).
Hak 150 g løg, 1 chili og 6-7 fed hvidløg og svits dem let gyldne i lidt olivenolie.
Skær kartoflerne i små terninger og kom dem på panden sammen med kikærterne. Svits det hele yderligere et par minutter.
Hæld 1-2 dl kogevand fra pastaen på panden og tilsæt et drys salt.
Campo de Fiori er egentlig romernes blomstertorv, men i dag er pladsen mere erobret af grøntsager, tørrede svampe, olivenolier og meget andet godt til køkkenet.
Græskar smager ikke af så meget i sig selv. Derfor er det en god idé at smage til med fx chili. På Campo de Fiori vælter de store græskar sig i potente røde chili.
Se her, hvis du vil have en græskaropskrift med chili.
Grøntsagerne i Italien er af en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark. For italienerne interesserer sig nemlig for kvalitet.
Der er mange turister på markedet, men romerne selv køber også ind på Campo de Fiori. Og det er vel at mærke ikke plastindpakkede grøntsager, som blot kyles ned i kurven. Nej, her mærker, ser og snuser man til hver enkelt grøntsag, før man vælger, så man er sikker på at hjemføre de absolut bedste eksemplarer til sit eget køkken og sin egen familie.
De romerske restauranter er ikke bange for at reklamere med, at de har græskarretter på kortet. Her serveres både græskarsuppe, risotto med græskar (se opskrift længere nede på denne side), tærter med græskar mv.
Tænk, hvis man kunne gå ind på en dansk restaurant og bestille en græskarret. Det er den rene utopi!
Hvis du har græskar til overs fra halloween, kan jeg anbefale denne risotto med bittesmå stykker græskar, som jeg for et par år siden fik på restaurant Pinot i Riga – http://www.pinot.lv
Tilsæt de små terninger af græskar, når risottoen er næsten færdig.
Knus et nip safrantråde med salt i en morter sammen med lidt salt. Hæld et par spsk kogende vand på og rør det i 1 dl sojafløde eller anden fløde.
Tilsæt safranfløden, når risen er mør nok. Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Rør evt. lidt reven parmesanost i eller servér osten til separat.
Der dukker med jævne mellemrum nye diæter op. Nogle er mere fornuftige end andre. En af de mest skadelige er den lige nu så omtalte stenalderkost.
Man glemmer åbenbart, at mennesket har udviklet sig en hel del gennem de sidste 10.000 år – både fysisk og psykisk.
Det er muligt, at mennesket i sin udvikling har haft brug for kød for to en halv million år siden, og det er også muligt, at nogle mennesker i dag har brug for små mængder kød. Men det orgie, de fleste mennesker er ude i, er helt uacceptabelt og ødelæggende for både kroppen og kloden.
Vi skal naturligvis spise den mad, der passer til vores nuværende udviklingstrin. At spise den type mad, der passede til stenaldermennesker svarer til, at vi bytter børnenes Ipads ud med stentavler.
.
usund livsstil
Vores krop er ikke beregnet til at spise kød. Vi har ikke tænder til at flænse kødet med, og vores fordøjelsessystem kan ikke klare den tunge kost. Kødet rådner simpelt hen undervejs i fordøjelsesprocessen, og vi ved, at kød er årsagen til mange livsstilssygdomme, men der er for mange penge involveret i dyreindustrien til, at nogen endnu vover at kalde en spade for en spade.
.
.
Vi har ikke mere det hårde arbejde, der kræver mange proteiner. Som man ser på tavlen er stenøksen byttet ud med bilen.
På grund af vores langt mere stillesiddende liv kan vi ikke nedbryde de mængder af animalske proteiner, vi sætter til livs, og vi bliver syge.
Planteprodukterne derimod indeholder alle de stoffer, der er vitaliserende, livgivende og helbredende for kroppen.
Hertil kommer, at animalsk føde er med til at ødelægge klimaet og livsbetingelserne på jorden.
Nu mangler vi bare, at alle mennesker finder ud af, hvor fantastisk GODT den grønne mad SMAGER. Så kommer de med på vognen, og når vi er mange nok, vil der ske en ændring.
.
linser er bæredygtige proteiner
.
Linserne i glassene er sorte belugalinser, grønne, såkaldte delikatesselinser af Le Puy-typen fra Urtekram. Disse to slags linser er gode til linsepostejer, -frikadeller og -bøffer.
De røde linser th. er bedst til supper. Hvis suppen blendes, får den en dejlig fyldig konsistens, se fxlinsesuppe med sennepsolie.
.
linsepostejer
Denne linsepostej er hurtig, nem og billig at lave. Og så er den fin både varm som aftensmad og kold som pålæg.
Men du kan også lave en dejlig smørepostej af linser: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Hvis du har lyst til at lave den, når du alligevel koger linser, så kog dobbelt portion.
.
.
salvie er uundværlig i linsepostej
Jeg nåede at redde lidt friske salvieblade fra veninde Vibekes imponerende salviebusk, inden frosten satte ind. Men tørret salvie er lige så fin til postejerne som den friske.
.
.
porrer som tilbehør
De elegante porrer havner næsten altid i suppegryden, men ugens tilbehør er kogte porrer med hvidløgsknas. Her kan det dejlige lange “løg” få lov at brillere helt alene.
Har du porrer, der er blevet lidt trætte (men porrer kan holde sig MEGET længe i køleskabet), vil jeg anbefale en cremedild-suppe med porrer.
Suppen kan du også bruge som forret til linsepostejen.
. nye rødbeder og brombær – og styrk immunforsvaret med lækker mad I øjeblikket er brombær gratis. Så tank immunforsvaret op med lækker og livgivende […]
. gode ideer til brug af sæsonens sidste squash Der er stadig squash derude, og de hører til noget af det billigste, vi kan spise. […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
