linsepostej m valnødder og salvie

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter

linsepostej som frokost- eller middagsret

En linsepostej er dejlig frokostmad, evt. til madpakken. Eller postejen kan spises som hovedret med alle mulige slags tilbehør. Hvis du er lidt nostalgisk, kan det være kogte kartofler og brun sovs.

Ellers vil jeg anbefale en salat med korn. Så får du dit proteinbehov dækket. Jeg vil anbefale salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder m. sennepsdressing eller salat med perlerug, ærter og chilimayo.

Når du alligevel koger linser, kan du samtidig lave smørepostejen Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej.

linsepostej m valnødder og salvie

150 g linser (jeg har brugt de grønne linser af Le Puy-typen – i glasset forrest på fotoet th.

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g markchampignon

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

150 g kartofler

50 g valnødder

4 spsk frisk hakket salvie eller 2 spsk tørret

2-3 spsk tamari

ca. 25 g rasp

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og svampe. Svits dem i olien, til væden er trukket ud af svampene. Tilsæt lidt citronsaft. Hæld væden fra panden.

Bland grøntsagerne i linserne og blend begge dele med en stavblender. Riv kartoflerne (de skal ikke koges) groft og rør dem i farsen.

Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med salvie, tamari og rasp.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt af væden fra svampene eller mere rasp.

Smag farsen godt til med salt, peber, salvie og citronsaft.

Kom linsefarsen i en postejform eller bageform. Læg evt. lidt friske salvieblade på toppen.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 30 minutter.

salvie er saligt i enhver postej

små eller store portioner

en stor eller flere små postejer

Du kan bage postejfarsen i én stor form – eller du kan bage mindre portionspostejer.

Facebook

Twitter

ugens menu uge 43, 2012 – knudrede knolde: ovnbagte jordskokker m. tørrede tomater

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

t r i c k s e l l e r t r e a t

i aften går det løs

I aften breder uhyggen sig på gader og veje, når hekse og trolde fejrer “fastelavn” på amerikansk. Ungerne vil kræve godter – eller de laver ballade.

For en del år siden udgav jeg på mit tidligere forlag, Olivia, en bog om halloween og al halløjet i forbindelse med denne “dødefest”. Bogen var skrevet af sande eksperter, den daværende amerikanske ambassadørfrue, Katarina Lantos Swett og hendes søster Annette.

Ambassadørparret havde fire børn, så der var gode modeller til de fantasifulde dragter. Men der var også ideer til græskarmad og slik.

I dagens anledning skal vi smage Katarina Swetts græskarsuppe.

ambassadørfruens halloween-suppe

Bag 1/2 hokkaidogræskar i ovnen, se hvordan her. Tag kødet ud af skallen og mos det.

Kom mos, 1/2 l mælk (evt. havre-, ris- eller sojamælk), 2 spsk smør og 2 spsk honning i en gryde. Varm det langsomt op og tilsæt 1 spsk råsukker, 1 tsk salt, 1 tsk kværnet peber, 1/2 spsk tørret merian, 2 tsk kanel og 1/2 tsk reven muskatnød.

Rør i suppen, til den når kogepunktet. Lad ikke suppen koge.

Tilsæt saft af 1 appelsin under omrøring og smag godt til. Det er vigtigt, at suppen smager krydret. Tilsæt evt. også mere mælk eller lidt bouillon, afhængig af konsistensen.

Suppen kan nydes varm eller kold.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

g r æ s k a r s a l a t

i morgen er det halloween

Hvis du har forsynet dig med et af de store orange græskar-hoveder her i oktober, har du mad til mange dage.

Hvis du har græskar tilovers – her er det hokkaido – er det oplagt at bruge den i en salat.

Prøv fx denne her. Jeg har lavet den med brune ris, men den er mindst lige så lækker med perlerug, perlebyg eller perlespelt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

græskarsalat med birkes/ingefærdressing

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. oktober 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________

h a l l o w e e n s u p p e

halloween lige om hjørnet

Med to dage til den store græskarfest, kan det ikke udskydes længere!

Nu MÅ der en dejlig stærk og varmende græskarsuppe på menuen. Den passer perfekt til de sidste dages oktober-vejr.

Klik på billedet, så får du opskriften.

græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n g a v e t i l d i n l e v e r

blad på blad på blad …

Blomsterstanden af tidslen artiskok er i sæson lige nu. De store globeartiskokker kommer fra Sydeuropa og kan nu købes til en rimelig pris. Det er dem, du kan se i hænderne ovenfor og i kurven nedenfor.

Og benyt dig endelig af tilbuddet. Artiskokker er noget af det bedste, du kan servere for din lever og galde. Men artiskokker er også kolesterolsænkende og stabiliserer blodsukkeret – og så smager artiskokker fantastisk. Som jeg skriver under jordskokker nedenfor, er smagen lidt i familie med jordknoldene.

Artiskokker spises blad for blad. Lav en dressing med hvidløg og krydderurter og dyp de enkelte blade i dressingen og sug “kødet” nederst på bladet af med tænderne. Det er langsom, udsøgt nydelse.

Når man kommer ned til bunden, fjernes “skægget” på bunden. Og tilbage er så den lækre basis for blomsten.

Læs om kogning af artiskokker her.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

men øhhh … hvordan gør man?

Det sker næsten altid, når jeg står i en butik med et par artiskokker i hånden, at der kommer en kvinde hen til mig og spørger, hvad man dog bruger den underlige stikkende kugle til.

Det forbavser mig lidt, at artiskokker stadig er så ukendte i Danmark. Faktisk er artiskokker blevet dyrket i herregårdshaver århundreder tilbage. Men de har tilsyneladende aldrig forladt adelens matrikler.

Det vil jeg gerne råde bod på. Dels er artiskokker en gastronomisk nydelse, dels er de som sagt afsindigt sunde – og så indeholder 250 g artiskok kun 85 kalorier.

Prøv fx en af disse opskrifter:

grillede artiskokker th.: artiskokker i spinat

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

salat m. artiskokker og vagtelæg risotto m. artiskokker og bønner

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizza med artiskokker

Klik på billederne, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

små trimmede artiskokker

Disse små artiskokker er så spæde, at de kan skæres i papirtynde skiver og bruges rå som salat.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________

k l o d e n s s a n d e t i l s t a n d

debatmøde i Etisk Råd

I går deltog jeg i et møde arrangeret af Etisk Råd om fødevarer og etik. Desværre kan jeg ikke komme med nye hurtige fix til, hvordan vi skaffer mad til os selv og verdens fattige i de næste årtier. Mødet bekræftede de udsagn jeg er kommet med her på bloggen igen og igen.

Vi – det enkelte menneske – må selv tage affære. Politikerne tør ikke.

Mødet blev ledet af Rikke Bagger Jørgensen fra Etisk Råd, og paneldeltagerne var lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Morten E. Juul Nielsen, professor i jordbrugsvidenskab, Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, samt medlem af Etisk Råd, bioetiker Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

__________________________________________________________________________________________________________________________

ingen krise – men katastrofe

Meldingen var, at det vi står overfor – eller allerede er midt i – er en katastrofe, der afgørende vil ændre livet på jorden, hvis vi ikke ændrer vores levevis.

Der blev talt om livsfællesskab – et smukt ord synes jeg – om at leve ansvarligt, om at tage ansvar og om at skære vores proteinindtag ned med 1/3.

Vi er om bord på en klode, der er ved at drukne i fedme og sult.

Jeg lader et par statements fra mødet tale for sig selv:

_________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________

25. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d i d e n k n u d r e d e k n o l d

kært barn har mange navne

Vi fik jordskokken til Europa med den franske opdagelsesrejsende Champlain, som tog den med hjem fra Massachusett engang i 1600-tallet. Dengang var den et vigtigt næringmiddel for de indfødte i Amerika, indianerne.

Lige fra starten fik jordskokken en masse forskellige navne. Den blev kaldt jordærteskok, jordartiskok, jordæble, ærteskok, Jerusalems artiskok etc.

Når man bager jordskokkerne i ovnen, som i denne uges opskrift, forstår man navnet jordartiskok, fordi den bagte knold har stor lighed med smagen af en kogt artiskokbund.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

husk citron til jordskokker

Når man skærer jordskokkerne igennem, bliver skærefladen hurtigt mørkfarvet af luftens ilt. Vend derfor altid straks jordskokkerne i citronsaft eller i vand tilsat citronsaft.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidsbagte tomater og løg

Jordskokker har en mild nøddeagtig smag. Derfor passer smagsmæssige sværvægtere som tørrede tomater og løg godt til jordskokkerne.

Tomater og løg i formen tv. er parat til at komme i ovnen. Se om langtidsbagte tomater her.

Th. er tomater og løg bagt.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

jordskokker, tomater og løg i skøn forening

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en spicy salat af perlerug

Jordskokker er sunde og kaloriefattige. Bl.a. indeholder de stoffet inulin, der ikke belaster bugspytkirtlen og derfor heller ikke blodsukkeret. Det er ikke mindst værd at huske på, hvis man lider af diabetes.

Inulin nedsætter også sultfornemmelsen, og det er godt, hvis man vil tabe sig. Til gengæld synes jeg, man skal spise noget bastant mad sammen med jordskokker. Det kan fx være en salat af den lækre perlerug, der mætter så dejligt.