350 g bælgede edamamebønner (evt. kogte kidneybønner eller kikærter)
50 g valnødder
50 g sorte oliven
1 bdt persille
½ dl mayonnaise eller sojafløde (soja quisine)
dip:
1 1/2 dl soja- eller mandelfløde
2-3 spsk tamari (soja)
Tag forsigtigt bladene af kålen og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp dem.
Snit forårsløgene og svits dem i olien. Skær gulerødderne i papirtynde strimler på langs. Brug fx et mandolinjern. Skær strimlerne i kortere stykker. Kom gulerødderne på panden og vend dem et øjeblik i olien. Tilsæt de valgte bønner.
Hak valnødder, oliven og persille. Kom dem i fyldet. Rør mayonnaise eller fløde i blandingen og smag godt til med salt og peber.
Fordel fyldet på kålbladene. Fold siderne ind og rul bladene sammen til en fast rulle.
Du kan enten bruge spidskålsrullerne i madpakken, og så serveres de blot, som de er.
Vil du bruge dem som hovedret, så læg rullerne i et lavt ovnfast fad og hæld lidt grøntsagsbouillon i fadet. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.
Du kan servere et flødedip til rullerne: Rør de 1 1/2 dl sojafløde med tamari. Smag godt til. Servér dippet til rullerne separat.
Giv gerne en salat til af kogte kerner som perlebygeller perlespelt.
tip
Edamamebønner er smukt grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med kinesiske varer.
du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Hvis du har været så heldig at få fingre i nogle af Irmas gode italienske grøntsager, vil jeg foreslå, at du prøver disse peberfrugter med fyld af hasselnøddefars.
I sidste uge fik Irma en enorm ladning skønne grøntsager fra Italien. De er ganske vist ikke økologiske, men de er af en kvalitet, som vi sjældent ser i Danmark.
Desværre må vi mest nøjes med slemme ting fra Holland og Spanien (som jeg nægter af købe).
Med disse auberginer, peberfrugter, artiskokker etc. er det imidlertid nemt at se, hvad kvalitet er.
gammel traver
Jeg købte bl.a. nogle store kuglerunde auberginer. Det fik mig til at genprøve en af mine allerførste opskrifter fra min allerførste kogebog: “Vegetariske festmiddage”.
Retten heder auberginer fra Santorini, og den er nøjagtig så god, som jeg husker den. Opskriften kommer på bloggen inden længe.
I mellemtiden vil jeg anbeale “Imamen der besvimede”. Det er en klassisk tyrkisk aubergineret, der ifølge legenden var så lækker, at imamen faldt om, da han smagte den.
Hvis du spiser mindst 600 g frugt og grønt om dagen, hører du til de virkelig heldige (og kloge)!
Det er nemlig kun 8,7% af danskerne, der kommer op på denne (beskedne) mængde. Der er oven i købet et fald i indtagelsen af det grønne og sunde fra 2010 til 2011. Det er rigtig ærgerligt, når det nu smager SÅ godt – og det er SÅ sundt for os.
Der er vist ikke mange i dette land, der ikke ved, at grønt er enormt sygdomsforebyggende. Det gælder især hjerte-karsygdomme og kræft.
Selv kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle klare mig UNDER 1,5 kg frugt og grønt om dagen.
Løgkarsen pibler op af jorden lige nu sammen med skvalderkålen, brændenælderne og ramsløgene.
Det er bare om at nyde dette fantastiske tilbud direkte fra Moder Natur. Alle de grønne planter er rige på bl.a. C-vitamin, og de er også gamle lægeurter.
Så planterne ikke bare smager af forår og uhmmm – de er også sunde, bl.a. blodrensende og gigthæmmende.
Ramsløgene har allerede holdt deres indtog i de danske køkkener. Løgkarse er mindre kendt. Smagen er som milde løg/hvidløg og kan bruges alle steder, hvor du ville bruge ramsløg, løg eller hvidløg.
Hovedretten i denne uge har jeg hentet inspiration til i Indien, men da ramsløg-feberen raser i Danmark i øjeblikket og sæsonen er kort, starter vi med en suppe af ramsløg og spæd skvalderkål.
Suppen smager i den grad af dansk forår men kan sagtens bruges som forret til de mere eksotiske, indiske kartoffel”stænger” med mangochutney.
. tilbage til rødderne – de orange vitaminstænger Guleroden er en af vores mest almindelige grøntsager. Ikke desto mindre er den lidt overset i madlavningen. […]
nu kalder kartoflerne på nye ideer Det har været ren fryd at nyde de nye kartofler i nogle måneder. De umodne knolde er blevet spist […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy