Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rødbederArkiv

mandag

18

september 2017

12

KOMMENTARER

salat med kulørte beder, linser, perlespelt og sprød tang

Skrevet af , Posted in salater

.

når hele verden ser grøn ud

det grønne ekkokammer

Mon ikke mange af os går rundt i vores egne små illusionsbobler? Jeg gør i al fald. Jeg har det ligesom ærterne i H.C. Andersens eventyr “Fem i en ærtebælg”. De små søde væsener levede hele deres liv i den grønne, beskyttende bælg – og så troede de, at hele verden var grøn!

Det tror jeg også engang imellem, når alle mine “venner” på Facebook, Instagram eller andre steder også snakker om den grønne dagsorden, bliver veganere og poster lækre billeder af smuk og grøn mad. MEN: det er desværre kun en alt for lille del af sandheden. Stadig bliver milliarder af dyr pint og plaget over hele kloden, for at mennesker kan få stillet deres trang til kød. Alene på en enkelt slagterifabrik i Tyskland bliver der hver dag slagtet 26.000 svin – og fabrikken drømmer om at komme op på 30.000. Jeg mærker lidelsen og angsten hos de dyr.

Vi står med mere end halvdelen af fødderne ude over afgrunden og kan alligevel ikke se den katastrofekurs, vi er på med hensyn til klodens tilstand. Tunnelsyn og skyklapper er en dårlig kombination, når det gælder klodens fremtid. Verden kan ikke bære denne perverterede form for fremstilling af “mad”.

Men der er heldigvis grønne “pletter” rundt omkring. Mange unge mennesker nægter at være med til at ødelægge kloden yderligere og bliver veganere. Ved Ungdommens Folkemøde for nylig på Frederiksberg siger 17årige Jonathan til Politiken: “Jeg drømmer om, at vi alle bliver lidt bedre til at tage den globale opvarmning alvorligt … Regnskove bliver fældet hver eneste dag, fordi vi skal producere foder til kvæg, så vi kan få kød på tallerknen. Den overproduktion er enormt belastende for klimaet … Vi bør begrænse produktionen, og det starter med, at vi alle er mere bevidste om, hvad vi spiser.”

.

tal ordentligt

Men går det hurtigt nok? Nej! Derfor er det fuldt forståeligt, at nogle synes det går alt for langsomt og bliver meget vrede over, at vi bliver ved med at vende det blinde øje til – ikke mindst når det gælder den måde, vi behandler dyrene på. Men jeg mener ikke, det er nogen farbar vej at angribe svinebønder, slagtere og kødspisere, hverken verbalt eller korporligt.

På de sociale medier foregår der i øjeblikket en krig mellem veganere og kødspisere. Det fyger med udtalelser som mordere og syge so, hjerneskadet og grøntsagsluder. En gruppe veganere har lavet et “angreb” via Facebook på en slagter i Albertslund, og den ene gruppe har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke den vej vi skal gå. I situationer som disse tænker jeg altid på Michelle Obama, der klogt sagde: “When they go low, we go high”. Og med “vi” mener jeg vegetarer og veganere.

Da kødspisning er en gennem årtusinder indgroet vane, tror jeg kun, der er én ting, der virkelig rykker, og det er at servere velsmagende alternativer til mad med kød. Det er jo sådan, at mennesker hovedsagelig er afhængige af kød på grund af umami-smagen. Men dén smag fås også fra masser af vegetabilske produkter. Det har der bare ikke været meget fokus på før nu, hvor hjerneforskningen har vist, hvad det er, der gør os glade og tilfredsstillede efter et måltid mad: det er de fire grundsmage (salt, sødt, surt og bittert) + umami samt konsistens og “mundfølelse”. Det er kort sagt mad, der stimulerer alle sanser, mad som dufter, mad som er smuk, mad som smager.

.

mad med rødder i fremtiden

Jeg har været så heldig at få leveret en stor portion rødder fra grøntsagsavlerne ved Lammefjorden, der især er kendt for deres gulerødder. Men disse røde, gule og stribede beder er bestemt også værd at stifte bekendtskab med.

Hvad kan man så bruge de dejlige rødder til? Ja, man kan fx bage dem og spise dem som tilbehør til frikadeller og postejer – eller man kan lave en salat af bagte rødder og blande med fx bagt blomkål og forskellige grønne salatblade. Og nu er hasselnødderne klar til at blive plukket – hvis altså ikke de travle egern har snuppet dem alle sammen. Men har du adgang til friske hasselnødder så servér sådan en bagt salat med en hasselnøddedressing og masser af friske hasselnødder i skiver, som ristes let på en tør pande.

.

en salat med rå beder

Jeg har valgt at lave en salat med rå beder (gule og stribede beder plus rødbede). Hvis salaten skal være rigtig lækker, er det vigtigt, at skiverne er papirtynde. Ellers lad dem ligge et øjeblik i kogende vand, så de bliver en smule varmebehandlede men stadig bevarer sprødheden.

Jeg har drysset salaten med sprødstegt tang. Den kan dog sagtens undværes, men tang er leveringsdygtig med rigtig mange mineraler og sporstoffer samt proteiner. Så det er en god idé at tænke masser af tang ind i den daglige kost. Foruden den tørrede tang fås nu produkter som tangsalt, tangpesto og tangsennep, som jeg har brugt i denne dressing. Men du kan også bruge en hvilken som helst anden sennep. Se mere om tangprodukterne hos DanskTang.dk.

.

supersund tang

.

en proteinrig salat

Denne salat egner sig godt som tilbehør til en hovedret, der ikke er særlig proteinrig. Her er både linser og hele korn. Jeg har brugt perlespelt, men du kan også vælge andre hele korn som hvede, perlebyg, perlerug, boghvede etc.

Linser og korn kan koges samtidig i samme gryde, så salaten er ikke særlig tidkrævende.

.

salat med kulørte beder, linser, fuldkorn og sprød tang

(4 personer)

50 g perlespelt eller perlebyg

50 g linser

300 g beder: røde, gule og/eller stribede

2 stængler bladselleri

50 g rosiner

25 g græskarkerner

en håndfuld grønne salatblade

evt. tørret savtang

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 fed hvidløg

1 spsk røget tangsennep eller dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Kog korn og linser sammen i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær de valgte beder i papirtynde skiver på et mandolinjern. Hvis du – ligesom jeg – ikke bryder dig om rå (rød)beder, så hæld kogende vand over skiverne og lad dem stå 5 minutter. Vær dog opmærksom på, at den stribede rødbede nemt mister sin fine røde farve.

Snit bladsellerien med bladene fint.

Bland korn, linser, beder, bladselleri, rosiner og græskarkerner med en håndfuld grønne salatblade.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og sennep efter smag. Smag til med salt, peber og limesaft – og evt. mere sennep og/eller et lille drys sukker.

Du kan også drysse med ristet tang. Rist i så fald fx savtang i lidt olie på panden, til det er sprødt.

.

 

 

Share

fredag

19

maj 2017

0

KOMMENTARER

bagte jordskokker i rødbedepuré + mos af gule ærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sidste chance til jordskokkerne

Den lille jordskok er en vedholdende rod med masser af god energi. Den er ikke blot noget nær umulig at slippe af med i haven, hvis man først har plantet den. Den er også supersund for kroppen. Så det er god fornuft, at den er så vedholdende. Nu synger den dog sæsonmæssigt på sidste vers. Så jeg har vredet de sidste nærings- og smagsstoffer ud af den.

For  lige nu er det tæt på, at jordskokken bliver skubbet til side af årets første asparges og kartofler. Jeg har haft fornøjelsen allerede at sætte tænderne i begge dele. Og det er hvert eneste år en STOR glæde. Smagsløgene danser og hopper og fejrer foråret sammen med resten af kroppen.

MEN: der er  endnu nogle af vintersæsonens jordskokker tilbage. Det samme gælder rødbederne. Og de to udgør et fint makkerpar i denne ret, der yderligere vinder ved at blive serveret sammen med en puré af gule ærter.

Jordskokker er meget sunde, ikke mindst for folk med diabetes. Jordskokker indeholder nemlig det ufordøjelige fiber, inulin, der balancerer blodsukkeret, og ikke mindst har det også en såkaldt præbiotisk effekt, dvs at det styrker bakteriefloraen i tarmen. Se evt. mere her.

.

gule ærter på den lækre måde

Der er flere af bloggens læsere, der har efterlyst mad med tørrede, gule ærter. De klassiske ærter er hovedingrediensen i den gamle danske, klassiske suppe, gule ærter. Men det er synd af begrænse ærterne til en suppe alene. Så jeg gik i gang med nogle nye forsøg.

Jeg blev belønnet med en ny favorit som tilbehør: denne puré af gule ærter. Pureen er en lækker afveksling til ris som tilbehør. Dels er ris enormt vandkrævende at dyrke, dels skal risen transporteres over store afstande. Men de gule ærter har vi lige uden for døren, og de skåner både jorden og klimaet. Nå ja, men hvad med smagen? Jeg blev vild med den. Og ærtepureen vil fremover ofte blive fast tilbehør på mit middagsbord.

Du kan lave pureen mere eller mindre lind. Min puré på billedet er temmelig fast, og du kan med fordel lave den mere blød, evt. tilsætte mere olivenolie, hvis du ikke tæller kalorier. Det er netop olivenolie og timian, der virkelig folder denne ret ud til noget, jeg godt tør kalde sund “slik”.

.

rødt og hvidt – rødder der rykker

I denne ret mødes to sunde rødder. Her er masser af vitaminer og mineraler – og med tilbehøret af de proteinrige gule ærter har du et komplet måltid. Det er sundt, det styrker tarmfloraen, det  er lækkert, det er klima- og dyrevenligt – og det er kalorielet.

.

bagte jordskokker i rødbedepuré + mos af gule ærter

(4 personer)

3/4 kg jordskokker

olivenolie

flagesalt

limesaft, salt, friskkværnet peber

salvie eller anden krydderurt

rødbedepuré:

400 g rødbeder

2 spsk solbærsyltetøj eller lign.

1-2 spsk limesaft

gul ærtepuré:

250 g gule flækærter

evt. 1 dl plantemælk eller -fløde

3-4 spsk olivenolie

1-2 spsk limesaft

2-3 spsk frisk timian

.

Skrub jordskokkerne helt rene og skær mørke pletter væk. Læg jordskokkerne i et ovnfast fad og vend dem i lidt olie. Drys med lidt flagesalt.

Bag jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 20-30 minutter afhængig af størrelsen. Stik i jordskokkerne efter ca. 15 minutter.

Skær rødbederne i små terninger og kog dem imens i vand, der dækker, ca. 10 minutter.

Afdryp rødbederne (gem kogevandet). Blend rødbederne og tilsæt kogevand, til konsistensen er passende (gem resten af kogevandet til en suppe eller drik det). Pureen skal ikke være helt flydende. Den skal minde om en sovs.

Tilsæt solbærsyltetøj og smag pureen til med limesaft, salt, peber og evt. lidt mere syltetøj.

Hæld pureen i fadet med de bagte jordskokker. Drys ved serveringen med friske krydderurter.

Kog ærterne i vand, der dækker, 20-25 minutter. Afdryp ærterne (gem kogevandet).

Purér ærterne og tilsæt kogevand til pureen er tilpas lind. Du kan evt. også tilsætte 1/2-1 dl plantemælk eller -fløde.

Rør olie, limesaft og timian i pureen og smag til med limesaft, salt og peber. Servér ærtepureen til de bagte jordskokker.

Alle tre ting kan laves i god tid og varmes i ovnen.

 

 

Share

mandag

13

februar 2017

18

KOMMENTARER

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hverdagstærte med smag og duft af Marokko 

tanker om en tærte

En tærte er en tærte, tænker du måske. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I denne tærte er der puttet en hel del kærlighed og omtanke. For det første efterspurgte en følger af bloggen flere opskrifter med marokkansk inspiration. Derfor valgte jeg to populære marokkanske grøntsager/frugter: rødbeder og græskar som fyld i tærten.

Du skal ikke lade dig distrahere af kæmpe-græskarrene på billedet. Til tærten bruges butternutsquash eller hokkaidogræskar.

 

Ingefær er en vigtig knold i Marokko (og den er rigtig god for luftvejene), og fra krydderihylden tog jeg anis og kanel. Tre typisk marokkanske smagsgivere.

Anis har en let lakridsagtig smag, og du kan evt. erstatte anis med lakridspulver. Hvis du slet ikke kan lide lakridssmagen så brug 2 spsk spidskommenfrø i stedet.

Og så til bunden: mange mennesker tåler ikke gluten, så jeg ville gerne lave bunden glutenfri. Derfor er der brugt rismel og havremel. Men du kan selvfølgelig også lave bunden på den klassiske måde med hvedemel. Eller du kan lave denne her tærtebund med jordnøddesmør og hvedemel.

Hertil kommer, at mange efterspørger vegansk mad, og så blev smørret byttet ud med tahin og olie. Tilsammen giver det en lidt bastant bund.

 

Citroner (både friske og syltede) er helt uundværlige i marokkansk mad, så jeg lavede en slags glacé med citronsaft og ahornsirup og dryssede med små strimler af citronskal for at fuldende smagsregistret.

Jeg håber, du bliver glad for tærten. Man kan vist godt kalde den sådan lidt solid hverdagsmad.

.

næringsstoffer der batter

lad maden være din medicin

Men det nytter jo ikke blot at være smuk og smage godt. Der skal helst også være noget opbyggeligt indhold. Derfor er der flere grunde til, at jeg har valgt netop de ingredienser, jeg har. Rødbeder hører til blandt de sundeste af rodfrugterne. De har et højt indhold af B- og K-vitaminer, som er vigtige for blod og celledeling. Det gode indhold af kalium er godt for hjerte, muskler og nerver. Rødbeder virker desuden udrensende i kroppen, og jernet i rødbeder er letoptageligt.

Græskar er et stort bær. Det er et af de bedste leverandører af betacaroten (A-vitamin), der bl.a. nedsætter risikoen for aldersrelaterede problemer med øjnene, og det styrker hår, hud og negle.

Både rødbeder og græskar virker antioxidante og antiinflammatoriske, og de indeholder ekstremt mange gode stoffer i forhold til det lave kalorieindhold.

Citron er en anden lille kraftkarl, når det kommer til sundhed. Både den gule ydre skal og den indre hvide indeholder mange af de såkaldte polyfenoler, der er stærkt antioxidante og virker antiinflammatorisk og beskytter mod kræft, diabetes, hjerte-karsygdomme og for tidlig aldring. Forskerne mener også, at polyfenolerne er med til at forebygge Alzheimers. Bortset fra den dejlige smag, som både citronsaft og -skal leverer, er der altså mange gode grunde til at bruge så meget citron i madlavningen som muligt – vel at mærke økologiske citroner. De konventionelle er overfladebehandlede og skallen bør under ingen omstændigheder spises.

.

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

(4 personer)

bund:

2 spsk tahin (sesampasta)

1/2 dl rapsolie

75 g rismel

75 g glutenfri havremel

1 tsk salt

ca. 3/4 dl vand

fyld:

300 g rødbeder

300 g græskar (butternut eller hokkaido, evt. squash)

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

3 spsk gærflager (kan udelades)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

ca. 1 spsk stødt kanel

1-2 spsk fintreven ingefær

1 økologisk citron

3/4 dl agavesirup

3/4 dl rapsolie

ca. 2 tsk stødt anis (kan erstattes af lakridspulver)

frisk timian eller anden krydderurt

.

Ælt tahin og olie sammen med de to slags mel, salt og så meget vand, at dejen hænger sammen. Dejen skal være sådan, at den ikke smuldrer, men heller ikke er for våd. Lad den hvile en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så godt det kan lade sig gøre. Dejen vil sikkert gå i mindre stykker, så tryk stykkerne sammen med fingrene i et tærtefad, der måler ca. 30 cm i diameter.

Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn 6-7 minutter (tærtebunden kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, enten ubagt eller forbagt).

Sæt yoghurten til afdrypning en halv times tid.

Høvl rødbederne til millimetertynde skiver på et mandolinjern. Skær græskarret i passende stykker (du behøver ikke at skrælle græskarret).

Smag yoghurten til med gærflager, kanel, ingefær, salt og peber – og måske et nip sukker.

Høvl tynde strimler af ca. halvdelen af citronen og sæt dem til side.

Riv resten af den gule citronskal fint og kom det i en gryde sammen med 3 spsk citronsaft, sirup, olie og anis. Kog glaceen let ind og smag godt til.

Bred yoghurten ud i den forbagte brund.

Fordel rødbeder og græskar i et pænt mønster ovenpå og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Bag tærten 15 minutter.

Tag tærten ud af ovnen og fordel glaceen ovenpå grøntsagerne. Bag tærten færdig, endnu ca. 20 minutter.

Drys med citronstrimlerne og frisk timian ved serveringen.

Giv fx en spidskålssalat til.

 

 

Share