Her hos bageren i Isfahan bliver brødene bagt i den brændefyrede, såkaldte tandoorovn.
Disse iranske brød er meget lange, men man kan også bage dem i sin egen ovn i den længde, man ønsker.
iranske brød (nan-e-barbari)
1 tsk gær
3 ½ dl vand
2 tsk salt
100 g grahamsmel
300 g hvedemel + ekstra til æltning
1 spsk olivenolie
topping:
½ spsk hvedemel
½ dl vand
1 tsk olivenolie
½ tsk sukker
2 spsk nigellefrø (jomfru i det grønne)
2 spsk sesamfrø
Dette brød bages i Iran udelukkende med hvedemel, men jeg kan godt lide lidt grovhed i brød, så jeg har tilsat grahamsmel.
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt og grahamsmel. Lad dejen stå 5-10 minutter, til den begynder at boble.
Rør hvedemelet i og ælt dejen grundigt igennem med så meget mel, som den kan tage. Den skal være blank og elastisk.
Læg dejen i en skål med lidt olie i bunden og lad den hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse, 1-2 timer.
Ælt dejen igennem igen og del den i to lige store portioner. Lad dem hæve endnu en halv times tid i skåle med lidt olie i bunden.
Lav imens toppingen, der skal få frøene til at hænge fast: pisk melet ud i vandet og tilsæt olie og sukker. Bring det i kog og lad det tykne. Hvis det bliver for tykt, så tilsæt lidt vand. Blandingen skal kunne smøres på dejen med en bagepensel.
Rul de to portioner dej ud til aflange stykker, der måler ca. 12 x 32 cm. Lav 4-5 riller på langs ad brødet. Brug fx en spisepind. Tryk kanten lidt hele vejen rundt med en finger.
Pensl melblandingen på brødene og drys med nigella- og sesamfrø.
Sæt brødene i en 225 grader varm ovn og bag dem gyldne, ca. 15 minutter.
Typisk servering til enhver ret i Iran er radiser, krydderurter og salt.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
danske bønder producerer bjerge af dyr i Østlandene
De danske svinebaroner nøjes ikke med at pine dyr, forpeste luften og forurene jorden i Danmark. De har enorme dyrefabrikker i Ukraine, Polen, Litauen og andre lande mod øst.
Svinefabrikken Luka i Ukraine huser således 54.000 svin. Det er vel at bemærke ikke kæledyr, og der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig de bjerge af døde dyr, som dette betyder.
Forestil dig de pinsler, de stakkels fødemaskiner gennemlever. De meste af deres liv er de fikseret uden mulighed for bevægelse. Smågrisene fjernes fra moderen, når de er 28 dage gamle. Herefter opfedes de i rekordfart til 105 kg, hvorefter de slagtes.
En del af kødet havner i pølser. Nu står grillsæsonen for døren og dermed indtagelsen af kilometervis af pølser.
Hvis du vil se, hvordan man laver pølser, så kig her.
Hvis kartofler udsættes for lys, bliver de grønfarvede. Det er et giftstof, der dannes, og kartofler med grønne pletter bør kasseres.
Især de nye kartofler er lysfølsomme, og hvis forhandleren ikke opbevarer kartoflerne tildækket, bliver de nemt grønne.
Tilbage i 1700- og 1800-tallet, inden vi overhovedet ville spise kartofler, mente man, at kartoflerne var skadelige indtil de var “modne”, dvs engang hen i august. Og faktisk indeholder kartofler giftstoffet solanin, ligesom også tomater og peberfrugter. Filosoffen Rudolf Steiner mente oven i købet, at man bliver dum af at spise kartofler.
Jeg løber risikoen og anbefaler en salat med de nye kartofler. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg gjorde ikke. Jeg fandt disse smukke lilla asparges forleden i Høsterkøb Planteskole. Er det mon nu en ny smart splejsning, tænkte jeg. Men nej. Det er bestemt ikke nogen nyhed. Kun i Danmark.
De lilla asparges stammer fra Ligurien og er allerede beskrevet i bogen Dell’arte del Cucinare af Bartolomeo Scappi sidst i 1500-tallet. Og i de mellemliggende århundreder har italienerne så bevaret denne kulinariske hemmelighed for sig selv.
Smagen er lidt mere nøddeagtig end de grønne og hvide. Læs mere om den eksotiske specialitet hos Gourmetgarage.
.
sidste udkald for asparges
servering
Spis de lilla asparges på samme måde som dens to fætre. De lilla skal – ligesom de grønne – ikke skrælles. Kog dem blot 2-3 minutter.
Her er de serveret med pesto af pistacienødder (opskriften følger på torsdag) og papirtynde radiser.
Lige siden vi begyndte at flyve sydpå med Tjæreborg og Spies, har vi spist mindre rugbrød. Vi fik smag for sydeuropæernes hvide brød, og det er dårligt for sundheden. Der er stort set ingen næring i det hvide brød.
Selv om det er moderne med fancymadpakker så lad alligevel basis i madpakken være rugbrød.
.
spis hele kerner
Kniber det alligevel med at få spist nok rugbrød, så spis hele rugkerner. Heldigvis har hele kerner som perlebyg, perlespelt, hel hvede og hel rug slået igennem som tilbehør i stedet for den importerede ris – og som en mættende og lækker del af en salat.
Prøv en kartoffelsalat med rugkerner og asparges. Her får du samtidig supergode proteiner.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat m. rugkerner, asparges og sennepsdressing
Ugens forret, en kold rødbedesuppe, har jeg hentet i Lituens tidligere hovedstad, Kaunas. I De baltiske lande estår menuen ofte poå retter med kartofler og rødbeder. Med den nye rødbeder er denne suppe lidt af et fund. Her er sødme fra rødbederne og bid fra syltede agurker.
Hovedretten, der egentlig er en frokostret, har jeg fået inspiration til på min tut til Samsø, der lige nu bugner med nye kartofler, asparges – og køer på græs! Måske har de leveret mælken til rygeosten, der serveres til salaten.
. supernem spicy curryret fra Indien Når foråret lader vente på sig, kan vi varme os med krydderier, der fyrer op under den indre varme […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
