Sommersalaten her er beregnet som en frokostret – eller som en forret. Jeg er blevet inspireret til salaten efter et besøg på Samsø, hvor jeg har nydt de nye kartofler og de sprøde asparges. Derfor hedder salaten samsøsalat.
Sammen med en kold suppe, fx en suppe med de nye rødbeder, og en dessert, kan salaten også udgøre en hel middag.
.
samsøsalat med rygeostdip
¾ kg nye kartofler
300 g hvide asparges
300 g grønne asparges
2 bdt radiser
20-24 tynde nye gulerødder
12 vagtelæg
4 skiver rugbrød
friske krydderurter, fx timian og dild
olivenolie
dip:
150 g rygeost
4 spsk olivenolie
ca. ½ dl sojafløde eller piskefløde
Kog kartoflerne netop møre og afkøl dem. Skær dem i skiver.
Kog aspargesene ca. 3 minutter og afkøl dem. Skær dem i tre stykker.
Høvl evt. tynde strimler af en rå asparges, inden du koger dem, og læg strimlerne i koldt vand. Gem dem til pynt.
Høvl radiserne til tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.
Arrangér kartofler, asparges og gulerødder på et stort fad.
Kog vagtelæggene ca. 3 minutter og læg dem i koldt vand. Pil dem og skær dem igennem.
Skær rugbrødet i små terninger og rist dem temmelig hårdt.
Arrangér æg og rugbrød på fadet og drys med friske krydderurter og evt. aspargesstrimlerne.
Dryp med lidt olivenolie og drys med salt og peber.
Rør osten lind med olie og fløde. Smag til med salt og peber og giv dippen til salaten separat.
100% dansk sommer
Hvis du synes, der mangler nye danske ærter i salaten, så servér evt. en ærtepuré til i stedet for rygeosten – eller vælg begge dele.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Flere forskellige råvarer er specielt gode for hjernen. Det drejer sig i høj grad om blåbær, som indeholder en masse antioxidanter. Men også avocado, valnødder og olivenolie er gode til at holde gang i de små grå.
Og så er det værd at bemærke, at fuldkornprodukter også er fremragende hjernemad, der forbedrer hukommelsen og kan standse nedbrydelsen af hjerneceller.
.
rugkerner og spidskål er god hjernemad
Prøv denne ret med cremede rugkerner og grillet spidskål på toppen. Lige nu er der skønne nye spidskål, som smager af sol og sommer.
Klokken er lidt over 9, og lige nu kan du i radioens P1 høre en diskussion om dyrevelfærd. Skynd dig at lukke op.
Her er hårdtslående argumenter for at betale lidt mere for et økologisk æg og lidt mere for mælk, der kommer fra fritgående køer.
Som en person siger lige nu: det er absurd, at vi overhovedet skal diskutere om dyr skal behandles ordentligt. Mange mennesker i Danmark har råd til at købe produkter, der ikke er frembragt ved hjælp af dyremishandling.
Faktisk er det kun 7% af os, der køber økologiske varer.
.
.
slagtekyllingerne lider mest
En burhøne har et A4 ark + et postkort at leve på. Slagtekyllingerne opfedes så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem i deres sidste leveuger. De sidder simpelt hen på kroppen.
Mange af disse pinsler kan vi udrydde, hvis vi vil betale for etisk forsvarligt producerede varer.
Det er DIG, der bestemmer. Landbruget omstiller ikke frivilligt.
Politikenfortæller i dag historien om, at kun 25% af alle danske køer i dag kommer på græs. I 1975 var det tæt på 100%.
Det er stik imod dyrenes natur. Køer skal have frisk luft – og ikke mindst græs. Det er de født til.
At køerne lever hele deres liv i stalden går naturligvis ud over både deres trivsel – og dermed også over næringsindholdet i mælken.
.
omega 3 fedtsyre
Mælk fra køer, der går på græs, indeholder væsentlig mere af den livsvigtige omega 3 fedtsyre samt A-vitamin.
Og smagen må man heller ikke glemme: mælk og fløde fra økologiske køer smager langt bedre. Man kan roligt sige, at man på flere måder får en bedre smag i munden ved at vælge økologiske mælkeprodukter.
I denne salat med jordbær og mormordressing kan bruges enten sojafløde eller piskefløde. Begge dele fås økologisk.
Mon ikke mange skal ud at nyde naturen her i weekenden. Jeg sidder selv i sommerhuset og nyder en dejlig salat med de første danske jordbær. Faktisk en rigtig dansk sommersalat.
Asparges kan nydes på utallige måder. I denne uge har jeg brugt dem i en hurtig tærte.
Aspargesene skal ikke koges først. Men hvide asparges skal skrælles. Grønne behøver normalt ikke at skrælles, men jeg skræller alligevel altid det nederste stykke i stedet for at brække det af, som mange gør. På den måde undgår man spild.
. højsommermad: kartoffelsalat og squashfrikadeller En kold salat med nye kartofler, høvlet fennikel, radiser, saltsyltet citron og oliven er perfekt tilbehør til squashfrikadeller. Let sommermad […]
. små hapsere til sommerfesten Glædelig midsommer! Der er mange ting at fejre, det kan være de nyudklækkede studenter, men det kan også være glæden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy