pandekager med grønkålscreme, høvlet fennikel – og rent vand i hanerne
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter, hovedretter
.
giftigt drikkevand – højst 10 glas om ugen

Der er gift i mere end halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer – og i 14% overskrides grænseværdierne. Og hvad ved vi overhovedet om grænseværdierne? Hvad betyder det, når mange slags gifte blandes, men hver for sig holder sig under grænseværdierne?
Mere end 300 vandboringer er siden 1999 blevet lukket, fordi vandet var forurenet med PFAS og andre giftstoffer, primært fra landbrugets sprøjtning.
Kun en tåbe frygter ikke giftigt drikkevand. Vi kan ikke overleve uden rent drikkevand. Vores krop består af omkring 60% vand.
Det er fint, at myndighederne anbefaler et maksimum indtag af alkohol, men er vi ikke ved at være der, hvor det er sundere at drikke vin end vand?
Som Pelle Dragsted siger, har vi fået rent drikkevand i dåbsgave, men det er efterhånden kun min generation, der fik den luksus. Alle nyfødte i Danmark i dag må leve med forgiftet vand.
Hvor længe skal landbruget have lov til at slå alt og alle omkring sig ihjel? Giften rammer jo først afgrøderne, før den siver ned i jorden – så vi får dobbelt dosis. Men mens vi kan vælge økologiske grøntsager, korn etc., så har vi ikke det valg, der hedder rent drikkevand.
I øjeblikket snakkes der om nitrat i drikkevandet i Aalborg. Denne forurening kommer hovedsagelig fra kunstgødning og anden gødning, overgødskning der stammer fra dyrenes efterladenskaber, ikke mindst enorme mængder af gylle (svinepis).
Måske vil politikerne forbyde sprøjtning med gift omkring vandboringerne. Men hvor og hvor meget? Svaret svæver i vinden. Vi kan kun gøre én ting: Stemme på de partier, der forlanger forbud mod den altomfattende nedbrydning af naturen og vores drikkevand.
Jeg har altid anbefalet, at man stemmer med indkøbsvognen. Det har jeg ikke haft megen succes med, men nu kommer der et rigtigt valg, hvor jeg håber ALLE vil stemme på et parti, der forlanger stop for giftsprøjtning omkring vandboringer (og alle andre steder!) og stop for udvidelse af det, man desværre kun kan kalde koncentrationslejre for svin. At vi nedskalerer antallet af svin i Danmark til et antal, hvor naturen igen kan leve og ånde, og så vi igen kan drikke vand fra hanen uden at være bange for at blive forgiftede og syge.
Heldigvis er der omsider flere partier, der sætter fokus på den måde, vi driver landbrug på i Danmark. For vi har nået et punkt, hvor man fristes til at sige, at det er et valg mellem mennesker og svin.
Jeg har tidligere omtalt Svinevalg 2026.
På hjemmesiden Svinevalg 2026 kan du finde forslag til breve, du kan sende direkte til medlemmer af Folketinget i de forskellige partier og medierne med din mening.
Hver eneste stemme – og hvert eneste brev – tæller!
.
2 x kål

Det er nemt at få den daglige dosis kål, når der er spidskål i pandekagerne og cremet grønkål på toppen. Tyndt høvlet fennikel tilfører en ekstra smagsnuance.
.
pandekager

Pandekagerne i opskriften er lavet med kikærtemel og rismel. Så kan glutenallergikerne også være med. Men du kan bruge netop den pandekagedej, du plejer og kender.
.
grønkål med passionsfrugt

I vinterens mørke fik jeg lyst til passionsfrugt. Den lidt syrlige frugt giver mindelser om sol og sommer i Asien. Den er ikke nødvendig i retten, men giver nye og anderledes smage til grønkålen – og knas selvfølgelig. Passionsfrugt kan erstattes af kerner fra granatæble.
.

spidskålspandekager med grønkålscreme og høvlet fennikel
(4 personer)
pandekager:
75 g kikærtemel
50 g rismel
1 tsk salt
3 dl vand
150 g spidskål
olivenolie til stegning
grønkålscreme:
4-5 grønkålsblade
25 g rosiner eller tranebær
1-2 dl plantefløde
1 passionsfrugt eller ½ granatæble
salt, peber, rørsukker, citronsaft
evt. høvlet fennikel
.

Pisk de to slags mel og salt ud i vandet.
Snit spidskålen meget fint og rør den i dejen. Smag til. Lad dejen hvile en halv times tid.
Vurdér konsistensen af dejen og tilsæt evt. mere væde eller mere mel. Steg små pandekager i godt varm olie på en pande. Hold dem varme.
Riv grønkålen af ribberne og hak den fint. Lad kålen simre i fløden sammen med de tørrede frugter ca. 10 minutter.
Hvis fløden er for flydende, kan du jævne den med lidt maizenamel rørt ud i vand.
Tilsæt evt. kerner af passionsfrugt (kan udelades).
Smag flødekålen til med salt, peber, sukker og citronsaft.
Hvis du vælger at medtage fennikel, så høvl fire håndfulde på et mandolinjern.
Servér pandekagerne med cremekålen, evt. med høvlet fennikel på toppen.
Skal pandekagerne udgøre en hovedret, anbefaler jeg også at servere en bønnesalat og/eller en kartoffelsalat.
.

.
bønnesalat med valnødder og oliven
Se opskrift på bønnesalaten her.
.
kartoffelsalat med sennepsdressing
Se opskrift på kartoffelsalaten her.
.











Godt BRØLT idag, kære Kirsten.
Jeg håber mange læser dit indlæg og tænker på det!
Annika
Mange tak, Annika. Det glæder mig, at vi er enige.
Knus fra Kirsten
Kaere Kirsten
Tak for det du skrev om drikkevand og sprojtegift m.v., jeg er fuldstaendig enig med dig I det hele. Der skulle vaere fuld stop for brug af sprojetgifte og kemikalier overalt I danmark. Desuden skal factory farming forbydes og de store svinefarme som allerede er der nedlaegges. Stop for gyllespredning og kunstgodning. Men jeg kan desværre ikke se at nogen af de politiske partier vil dette. Det eneste de kommer med er lidt lappelosniger. Selv hvus det bliver forbudt at sprojte omkring borehullerne redder det jo ikke meget naar vores grundvand er overalt og der sprojtes alle andre seeder omkring borehullerne. Det er jo det samme som at sige at du maa godt sprojte I den her fjord men den fjord lober jo ud I havet! Jeg ville onske vi ville forever os og lave masse demonstrationer og forlange fuld stop af politikerne, jeg tror ikke andet hjaelper. Hvad mener du?
Har du set et parti som vil fuld stop til brug af sprojtegift og kemikalier overalt I danmark?
Med venlig hilsen Laila Arde-Acquah ovtrup1959@yahoo.co.uk
Kære Laila,
Selv tak. Det glæder mig, at vi er enige. Det ER svært! Men det er dog lyspunkter, at både dyrenes forhold og gift i drikkevandet omsider har fundet vej ind i politikernes diskussioner op til valget. Det er ikke sket i samme omfang tidligere. MEN: hvordan ser det ud, efter valget? Det er svært at spå om. Politikerne er i lommen på landbruget, så uden accept derfra sker der nok ikke noget. Med mindre selvfølgelig, at de kompenseres klækkeligt.
Tankerne om at passe på naturen kommer dog nu bredere ud til en befolkning, der måske aldrig har skænket disse problemer en tanke. Bevidstgørelse er vigtig.
Så vidt jeg kan se, er dr to partier, der har mest dyrevelfærd/natur på programmet: Alternativet og de Radikale. Jeg er bange for, at ingen andre partier har disse problematikker i hjertet.
Kh Kirsten