Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

svinevalg 2026Arkiv

fredag

20

marts 2026

0

KOMMENTARER

tofusteak med blomkålspuré – mens vi venter på forår, også for grisene?

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bliver det mon også forår for grisene? – start med en plantesteak

Er der mon ved at ske et mirakel? Det folkelige pres for rent drikkevand har betydet, at de fleste partier omsider er begyndt også at snakke om dyrevelfærd. Foreløbig har de lovet forbedringer i 15 år, uden at der er sket noget som helst. Denne gang tror jeg på det!

Den stadig større interesse fra befolkningen er formentlig drevet af kravet om rent drikkevand. Vores fabrikation af dyr betyder forurening af luft, vand og jord. Vi mærker ikke dyrenes lidelser, men gift i drikkevandet er noget, der rammer os selv. Det er lettere at forholde sig til. Og de to ting er uløseligt forbundet. Så mon det nu er grisenes tur? Der er plads til gigantiske forbedringer.

En af sideeffekterne ved den enorme fabrikation af dyr er, at 25.000 smågrise dør dagligt i de danske stalde. Her er jeg nødt til at sige: døde grise er heldige grise.

I disse dage er der udkommet en ny bog “Flæsk”, skrevet af journalisten Klara Trebbien Rasmussen, som har arbejdet undercover i en svinestald. Jeg har ikke læst bogen endnu, men Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i sin anmeldelse bl.a.: “Op fra siderne står en stank af gylle og plumrådden dyreetik, hvor mishandling af millioner af grise er sat i system og tilladt af regler og love, der øjeblikkelig bør laves om, hvilket der heldigvis tegner sig et flertal for i valgkampen.”

Det er kun vores politikere, der kan stoppe vanviddet, så giv din stemme til det parti, der arbejder hårdest og mest ærligt for at forbedre dyrevelfærden.

Et lands etiske niveau kan måles på, hvordan vi behandler dyrene, dem der ikke selv har en stemme. Giv din til de umælende og lidende.

.

tofusteak giver en god smag i munden

Plantesteak eller planksteak? Man kan jo også, så at sige, afgive sin stemme ved køledisken. Alle tiltag tæller, så hvis man beslutter sig for at nedsætte sit kødindtag, er man med til at flytte på dyrenes vilkår. Når fabrikanterne ikke mere kan sælge deres forpinte kød, ophører produktionen. Det har vi bare ikke tid til at vente på.

Når vi udelader kødet, skal vi have proteinerne fra bl.a. korn, nødder og bælgfrugter, og det kan fx være i form af sojabønneproduktet tofu (der er flere proteiner i sojabønner end i kød, så hvorfor lade bønnerne gå igennem dyrene, før vi spiser dem? Det er et gigantisk ressourcespild). Men indrømmet: tofu er ikke danskernes livret. Det skyldes formentlig, at man ikke ved, hvordan tofu skal tilberedes. Almindelig tofu uden kærlig omsorg, kan nemlig godt smage lidt som pap.

Men marineres tofuen før tilberedning, er det en helt anden sag. Prøv bare denne tofusteak med både tilberedt og rå blomkål.

Den lille “chip” på fotoet er et meget tyndt skåret stykke tofu, der er sprødstegt. Så får man lidt knas med i købet.

.

tofusteak med blomkålspuré og gulerodssalat

(4 personer)

350 g fast tofu

2 spsk sød chilisovs

2 spsk mirin (kan erstattes af 1 spsk agavesirup)

2 spsk tamari

1 spsk limesaft

2 spsk olivenolie + ekstra til stegning

evt. 50 g hasselnødder

blomkålspuré:

400 g blomkål

grøntsagsbouillon

ca. ½ dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, reven muskatnød

.

Pres al væde ud af tofuen og skær den i fire stykker. Rids den evt. som på fotoene. Du kan også skære et par meget tynde skiver, skære dem i små trekanter og stege dem sprøde som chips.

Rør en marinade af chilisovs, mirin, tamari, limesaft og olie. Læg tofuen i marinaden nogle timer eller til næste dag. Vend rundt i stykkerne et par gange.

Hvis du vælger hasselnødder, så skær dem i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Del blomkålen i små buketter. Skær et par håndfulde tynde skiver på et mandolinjern, vend dem i lidt citronsaft, salt og peber, og sæt dem til side.

Dæk blomkålsbuketterne med bouilllon og lad dem dampe 8-10 minutter.

Afdryp kålen og purér den med lidt fløde. Du kan evt. også tilsætte en smule af kogevandet, men pureen må ikke blive for lind. Brug resterende kogevand i en suppe.

Pureen skal være helt glat, og du kan evt. presse den gennem en si.

Smag godt til med citronsaft og reven -skal samt salt, peber og lidt reven muskatnød.

Steg tofustykkerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér tofuen med pureen ved siden, og drys med de ristede hasselnødder og de rå blomkålsskiver.

Servér gerne en salat til retten, se nedenfor.

.

.

gulerodssalat med spidskål og hasselnødder

Denne salat med forskelligt farvede gulerødder, spidskål og hasselnødder passer fint til tofusteaken. Hvis du bruger nødder i hovedretten, så udelad dem i salaten.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

13

marts 2026

4

KOMMENTARER

pandekager med grønkålscreme, høvlet fennikel – og rent vand i hanerne

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

giftigt drikkevand – højst 10 glas om ugen

Der er gift i mere end halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer – og i 14% overskrides grænseværdierne. Og hvad ved vi overhovedet om grænseværdierne? Hvad betyder det, når mange slags gifte blandes, men hver for sig holder sig under grænseværdierne?

Mere end 300 vandboringer er siden 1999 blevet lukket, fordi vandet var forurenet med PFAS og andre giftstoffer, primært fra landbrugets sprøjtning.

Kun en tåbe frygter ikke giftigt drikkevand. Vi kan ikke overleve uden rent drikkevand. Vores krop består af omkring 60% vand.

Det er fint, at myndighederne anbefaler et maksimum indtag af alkohol, men er vi ikke ved at være der, hvor det er sundere at drikke vin end vand?

Som Pelle Dragsted siger, har vi fået rent drikkevand i dåbsgave, men det er efterhånden kun min generation, der fik den luksus. Alle nyfødte i Danmark i dag  må leve med forgiftet vand.

Hvor længe skal landbruget have lov til at slå alt og alle omkring sig ihjel? Giften rammer jo først afgrøderne, før den siver ned i jorden  – så vi får dobbelt dosis. Men mens vi kan vælge økologiske grøntsager, korn etc., så har vi ikke det valg, der hedder rent drikkevand.

I øjeblikket snakkes der om nitrat i drikkevandet i Aalborg. Denne forurening kommer hovedsagelig fra kunstgødning og anden gødning, overgødskning der stammer fra dyrenes efterladenskaber, ikke mindst enorme mængder af gylle (svinepis).

Måske vil politikerne forbyde sprøjtning med gift omkring vandboringerne. Men hvor og hvor meget? Svaret svæver i vinden. Vi kan kun gøre én ting: Stemme på de partier, der forlanger forbud mod den altomfattende nedbrydning af naturen og vores drikkevand.

Jeg har altid anbefalet, at man stemmer med indkøbsvognen. Det har jeg ikke haft megen succes med, men nu kommer der et rigtigt valg, hvor jeg håber ALLE vil stemme på et parti, der forlanger stop for giftsprøjtning omkring vandboringer (og alle andre steder!) og stop for udvidelse af det, man desværre kun kan kalde koncentrationslejre for svin. At vi nedskalerer antallet af svin i Danmark til et antal, hvor naturen igen kan leve og ånde, og så vi igen kan drikke vand fra hanen uden at være bange for at blive forgiftede og syge.

Heldigvis er der omsider flere partier, der sætter fokus på den måde, vi driver landbrug på i Danmark. For vi har nået et punkt, hvor man fristes til at sige, at det er et valg mellem mennesker og svin.

Jeg har tidligere omtalt Svinevalg 2026.

hjemmesiden Svinevalg 2026 kan du finde forslag til breve, du kan sende direkte til medlemmer af Folketinget i de forskellige partier og medierne med din mening.

Hver eneste stemme – og hvert eneste brev – tæller!

.

2 x kål

Det er nemt at få den daglige dosis kål, når der er spidskål i pandekagerne og cremet grønkål på toppen. Tyndt høvlet fennikel tilfører en ekstra smagsnuance.

.

pandekager

Pandekagerne i opskriften er lavet med kikærtemel og rismel. Så kan glutenallergikerne også være med. Men du kan bruge netop den pandekagedej, du plejer og kender.

.

grønkål med passionsfrugt

I vinterens mørke fik jeg lyst til passionsfrugt. Den lidt syrlige frugt giver mindelser om sol og sommer i Asien. Den er ikke nødvendig i retten, men giver nye og anderledes smage til grønkålen – og knas selvfølgelig. Passionsfrugt kan erstattes af kerner fra granatæble.

.

spidskålspandekager med grønkålscreme og høvlet fennikel

(4 personer)

pandekager:

75 g kikærtemel

50 g rismel

1 tsk salt

3 dl vand

150 g spidskål

olivenolie til stegning

grønkålscreme:

4-5 grønkålsblade

25 g rosiner eller tranebær

1-2 dl plantefløde

1 passionsfrugt eller ½ granatæble

salt, peber, rørsukker, citronsaft

evt. høvlet fennikel

.

Pisk de to slags mel og salt ud i vandet.

Snit spidskålen meget fint og rør den i dejen. Smag til. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen af dejen og tilsæt evt. mere væde eller mere mel. Steg små pandekager i godt varm olie på en pande. Hold dem varme.

Riv grønkålen af ribberne og hak den fint. Lad kålen simre i fløden sammen med de tørrede frugter ca. 10 minutter.

Hvis fløden er for flydende, kan du jævne den med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Tilsæt evt. kerner af passionsfrugt (kan udelades).

Smag flødekålen til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Hvis du vælger at medtage fennikel, så høvl fire håndfulde på et mandolinjern.

Servér pandekagerne med cremekålen, evt. med høvlet fennikel på toppen.

Skal pandekagerne udgøre en hovedret, anbefaler jeg også at servere en bønnesalat og/eller en kartoffelsalat.

.

.

bønnesalat med valnødder og oliven

Se opskrift på bønnesalaten her.

.

kartoffelsalat med sennepsdressing

Se opskrift på kartoffelsalaten her.

.

Share

fredag

20

februar 2026

2

KOMMENTARER

suppe er et varmt kram i en kold tid – suppe med hvidkål og venner

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

suppe er hjertestyrkende – på flere måder

Hvad skal der i suppeskålene i dag? Kål selvfølgelig – flere slags.

Jeg er vild med supper. Af mange årsager. Suppe er en genial ret, fordi den forener sundhed med hurtig og billig mad – og den kan varieres i det uendelige. Faktisk var suppe en af de første varme retter, vore forfædre tilberedte i en flettet og tætnet kurv, som blev hængt over bålet for mere end en halv million år siden.

Varmebehandlingen gjorde det lettere at fordøje stivelse og proteiner. Det gav mere energi, hvilket igen støttede udviklingen af større hjerner hos disse fortidsmennesker.

Lad os bruge vor tids hjerner til at vælge klogt, når vi køber ind, det vil sige vælge mad med masser af grøntsager og bælgfrugter. Vi kan også vælge at give grisene en stemme ved det kommende valg, se nedenfor.

.

hvidkålssuppe er powerfood

En varm suppe er hjertestyrkende, siger vi, i overført betydning. Men en suppe med mange grøntsager styrker også hjertet direkte. I denne suppe er der otte forskellige grøntsager med hver deres gavnlige indvirkning på kroppen. En sådan suppe er antioxidant og antiinflammatorisk og forebygger mange af vores livsstilssygdomme.

.

kål, kartofler og rugbrød

Kål, kartofler og rugbrød er tre solide grundpiller i kosten. Vi spiser mest rugbrød som smørrebrød, men rugbrød (eller kogte rugkerner) egner sig fortrinligt som tilbehør til fx en suppe. Rug giver en dejlig mæthedsfornemmelse sammen med de proteinrige gråærter, som jeg netop har brugt i en anden ret. Men du kan  vælge alle slags bælgfrugter i suppen.

.

nemt surdejsrugbrød

Rugbrød er ikke blot til smørrebrød. Rugbrød er også et fint tilbehør til mange retter, ikke mindst en suppe.

Måske virker det lidt uoverskueligt at bage sit eget surdejsrugbrød, men er man først i gang, er det ren fryd. Hvis du vil være sikker på succes fra starten, kan du købe en surdejsstarter i en helsekostbutik eller få en lille portion fra en ven, der allerede er i gang med surdejen.

Dette brød egner sig til at fryse. Se opskriften nederst.

.

et varmt kram til grisene?

I Danmark er det istid, når det gælder vores forhold til svineavl og anden opdræt af dyr. Vi viser ingen nåde i vores behandling af de 200 millioner dyr, der opdrættes i Danmark årligt. Meeeenn … der kommer så småt sprækker isen. Måske kan 2026 blive året, hvor vi omsider smider skyklapperne?

Vi skal  have folketingsvalg i Danmark indenfor et halvt års tid. NU bliver der mulighed for at give grisene en stemme!

Politikerne kan ikke længere unddrage sig ansvaret for dyrenes lidelser. De har netop modtaget et “Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven” med næsten 80.000 underskrifter. At ændre svineproduktionen vil ikke blot være til gavn for dyrene, også vores hårdt belastede natur og miljø vil kunne trække vejret lettere. Danmark har slet, slet ikke kapacitet nok til at producere 40 millioner svin om året + de 160 millioner andre dyr, vi opdrætter.

Men dansk dyreproduktion foregår bag hermetisk lukkede betonmure. Derfor er dyrenes lidelser nemme at fortrænge, når vi står ved køledisken, men alle der har set TV-udsendelsen “Hvem passer på grisene?” ved, at den produktion, vi har gang i, ikke er forenelig med god dyrevelfærd. At lidelserne ikke mindst foregår blandt toppen af Dansk Landbrugs medlemmer, er ekstra beskæmmende.

Hvis du hører til dem, der synes, at dansk svineavl forlængst har passeret enhver form for etik og anstændighed, kan du vælge kødet fra. Men rykker det noget? Tilsyneladende ikke, vi må råbe politikerne op. Det kræver nogle minutter af din tid, men du kan være med til at produktionsformen ændres: Hvis vi er mange nok, der råber op, kan det vigtige spørgsmål blive en del af den kommende valgkamp.

En fantastisk kvinde, Lisel Vad Olsson, har til det formål oprettet siden Svinevalg 2026

Her kan du læse hvordan et højt udviklet samfund behandler millioner af umælende væsener. Hvis du synes, produktionsformen bør ændres, finder du på siden også skabelon til et brev, du kan sende til de politiske ordførere på området. E-mailadresserne finder du også, og du kan vælge at bruge skabelonen eller skrive din egen protest.

Lad det kommende valg blive et svinevalg. Fortæl politikerne, hvad du mener. Det må være slut med svineriet.

Giv grisene en stemme!

.

suppe med hvidkål og venner 

(4-5 personer)

100 g blåærter (markærter) eller andre bælgfrugter

4 tørrede shiitakesvampe (eller 100 g friske svampe)

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg + evt. lidt top af forårsløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

ca. ¾ l grøntsagsbouillon

300 g hvidkål eller spidskål

200 g kartofler

100 g rosenkål

2 blade grønkål

1 spsk tørret timian

100 g broccoli eller blomkål

1 lille rød peberfrugt

evt. et nip chiliflager

ca. 1 spsk frisk reven ingefær

1 økologisk limefrugt

tamari, friskkværnet peber

.

Sæt ærterne i blød i rigeligt vand ca. 10 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Sæt de tørrede svampe i blød et par timer. Skær dem i små stykker. Fjern stokkene.

Stød spidskommenfrøene let i en morter og rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med bouillonen og svampene med udblødningsvandet. Lad suppen simre 10 minutter.

Skær hvidkål og kartofler i terninger. Del rosenkålene. Hak grønkålen fint.

Kom de fire ting i gryden sammen med timian, og lad suppen simre 5 minutter.

De broccolien i små buketter, og skær peberfrugten i små terninger. Kom dem i suppen sammen med de kogte bønner. Og evt. et nip chiliflager.

Lad suppen koge op og smag godt til med ingefær, limesaft og lidt reven -skal samt tamari og peber.

Servér suppen portionsvis med lidt snittet top af forårsløg eller din foretrukne krydderurt, fx koriander, timian eller basilikum.

.

nemt surdejsrugbrød

(2 brød i 1 l forme)

1 dl rugsurdej

8 dl vand

ca. 750 g rugmel

1 spsk salt

1 tsk rørsukker

250 g skårne kerner

100 g solsikkerkerner

100 g græskarkerner

.

Rør surdejen ud i vandet og tilsæt rugmel, salt, sukker samt kernerne.

Kør dejen i en dejmaskine nogle minutter – eller rør den grundigt i hånden. Måske skal der tilsættes lidt mere rugmel. Dejen skal være nogenlunde fast, men ikke så fast, at den kan æltes.

Tildæk fadet og lad dejen hæve til næste dag.

Fordel dejen i to bageforme a 1 liter og lad dejen hæve endnu et par timer.

Snit dejen på langs med en kniv og pensl den med vand.

Bag brødene i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Tag et af brødene ud efter 50 minutter og bank på bunden, for at mærke om det er færdigbagt. Tag evt. brødene ud af formene og lad dem bage endnu 10-15 minutter, evt. ved eftervarmen i ovnen.

Pak brødene ind i bagestykker og lad dem hvile til næste dag.

Brødene egner sig til frysning.

.

Share