Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

19

februar 2015

2

KOMMENTARER

bagt butternut med spicy jordnøddesovs og ris

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en mild grøntsag får modspil

bagt-butternur-4

Den aflange, orange butternut squash hører til græskarfamilien Cucurbitaceae og er dermed et græskar. Butternut’en er meget mindre kendt end hokkaidogræskarret, men ses dog nu jævnligt i butikkerne. Hvis du ikke kan finde butternut’en, kan du bruge hokkaido i stedet.

Men hånden på hjertet: hverken græskar eller squash har alverdens smag i sig selv. Til gengæld er de smukke og se på, og så er de sunde med et godt indhold af A- og B-vitaminer samt mineraler som kalk og magnesium.

Jeg synes en hovedret med græskar er en dejlig variation til alle de mere kendte grøntsager, og det viser også, at græskar kan bruges til andet end en suppe.

Og man kan sagtens ”spice” butternut’en op, så den bliver til en lækker ret. Jeg har valgt af bruge den indonesiske jordnøddesovs, satay, og en yoghurtsovs.

Som tilbehør foreslår jeg kulørt ris med pistacienødder.

bagt-buttternut-2bagt-butternut-1


bagt butternut squash m spicy jordnøddesovs og ris

200 g brune ris

1 stor butternut squash eller 2 mindre

olivenolie

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

25 g pistacienødder

jordnøddesovs:

5 spsk jordnøddesmør

1 spsk meget finthakket skalotteløg

1 fed hvidløg

frisk revet ingefær efter smag

frisk eller tørret chili efter smag

evt. 1 stilk citrongræs

2-3 spsk tamari

citronsaft

yoghurtsovs:

2 1/2 dl yoghurt, evt. vegansk

2 fed hvidløg

1 bdt persille

bagt-butternut-squash

Sæt først risene over: kog risene i godt dobbelt mængde vand 30-35 minutter.

Skær græskarrene igennem på langs. Fjern kernerne og læg græskarrene på en bageplade. Pensl græskarrene med olie og drys med lidt salt.

Sæt græskarrene i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter.

Lav imens sovsene:

Rør jordnøddesmørret med skalotteløg, presset hvidløg, reven ingefær, hakket chili og tamari. Tilsæt vand, så sovsen bliver tilpas flydende. Rør kun en spsk vand i ad gangen, da sovsen ellers kan blive for tynd.

Smag til med citronsaft, tamari, chili, ingefær og sukker.

Rør yoghurten med presset hvidløg og smag til med salt og peber. Hak persillen og rør den i yoghurten.

Hak peberfrugterne (fjern frøstole og kerner) og postacienødderne. Rør begge dele i den kogte ris. Tilsæt et drys salt og peber.

Servér de bagte græskar med de to sovse og risene separat.

 

alternativ servering

bagt-butternut-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det bagte græskar kan også serveres i “højden”. Skær græskarret i tykke skiver og sæt dem på et spyd. Hæld lidt af sovsen over og servér resten til.

Især børn vil synes det er sjovt at spise græskar på spid.

 

Share

torsdag

22

januar 2015

4

KOMMENTARER

thailandsk nudelsuppe – Guay Teow

Skrevet af , Posted in rejser, supper

en hilsen fra det thailandske gadekøkken

image

thailandsk nudelsuppe – Guay Teow

1 “lag” tynde risnudler

6-8 fed hvidløg

1 spsk kokosolie

2 forårsløg

8-10 dl grøntsagsbouillon

ca. 1/2 tsk sukker

2 spsk vegetarisk fiskesovs

150 g bønnespirer

frisk koriander

saltede, hakkede jordnødder

tørrede chiliflager

 

Læg risnudlerne i blød. De helt tynde skal blot udblødes et kvarters tid. Brede nudler skal stå lidt længere – eller lad dem udbløde i meget varmt vand.

Hak hvidløgene meget fint. Varm olien op i en wok eller gryde og svits hvidløgene for god varme, indtil de er gyldne og sprøde. Fjern hvidløgene fra wokken.

Snit forårsløgene fint.

Bring bouillonen i kog, tilsæt sukker og fiskesovs. Smag til. Vend forårsløg, bønnespirer og de udblødte nudler i den kogende suppe. Varm det hele igennem og hæld straks suppen i fire serveringsskåle.

Drys med hakket koriander, evt. lidt frisk hakket forårsløg, hakkede jordnødder og ristede hvidløg. Giv den tørrede chili til separat.

 

tip

I stedet for at riste hvidløgene selv kan du i orientalske butikker købe små breve med tørrede, ristede hvidløg.

 

mere thaimad

Thailand.cover

Hvis du har fået lyst til mere thaimad, så kig i min bog: “Vegetarisk køkken. Thailand – med en mundsmag af Laos og Cambodia. Papirudgaven er ganske vist udsolgt, men bogen kan købes som E-bog hos Saxo.

 

Share

lørdag

14

februar 2015

2

KOMMENTARER

lasagne af selleri og grillede grøntsager

Skrevet af , Posted in hovedretter

lasagneplader af selleri lagt sammen med grillet grønt

sellerilasagne.1

Denne lasagne er værd at prøve, hvis du ikke tåler gluten. Men du kan sagtens nyde den alligevel, for den er meget smagstæt, og de grillede grøntsager tilfører retten en speciel potens smag, som adskiller den fra den almindelige italienske lasagne.

Du kan vælge at grille disse grøntsager eller dine egne favroritter.

 

grillede-grøntsager.lasagne

sellerilasagne med grillede grøntsager

100 g quinoa eller anden proteinkilde, se uder tip

250 g løg

1/2 kg peberfrugter i forsellige farver

300 g gulerødder

ca. 1/2 kg selleri

olivenolie

evt. reven, tør ost

sovs:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 dåse hakkede tomater

1 spsk tørret timian

1 spsk tørret oregano

1 spsk Harbamare bouillonpasta

citronsaft, råsukker

 

Kog quinoaen i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter.

Skær løgene i tykke skiver. De skal helst bevares i hele skiver.

Fjern frøstole og kerner fra peberfrugterne og skær dem i fileter.

Skær gulerødderne i tynde skiver på langs. Beug gerne et mandolinjern.

Smør en grillpande med olie og grill alle grøntsagerne gyldne på begge sider.

Skær sellerien i tynde skiver på et mandolinjern.

Hak løg og hvidløg til sovsen og svits dem i olien, til løgene er klare.

Tilsæt tomaterne med væden, de to krydderurter og bouillonpastaen.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 10-15 minutter.

Smag sovsen til med citronsaft, salt og sukker.

 

sellerilasagne.6sellerilasagne.5

Læg de grillede grøntsager lagvis med selleriskiverne i et lavt ovnfast fad. Læg et lag selleriskiver nederst. Derover et lag grøntsager, et lag quinoa og et lag sovs. Fortsæt til alle ingredienserne er brugt. Det øverste lag skal være selleri.

Pensl selleriskiverne med olie og drys evt. lidt quinoa på. Du kan efter smag også drysse reven ost på retten.

sellerilasagne.3

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og lad fadet stå i ovnen, til overfladen er gylden, 10-15 minutter.

 

tip

Som proteinkilde kan du i stedet for quinoa bruge kogte kikærter, bønner eller smuldret tofu.

 

sellerilasagne

 

Share