Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

orangemarinerede gulerødder m nigellafrø

Skrevet af , Posted in salater

 

orangemarinerede gulerødder m nigellafrø

2 spsk jomfru i det grønne (nigellafrø)

1-2 økologiske appelsiner

400 g små nye gulerødder

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

en håndfuld mynte

 

Rist de sorte frø i en gryde og sæt dem til side.

Pres 1 dl saft af appelsinerne og kom den i gryden. Bring saften i kog og tilsæt gulerødderne. Lad dem simre i saften 3-4 minutter.

Tag gulerødderne op og læg dem på et fad.

Smag appelsinsaften til med reven appelsinskal, citronsaft, salt og peber. Tilsæt olivenolien.

Hæld saften over gulerødderne og lad dem stå en times tid eller til næste dag.

Drys ved serveringen med nigellafrøene og mynteblade.

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

iransk inspireret radisesalat m mandler og rosiner

Skrevet af , Posted in salater

salat med radiser

radisesalat 1

Radiser bliver som regel brugt som en del af en salat i Iran, men her spiller de hovedrollen.

Jeg synes, det er en lækker salat, hvor de søde rosiner og de ristede mandler spiller fint op til radisernes lette bitterhed.

 

radiser-og-ramsløg

iransk inspireret radisesalat m mandler og rosiner

50 g rosiner

50 g mandler

2 bdt radiser

2 stilke bladselleri

kaneldressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

ca. ½ spsk kanel

evt. mynte

 

Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem stå 10-15 minutter.

Skær mandlerne i flager. Afskal dem evt. først. Rist mandlerne gyldne i lidt olie på panden.

Skær radiserne i kvarte. Bevar evt. nogle af de grønne blade.

Snit bladsellerien i tynde skiver.

Afdryp rosinerne og bland dem med radiser, bladselleri og mandler.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og kanel. Måske skal der også tilsættes et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys evt. med lidt mynteblade.

 

radisesalat

 

tørret frugt

finder man i mange iranske retter, både salater og hovedretter. Bazarerne bugner af tørrede abrikoser, svesker, tranebær, rosiner, figner etc.

marokko-tc3b8rrede-frugter-1

radiser

er en uundværlig grøntsag i Iran. Radiser serveres først og fremmest som et tilbehør til hovedretter sammen med forskellige krydderurter. Jeg fik første gang denne sunde og delikate servering, da jeg for mange år siden rejste i Syrien. Her kom altid først en tallerken med radiser og urter på bordet sammen med en kande vand. Det er en sund idé, man godt kan tage til sig. Både radiser og krydderurter er sunde og indeholder vitamier og mineraler.

Denne salat er ikke iransk, men den indeholder flere iranske ingredienser. Faktisk har jeg ladet mig inspirere af en opskrift fra Lexi´s Clean Kitchen.

radiser bdt

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat af glaskål m ristede sesamfrø

Skrevet af , Posted in salater

 

glaskål

er en kål med “antennerne” ude! Den er mild med en knasende struktur. Glaskål kan erstattes af majroer.

 

 

en sprød salat

salat af glaskål m ristede sesamfrø

2 glaskål eller majroer

6-8 blomster og blade af tallerkensmækker (kan erstattes af rødbedeblade eller spinat)

evt. 2 grønkålsblade

4 spsk sesamfrø

2 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

dressing:

2 spsk olivenolie

1 spsk ristet sesamolie

ca. 2 spsk citronsaft

 

Skær glaskål eller majroer i meget tynde skiver på et mandolinjern. Arrangér skiverne på et fad.

Drys med blomster og grønne blade. Evt. også med bittesmå stykker grønkål.

Rist sesamfrøene gyldne sammen med presset hvidløg i olien. Drys frøene på salaten.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber, citronsaft og måske et nip sukker.

Dryp dressingen over salaten.

 

Hvis du får glaskål til overs, kan du bruge den i en linseret med glaskål og tørrede tomater.

 

 

Share