Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

rødkålssalat m duft af jul

Skrevet af , Posted in salater

 

rødkålssalat der smager af jul

rc3b8dkc3a5lssalat

Salaten skal smages godt til med krydderier og balancere mellem sødt, salt og syrligt.

Bemærk “julelyset” midt i rødkålshovedet!

rc3b8dkc3a5lshoved rc3b8dkc3a5lssalat-1

 

krydderdressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

3-4 spsk blåbær- eller ahornsirup

3 stjerneanis

4 kardemommekapsler

2 tsk stødt kanel

 

450 g rødkål

200 g pigeonæbler

4 delikatessefigner fra Urtekram

4 dadler

50 g pistacienødder

2 passionsfrugter

 

Rør først dressingen sammen. Bland olivenolie, citronsaft og blåbærsirup.

Tag frøene ud af stjerneanis- og kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Rør dem i dressingen sammen med kanel.

Tilsæt et drys salt og peber og smag dressingen til. Bliv ved med at smage til, indtil der er balance mellem sødt, syrligt og salt – og til dressingen også smager af jul.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Rør straks den snittede kål i dressingen.

Skær æblerne og fignerne i små terninger. Skær dadlerne i smalle strimler. Fjern evt. sten. Hak pistacienødderne groft.

Bland det hele i rødkålen.

Skær passionsfrugterne igennem og tag indholdet ud med en ske. Vend kernerne i salaten og lad gerne salaten stå et par timer.

Du kan også lave salaten, dagen før den skal serveres. Gem i givet fald pistacienødderne og kom dem først i salaten ved serveringen.

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

speltsalat m julesalat og blåbærdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

let bitter salat i sødt selskab

julesalat.sigte

perlebyg

I denne speltsalat har jeg puttet de supersunde og C-vitaminrige gojibær og rosiner, som giver sødme til de kogte korn og den let bitre julesalat.

 

speltsalat m julesalat 1

speltsalat med julesalat og blåbærdressing

150 g speltkerner

25 g tørrede gojibær eller tranebær

25 g rosiner

50 g pistacienødder

2 julesalat (ca. 200 g)

2 stilke bladselleri

3-4 cornichoner (små syltede agurker)

4 spsk hakket persille

blåbærdressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft

1-2 spsk blåbærsirup eller anden sirup

2 spsk finthøvlet skal af en økologisk citron

 

speltsalat m julesalat

Kog speltkernerne i dobbelt mængde letsaltet vand. Kog dem 15-20 minutter. De må gerne have lidt bid så smag på dem efter 15 minutter. Afdryp og afkøl kernerne.

Hæld kogende vand på de tørrede bær og rosinerne. Lad dem trække en halv times tid. Afdryp dem.

Hak nødderne og skær salaten i ringe. Skær bladsellerien i skiver eller høvl lange strimler af stænglerne.

Hak de små agurker fint.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber samt evt. mere citronsaft og/eller sirup.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

speltsalat m julesalat 2

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kulørt gulerodssalat m misoaioli

Skrevet af , Posted in salater, Uncategorized

gulerødder i flere farver

gulerodssalat-2-a

Der er for nylig kommet gamle sorter af gulerødder frem igen. De er hvide, gule, lilla eller tofarvede.

Bland gerne flere farver i denne delikate salat, der er hurtigt lavet men helt sikkert vil vække begejstring.

 

gulerodssalat-b

gulerodssalat-a

.

kulørt gulerodssalat m misoaioli

400 g gulerødder: gule, hvide, orange, tofarvede etc.

50 g oliven, gerne i flere farver

en stor håndfuld krydderurter

misoaioli:

1 dl mayonnaise (1/2 dl kan erstattes af yoghurt), evt. vegansk

2 spsk olivenolie

2 spsk hvid miso

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

1-2 spsk tamari (soja)

4 fed hvidløg

sennep

citronsaft

 

Hvis du har et mandolinjern så skær gulerødderne i meget tynde skiver på langs. Læg dem evt. i isvand en halv times tid, så ”krøller” de lidt.

Men du kan naturligvis skære gulerødderne ud på alle mulige andre måder, blot de bliver skåret fint ud.

Arrangér gulerødderne på et stort fad og læg de valgte oliven på.

Drys med krydderurter. Jeg har brugt persille, mynte, estragon, koriander og timian. Men du kan vælge, hvad du har ved hånden.

Dryp med aiolien eller servér den til separat.

gulerc3b8dder-x-tre

aioli

Rør mayonnaisen med olie, miso, sesamolie og 1 spsk tamari.

Pres hvidløgene og rør dem i.

Smag til med tamari, sennep, citronsaft og peber.

 

Share