Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

tirsdag

13

december 2016

2

KOMMENTARER

rødkålssalat med julekrydderier og æble

Skrevet af , Posted in salater

.

rødkål der smager af jul

Hvis du foretrækker en varm rødkålssalat til julemiddagen, så er denne her perfekt.

Krydderier som kanel, nelliker og stjerneanis får salaten til både at smage og dufte af jul.

 

rødkål med krydderier og æbler

600 g rødkål

250 g æble

4 spsk eddike

knuste frø af 4 stjerneanis

2 tsk stødt kanel

2 tsk hele nelliker (evt. bundet ind i gaze)

3-4 spsk ahornsirup eller anden sirup

salt, friskkværnet peber

ca. 1 dl hyldeblomstsaft

 

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Skær æblerne i tynde fileter eller terninger.

Kom rødkål og æble i en gryde med eddike, krydderier, 2 spsk sirup og et lille drys salt og peber. Hæld hyldeblomstsaften over og læg låg på gryden.

Lad rødkålen simre for svag varme 20-30 minutter.

Smag godt til med sirup, salt og peber.

 

rå rødkålssalater

Hvis du er mere til rå rødkålssalater, så kig her: rødkålssalat med høvlet fennikel og dukkah.

 

rødkålssalat med bolsjebeder og bladselleri

 

rødkålssalat med pærer og clementiner

 

 

Share

fredag

9

december 2016

2

KOMMENTARER

julet rødkålssalat

Skrevet af , Posted in salater

.

en rød salat til julemiddagen

roedkaalssalat-musselmalet

Ingen julemiddag uden rødkål! Her er en rå én af slagsen. Rødkålen har fået selskab af høvlet fennikel og bladselleri, tørrede tranebær og nøddedrysset, dukkah.

Der findes to slags rødkåls-ismer: den ene mener at julens rødkål skal være kogt med æbler og krydderier, den anden mener, det skal være rå rødkål.

Hvis DU ikke er til rå rødkålssalat, kommer der inden jul opskrift på en mere klassisk, kogt rødkål.

.

rødkålssalat til jul

1/2 lille rødkålshoved

1 lille fennikelknold

2 stilke bladselleri med blade

50 g tranebær eller rosiner

evt. dukkah

dressing:

4 spsk olivenolie

4 spsk appelsinsaft

2 tsk stødt kanel

1 tsk knuste kardemommefrø

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Snit rødkål, fennikel og bladselleri fint. Bland grøntsagerne med tranebærrene.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med fennikelgrønt og evt. dukkah.

.

.

 

Share

tirsdag

8

november 2016

2

KOMMENTARER

spidskålssalat med sprød persillerod og ristede valnødder

Skrevet af , Posted in salater

.

kærlighed til kloden – nu i løs vægt!

spidskaalssalat-m-valnoedder-3

Denne salat med spidskål, ristede valnødder og valnøddedressing er jeg blevet inspireret til, efter at have smagt de fantastiske valnødder og den uforlignelige valnøddeolie i den nye butik på Vesterbro i København, Løs Market. Jeg har skrevet om butikken her.

Løs Market er startet af franske Frederic for at spare kloden for noget af vores enorme forbrug af emballage, der er med til at belaste vores skrøbelige klima. I Løs Market skal du selv medbringe dine poser, flasker etc. Så kan du fylde op, og ikke blot sparer du klimaet for en masse affald, du kan også købe lige nøjagtig de 127 g linser, de 188 g håndlavet sæbe eller de 492 g mel, du har brug for. Det er simpelt hen genialt.

 

på besøg i Løs Market

henrik-co

Her er jeg i butikken med stifteren Frederic th. og butikkens ankermand, Henrik tv. Jeg skal hilse og sige, at der ikke blot er kvalitet på alle hylder, her er også masser af godt humør – og kærlighed til kloden.

 

med hovedet under armen

kirsten-m-spidskål

Normalt er det ikke klogt at gå med hovedet under armen, men når det gælder et dejligt spidskålshoved, giver det mere end god mening!

Spidskål er heldigvis blevet en populær ingrediens i salatskålen i Danmark, og når jeg så oven i købet har fået et fantastisk hoved fra den økologiske gårdbutik, Stengaarden i Bregnerød, er det oplagt at lave en spidskålssalat med de skønne valnøddeprodukter fra Løs Market.

Nu er det jo mest sjællænderne, der kan få glæde af Løs Market, og indtil der dukker lignende markeder op andre steder i landet, må du bruge den almindelige valnøddeolie og de sædvanlige valnødder. Kan du slet ikke finde valnøddeolie, går det også fint med en økologisk ekstra jomfruolivenolie.

 

valnødder og spidskål passer perfekt sammen

spidskaalssalat-m-valnoedder-1

Jeg har blandet sprødstegte skiver af persillerod i salaten, men synes du det er for besværligt, kan du sagtens bruge skiverne rå.

Til gengæld anbefaler jeg, at du rister valnødderne. Det lokker alle de skønne smagsnuancer frem.

.

spidskålssalat med sprød persillerod og valnødder

50 g valnøddekerner

4 spsk kokos- eller rapsolie

200 g persillerødder eller pastinakker

150 g gulerødder

1 lille spidskålshoved

50 g tranebær eller rosiner

2 spsk frisk hakket mynte eller persille

dressing:

4 spsk valnøddeolie

2 spsk citronsaft

1 spsk hakkede kapers

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

spidskaalssalat-m-valnoedder

Rist valnødderne gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Snit persillerødderne fint. Brug gerne et mandolinjern.

Kom endnu 1 spsk olie på panden og rist persillerodsskiverne gyldne ved rask varme. Sæt dem til side.

Du kan også vælge at bruge persilleroden rå. Det bør du gøre, hvis salaten ikke skal serveres straks, da persilleroden bliver blød efter nogen tid.

Snit gulerødderne tyndt. Brug gerne et mandolinjern.

Snit spidskålen så tyndt som muligt.

Bland spidskålen med gulerødder, ristet persillerod, valnødder, tranebær eller rosiner og mynte eller persille. Bland alle ingredienserne godt.

Rør en dressing af valnøddeolie, citronsaft og kapers. Smag godt til med salt, peber og evt. et nip råsukker.

Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt.

 

spidskaalssalat-m-valnoedder-2

 

Share