Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

onsdag

23

december 2020

6

KOMMENTARER

dagen før dagen – har du tjek på desserten? – låge nr. 23 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in desserter, festmad, julemad, vegansk julemad

.

julens klassiske dessert

Risengrød vendt i flødeskum er julens uomgængelige dessert. Mere end 80% af danskerne spiser denne dessert juleaften.

Forløberen, risengrød med smør og kanel, er en gammel klassiker, som er blevet spist i Danmark i århundreder.

For nogle er julen ødelagt uden den moderne udgave, risalamanden. For andre er det knapt så morsomt. Her er man vist enten FOR eller IMOD.

Men følg bare med her. Det lysner for modstanderne.

.

jeg har nemlig fået en åbenbaring

Risalamande har aldrig været min livret. Jeg husker den som en klæg grød i fed flødeskum.

Men sidste år bad Politiken mig om at lave en plantebaseret julemiddag – og så måtte jeg jo til dét med risen og fløden. Og alle nådige engle dalede ned i mit køkken. Jeg kogte risene med vand, og da de blev vendt i flødeskummet af piskbar sojafløde, åbenbarede der sig en anden og lettere dessert, end den risalamande jeg huskede.

Og så syntes jeg, at der skulle en fornyelse til sovsen, så i stedet for kirsebær har jeg valgt blåbær – med timian.

.

vi har stjålet nissens mad

Men hvordan finder man på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest omfangsrige middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Også nissen har langt tilbage i historien fået risengrød til jul. Ellers kunne han blive godt sur og lave masser af ballade. Så både mand, mus og nisser spiste risengrød juleaften.

Men så skulle det være ekstra fint. Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er i øvrigt ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk. På vore breddegrader bør vi atter nyde ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende, og ofte transporteres risen over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året!

.

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 .

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

.

Share

fredag

18

december 2020

0

KOMMENTARER

julepaté eller -postej? ideer til julemad 2020

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad, vegansk julemad

.

årets julepaté er med valnødder

Den mørke december lyses op af masser af lyskæder og stearinlys. I denne jul skal der for mange af os lidt flere lys til end sædvanligt for at sprede vintermørket, der i år lægger sig tungt over os alle på flere fronter.

Men på trods af alle udfordringerne skal vi fejre jul. Helst en ekstra god jul. Og det skal være jul med lækker mad. Måske kan det også blive med mindre stress, fordi vores juleselskaber bliver mindre, end de plejer. Desto mere nærhed og mad med mening  kan vi ønske os.

Mange har juleaften tradition for en bestemt postej eller paté år for år. Har du lyst til at prøve noget nyt, kommer her forskellige forslag.

..

luk op for noget godt – luk op for noget grønt

Så velkommen indenfor i julekalenderen. Den gemmer på selve hovedretten til juleaften. December er travl, og dagene løber gennem fingrene på os hurtigere end vi kan nå at tælle til ti, så det er om at være på forkant med planlægningen af menuen til juleaften og til juledagene.

.

i år er pateen med valnødder

Der findes mange variationer på postejer og pateer, og efter mange år tror jeg, at jeg har været igennem de fleste.

Denne valnøddepaté synes jeg er lækker, men er du mere til mandler, nødder eller noget helt tredje som bærende ingrediens i din jule”steg”, så kig nederst i indlægget. Der er forslag til flere julepostejer/pateer.

Valnøddepateen er velegnet til at fryse. Det bedste resultat får du, hvis du laver farsen og fryser den. Når pateen skal bages, kan du så justere konsistensen med flere havregryn, så du er sikker på, at pateen bliver fast nok.

.

er det i år, vinden vender – og det grønne vinder?

Grønt er som bekendt håbets farve. Og aldrig har der været mere brug for at håbe grønt end lige nu.

Mon julen 2020 bliver året, hvor vi omsider bliver rigtig grønne og tager klimatruslen alvorligt og skærer ned på det traditionelt enorme kødindtag i december? Det ville være dejligt. Klimaet har i DEN grad brug for omsorg – og det har de stakkels produktionsdyr også.

De fleste, der skærer ned på deres kødforbrug i øjeblikket, gør det på grund af klimatruslen. Det er godt og uomgængeligt nødvendigt. Og selv om ens hjerte ikke banker for dyrene, kommer det dem alligevel til gode, fordi færre dyr vil lide – og hvis vi bare er helt egoistiske, kan vi tænke på os selv. Vi får det nemlig selv meget bedre i vores krop. Grøn mad giver gevinst på alle hylder. Og så styrker den grønne mad immunsystemet. Noget vi alle behøver i denne tid. Og husk tilskud af D-vitamin i disse corona-tider.

.

valnøddepaté med svampe

(4-5 personer)

100 g skalotteløg

400 g rensede porrer

2 spsk kokos- eller olivenolie

300 g østershatte eller andre svampe

1 spsk tørret timian

2-3 spsk finthakket frisk salvie eller 2-3 tsk tørret smuldret

300 g rå kartofler

ca. 100 g havregryn, evt. glutenfri

200 g valnødder eller andre nødder

1 økologisk citron

½ dl valnøddeolie, evt. olivenolie

½ dl tamari (soja)

salt, friskkværnet peber

.

Hak løgene og snit porrerne. Svits dem i olien et par minutter.

Skær det tykkeste af svampene i terninger og skær resten i mindre stykker. Tilsæt svampene til porrerne sammen med timian og salvie. Svits grøntsagerne 4-5 minutter.

Findel kartoflerne i en food processor og tilsæt knap halvdelen af porrer/svampe sammen med havregrynene. Kør maskinen et øjeblik.

Hæld plantefarsen over i en skål og tilsæt resten af porrer/svampe.

Hak valnødderne mellemfint med en kniv og rør dem i farsen.

Tilsæt et par spsk citronsaft, 1 spsk reven gul citronskal, olie og tamari.

Rør farsen godt sammen og smag den til med salt, friskkværnet peber, evt. mere citronsaft og salvie.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Skal der måske flere havregryn i?

Smag til igen.

Når farsen er perfekt, så læg den i en smurt postej- eller anden bageform og pres den godt sammen i formen.

pateen er klar til at komme i ovnen.

 

Læg evt. nogle friske salvieblade og hele valnødder på toppen og dryp med lidt olie.

Bag postejen i en 200 grader varm ovn 40-50 minutter afhængig af, hvor tyk formen er.

Lad postejen ”sætte” sig ca. 5 minutter inden serveringen.

Her kan du finde en lækker brun sovs her. Servér også brunede kartofler og rødkål til pateen. Du finder en rødkål med hasselnødder og portvinsfigner her.

.

flere postejer & pateer

paté med mandler og rosmarin

Pateen her er med mandler og rosmarin. Se opskriften her.

.

nøddepaté

Denne paté er med nødder. Se opskriften her.

.

svampepostej med selleri

Denne postej er med svampe og selleri. Se opskriften her.

.

bønnepaté

Bønnepateen er en af de gamle klassikere. Se opskriften her.

 

.

Share

tirsdag

15

december 2020

0

KOMMENTARER

quinoabøffer med sprødt og syrligt – låge nr. 15 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad, vegansk julemad

.

en dansk klassiker til julefrokosten

Bøffer eller frikadeller er klassisk dansk mad og skal selvfølgelig også være med til julefrokosten – i år naturligvis i en plantebaseret udgave med quinoafrø.

De små sorte quinoafrø, der stammer fra Sydamerika, er et genialt næringsmiddel med et højt proteinindhold.

Disse bøffer er lige velegnede til frokost som en af flere retter – som til middag med sovs og andet tilbehør. Eller de kan nydes på et stykke smørrebrød med råmarinerede rødløg og sprøde grønkålsblade.

.

en bøf på brødet

Dette stykke smørrebrød er en af de mange ideer, der er med i min bog om plantebaseret smørrebrød, “Grønt smørrebrød”.

.

klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer

Bogen om de klimakærlige frikadeller, bøffer, postejer etc. indeholder masser af opskrifter på plantebaseret “hakkemad”. Den er netop udkommet i 3.oplag.

Bogen fås hos de fleste boghandlere eller hos internetboghandlen www.Saxo.com.

Du kan læse mere om bogen her.

.

med knas og sød-syrligt

Marinerede rødløg og sprød grønkål passer fint til dette stykke smørrebrød.

.

grønkålschips

Grønkålschips laves nemt: læg blade af grønkål på en bageplade, pensl med olie og drys med lidt salt, gerne Maldon.

Sæt pladen i en 170 grader varm ovn 5-8 minutter. Hold øje med bladene hele tiden. De får hurtigt for meget og bliver mørke. På den anden side skal de nå at blive sprøde. Så hold øje!

.

marinerede rødløg

marinerede rødløg

200 g rødløg

evt. 1-2 hvidløg

1 dl hyldeblomstsaft

1/4-1/2 dl eddike

rørsukker efter behov

salt, friskkværnet peber

 

Skær løgene i ringe, gnid dem med lidt fint salt og lad dem stå 10-15 minutter. Skyl saltet af.

Hvis du bruger hvidløg, så skær dem i tynde skiver.

Bring hyldeblomstsaft, eddike og sukker efter smag i kog. Tilsæt et drys salt og peber. Smag lagen godt til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Læg løgene (og evt. hvidløg) i lagen og lad den koge op.

Hæld løg og lage i et skoldet patentglas og lad dem afkøle.

Løgene kan holde sig i køleskabet i mindst en uge.

quinoabøffer

(6 store bøffer)

100 g sort quinoa

100 g porre

25 g skalotteløg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

100 g kartofler

4 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

1 spsk finthakket rosmarin

50 g havregryn

1 dl havrefløde eller anden fløde

3 spsk kikærtemel

2 spsk citronsaft

tamari, friskkværnet peber

 

Skyl quinoaen og kog den i vand, der dækker, 18-20 minutter. Afdryp quinoaen, hvis der er mere vand tilbage.

Snit porren, hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Riv kartoflerne groft (de skal ikke koges først).

Svits porre, løg, chili og kartofler i olien 4-5 minutter.

Kom blandingen i en food processor sammen med quinoa, rosmarin, havregryn, fløde, kikærtemel og citronsaft.

Purér farsen til den er tilpas sammenhængende. Du kan også bruge en stavblender.

Kom farsen i en skål og tilsæt 2 spsk tamari og lidt peber.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. flere havregryn og/eller kikærtemel eller mere fløde.

Smag godt til med tamari, peber, rosmarin og chili.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid.

Form med melede hænder 5-6 store, flade bøffer – eller flere mindre. Sæt bøfferne i godt varm olie på en pande og skru lidt ned. Steg dem gyldne på begge sider.

Bøfferne kan fryses, men bliver en smule mere “skrøbelige” efter optøning.

.

.

Share