Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

lørdag

17

december 2022

0

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 17: har du fod på jule”stegen”?

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

.

potpourri over den plantebaserede “steg” til juleaften

Se opskrift på valnøddepateen her.

.

Har du styr på middagen juleaften? Hvis ikke, er her en række forslag til årets store middag.

Julemiddagen er årets højdepunkt i mange familier. Traditionerne er nagelfaste: and, gås eller flæskesteg. Og dog: i disse år vil der i mange familier være gæster, som er blevet vegetarer eller veganere. Ofte vil det være en søn eller datter eller deres kærester, som tager klimakampen alvorligt og dropper kødet. Andre har indset, at man ikke kan pine og plage dyr for at spise dem.

Det kan være en udfordring, hvis man altid har spist traditionelt. Men netop juleaften bør maden ikke udgøre et problem, og det kan man undgå ved at servere (eller måske selv medbringe) noget, der ligner det, resten af selskabet spiser.

Det kan være en plantepostej, en -paté – eller måske en bagt selleri a la Hasselback eller farseret butternut squash. Husk at lave rigeligt. Det er min erfaring, at alle gerne vil smage plantemaden, og det kan være med til at vise de traditionelt spisende, at disse lækre sager ikke er farlige men særdeles velsmagende!

Her er et lille udvalg af postejer og pateer, der er velegnede som julemad.

.

mandelpostej 1

Jeg har gennem årene udviklet mange forslag til julemiddagen. Ikke mindst hovedretter med mandler, som jeg synes er rigtig julede. Her er en af mandelpostejerne.

Se opskriften på postejen her.

.

julepaté med rosmarin

Rosmarin giver en helt speciel og lidt julet smag til denne paté.

Se opskriften på pateen her.

.

postej med tangbacon og svampe

Denne postej er nok mest velegnet til julens frokostbord. Dér vil den til gengæld vække glæde, tror jeg. Og kender du ikke tangbacon, er her en god lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprøde, let røgede “bacon”.

Se opskriften på postejen her.

.

Jan Oskars julepostej

Denne postej har jeg fået opskrift på fra Jan Oskar, som derfor har givet navn til retten. Det er faktisk blevet en af mine egne yndlinge. Postejen er velegnet både til middagen juleaften og til julens frokostbord.

Se opskriften på postejen her.

.

gulerods- og bønnepaté

Denne paté skiller sig lidt ud fra de øvrige med sin orange farve.

Se opskriften på pateen her.

.

mandelpostej 2

Her er en af mine ældste opskrifter på mandelpostej. Den er med tiden blevet lidt af en klassiker.

Se opskriften på postejen her.

.

Hasselbackselleri

Denne bagte selleri med sprød overflade og masser af julesmag opfandt jeg for et par år siden. Og den er virkelig blevet en succes hos mange. Nogle af mine kolleger har sågar taget den på deres repertoire, og større kompliment kan man ikke få.

Se opskriften på sellerien her.

.

julestegen 2022

Måske har du allerede besluttet dig for dette års julesteg: farseret butternut squash med sprød tofu.

Ellers se opskriften her.

.

hvis du mangler endnu flere ideer til jule”stegen”

Hvis du stadig synes, du mangler inspiration til julemiddagen, er der masser af opskrifter på “hakkemad” i min seneste bog, som også er en god julegave til den, der gerne vil leve dyre- og klimakærligt.

Læs mere om bogen her.

Bogen fås hos boghandleren eller hos internetboghandlen Saxo.

.

Share

fredag

16

december 2022

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 16 i den grønne julekalender – når kartofler går til julefest

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, julemad, nytårsmenu, tilbehør

..

decembers heldigste kartoffel

Det dufter brunt og brændt …

Ingen juleaften uden kartofler, enten hvide kogte eller bagte – eller små brunede.

Kartoflen er nærmest basismad i Danmark. Vi tager kartoflen som en selvfølge, og som regel er det den grøntsag (knold), der får mindst opmærksomhed. Den er der bare. Kartoflen har simpelt hen ingen høj status i køkkenet. Det rådes der bod på her. Det er på tide, at den skønne knold får lidt glamour!

Kærligheds-kartoflerne kan serveres som tilbehør til julepostejen – men kan også udgøre en fin lille forret. Drys i så fald med lidt hakkede valnødder.

.

kartofler i “tusind” lag

Man kunne godt kalde den lille kartoffelservering for mille-feuille (tusind blade) kartofler. Det er dog et navn, der anvendes om en sød kage i mange lag.

Når jeg også kalder kartoflerne for kærligheds-kartofler er det, fordi det kræver tid og omsorg at lave de små godbidder. Kærligheds-kartoflerne er et tilbehør, man laver til dem, man virkelig holder af og som forstår at værdsætte mad med smag og skønhed, mad tilberedt med omsorg, omtanke – OG kærlighed!

.

med kaviart på toppen

De mange lag kartofler får dels smag af hvidløg/gærflager, som nogle af skiverne pensles med, dels fra den pikante mayo og den salte tang-kaviar.

På toppen har jeg drysset med spirer af pink kål (spirefrø kan fx købes hos Friske spirer). Det er rigtig sjovt at dyrke sine egne spirer.

.

løft kartoflen til nye højder

kærlighedskartofler

(4 personer)

4 store bagekartofler

4 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

1 spsk gærflager (kan udelades)

salt, friskkværnet peber

cocktailpinde

2-3 spsk mayo

1-2 tsk dijon- eller tangsennep

4 tsk tangkaviar

spirer, frisk koriander eller timian

 

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Stik kartoffelskiverne ud med en metalform. Den kan være rund, kvadratisk eller aflang, men af en størrelse, der er mindre end kartoffelskiverne.

Du kan også bruge et glas og skære skiverne i facon med en kniv. Den overskydende kartoffelmasse kan bruges i en suppe eller en plantefars.

Rør olien med presset hvidløg, gærflager og et drys salt og peber.

Smør olien på en del af kartoffelskiverne.

Læg skiverne sammen i fire portioner og sæt dem på en smurt bageplade. Stik en cocktailpind gennem hver portion, så skiverne ikke ”skrider” under bagningen.

Du kan forberede kartoflerne hertil i god tid.

Bag kartoflerne gyldne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Smag mayoen til med sennep, salt og peber.

Sæt et par tsk mayo og 1 tsk tangkaviar på hvert kartoffelstykke. Drys med friske spirer eller en krydderurt.

Du kan servere kartoflerne varme eller kolde.

Kærligheds-kartoflerne kan serveres som tilbehør til julepostejen, til frikadeller, pateer etc. – eller som en lille forret.

.

.

Share

tirsdag

13

december 2022

4

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 14 – og sagen er bøf!

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, salater

.

fra hånet til hip – til julefest med selleribøffen

Få grøntsager har måttet døje så meget hån som sellerien, den kraftige knold med de mange facetter. Men nu lysner det for sellerien. For der er stort set ingen grænser for, hvad man kan trylle ud af den.

Selleribøffen er en gammel klassiker, men den har altid været drillet af kødspisere. Det må udelukkende bero på uvidenhed, for den gammeldags, panerede skive selleri, som vi kalder selleribøf, smager fantastisk, måske med tilbehør af bearnaisesovs.

Ikke desto mindre kan det være rart med nytænkning, og i dagens opskrift er selleriskiverne grillede i stedet for panerede.

.

hasselback selleri

For at par år siden lavede jeg jule”stegen” hasselback-selleri, som er en skøn afveksling til mandel- eller nøddepostejen juleaften. Og de seneste par år har mange fundet ud af, hvor meget forskelligt mad, man kan få ud af en selleri til 20 kr. Så nu er sellerien virkelig HIP. Og det tror pokker, for den er et skønt alternativ til kød (men husk proteinerne ved siden af).

Det er rigtig trist for de mange mennesker, der ikke har råd til at købe kød, at de ikke aner, hvad sellerien og mange andre grøntsager kan byde på. Men det er en gave at blive ledt ind på de grønne græsgange. Udbred gerne budskabet!

.

har vi et ansvar?

Nobel-komiteen har netop givet årets Fredspris til repræsentanter for civilsamfundene i Ukraine, Belarus og Rusland (to menneskerettighedsorganisationer og en menneskeretsforkæmper).

Hvorfor skriver jeg det på en madblog?

Det gør jeg, fordi Nobel-komiteen med dette valg klart signalerer, at vi alle har et ansvar, og at vi hver for sig kan gøre en forskel, i dette tilfælde i kampen for frihed og demokrati.

Og det er fordi, det fører mig til den seneste hede debat i Danmark, om det nytter noget at tage hensyn til klimaet. Om den enkelte har et ansvar eller ikke, om det nytter at droppe kødet eller flyveturen. Et medlem af et miljøparti mener, at man ikke selv har noget ansvar for klodens forfatning. Det har gjort mig alvorligt bedrøvet.

Politikerne skal løse vores kriser, siges det. Ja, det skal de, men hvert eneste menneske på denne jord har et ansvar for at præge udviklingen, for at gøre jorden til et smukkere sted at leve. At være menneske kommer med et ansvar for at forvalte forholdet til vores medmennesker, vores dyr og vores jord på den kærligst mulige måde. Og det smitter faktisk.

Det enkelte menneske kan ikke selv fikse krige eller klimaforandringer. Men vi kan passe den ”have”, vi har, som en af mine yndlingsjournalister på Politiken, Kim Skotte, skriver i en signatur om topmødet om biodiversitet i Canada. Samme sted nævner han, at den bræmme af kommunalt sponsorerede markblomster langs Kløvermarkens boldbaner på Amager trækker i den rigtige retning.

Det kan man sagtens hånle ad. Hø, hø, markblomster! Men sandheden er, at vi alle er om bord på det skib, der har kurs mod katastrofen. Og vi har hver især ansvar for at sejle skibet sikkert i havn. Hver eneste markblomst tæller – hver eneste selleribøf trækker i den rigtige retning.

Men så længe politikerne ikke regulerer vores adfærd, kan vi sagtens lade naboen tage slæbet med at få skuden på ret kurs. Jeg synes, det er sjovere selv at tage ansvar.

Indtil videre er det kun vores egen samvittighed, der afgør, hvilken vej udviklingen skal gå. Jeg vil gerne minde om, at når en sommerfugl basker med vingerne i Europa, kan det mærkes i Japan.

Hver eneste tanke tæller. Hver eneste handling har konsekvens.

.

en bæredygtig bøf

En af de ting, der tæller, er sellerien, som sagt.

Disse grillede selleriskiver er hurtige at tilberede, og er derfor fornuftig hverdagsmad. Men faktisk er serveringen både så lækker og så smuk, at den sagtens kan serveres som gæstemad.

Du kan evt. bytte sellerien ud med glaskål.

.

kål med antennerne ude

Hvis du ikke rigtig ved, hvad du kan bruge denne sjove rumsonde til, kan jeg anbefale at grille skiver af den på samme måde som med sellerien. Glaskål er mere sprød og glasagtig end selleri.

.il, .

kejserhatte

De lidt seje kejserhatte løfter sammen med masser af bløde løg selleribøfferne til nye højder. Men du kan erstatte kejserhattene med Karljohan, champignon eller østershatte.

.

salat med radicchio, selleripinde og valnødder

Denne salat med radicchio og valnødder passer fint til bøfferne. Jeg har tilføjet små “pinde” af selleri, så du kan udnytte de stykker selleri, du får til overs, når du skærer bøfferne ud.

Se opskriften nedenfor.

.

grillet selleribøf med edamamecreme, stegte svampe og bløde løg

(4 personer)

3/4 kg selleri

kokos- eller olivenolie til stegning

150 g skalotteløg

150 g kejserhatte

edamamecreme:

150 g frosne edamamebønner

evt. lidt frisk, hakket chili eller et nip tørrede chiliflager

1-1 1/2 dl plantefløde

1 potte basilikum

citronsaft

salt, friskkværnet peber

.

Skær sellerien i 4 tykke skiver eller i 8 tyndere. Skær skrællen af.

Læg skiverne i kogende vand tilsat et drys salt. Kog tykke skiver ca. 5 minutter. Tynde skiver koges 3-4 minutter. Afdryp og aftør selleriskiverne.

Pensl en grillpande med olie og grill skiverne til de har gyldne striber. Hold dem varme.

Skær løgene og svampene i skiver. Steg dem gyldne hver for sig i et par spsk olie på en pande, til de er gyldne. Drys med lidt salt og peber. Hold dem varme.

Tø bønnerne op og kom dem i en foodprocessor sammen med lidt chili, 1 dl fløde og det meste af basilikummen (skær både stængler og blade i små stykker).

Blend bønnerne til de er findelte og konsistensen er passende. Tilsæt om nødvendigt mere fløde.

Smag cremen godt til med citronsaft, salt og peber.

Servér selleriskiverne portionsvis med cremen på toppen. Læg svampe og løg øverst.

.

.

radicchio/sellerisalat med krydret dressing

(4 personer)

250 g selleri

1 mellemstor radicchiosalat (evt. rød spidskål eller rødkål)

25 g rosiner

50 g valnødder

1 bdt purløg

dressing:

4 spsk valnøddeolie eller anden olie

2 spsk lime- eller citronsaft

1 tsk tangsennep eller dijonsennep

1/2 tsk allehånde

1 tsk stødt kanel

et nip stødte nelliker (kan udelades)

ahornsirup eller andet sødestof

salt, friskkværnet peber

.

Skær sellerien i tændstikstore stykker. Det gøres nemmest ved at skære sellerien i tynde skiver, evt. på et mandolinjern, og derefter skære dem i tynde strimler.

Eller brug, hvad du har til overs fra selleribøfferne.

Snit radicchiosalaten eller den røde kål.

Bland selleri, salat, rosiner og grofthakkede valnødder.

Rør en dressing af olie og citronsaft. Smag godt til med sennep, krydderier, sødestof samt salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

aller-allersidste chance for rabat den 14. december

Du kan lige netop i dag nå at sikre dig en smørrebrødsbog med rabat.

Bogen har været på tilbud hos Saxo den seneste uge. Tilbuddet udløber i dag, den 14. december, så du kan lige nå en bæredygtig julegave – måske til dig selv?

“Grønt smørrebrød” koster kr. 249,95. Hvis du benytter rabatkoden nedenfor, får du 20% rabat.

Rabatten gælder indtil den 14. december.

Du finder “Grønt smørrebrød” her hos Saxo.

Koden er: kirsten – og den skal først opgives, når du kommer helt frem til betaling.

Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du i forvejen får Saxo Premium-fordelspris.

..

Share