bagt græskar med rosenkål, sprød tofu og ingefærcreme
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
tank cellerne op med spicy powerfood
Her er en krydret ret til julemåneden. En ret med en masse sundhed, inden vi for alvor begynder at vælte os i den overdådige julemad.
Hvis du vil ruste dig til de kommende udfordringer, så styrk immunforsvaret med masser af gode stoffer fra rosenkål (læs her hvor sund rosenkål er) og græskar (se om det sunde græskar, der bl.a. styrker synet).
Tofu leverer proteinerne, og valnødderne kommer – ligesom rosenkål – med de essentielle Omega 3 fedtsyrer. Det er mad, der ikke mindst styrker hjernecellerne, men hele kroppen nyder godt af de mange gode stoffer.
.
lysende frugter
De gulorange hokkaidogræskar ligger stadig her i december og lyser op i vintermørket. Det er smukt at se på, men det smager sandelig også dejligt. Ikke mindst når græskarret bages med en dejlig krydret glasering. Græskar har ikke så meget smag i sig selv. Derfor er det altid en god idé at tilberede græskar med ingefær, hvidløg og krydderier.
rosenkål elsker frost
Hvis man selv er heldig at have rosenkål i haven, kan den høstes hele vinteren. Rosenkål bliver oven i købet bedre af at få frost.
.
græskar i godt selskab med rosenkål og tofu
Den bagte græskar spises med letdampede rosenkål, sprød tofu, valnødder og ingefærsovs.
.
græskar så langt øjet rækker
Græskar har i umindelige tider været uundværlig i USA til Halloween og til Thanksgiving. Ingen Halloween uden græskarmænd og græskarsuppe, og ingen Thanksgiving uden græskarmos og græskarpie.
Græskar har også holdt sit indtog i Danmark som “grøntsag”– måske allermest på grund af Halloween.
.
det grønnes i København – to nye restauranter
Efter at København i mange, mange år har været et ørkenområde, hvad angår vegetariske/veganske restauranter, er der lige dukket to nye, helt forskellige spisesteder op. Den ene er Green Burger på Frederiksborggade 26, lige overfor Torvehallerne. De har et flot udvalg af veganske burgere med lækkert tilbehør. Jeg anbefaler de fritterede søde kartofler frem for de almindelige pommes frites.
Ejeren af bl.a den thailandske restaurant KinKin (med Michelin-stjerne), Henrik Yde, har lige udvidet viften af spisesteder med en tjekket vegetarisk restaurant, VeVe. VeVe ligger på Dampfærgevej 7 på Østerbro. Jeg har endnu ikke besøgt stedet, bl.a. fordi restauranten er så stor en succes, at de først har ledige borde et stykke ind i januar. Hurra for det! Hvor ER det skønt. Jeg glæder mig til VeVe og skal nok komme tilbage og fortælle om oplevelsen, når der engang bliver et bord ledigt.
.
bagt hokkaido, rosenkål, sprød tofu og ingefærcreme
1 lille hokkaidogræskar
glasering:
2 spsk tamari
2 spsk agavesirup eller anden sirup
et nip chiliflager
1 spsk spidskommenfrø
2 spsk tomatpuré
1 spsk citronsaft
1 fed presset hvidløg
salt, friskkværnet peber
200 g tofu, røget eller marineret
2 spsk kokosolie
400 g rosenkål
50 g valnøddekerner
ingefærcreme:
2 dl sojayoghurt
2 spsk olivenolie
3-4 spsk vand eller sojamælk
1-2 spsk reven ingefær
1 fed presset hvidløg
1-2 tsk kanel
salt, friskkværnet peber
Skær græskarret i både. Du behøver ikke at skrælle det. Læg bådene i et lavt ovnfast fad.
Rør ingredienserne til glaseringen sammen. Smag blandingen til og smør glaseringen på græskarstykkerne.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.
Rist imens tofuen: skær den i små terninger og steg den gylden og sprød i olien. Hold evt. tofuen varm i ovnen.
Læg rosenkålene i kogende vand og kog dem 6-7 minutter. Afdryp dem. Gem vandet til en bouillon eller suppe.
Rør alle ingredienserne til ingefærcremen sammen. Smag cremen godt til – også med salt og peber.
Servér retten samlet i et fad med græskar, rosenkål og tofu. Drys med grofthakkede valnødder og dryp med lidt af ingefærcremen. Servér resten til separat.
Tak for atter en god opskrift, sågar med tofu som pt. bliver hængt ud for det værste.
Jeg fatter ikke, at det kan være så farligt som nogen påstår, østrogener, GMO og alt muligt andet taget i betragtning.
Hvis soyaprodukterne er økologiske, regner jeg med, at de er ok.
Ihvertfald er de rigtig gode for min fordøjelse og et must for blodtype A så vidt jeg er orienteret.
Tænker du at man bare skal spise løs eller begrænse sig mht. soyaprodukter?
Mvh. Dorthe
Kære Dorthe,
Jeg er glad for, at du kan lide opskriften. Der er megen diskussion om soja og østrogen. Jeg tør ikke dømme, men kun sige, at blandt japanske kvinder, hvis hovednærig var soja og fisk, indtil Japan åbnede op for resten af verden i anden halvdel af 1800-tallet, var brystkræft næsten ukendt. I takt med, at japanerne spiser mere og mere vestligt og mindre og mindre soja, er raten af brystkræft steget voldsomt.
Nogle mener, at det naturlige østrogen, som i soja, beskytter mod brystkræft, men jeg har ikke set nogen undersøgelser, hvor forskerne er entydigt enige.
Jeg spiser selv soja højst en gang om ugen. Mine proteiner kommer hovedsagelig fra bønner, kikærter og linser, og som med alle andre fødevarer, tror jeg ikke man skal fylde sig med sojaprodukter hver dag. Det kan desuden også udvirke allergi.
Som du ser, kan jeg ikke give dig noget vandfast svar. Man må simpelt hen selv føle efter og mærke, hvad der er godt for én selv – og måske læse de mange undersøgelser om emnet, der ligger på nettet. En holdning kan du også finde i bogen, Kinastudiet (https://www.saxo.com/dk/kinastudiet_t-colin-campbell_haeftet_9788799891702).
Kh Kirsten
Hold nu op, hvor ser den ret lækker ud, sikke et farvespil, der er i grøntsager, meget flottere og mere indbydende end dødt kød !!! Og ingefærcreme, det lyder vel nok tillokkende for en som mig, der elsker ingefærsmagen.
Det var da på tide, der kommer deciderede vegetarspisesteder i København, troede allerede der var nogen, hvad med Crancks men den findes måske ikke mere….. må da straks meddele datteren fra Nærum den gode nyhed om de nye spisesteder 🙂
VH Dorit
Ja, er det ikke dejligt med de skønne farver? Det trænger vi til her i den mørke tid. Samtidig signalerer farverne, at der er masser af opbyggende stoffer i grøntsagerne.
Og Cranks. Ja, det er vist 30 år siden den gode restaurant forsvandt! Jeg havde en del samarbejde med dem og udgav to eller tre bøger med deres opskrifter. Men det er jo nærmest en menneskealder siden. Derfor er det så meget desto mere glædeligt, at der nu dukker nye grønne spisesteder op.
God fornøjelse med græskar, rosenkål og ingefær.
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Virkelig lækkert og rigtig god smag. I dag gjorde jeg den herlige opdagelse at det ikke var nødvendigt at skrælle græskarret – nøjagtig som du skrev 😉
Kh Anni.
Kære Anni,
Skønt at høre, at du kan lide græskarretten. Og ja, jeg må da også sige, at jeg nærmest fik et nyt liv, da jeg fandt ud af, at man spiser græskar med skræl. Det er interessant, at græskarret, der, når det er tilberedt, er fløjlsblødt, mens det hverken er til at hakke eller stikke i, når det er råt. For slet ikke at tale om at skrælle!
Kh Kirsten
Lækker opskrift, er i gang. Vil lige høre om det er ok at bruge butternut i stedet for. Godt nytår.
Kære Bente,
Ja, det er helt fint med butternut squash.
God fornøjelse med retten og godt nytår til dig.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy