julet rødkålssalat
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
.
en rød salat til julemiddagen
Ingen julemiddag uden rødkål! Her er en rå én af slagsen. Rødkålen har fået selskab af høvlet fennikel og bladselleri, tørrede tranebær og nøddedrysset, dukkah.
Der findes to slags rødkåls-ismer: den ene mener at julens rødkål skal være kogt med æbler og krydderier, den anden mener, det skal være rå rødkål.
Hvis DU ikke er til rå rødkålssalat, kommer der inden jul opskrift på en mere klassisk, kogt rødkål.
.
rødkålssalat til jul
1/2 lille rødkålshoved
1 lille fennikelknold
2 stilke bladselleri med blade
50 g tranebær eller rosiner
evt. dukkah
dressing:
4 spsk olivenolie
4 spsk appelsinsaft
2 tsk stødt kanel
1 tsk knuste kardemommefrø
salt, friskkværnet peber, rørsukker
Snit rødkål, fennikel og bladselleri fint. Bland grøntsagerne med tranebærrene.
Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med fennikelgrønt og evt. dukkah.
.
.
Hører bestemt til den gruppe, der synes det overkogte rødkål er noget af det mest kedelige på den traditionelle facon, laver altid en rødkålsalat med appesin og valnødder + en eller anden dressing. Men det skulle da ikke undre mig, at du har en opskrift på en ny og dejlig udgave af den kogte 🙂
/Dorit
Ja, frisk rødkålssalat er lækker. Og ja, der kommer et par andre rødkålssalater på bloggen inden jul. Så jeg håber, du bliver fristet.
Kh Kirsten