Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

1

januar 2015

6

KOMMENTARER

godt nytår 2015

Skrevet af , Posted in Ugens tema

3. januar 2015

 

en hurtig pastaret

bagt-fettuccine-a




Hvis du er blevet træt af julens megen madlavning og overdådige retter, så slap af med en hurtig pastaret. Her er det fettuccine bagt med svampe og broccoli.

Se opskriften her.


 

2. januar 2015

 

start året med en sund supperosenkålssuppejpg

Kom godt fra start i det nye år: her er en suppe propfyldt med vitaminer – og chili, som øger forbrændingen og derfor er gode, hvis man har spist lidt for meget i julen.

Se opskriften her.

 


1. januar 2015

 

nytårsønsker for en grøn og kærlig verden

gaffel

tag gaflen i den anden hånd 

På billedet ses et af verdens stærkeste våben, når det handler om dyrevelfærd, sultproblemer (og det modsatte!), sundhed for mennesker og for hele kloden og klimaet.

Med gaflen som redskab kan vi skabe en bedre verden. Det redskab har vi allerede alle sammen. Jeg håber, at vi i det nye år vil åbne vores empati for de milliarder af dyr, der lider for vores skyld. At vi vil se, hvordan produktionen af dyr kvæler kloden i affaldsprodukter, giftstoffer og udpining af jorden – samtidig med, at vi selv bliver syge.

Det er mit håb, at rigtig mange vil tage gaflen i den anden hånd i det nye år. Ved at vælge kødet fra – eller nedsætte forbruget – og købe økologiske og giftfrie produkter, kan vi tvinge industrien til at levere fødevarer, der opbygger og ikke nedbryder.

 

lad os skabe en grøn revolution i 2015

Det er mit håb, at mange mennesker i det nye år vil stoppe både de mord og selvmord, der er forbundet med kniv og gaffel – og vælge lækker, smuk, farverig mad direkte fra Moder Jord – mad der giver store smagsoplevelser, og mad der nærer og glæder helt ned i den mindste celle. Mad der i alle henseender giver en god smag i munden.

Det er faktisk så såre enkelt: mad der gavner dig og mig, gavner hele vores dejlige jord.

Personligt vil jeg arbejde på at servere mange nye ideer til grønne bæredygtige smagsoplevelser i 2015. Jeg håber at 2015 bliver året, hvor rigtig mange mennesker vil opdage glæden ved det grønne bord.

Hvis du i dag har brug for lidt “reparation”, så prøv en bæredygtig burger.

Rigtig godt grønt nytår!

 

burger med pulled portobello

pulled portobello

Se opskriften her.

 

Share

mandag

29

december 2014

4

KOMMENTARER

vegetarisk nytårsmenu 2014 – små rosenkålspateer med dadelpuré

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, nytår

31. december 2014

blinis på ske.tekst

 


30. december 2014

 

konfekt til nytåret

kransekagekonfekt

Hvis du har marcipan til overs fra julen, kan du hurtigt bage lækkert nytårskonfekt.

Se opskriften her.

 


 

29. december 2014

 

nytår med portionspateer

rosenkålspaté m tekst


 

kål forfremmet til festmad 

 

rosenkålspaté.2

Rosenkål er en lidt overset grøntsag. Nogle kan slet ikke lide den lille faste kål, der minder om en rose, når bladene løsnes. Men den lidt skarpe smag af kål er helt forsvundet i denne ret.

Rosenkålspateerne er svøbt i grønkålsblade og ledsages af dadelpuré. To typer kål forvandlet til elegant festmad.

Grønkål er traditionel nytårsmad. Her spiller kålen en mindre rolle som “indpakning” til pateerne.

rosenkålspaté.3

rosenkålspaté.1


 

små rosenkålspateer med dadelpuré

50 g skalotteløg

400 g rosenkål

4 spsk olivenolie

1 tsk reven muskatnød

1 spsk tørret timian

50 g havregryn eller rasp

1 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk tamari (soja)

2 æg eller ægerstatning, se nedenfor

evt. 3-4 grønkålsblade

dadelpuré:

1 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

100 g dadler

2 spsk balsamico

2-3 spsk blåbærsirup eller anden sirup

1 spsk finthakkede kapers

 

Hak løget og snit rosenkålene. Svits løg og rosenkål sammen med muskatnød og timian 4-5 minutter.

Rør havregryn eller rasp i rosenkålen sammen med fløden. Smag til med tamari og peber.

Rør æggene i et ad gangen.

Grønkålsbladene er til foring af formene, men du kan evt. udelade dem og blot smøre formene med olie. Hvis du vælger at bruge grønkålen, så klip de grønne stykker af midterribberne. Overhæld kålen med kogende vand og lad den stå et par minutter, til den er blød.

Afdryp kålen og beklæd fire små bageforme med kålen – eller vælg én stor form.

Fordel rosenkålsblandingen i formene og pres den sammen med en spatel.

Bag pateerne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Lidt længere hvis du bager pateen i én stor form.

Pateerne kan bages dagen før, de skal serveres, og varmes op i ovnen før serveringen.

 

dadelpuré

dadelpure

Servér evt. en sød/syrlig dadelpuré til de små pateer:

Svits løgene i olien. Skær dadlerne i små terninger. Tilsæt dem til løgene og hæld balsamicoen ved. Kog balsamicoen ind og kom ca. 1/2 dl vand i gryden sammen med siruppen. Læg låg på gryden og lad pureen simre 8-10 minutter.

Tilsæt de hakkede kapers og et nip salt. Kom evt. mere vand i pureen, hvis den er for tyk. Smag til med sødt og surt.

 

rosenkålspté.5


forslag til andre nytårsretter:

romersk aubergine-squashrulle

auberginerulle-3

Se opskrifte her.


kartoffel-spinatroulade med kaperssovs

kartoffel-spinatrulle-3

Se opskriften her.


artiskokker med svampe

artiskokker-m-svampe-2

Se opskriften her.

 

Share

søndag

28

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk nytårsmenu 2014 – to forretter

Skrevet af , Posted in nytår, Ugens tema


velkommen til det nye år

blinis på ske.tekst

en hel uge med lækker mad 

Knap er vi færdige med at nyde mængderne af lækker julemad før nytåret banker på og byder på endnu en chance for at dele dejlige madoplevelser med dem, vi holder af.

Heldigvis er der tradition for at spise let mad nytårsaften. Jeg vil foreslå to forskellige forretter, en suppe og de klassiske blinis. Derefter en lille hovedret og måske lidt marcipankonfekt til dessert.

I  morgen kommer der opskrift på hovedretten.

 

en spansk klassiker

spansk hvidløgssuppe.2

Da jeg lige har været på Mallorca, må det være passende at foreslå en spansk suppe. Til forret nytårsaften passer denne cremede suppe med masser af hvidløg og mandler fint. Den er hurtigt lavet og smager skønt. Suppen kan desuden laves dagen i forejen.

Se opskriften her.

 

blinis med creme fraiche og caviart på toppen

blinis 5 stk

De små russiske boghvedepandekager, blinis, er en traditionel forret nytårsaften.

“Toppingen” kan varieres efter smag og behag.

Se opskriften her.

nytc3a5r-1

Share