godt nytår 2015
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in Ugens tema
3. januar 2015
en hurtig pastaret
Hvis du er blevet træt af julens megen madlavning og overdådige retter, så slap af med en hurtig pastaret. Her er det fettuccine bagt med svampe og broccoli.
Se opskriften her.
2. januar 2015
start året med en sund suppe
Kom godt fra start i det nye år: her er en suppe propfyldt med vitaminer – og chili, som øger forbrændingen og derfor er gode, hvis man har spist lidt for meget i julen.
Se opskriften her.
1. januar 2015
nytårsønsker for en grøn og kærlig verden
tag gaflen i den anden hånd
På billedet ses et af verdens stærkeste våben, når det handler om dyrevelfærd, sultproblemer (og det modsatte!), sundhed for mennesker og for hele kloden og klimaet.
Med gaflen som redskab kan vi skabe en bedre verden. Det redskab har vi allerede alle sammen. Jeg håber, at vi i det nye år vil åbne vores empati for de milliarder af dyr, der lider for vores skyld. At vi vil se, hvordan produktionen af dyr kvæler kloden i affaldsprodukter, giftstoffer og udpining af jorden – samtidig med, at vi selv bliver syge.
Det er mit håb, at rigtig mange vil tage gaflen i den anden hånd i det nye år. Ved at vælge kødet fra – eller nedsætte forbruget – og købe økologiske og giftfrie produkter, kan vi tvinge industrien til at levere fødevarer, der opbygger og ikke nedbryder.
lad os skabe en grøn revolution i 2015
Det er mit håb, at mange mennesker i det nye år vil stoppe både de mord og selvmord, der er forbundet med kniv og gaffel – og vælge lækker, smuk, farverig mad direkte fra Moder Jord – mad der giver store smagsoplevelser, og mad der nærer og glæder helt ned i den mindste celle. Mad der i alle henseender giver en god smag i munden.
Det er faktisk så såre enkelt: mad der gavner dig og mig, gavner hele vores dejlige jord.
Personligt vil jeg arbejde på at servere mange nye ideer til grønne bæredygtige smagsoplevelser i 2015. Jeg håber at 2015 bliver året, hvor rigtig mange mennesker vil opdage glæden ved det grønne bord.
Hvis du i dag har brug for lidt “reparation”, så prøv en bæredygtig burger.
Rigtig godt grønt nytår!
burger med pulled portobello
Se opskriften her.
Dejlig ønske du har.
Jeg har gjort det for længe længe siden – tror det er 17 – 18 år siden og jeg har det så godt som vegetar. 🙂
Vi fik en svampepate nytårsaften og nu står den på rester i aften 🙂
Ønsker dig et fantastisk godt 2015 og glæder mig til alle de mange nye opskrifter du vil leverer.
Knus fra Wanda
Godt nytår, Wanda og tak for din som altid søde og positive kommentar. Ja, vi vegetarer har meget at glæde os over. Vi skal bare være nogle flere!
Nytårsknus fra Kirsten
Rigtig godt nytår, Kirsten!
Jeg tror, vi er mange, der ser frem til endnu flere bæredygtige smagsoplevelser med dine opskrifter i 2015 🙂
Den glæde ved et grønnere liv, som du (og andre gode mennesker) så gavmildt deler ud af, er vigtigt, så tusind tak for al den herlige inspiration.
Tak for din hilsen, Trine. Ja, jeg håber at kunne sende mange forslag til grønne smagsoplevelser ud i cyberspace i det nye år. Og så dejligt at høre, når de falder i god jord. Hjertelig tak for de pæne ord.
Kærlige nytårshilsener fra Kirsten
Godt nytår til dig, Kirsten, og de bedste ønsker om en god og grøn fremtid.
Som så mange andre, ser jeg også frem til endnu flere spændende og inspirerende opskrifter fra dit skønne og grønne køkken. Her stod nytårsmenu’en på raclette, hvor både kød- og ikke-kødspisere fint kunne komponere deres egne favoritter ud fra de mange ingredienser – kartoffelmos med rodfrugter, snittede grøntsager, svampe, veggiedeller og kød til dem, der spiser det. De kolde dressinger og sovse var alle veganske, det var pandekagedejen og isen til desserten også, og kransekagen ligeså.
Mange hilsener
fra
Merete.
Kære Merete,
Tusind tak for dine gode, grønne nytårshilsener. Jeg håber virkelig, at det grønne vil vinde indpas i det nye år – og at det vil blive mere og mere socialt uacceptabelt at spise ufornuftigt.
Det lyder som en dejlig nytårsservering, du har lavet. Skønt med et bord, hvor alle kan spise med. Og jeg gætter på, at nogle af dine gæster har været overraskede over, hvor meget lækkert man kan lave vegansk.
Jeg glæder mig til at arbejde videre med den grønne mad i det nye år – og ønsker dig alt det bedste i 2015.
Kærlige hilsener fra
Kirsten