Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

fredag

13

juni 2025

2

KOMMENTARER

svampebøffer med kartoffel/aspargessalat – mad med smag

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, salater

.

bøffer i god form

Det er sæson for kartoffelsalater. De nye kartofler gør sig ekstra godt i selskab med asparges eller nye gulerødder, ærter etc., se nedenfor.

Og til sommerens bedste kartoffelsalat er disse svampebøffer fint tilbehør.

.

bøffer med umamismag

Bøfferne får bl.a. smag fra de tamari-ristede solsikkekerner. Kernerne giver både bid til bøfferne, og den eftertragtede femte smag, den såkaldte umamismag.

.

madrevolutionen er visnet

Det står virkelig galt til med vores madkultur i Danmark, når en englænder siger, at vores madrevolution er visnet. Det er den nu ikke på Michelin-restauranterne. Og i de private køkkener har den vel aldrig været i gang? Vi danskere har ét krav til vores fødevarer: De skal være billige. Om grøntsagerne er visne, slatne, uden smag eller med masser af gift, betyder ikke noget, hvis vi kan spare et par kroner.

Eller er vi danskere simpelt hen født med retarderede smagsløg?

Det er den herboende, engelske journalist Michael Booth, der jævnligt i Politiken sætter fingeren på et ømt punkt hos os danskere. Han gør det kærligt og med humor. Men det gør nu alligevel ondt, når en englænder minder os om vores manglende madkultur. For ærlig talt: Engelsk madkultur er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Jeg har boet og arbejdet i London og rejst intensivt i England, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Booth skriver om salat, der smager af jord, små hårde, sure ferskner, gummiagtige porrer etc. Han leder efter en forklaring på vores ligegyldighed overfor det, vi putter i munden, og spørger, hvad grunden kan være: “Kan det mon være, fordi I alle sammen efterhånden er på Wegovy, denne danske opfindelse, der fjerner sanseoplevelsen hos brugerne, så de stopper med at spise? Eller er I bare ligeglade med, hvad I putter i munden, så længe det er billigt og nemt?”

Jeg tror, vi er ligeglade. Ellers ville vi ikke acceptere hverken de ringe råvarer eller den intense brug af gift i dyrkningen af fødevarer.

Enhver, der har været på et marked i det sydlige Europa, har set hvordan kunderne vender og drejer en tomat, en aubergine eller en artiskok for at sikre sig, at de får den bedste kvalitet.

Tak til Booth for at minde os om vores manglende evne til at adskille skidt fra kanel.

Vil du træne dine smagsløg, så prøv opskrifterne her. De kommer hele vejen rundt om de fem smagselementer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Ligesom kroppens muskler kan trænes, kan også vores smagsløg lære at åbne sig for store oplevelser.

Smagstræning bør komme på skoleskemaet. Det er vejen mod en blomstrende madkultur (og måske natur?). Måske vil mad fuld af smagsoplevelser betyde, at børnene bliver nysgerrige, at de får respekt for maden, at de lærer, at gulerødder ikke vokser på hylder i supermarkedet – og som sidegevinst får lyst til at passe på naturen, der er forudsætningen for alt det, vi spiser. Det ville være en smuk cirkel at slutte.

.

svampebøffer i form

(4 tykke eller 8 tynde bøffer)

1 ½ spsk chiafrø eller knuste hørfrø

300 g svampe (champignon, kejserhatte, østershatte, shiitake etc.)

50 g løg

2 fed hvidløg

olivenolie

2 spsk citronsaft

(citron)timian, 1 spsk tørret eller 3 spsk frisk

25 g tamariristede solsikkekerner, se opskriften nedenfor 

½ dl havre cremefraiche eller -fløde

ca. 75 g havregryn

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. metalforme med en diameter på 6-7 cm

.

Hæld 3 spsk kogende vand på frøene og lad dem udbløde en halv times tid.

Hak svampe, løg og hvidløg fint.

Svits svampe og løg i 2 spsk olie, til de er bløde. Tilsæt citronsaften.

Kom svampene i et fad og rør frøene godt ud i svampene.

Tilsæt timian og hakkede solsikkekerner.

Rør cremefraiche eller fløde i farsen og tilsæt så mange havregryn, at farsen bliver fast.

Smag farsen godt til med salt, peber, tamari og citronsaft.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Er farsen fast nok? – eller skal der mere væde i?

.

Del farsen i fire dele og pres den godt sammen i smurte metalforme. Sæt formene på bagepapir på en bageplade. Du kan også bruge en muffinsform beklædt med bagepapir.

Sæt bøfferne i en 190 grader varm ovn 15 minutter.

Fjern forsigtigt formene og bag bøfferne endnu ca. 15 minutter.

Du kan også stege bøfferne i godt varm olie på en pande. Pres dem i så fald mere flade eller steg 8 tynde bøffer i stedet for 4 tykke.

Servér fx gomasovs og kartoffelsalat til bøfferne.

.

gomasovs

Se opskrift på gomasovsen her.

.

tamari-ristede solsikkekerner

Rist 50 g solsikkekerner (eller græskarkerner) gyldne og duftende på en tør pande.

Tilsæt 2 spsk tamari og 1 spsk olivenolie. Rist kernerne, til de er helt tørre.

Opbevar de ristede kerner i et lufttæt glas.

.

kartoffelsalat med asparges og linser

salat med  nye kartofler, asparges og sorte linser

(4 personer)

75 g sorte linser eller ca. det dobbelte fra dåse eller brik

400 g små nye kartofler

300 g asparges, evt. både hvide og grønne

1 bdt radiser

dressing:

½ dl olivenolie

2-3 spsk frugteddike

1 fed presset hvidløg

1 spsk finthakket rødløg

masser af krydderurter

1 spsk grov dijonsennep

salt, friskkværnet peber, ahorn- eller anden sirup

.

Kog linserne netop møre, ca. 20 minutter. De må gerne bevare lidt bid. Afdryp linserne. Eller afdryp linser fra dåse eller brik.

Kog kartoflerne knapt møre og lad dem mørne færdige i det varme vand. De skal bevare en smule bid. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Skræl hvide asparges. Grønne skal muligvis skrælles nederst på stilken.

Kom aspargesene i kogende vand tilsat et drys salt eller sukker og kog dem 3-5 minutter, afhængig af tykkelsen.

Hæld koldt vand over aspargesene og lad dem afdryppe og afkøle.

Skær radiserne i tynde skiver på et mandolinjern.

Skær kartoflerne i skiver. Skær aspargesene i mindre stykker.

Rør dressingen sammen og smag godt til. Tilsæt så mange krydderurter, som du synes.

Bland alle ingredienserne sammen og hæld dressingen over.

Vend godt rundt.

.

Share

fredag

6

juni 2025

11

KOMMENTARER

“mal” et madbillede – tærte med asparges, nye kartofler og cashewcreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

byd sommeren velkommen med en tærte

Kalenderen siger sommer. Det betyder masser af nye grøntsager, der strutter af sundhed og vitalitet – hvis altså de er dyrket økologisk. Det er de fleste bare ikke. Det gjorde mig igen, igen ked af det, da jeg for nylig skulle købe en bakke jordbær.

.

jordbær – med eller uden gift?

kan nogen forklare vanviddet?

Jeg stod forleden i et supermarked og kiggede på jordbærrene. Der var giftige, og der var giftfrie. De økologiske var kun 4 kr. dyrere end de giftige. Til gengæld var der halvt så mange i bakken. Så i virkeligheden kostede de økologiske det dobbelte.

Økologiske produkter er dyrket uden brug af gift og kunstgødning. Den metode skåner jorden, den skåner grundvandet, den skåner havene, og den skåner vores egen krop. Det skal forbrugeren betale ekstra for.

Med andre ord: Økologiske produkter efterlader ikke en kæmperegning til kommende generationer for genopretning af natur og helbred. Burde det ikke belønnes?

Konventionelt landbrug bruger giftsprøjtning og gødskning, der ikke blot dræber livet på markerne, det siver også ned i drikkevandet. Sidste år blev der fundet giftrester i mere end halvdelen af de undersøgte boringer i Danmark, gifte der sættes i forbindelse med en række sygdomme, bl.a. Parkinsons.

I denne uge er det yderligere kommet frem, at en gennemgang af 1.000 konventionelle landbrug gøder med meget mere gylle, end planterne kan optage. Det overskydende siver ned i grundvandet og ud i fjordene.

Kan nogen forklare, hvorfor det er billigst at købe produkter, der ødelægger livet i jorden, i grundvandet og i havene – og undergraver vores eget helbred?

Det kommer til at koste et ufatteligt beløb at rette op på de skader, som godt 6.000 danske landbrug i årevis har forårsaget og stadig gør. Og det vil tage mange, mange år at udbedre disse overgreb på naturen. Skal landmændene stoppe den undergravende virksomhed, skal de betales for det, mener de.

Jeg ved, at vi lever i molboernes land, men er der ingen ende på, hvor molboagtigt en lille gruppe mennesker skal have lov til at opføre sig? Det er din og min natur, det er dit og mit helbred, der er på spil, og det er havenes og grundvandets, ja hele vores eksistens, der er truet. Jeg har intet imod landbrug – tværtimod. Det er landbruget (det økologiske), der sørger for, at vi kan spise sund og nærende mad hver dag.

Hvis vi skulle betale prisen i supermarkedet for de skader, landbruget forvolder på natur og helbred, ville de færreste af os have råd til blot at købe et blomkålshoved. Men prisen SKAL betales. Det kommer de kommende generationer til at mærke.

Politisk er der ingen hjælp at hente. Vi må derfor selv handle ved at nægte at spise de undergravende produkter. Lige nu er det værd især at sige nej til de konventionelle jordbær og kartofler. Begge produkter er stærkt giftsprøjtede. I konventionelt landbrug er det tilladt at bruge 23 forskellige giftstoffer i kartoffelavl.

Vores statsminister mener, at det er en menneskeret at kunne spise oksekød. Jeg mener, det bør være en menneskeret at kunne spise giftfrit.

.

lækre asparges og nye kartofler hjælper på humøret

Tærten er en hyldest til forsommeren: Den er bagt med asparges, nye kartofler, nye løg og lidt vilde urter på en bund af cashewcreme.

.

varm eller kold

Tærten kan laves på to måder. Den kan bages som i opskriften nedenfor, men du kan bage tærtebunden helt færdig på 10-12 minutter.

Kog i så fald aspargesene ca. 3 minutter og afdryp dem. Smør cashewcremen ud på den bagte, afkølede tærtebund, og læg aspargesene på cremen. Pynt med de valgte urter, blomster etc.

Hvis du vælger ovenstående udgave, kan du bage bunden og lave cashewcremen i god tid – og lægge cremen og de kogte asparges på lige inden serveringen. I så fald serveres tærten kold.

Hvis du gerne vil servere tærten varm, skal du følge opskriften nedenfor.

.

tærte med asparges, nye kartofler og cashewcreme

(4 personer)

tærtebund:

50 g plantesmør eller cashewsmør

125 g hvedemel

100 g grahamsmel

1 dl plantefløde

1 tsk salt

ca. 1 dl vand

cashewcreme:

100 g cashewnødder

3 spsk havregryn

1 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

citronsaft

fyld:

150 g bittesmå nye kartofler

½ kg asparges, gerne både hvide og grønne

evt. en håndfuld svampe, små nye kartofler, broccoli, radiser etc.

vilde planter og spiselige blomster: purløg, en lille tomat, gulerodsskiver, et par radiser eller lign.

 

Lav dejen:

Smulder de to slags mel i fedtstoffet, og tilsæt fløden samt et nip salt. Tilsæt vand efter behov. Ælt dejen sammen, og lad den hvile en times tid.

Sæt cashewkernerne i blød nogle timer, evt. dagen før.

Afdryp cashewkernerne, og blend dem sammen med havregryn, fløde og lidt salt og peber.

Vurdér konsistensen, og smag godt til, også med citronsaft og lidt reven -skal.

Rul dejen ud, og læg den i en smurt tærteform, der måler ca. 22 x 32 cm. Prik dejen med en gaffel.

Forbag tærtebunden i en 200 grader varm ovn 7-8 minutter.

Tag formen ud af ovnen, og bred cashewcremen ud på tærten.

Kog kartoflerne halvmøre. Afdryp dem.

Skræl hvide asparges, og læg dem skiftevis med de grønne asparges på cremen. Sæt også kartofler,  evt. svampe og anden pynt på.

Sæt tærten i ovnen, og bag den endnu 8-10 minutter.

Pynt med vilde planter som ramsløg, ramsløgblomster, radiser etc.

.

.

aspargesavl er hårdt arbejde

At avle asparges – især de hvide – er hårdt arbejde, nu som før. Stænglerne høstes med bøjede rygge, mens de stikkes i jordvolden, hvor de vokser i mørke. Derfor er de hvide. Grønne asparges vokser over jorden, får sollys og dermed klorofyl, som giver den grønne farve.

Send en kærlig tanke til dem, der dyrker den guddommelige spise – og dem der høster den.

.

Share

fredag

30

maj 2025

0

KOMMENTARER

forsommerens skønneste supper med ærter, nye kartofler og asparges

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, supper

.

nyd forårets første grøntsager i en suppe – varm eller kold

Nu er alle de med længsel ventede grøntsager efterhånden fremme: de nye kartofler, aspargesene, gulerødderne, ærterne etc.

De allerførste små kartofler og aspargesene foretrækker jeg at nyde solo med en ekstragod olivenolie og krydderurter. Men når den værste længsels-sult er stillet, synes jeg, det er dejligt med variationer, og her kommer supper ind som en god mulighed for at nyde de spæde grøntsager.

De små kartofler og aspargesene har smagsnuancer så lette som sommerfuglevinger, og de skal ikke overdøves af for mange tunge smage.

.

en ærtesuppe med pynt

Denne ærtesuppe er supernem og hurtig at lave, og den kan serveres varm eller kold, afhængig af dagens temperatur.

.

med eller uden pynt

Skal suppen være ekstra festlig, kan du pynte den med forskellige spiselige blomster. Jeg har brugt ramsløgblomster, forglemmigej, blomst af skvalderkål, blomst af purløg og blomst fra kål, der er gået i stok. Men du kan vælge nøjagtig den pynt, du synes. Vær blot opmærksom på, at al pynt skal være spiselig.

.

med fløde og ramsløgolie

Suppen kan ekstra optimeres med lidt plantefløde og dryp af ramsløgolie. Det er absolut sidste frist, hvis du vil lave olien eller høste frøene i år. Ramsløgene er stærkt på retur, hvis de ikke allerede har trukket sig tilbage.

.

ærtesuppe med pynt

(4 personer – forret )

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kartofler

ca. 6 dl grøntsagsbouillon

200 g bælgede ærter

2-3 spsk citron- eller limesaft

ca. 2 dl havrefløde

salt, friskkværnet peber

spiselige blomster

evt. ramsløgolie

.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med 1/2 l bouillon.

Lad suppen simre 7-8 minutter.

Tilsæt ærterne og kog suppen endnu 4-5 minutter.

Tilsæt citrussaft og havrefløde.

Purér suppen i en blender og smag den godt til med citrussaft, salt og peber. Vurdér konsistensen.

Servér evt. suppen med spiselige blomster eller krydderurter og/eller med fløde og ramsløgolie.

Sæt suppen i køleskabet, indtil serveringen, hvis den skal serveres kold.

.

et kongeligt måltid – reprise af en klassiker

Så er de ankommet: kongen og dronningen af grønt. De nye kartofler og aspargesene. Hvert eneste år er glæden og smagsoplevelsen lige stor.

Her er en ret med begge de royale grøntsager. Nogle vil kende retten, for jeg har præsenteret den før. Jeg har imidlertid fået så mange positive tilbagemeldinger på den, at jeg synes, den er værd at minde om, nu hvor den store grøntsagsfest starter.

.

nye kartofler og asparges er en fest

Fejringen af de to forårsbebudere kalder på en festmiddag. Det gamle mormor-porcelæn måtte frem og danner en passende baggrund for de to lækkerier.

.

hvordan nydes kongen og dronningen bedst?

Faktisk synes jeg, den største nydelse af de små nye kartofler og aspargesene er at spise dem naturel, kogt til perfektion – gerne med tilbehør af en trestjernet olivenolie og friske krydderurter.

Netop den helt rette kogning er afgørende for både nye kartofler og asparges. Tykke asparges lægges i kogende vand og koges ca. 3 minutter afhængig af tykkelsen. Tynde asparges koges ca. 2 minutter.

Nye kartofler kan nemt overkoges, og det er ærgerligt. Så forsvinder al nydelsen. Så hold falkeøjet åbent, når du koger nye kartofler. Tjek dem efter 5 minutter og sluk for varmen i god tid – og lad kartoflerne blive helt gennemkogte – men stadig faste! – i kogevandet. Du kan også sætte gryden med kartoflerne i en høkasse eller lign.

.

sukker eller salt i kogevandet?

Og a propos kogevand: Nogle påstår, at både kartofler og asparges bør koges i vand tilsat sukker i stedet for salt. Det lokker sødmen frem i begge slags grønt. Jeg har anbefalingen om sukker til kartoflerne fra en kartoffelavler på Samsø – og kokken Erwin Lauterbach siger, at også asparges bør koges med sukker i vandet. Men afprøv det selv. Måske synes du bedre om salt i kogevandet.

.

frikassé er en slags suppe – rigtig mormormad

Det gamle mormor-porcelæn kalder på en gammel farmor-klassiker som frikassé. Min farmor var verdensmester i frikassé, ganske vist i en helt anden udgave end min. Min farmors var med kød og masser af fedtperler på overfladen.

Men tiderne skifter: Nu er kødet erstattet af svampe. Jeg har valgt de lækre shiitakesvampe, men du kan bruge alle mulige andre svampe.

Er frikassé så en forret, en frokostret eller en hovedret? Ja, det afhænger naturligvis af portionernes størrelse. Den nedenstående opskrift er nærmest midt imellem en forret og en hovedret. Den er ikke helt mættende nok som hovedret til fire personer, så servér endnu en lille ret, hvis alle skal være mætte. Eller brug frikasseen som en fyldig forret.

.

aspargesfrikassé med nye kartofler og svampe

(4 personer – forret)

200 g bittesmå nye kartofler

4 forårsløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g shiitakesvampe eller andre svampe

400 g asparges

50 g bælgede ærter

2 dl grøntsagsbouillon

2 dl havrefløde eller anden fløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. maizenamel

ramsløg og/eller kørvel

 

Læg kartoflerne i kogende vand tilsat 1 tsk sukker. Kog dem 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Fjern gryden fra varmen, når kartoflerne er halvkogte. Lad dem stå i det varme vand, til de er næsten kogte. Afdryp kartoflerne.

Snit forårsløgene og hak hvidløgene. Svits dem i olien nogle minutter.

Skær svampene i kvarte og tilsæt dem. Svits endnu 3-4 minutter.

Skræl aspargesene og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden sammen med ærter, kartofler, bouillon og fløde.

Tilsæt lidt citronsaft og lad frikasseen simre endnu et par minutter.

Smag godt til med citronsaft, lidt reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du ønsker frikasseen lidt jævnet, så tilsæt 1-2 spsk maizenamel rørt ud i fløde.

Servér frikasseen portionsvis drysset med lidt ramsløg eller kørvel.

.

..

en aspargessuppe er altid en klar vinder

Se opskrift på aspargessuppe med krydderurter her.

.

Share