ugens menu uge 9, pikante peberfrugter og verdens bedste kanel
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Alle opskrifter er til 4 personer.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
6. marts 2013
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
d e t s u r e m e d d e t s ø d e
.
.
.
kunsten at smage til
Kender du ikke det: man spiser hos gode venner, som har købt de bedste råvarer og gjort sig stor umage for at servere noget lækker mad? – og så smager det faktisk ikke rigtig af noget.
Det er ærgerligt for smagsoplevelsen, og det er ærgerligt for de gode råvarer.
Men kunsten at smage kan læres. Som alle andre kunstarter kan man også træne kunsten at smage.
Det helt elementære for velsmag i en ret er surt, sødt, salt og måske lidt bittert. Disse smagsnuancer skal helst spille sammen. Og når det handler om surt, er citronsaft uovertruffen.
Citronsaft er uundværlig i min madlavning. Den syrlige saft løfter ofte smagsnuancerne til lige det niveau, hvor de skal være (i Østen bruger man meget tamarind i stedet for citron. Det kan jeg anbefale at eksperimentere med. Tamarind fås i orientalske butikker og i indvandrerbutikker).
.
salt og sukker er også vigtige
At smage til med salt og peber er kendt af ethvert barn. Men at bruge sukker i tilsmagningen er mindre brugt. Desværre!
Jeg bliver ofte spurgt, om jeg virkelig bruger sukker. Og ja. Det gør jeg, når det handler om at smage til. Her er sukker for mig en form for krydderi.
Og så er der naturligvis alle de andre rigtige krydderier. Men det er en helt anden snak. Det her er bare basistilsmagning.
.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
4. marts 2013
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
d e t s p i r e r
.
.
.
spirer i vindueskarmen
Jeg har lige set de første mælkebøtteblade, der har kæmpet sig op af den kolde jord i takt med, at is og sne er smeltet. De små blade er let bitre og fantastiske i en salat.
Men det varer lidt endnu, før der er store mængder vilde planter, så i mellemtiden kan man udvide karsedyrkningen med andre grønne spirer.
I bakken overfor er det radisespirer, men du kan også nemt dyrke spirer af solsikkefrø eller bønner.
Klik på billedet, så får du opskriften på radisespirer.
.
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
3. marts 2013
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
k æ r l i g m a d i m a r t s
.
.
.
mad med medfølelse
For nogle dage siden skrev jeg om det smukke initiativ: “Marts med medfølelse“, der opfordrer til at spise vegansk i marts måned. Det er en tanke, jeg støtter af hele mit hjerte, og jeg kan anbefale, at man spiser mere vegansk, også i årets andre måneder.
.
.
hvordan gør man?
Hvis man er almindeligt spisende, eller hovedsageligt spiser vegetarisk med mælkeprodukter og æg i kosten, er der mange der synes, at det må være enormt besværligt at udelade de animalske produkter.
Men det er det ikke!
Du kan finde mange veganske opskrifter her på bloggen, men der er også kommet en kogebog, som du kan læse gratis direkte på nettet eller downloade.
Bogen hedder “Grøn glæde” og er skrevet af de to ernæringseksperter Cecile Roed Schultz og Kristian Brygger. Det er en meget omfangsrig bog, som jeg varmt vil anbefale at gå på opdagelse i – og bruge.
Dels indeholder bogen en indledning om ernæring og fordelene ved at spise vegansk, dels masser af opskrifter opdelt efter årstiderne.
“Grøn glæde” indeholder også komplette ugeplaner og indkøbslister, så det er virkelig nemt at få den veganske hverdag til at fungere uge for uge, året rundt. Med denne kogebog er enhver undskyldning for ikke at spise kærligst muligt, ryddet af vejen.
Opskrifterne er hovedsagelig på nem hverdagsmad, forklaringerne er nemme at følge, og de mange fotos får mundvandet til at løbe.
Tak til organisationen Anima, der står bag udgivelsen. Det er smukt at lægge de mange opskrifter ud til gratis “optankning”.
Hvis du ikke vil nøjes med bogen på nettet. kan den købes i Animas netbutik.
.
.
.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
2. marts 2013
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
t e s t v i n d e r ?
.
.
gå-hjem-og-læg-dig
I dag er Stryhns leverpostej i Politiken kåret som testvinder blandt 8 leverpostejer.
Jeg tænker, at det udelukkende skyldes, at min “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej” ikke er med i testen!
Men der jo heller ikke lever i min postej. Det er nok derfor. Til gengæld er den god for krop og klima. Og så er den dyrevenlig, lækker og billig.
Hvis du ikke allerede kender postejen, så klik på billedet.
.
Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej
.
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
1. marts 2013
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
f o r å r e t s f ø r s t e d a g
.
velkommen til den første forårsmåned
… oven i købet med smukt solskin.
Nu er det lige ved at være tid til de første vilde planter. Og det er om at være på pletten, når de spæde spirer af skvalderkål, mælkebøtte og brændenælde stikker deres hoveder op at den – næsten – frosne jord.
De nye skud er smækfyldte med vitaminer, så det er den rene sundhedskur at blande de grønne blade og stilke i salater og supper.
Den grønne høst kan fx blandes i en spidskålssalat. Hvis det endnu er for tidligt at finde de grønne skud i naturen, kan du bruge ærteskud eller spirer af solsikkefrø i stedet.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
spidskålssalat med nye grønne spirer
.
.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
28. februar 2013
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
b l o m s t e r , b u d d h a e r
&
v e r d e n s b e d s t e k a n e l
.
.
blomster og buddhaer er karakteristiske for Sri Lanka
… og så har landet verdens bedste kanel
.
men der er mange andre spændende krydderier …
“Lugt lige til denne her kanel”, siger krydderihandleren.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
verdens skønneste kanel kommer fra Sri Lanka
Krydderier findes i mange kvaliteter. Og det gælder også for kanel.
Først og frememst skal krydderier være friske. De mister nemlig deres “power”, især hvis man opbevarer dem formalet.
Hel kanel beholder styrken nogen tid. Og det er dejligt at koge et stykke hel kanel med i en tomatsovs eller en suppe. Denne her sri lankanske kanel både dufter og smager himmelsk.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
og ingefær spiller også en stor rolle
Som tidligere nævnt kommer meget af det stærke i maden på Sri Lanka fra friskkværnet peber, men også ingefær bruges meget i maden. Og så sælger man jo ikke bare et lille forkølet stykke ingefær i en bakke. Nej, her er det hele små bjerge, der skifter hænder.
I denne uge er der ingefær både i hovedretten og i salaten.
.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
alt udsolgt – næsten
Der er mange spændende grøntsager at vælge imellem på markedet. I dag faldt valget på peberfrugter.
Damen er ved at have udsolgt, og kassen gøres op.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
fyldte peberfrugter
Peberfrugten stammer fra Sydamerika, men den er i dag også en populær frugt i Asien.
Denne ret er ikke specielt stærk, men man kan selv sætte sit præg på styrken. Sri lankanerne holder meget af peber som stærkt krydderi, og der er da også en god del peber i løgfyldet i ugens bagte peberfrugter.
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
salat af røde ris og broccoli
Vi fortsætter i denne uge med endnu en salat med røde ris. Hvis du prøvede salaten i sidste uge, er du sikkert blevet så glad for de velsmagende, kolesterolsænende ris, at du har lyst til endnu en variation.
.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
fyldte peberfrugter m. salat af røde ris og broccoli
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
u g e n s m e n u
.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
fyldte peberfrugter fra Sri Lanka
De fyldte peberfrugter er en dejlig hovedret sammen med rissalaten. Du kan evt. også servere en tomatsovs til peberfrugterne.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
salat af røde ris og broccoli m. jordnøddedressing
Rissalaten kan varieres på mange måder. Jeg synes især jordnøddedressingen passer godt til de røde ris.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
.
Anima Asien ærteskud bagte peberfrugter brændenælde broccoli buddha Cecilie Roed Schultz citron citronsaft forårsmåned fyldte peberfrugter fyldte peberfrugter fra Sri Lanka Grøn glæde ingefær jordnøddedressing kanel kolesterolsænkende ris Kristian Brygger krydderier fra Sri Lanka kunsten at smage til linsepostej løgfyld Marts med medfølelse mælkebøtte mælkebøtteblade peatnutbutter dressing peber peberfrugter peberfrugter med løgfyld Politiken radisespirer røde ris salat af røde ris og broccoli salat af røde ris og broccoli med jordnøddedressing salt skvalderkål solsikkeskud spidskålssalat med nye grønne spirer spirer Sri Lanka Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej Stryhns leverpostej sukker sund postej Sydamerika tamarind testvinder i Politiken vegansk kogebog veganske opskrifter verdens bedste kanel vilde planter