Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tamarindArkiv

onsdag

2

december 2020

2

KOMMENTARER

tag rødderne med til fest – 2. låge i julekalenderen

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad, tilbehør

.

nissen anbefaler bagte rødder med krydrede kikærter

Når jule-tempoet er højt, er det perfekt med en ret i ovnen, der passer sig selv, men samtidig er lækker, sund og kalorielet. Kort sagt: masser af energi til alle celler.

Det handler om et par af de underjordiske: gulerødder og rødbeder.

Rødderne med kikærter kan spises som en frokostret – eller som tilbehør til frikadeller eller postejer.

.

bagt og serveret med ristede kikærter

På de travle dage er det dejligt med noget lynhurtigt. Disse rødder skal blot skrabes eller skrælles, vendes i lidt olie og bage i ovnen en halv times tid.

Har du meget travlt, kan du nøjes med at gribe en dåse kikærter – eller måske er du heldig at have en portion kogte kikærter i fryseren. Du kan også springe ristningen over, men det er krydderierne, der giver ekstra smag til retten. Det samme gælder for nøddedrysset dukkah, og har du ikke en portion stående, tager det kun 10 minutter af lave den.

Se om dukkah her. Se fotoet nedenfor tv.

Se om ristede kikærter her. Se fotoet nedenfor th.

.

.

ekstra smag til rødderne

Jeg har foreslået presset hvidløg som smagsgiver i yoghurten, der dryppes på rødderne. Men er du til noget stærkere, kan du også smage yoghurten til med reven peberrod eller ingefær.

Og så kan det også være en idé at pensle rødderne med en pasta af tamarind, før du bager dem. Det giver en dejlig syrlig smag til de sødlige rødder.

Tamarind bruges ofte som erstatning for citron i afrikansk og asiatisk mad.

Camilla Plum har en indgående forklaring på tamarind på sin hjemmeside. Kig her.

Tamarindpasta kan købes i nogle supermarkeder og i specialbutikker samt hos Camilla Plum. Hvis du har lyst til at prøve tamarind, så pensl lidt af pastaen på rødderne, inden de sættes i ovnen. Eller dryp med lidt citronsaft.

.

 

.

bagte gulerødder og rødbeder med ristede kikærter og dukkah

(4 personer)

½ kg gulerødder

½ kg rødbeder

olivenolie

1 portion ristede krydrede kikærter

1 dl dukkah

evt. tamarind eller citronsaft

1 dl afdryppet planteyoghurt

1 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

frisk koriander eller bredbladet persille

 

Bevar gulerødderne hele. Skær rødbederne i forholdsvis tynde både.

Læg grøntsagerne i et pænt mønster i et ovnfast fad. Dryp med lidt olivenolie (og pensl evt. med tamarind) og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag grøntsagerne 30-35 minutter.

Rist imens kikærterne og lav dukkahen.

Når grøntsagerne er bagt, kan du dryppe med lidt yoghurt smagt til med presset hvidløg, salt og peber – eller du kan pensle dem med lidt mere tamarinpasta.

Drys med kikærter og dukkah samt frisk koriander eller persille.

.

 

.

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 9, pikante peberfrugter og verdens bedste kanel

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. marts 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t   s u r e  m e d  d e t  s ø d e

.

.

citron

.

kunsten at smage til

Kender du ikke det: man spiser hos gode venner, som har købt de bedste råvarer og gjort sig stor umage for at servere noget lækker mad? – og så smager det faktisk ikke rigtig af noget.

Det er ærgerligt for smagsoplevelsen, og det er ærgerligt for de gode råvarer.

Men kunsten at smage kan læres. Som alle andre kunstarter kan man også træne kunsten at smage.

Det helt elementære for velsmag i en ret er surt, sødt, salt og måske lidt bittert. Disse smagsnuancer skal helst spille sammen. Og når det handler om surt, er citronsaft uovertruffen.

Citronsaft er uundværlig i min madlavning. Den syrlige saft løfter ofte smagsnuancerne til lige det niveau, hvor de skal være (i Østen bruger man meget tamarind i stedet for citron. Det kan jeg anbefale at eksperimentere med. Tamarind fås i orientalske butikker og i indvandrerbutikker).

.

salt og sukker er også vigtige

At smage til med salt og peber er kendt af ethvert barn. Men at bruge sukker i tilsmagningen er mindre brugt. Desværre!

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg virkelig bruger sukker. Og ja. Det gør jeg, når det handler om at smage til. Her er sukker for mig en form for krydderi. 

Og så er der naturligvis alle de andre rigtige krydderier. Men det er en helt anden snak. Det her er bare basistilsmagning.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. marts 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  s p i r e r

.

.

radisespirer.1

.

spirer i vindueskarmen

Jeg har lige set de første mælkebøtteblade, der har kæmpet sig op af den kolde jord i takt med, at is og sne  er smeltet. De små blade er let bitre og fantastiske i en salat.

Men det varer lidt endnu, før der er store mængder vilde planter, så i mellemtiden kan man udvide karsedyrkningen med andre grønne spirer.

I bakken overfor er det radisespirer, men du kan også nemt dyrke spirer af solsikkefrø eller bønner.

Klik på billedet, så får du opskriften på radisespirer.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k æ r l i g  m a d  i  m a r t s

.

.

marts m medfølelse

.

mad med medfølelse

For nogle dage siden skrev jeg om det smukke initiativ: “Marts med medfølelse“, der opfordrer til at spise vegansk i marts måned. Det er en tanke, jeg støtter af hele mit hjerte, og jeg kan anbefale, at man spiser mere vegansk, også i årets andre måneder.

.

grønt og frugt

.

hvordan gør man?

Hvis man er almindeligt spisende, eller hovedsageligt spiser vegetarisk med mælkeprodukter og æg i kosten, er der mange der synes, at det må være enormt besværligt at udelade de animalske produkter.

Men det er det ikke!

Du kan finde mange veganske opskrifter her på bloggen, men der er også kommet en kogebog, som du kan læse gratis direkte på nettet eller downloade.

Bogen hedder “Grøn glæde” og er skrevet af de to ernæringseksperter Cecile Roed Schultz og Kristian Brygger. Det er en meget omfangsrig bog, som jeg varmt vil anbefale at gå på opdagelse i – og bruge.

Dels indeholder bogen en indledning om ernæring og fordelene ved at spise vegansk, dels masser af opskrifter opdelt efter årstiderne.

“Grøn glæde” indeholder også komplette ugeplaner og indkøbslister, så det er virkelig nemt at få den veganske hverdag til at fungere uge for uge, året rundt. Med denne kogebog er enhver undskyldning for ikke at spise kærligst muligt, ryddet af vejen.

Opskrifterne er hovedsagelig på nem hverdagsmad, forklaringerne er nemme at følge, og de mange fotos får mundvandet til at løbe.

Tak til organisationen Anima, der står bag udgivelsen. Det er smukt at lægge de mange opskrifter ud til gratis “optankning”.

Hvis du ikke vil nøjes med bogen på nettet. kan den købes i Animas netbutik.

.

forside_large

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. marts 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t e s t v i n d e r  ?

.

.

gå-hjem-og-læg-dig

I dag er Stryhns leverpostej i Politiken kåret som testvinder blandt 8 leverpostejer.

Jeg tænker, at det udelukkende skyldes, at min “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej” ikke er med i testen!

Men der jo heller ikke lever i min postej. Det er nok derfor. Til gengæld er den god for krop og klima. Og så er den dyrevenlig, lækker og billig.

Hvis du ikke allerede kender postejen, så klik på billedet.

.

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Stryhnpostej

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. marts 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f o r å r e t s  f ø r s t e  d a g

.

velkommen til den første forårsmåned

skvalderkål

… oven i købet med smukt solskin.

Nu er det lige ved at være tid til de første vilde planter. Og det er om at være på pletten, når de spæde spirer af skvalderkål, mælkebøtte og brændenælde stikker deres hoveder op at den – næsten – frosne jord.

De nye skud er smækfyldte med vitaminer, så det er den rene sundhedskur at blande de grønne blade og stilke i salater og supper.

Den grønne høst kan fx blandes i en spidskålssalat. Hvis det endnu er for tidligt at finde de grønne skud i naturen, kan du bruge ærteskud eller spirer af solsikkefrø i stedet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålssalat med nye grønne spirer

spidskålssalat m.skvalderkål

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b l o m s t e r ,   b u d d h a e r

 

&

v e r d e n s  b e d s t e  k a n e l

.

.

blomster og buddhaer er karakteristiske for Sri Lanka

… og så har landet verdens bedste kanel

sri lanka.blomster

.

sri lanka.buddhaer.

men der er mange andre spændende krydderier …

sri lanka.krydderimand

“Lugt lige til denne her kanel”, siger krydderihandleren.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

verdens skønneste kanel kommer fra Sri Lanka

kanel

Krydderier findes i mange kvaliteter. Og det gælder også for kanel.

Først og frememst skal krydderier være friske. De mister nemlig deres “power”, især hvis man opbevarer dem formalet.

Hel kanel beholder styrken nogen tid. Og det er dejligt at koge et stykke hel kanel med i en tomatsovs eller en suppe. Denne her sri lankanske kanel både dufter og smager himmelsk.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

og ingefær spiller også en stor rolle

Sri Lanka.ingefær

Som tidligere nævnt kommer meget af det stærke i maden på Sri Lanka fra friskkværnet peber, men også ingefær bruges meget i maden. Og så sælger man jo ikke bare et lille forkølet stykke ingefær i en bakke. Nej, her er det hele små bjerge, der skifter hænder.

I denne uge er der ingefær både i hovedretten og i salaten.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

alt udsolgt – næsten

indien.marked

Der er mange spændende grøntsager at vælge imellem på markedet. I dag faldt valget på peberfrugter.

Damen er ved at have udsolgt, og kassen gøres op.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grøntsager.Indien.3

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte peberfrugter

Peberfrugten stammer fra Sydamerika, men den er i dag også en populær frugt i Asien.

Denne ret er ikke specielt stærk, men man kan selv sætte sit præg på styrken. Sri lankanerne holder meget af peber som stærkt krydderi, og der er da også en god del peber i løgfyldet i ugens bagte peberfrugter.

.

peberfrugt

peberfrugter.kærl.k

fyldt peberfrugt sri lanka 1fyldt peberfrugt sri lanka  2_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte peberfrugter sri lanka 3

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af røde ris og broccoli

Vi fortsætter i denne uge med endnu en salat med røde ris. Hvis du prøvede salaten i sidste uge, er du sikkert blevet så glad for de velsmagende, kolesterolsænende ris, at du har lyst til endnu en variation.

.

røde ris på fad

broccoli

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

fyldte peberfrugter m. salat af røde ris og broccoli

salat m røde ris og broccoli

fyldte peberfrugter sri lanka

fyldte peberfrugter.sri lanka

salat m røde risog broccoli 1.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

fyldte peberfrugter fra Sri Lanka

fyldte peberfrugter.sri lanka 4

De fyldte peberfrugter er en dejlig hovedret sammen med rissalaten. Du kan evt. også servere en tomatsovs til peberfrugterne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat af røde ris og broccoli m. jordnøddedressing

salat m røde ris og broccoli

Rissalaten kan varieres på mange måder. Jeg synes især jordnøddedressingen passer godt til de røde ris.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share