Jeg bliver tit spurgt om opskrifter på vegetarisk/vegansk grillmad, der ikke alene er grøntsager. Det vil sige, bøffer der er baseret på planter og ikke på dyr.
Når vinden rusker og regnen trommer, er det suppetid. Her er en lynhurtig én af slagsen.
Du tager simpelt hen de rodfrugter, du har, og koger dem til denne enkle men delikate suppe. Vil du have den samme skønt røde farve som på billederne, er det dog nødvendigt, at du bruger mindst én rødbede. Men ellers kan du vælge mellem alle slags rodfrugter. Jeg vil tillade mig at kalde det en vellykket rodbehandling.
spirer på toppen
Det er min søde kollega, Miriam Sommer, den skønne kvinde, som har shoppen Friske spirer, der drysser spirer af hvidkløver på suppen. Vi havde forleden en dejlige fotodag sammen, hvor vi fotograferede både suppen her og en varmende indisk curryret, som jeg snarest vender tilbage til.
Selv om spirerne er små, så strutter de spæde bønne- og frøspirer af enzymer, klorofyl, vitaminer og mineraler. Mange flere næringsstoffer end der er i moderfrøet eller -bønnen. Så drys spirer på så mange retter som muligt her i den vitaminfattige tid af vinteren. Læs mere her om alle de gode egenskaber, spirerne besidder.
Og så er det både sjovt og nemt af dyrke sine egne spirer. Hvis du vil være sikker på førsteklasses frø og bønner af økologisk kvalitet, kan jeg anbefale, at du kigger ind hos Friske spirer.
rodfrugtsuppe med spirer og nøddedrys
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
600 g rodfrugter: kartofler, søde kartofler, rødbeder, persillerødder, selleri, pastinak etc.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let gyldne.
Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillon og timian.
Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter. Rør ingefæren i og sluk for varmen. Lad suppen afkøle lidt.
Purér suppen og tilsæt mandelmælken.
Smag suppen til med salt, peber, ingefær og citrussaft.
Varm suppen op og servér den portionsvis drysset med dukkah og friske spirer, evt. koriander eller anden krydderurt efter smag.
servering i små glas …
Du kan servere suppen i små henkogningsglas med låg og evt. lægge nøddedryssetpå låget. Så kan man selv dosere. Her udgøres det grønne af koriander i stedet for spirer.
December er en dejlig men travl måned. Derfor har vi brug for et ekstra skud grønt, og det kan du få nemt og næsten gratis fra de små væsener, der hedder spirer.
I løbet af vinteren daler indholdet af gode næringsstoffer desuden i grøntsagerne. Men det kan du heldigvis råde bod på, hvis du dyrker spirer. De små skrøbelige planter indeholder oven i købet langt flere vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer end den udvoksede grøntsag.
En ildsjæl, der brænder for spirer, er Miriam Sommer, der har firmaet Friske spirer. Miriam har lavet ovenstående interwiev med mig, og skulle du selv få lyst til at dyrke spirer, så er Miriam leveringsdygtig i frø, der efter få dage forvandler sig til de lækreste, lysende grønne eller røde spirer som lucerne-, rødkål-, broccoli-, endivie-, linse- lucerne-, radisespirer og mange, mange andre smukke små spirer. Spirerne er ikke blot supersunde, de pynter også på enhver ret. Og det er ufatteligt nemt at dyrke sine egne spirer: hele den sunde og velsmagende herlighed dyrkes i et syltetøjsglas i køkkenet!
.
ideer til grøn og bæredygtig julefrokost
December: så skal der hygges! Dagene bliver kortere og kortere endnu et par uger. Men så har vi heldigvis alle julelysene, der glimter ude og inde … Og så ER der jo maden! December er den store mad-nyde-måned. Måneden hvor vi hygger os med familie og venner og deler en masse dejlig mad – til frokoster og middage.
Desværre er det også måneden, hvor milliarder af dyr må lade livet. For december betyder også det store kødorgie. Men de store mængder kød er helt unødvendige og meget, meget ufornuftige. Mit juleønske igen i år er, at mennesker vil begynde at overveje det etiske i at spise de forpinte produktionsdyr.
Men det er ikke kun dyrene, der lider. Planeten er ved at gå i knæ af den belastning, vi byder den – ikke mindst på grund af den enorme produktion af kød. Heller ikke kroppen kan kapere mængden af animalsk føde, så skal julen være virkelig glædelig, så spis dét, Moder Natur kan byde på.
Her kommer forslag til lækre og bæredygtige frokostretter, som jeg håber, du vil nyde.
Det gir´en vidunderlig smag i munden at spise grønt. Og vægten behøver du ikke at bekymre dig om.
Om et par dage er jeg klar med forslag til selve julemiddagen.
lun leveposej med kokos-“bacon” og ristede svampe
Hvis du synes, du genkender denne opskrift, er det ikke helt forkert. Den er nemlig en julet opgradering af “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”. Her er opskriften en smule anderledes, og jeg har tilføjet “bacon” stegt af kokoschips samt ristede svampe.
.
levepostej
kokos”bacon”:
35 g kokoschips
2 spsk tamari (soja)
postej:
100 g grønne linser
50 g solsikkekerner
30 g skalotteløg
2 fed hvidløg
1 stængel bladselleri
kokosolie
8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)
50 g valnødder
2-3 spsk olivenolie
1 økologisk citron
1-2 spsk tamari
svampe:
250 g svampe: champignon, kejserhatte eller bøgehatte
Vend kokosflagerne godt i tamari og lad dem trække 1/2 times tid.
Steg flagerne i tamarien på en pande et par minutter. Læg dem på et stykke køkkenrulle.
Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.
Hak løg, hvidløg og bladselleri.
Svits de tre ting i 2 spsk olie 5 minutter.
Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.
Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen sammen med olivenolie efter smag.
Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.
Læg evt. postejen i en ovnfast form og sæt den i en 200 grader varm ovn 5-10 minutter.
Skær evt. svampene i skiver eller i kvarte. Rist dem gyldne i 2 spsk olie og smag til med citronsaft, salt og peber.
Servér postejen med de ristede svampe og “bacon” samt et godt stykke rugbrød.
. enkelt men eksotisk Denne bønnesuppe holder jeg specielt meget af. Jeg smagte den sammen med 600 vildfremmede mennesker til et bryllup i en landsby […]
. mormor-klassiker er blevet klimakærlig Mormormad er altid et hit. Måske er det en reaktion på det nye nordiske køkken. Så hvis du også har fået […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy