Jeg synes ikke, man behøver at efterligne kødretter. Mad med bønner, linser, korn og grøntsager kan sagtens klare sig på egen hånd.
Ikke desto mindre ved jeg, at mange mennesker gerne vil spise noget, der ligner det gamle, når de begynder at spise den ny tids mad. Mange vil gerne have boller i karry, “lever”postej, biksemad etc. – bare med vegetabilske råvarer.
Leverpostejen har lejret sig i danskernes gener, men den fede smørepostej behøver heldigvis ikke at være lavet af lever.
Jeg har opfundet den populære Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Den kan også serveres lun på julens frokostbord – oven i købet med “bacon” på toppen. Jeg har bagt tynde skiver af søde kartofler i ovnen. De bliver sprøde og lækre, og giver en julet postej sammen med julerøde kerner af granatæble.
Og så er det interessant, at når man fjerner et r fra leve(r)postej, så siger det, lige hvad det handler om: leve-postej!
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er et kæmpestort etisk skridt Kvickly har taget ved at fjerne burhønseæg fra deres hylder.
Der må være lys for enden af tunnellen, hvad angår dyremishandling, når en stor kæde som Kvickly tager dette skridt. Jeg håber, det blot er det første spæde skridt i retning af respekt for dyrene.
Når hverken forbrugere eller producenter forstår dyrenes lidelser, er der grund til at have dyb respekt for en forhandler som Kvickly.
Nu venter jeg bare på, at de andre store kæder vil gå samme vej.
På vegne af hundredtusindvis af burhøns vil jeg gerne sende en varm tak til Kvickly.
Der kan stadig fås æg fra såkaldte frilandshøns samt skrabeæg. Vil du være sikker på æg fra høns, der har et godt hønseliv, så vælg udelukkende økologiske æg. Her kommer hønsene ud i fri luft.
Her til morgen har der igen været gang i madpakkesmøringen.
Det virkelig glædelige er, at hele 72% af danske skolebørn har rugbrød med i madpakken.
Og behøver ikke at være klamme madder med æg eller ost. Man kan bage rugbrødet som burgere, der for børn er meget mere spændende at guffe i sig end de flade madder.
Et valnødderugbrød er lynhurtigt lavet. Dejen skal blot røres og IKKE æltes. Og så kan dejen bages i muffinsforme til små burgerboller.
Nu starter skolen efter sommrferien, og ideer til en lækker madpakke står måske ikke ligefrem i kø.
Så er der hjælp at hente i “den lille grønne for madpakkespisere“. Her er opskrifter på masser af sunde brød: rugbrød, sandwichbrød, burgerboller, pittabrød, wraps, pandekager og meget mere.
Og så kan du få ideer til sundt og lækkert smørepålæg og transportvenlig mad som vietnamesiske forårsruller, calzoner, lommepizzaer, supper og salater etc. Og så er der selvfølgelig også lidt guf til den (sunde) søde tand.
Jeg er vild med dild, og i går fandt jeg nogle smukke dildkroner, som jeg måtte have – bare for deres skønhed, men de kan også give et skønt pift til mange retter.
Dildkronerne bruges mest til syltning, men jeg elsker smagen og bruger dem også som smagsgiver i supper og salater. De små frø kan med fordel drysses på begge dele – eller en hel dildkrone kan koges med i en suppe. De små gule frø giver en pikant kommensmag.
Prøv fx en græskarsuppe med dildkroner. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg er svoren nikon-fan og har lige opgraderet mit fotoapparat. I mit arbejde med mad synes jeg, atdet er næsten lige så morsomt at fotografere maden som det er at opfinde den.
Med flere kogebøger på vej, er det vigtigt at levere gode billeder, så jeg glæder mig rigtig meget til at lære det nye apparat at kende. Du får lige en prøve fra det nye kamera.
Retten på billedet er “Porrer bagt med mandel- og rosinrasp”. Opskriften kommer på bloggen senere.
Til min store forundring er spidskålen en grøntsag, som rigtig mange mennesker slet ikke kendte indtil for få år siden. Jeg er vokset op med spidskål – og har altid elsket den smukke og milde kål, som kan nydes både rå og tilberedt med lige stor fornøjelse.
I denne uge har jeg grillet spidskålen. Det er en lynhurtig ret at tilberede, og det lidt brændte klæder kålen rigtig godt. De glaserede løg og den proteinrige linsesalat fuldender måltidet.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Som grøntsagselsker MÅ jeg hver år et par dage til Samsø for at nyde øens fantastiske grøntsager. Nu er jeg på vej ud på de små veje for at kigge på de mange grøntagsboder, kartoffelmarker og aspargesbede – og for at se om jeg kan få nye ideer til at forvandle alle de skønne råvarer til dejlig mad.
Foreløbig er her en lille forret med asparges, som jeg håber vil smage.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
hvide asparges m. dijondressing og ristede mandler
.
dressing:
1 dl olivenolie eller hampefrøolie
2-3 spsk estragoneddike
ca. 1 spsk dijonsennep
2 tsk tørret estragon
1 tsk tørret timian
40 g mandler
12 tykke hvide asparges
frisk estragon og/eller basilikum
Jeg har valgt den smukt grønne hampefrøolie til dressingen, fordi den indeholder omega 3-fedtsyrer. Men andre olier kan også bruges.
Pisk olien grundigt sammen med eddike, sennep og krydderurter. Tiksæt er drys salt og peber og smag godt til. Måske skal der lidt mere eddike i.
Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.
Skræl aspargesene og kog dem i vand med et drys sukker ca. 3 minutter. Afdryp dem.
Aspargesene kan serveres varme eller kolde.
Læg 3 asparges på hver tallerken og dryp med olien. Drys mandlerne på og pynt med friske krydderurter.
. . . sådan skriver svenskeAftonbladet. Udtalelsen kommer efter endnu en undersøgelse – denne gang fra Harvard School of Public Health – der konkluderer, at rødt kød og kødpålæg er helbredsskadeligt, primært gælder det hjerte-karsygdomme og kræft. Især risikoen for tyktarmskræft er forøget ved indtagelse af det røde kød og kødpålæg.
Der er nu så mange undersøgelser, der peger i denne retning, at det er ufatteligt, at myndighederne ikke går ud og advarer mod denne risiko. På samme måde som der bliver advaret mod rygning.
.
grillet kød er værst
Det mest helbredsskadelige er at spise grillet kød. Og nu står grill-sæsonen for døren, så det gælder om at bytte kødet ud med tofu, veganske pølser og alle de dejlige grøntsager. En læser har bedt mig om opskrifter på grøn grillmad, og det vil jeg komme tilbage til, skønt jeg bestemt ikke er nogen grill-mester.
Når det gælder pålæg, så byt leverpostejen ud med en linsepostej, der har fået enorm ros.
I England har de en dejlig prins. Han har ikke blot blåt blod i årerne – han har også grønt blod!
Prins Charles er en fantastisk ambassadør for det grønne og bæredygtige. For nylig holdt han en tale i Tyskland på en konference om fødevaresikkerhed.
Her sagde prinsen tingene lige ud: at det er katastrofalt dyrt for samfundet at tillade de multinationale selskaber at lave stadig billigere og billigere fødevarer.
Nu ville jeg personligt ikke kalde frembringelserne for “fødevarer”, for de totalt værdiløse raffinerede produkter er mere beregnet til at tage livet af folk end de er egnede til ernæring.
Vi ser konsekvenserne i dag, siger Prins Charles, med faldende sundhed, stærkt stigende antal af diabetes 2, overvægt og andre fedmerelaterede sygdomme.
Tænk hvis vores landbrugsprins blot ville dyrke økologisk dernede i Sønderjylland. Det ville være et godt signal at sende.
Men indtil den politiske vilje og indsigt ændrer sig (og landmænds og fabrikanters), må vil selv vælge så uforarbejdede fødevarer som muligt – og økologisk. Det er et stort skridt på vejen.
Mon ikke alle vi grøntsagselskere drømmer om at dyrke vores egne grøntsager? Jeg gør i al fald, men må nøjes med krydderurter på altanen.
.
følg med i begynderhaven.dk
Men er du så heldig at have et stykke jord, og er du begynder, er der mange gode råd at hente på siden: begynderhaven.dk.
Her giver den entusiastiske gartner, Martin, masser af gode råd om både køkkenhaven og blomsterhaven, om drivhuset og om krydderurter. Og du kan slå op under både de enkelte planter og under månederne, sådan at det er nemt af følge årets gang i haven.
Noget af det enkleste for en begynder at kaste sig over er krydderurter – og salat, radiser og ærter. Hvis du allerede har gang i salatbedet, så prøv en enkel salat med grønne blade, radiser og ærter. Klik på billedet, så får du opskriften.
Alle politikere ved det (og en hel del andre): at klodens befolkning vil vokse med et par milliarder de kommende 20-30 år.
Det betyder, at der ikke vil være mad nok her på kloden, hvis vi ikke ændrer adfærd. Men vi hører intet om dette fra danske politikere, der i det hele taget i den grad mangler en grøn profil.
.
.
undgå madspild, nedsæt kødforbruget og sæt køerne på græs
Det er der nogle regeringer, der handler på. Senest det britiske parlament, hvor politikerne nu går ud og anbefaler, at briterne begynder at tænke over det med maden.
Dels må vi høre op med det enorme fråseri, der ligger i at smide frisk mad ud.
Dels siger de engelske politikerne, at vi skal nedsætte vores kødforbrug. Opdræt af dyr er mere ressourcekrævende end hele trafiksektoren.
Endelig anbefaler politikerne, at alle køer skal på græs. Køer er – som jeg skrev forleden – ikke født til at spise produkter som soja og korn, der importeres fra fattige lande, hvor befolkningen selv burde have spist de produkter, der puttes i køerne i den vestlige verden.
I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Faktisk kasserer hver familie mad for 10.000 kr. om året. Det er penge, man kunne få meget sjovt for – ikke mindst kunne man vælge at købe økologiske varer.
Madspild er på alle måder rigtig dumt. Det er dårligt for miljøet, og det er dårligt for pengepungen.
Lige nu er du sikkert i fuld gang med at nyde de nye kartofler (glæd dig til næste torsdag – så kommer en opskrift med de nye kartofler), men skulle du have en lille portion af de gamle liggende, så smid dem endelig ikke ud.
De gamle kartofler finder fin anvendelse i ugens kartoffel-spinatroulade, der oven i købet kan serveres som festmad.
Det er en af bloggens læsere, Lone, der har gjort mig opmærksom på retten.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. en fransk klassiker – soupe au pistou Sparetider kalder på enkel, billig mad. Og her kommer supper ind som en klar vinder. Især de […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy