Man har kunnet købe importerede ramsløg nogen tid, men nu er de danske ved at dukke frem.
Jeg tog billedet ovenfor i går, hvor man bogstavelig talt kan se, hvordan de spæde, grønne blade kæmper sig igennem et tykt lag efterårsløv i skoven. Men op, det vil de! Og tak for det, for det giver anledning til megen velsmag og gode vitaminer og mineraler.
.
husk brændenælderne
Også de små bitte brændenælder stod på tæer i går for at nyde solens varmende stråler.
Brændenælder er smækfyldte med mineraler, så kom en god håndfuld i en forårssuppe. Det kan fx være denne:
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
nu er de her – de vilde!
helt vild mad
Nu er der omsider både brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte og spæde ramsløg at finde i naturen.
I gamle dage lavede man en suppe, som blev kaldt “Skærtorsdagssuppe”. Det var fordi, man traditionelt spiste den på Skærtorsdag. På denne tid af året var man før i tiden i stort underskud med mange vitaminer og mineraler, så suppen var den rene medicin.
Det er den sådan set stadigvæk. Vore fødevarer bliver mere og mere udpinte, så det er om at komme ud i forårssolen og plukke så mange vilde urter som muligt. I tilgift får man helt automatisk en masse D-vitaminer.
Pluk endelig de grønne blade på steder, hvor der ikke er biltrafik eller anden forurening.
De nye spæde blade er også fine at bruge i salater.
.
snack med tørrede tomater
.
hilsen fra øen Salina
Som jeg skriver nedenfor dyrker man i stor stil tomater og kapers på den lille lipariske ø, Salina (det var her filmen “Postbudet” blev optaget).
Det er øens ældgamle erhverv at tørre tomater i solen og at salte kapers, så man ved godt, hvordan de to ting smager allerbedst.
Ud af de to produkter har beboerne på den lille ø lavet en dejlig snack, man kan nyde til at godt stykke brød, det kunne fx være de sprøde brød fra Mellemøsten: lavashbrød. Det kræver lidt håndelag at få brødene rullet tyndt nok ud. Til gengæld tør jeg godt love begejstring hos dem, der skal nyde brødene – og det samme gælder for snacken. Altså nydelsen. For snacken er superenkel og hurtig at lave.
Klik på billedet, så får du opskriften på den italienske snack, hvor du selvfølgelig kan bruge dine egne ovntørrede tomater.
.
kapers/tomatsnack
.
klima u-venlige tomater
.
energisluger
Jeg må jo desværre indrømme, at halv- eller hel-tørrede tomater, der bruges i ugens tærte, er nogle energislugere. Tomaterne tørres en times tid i ovnen ved lav varme, og det er selvfølgelig ikke det bedste, man kan gøre for klimaet.
Man kan hjælpe lidt på det ved at tilberede andre retter samtidig, måske bage rodfrugter ved samme lave temperatur, eller bruge en del af eftervarmen efter bagning af brød.
.
.
tørrede tomater fra Sicilien
Et alternativ er at købe tørrede tomater i olie fra Sicilien eller omliggende øer.
På disse kanter tørrer man tonsvis af tomater i fri luft.
Fotoene er fra den lipariske ø, Salina, nord for Sicilien. Her på øen dyrker man stort set kun tomater og kapers, og her brænder solen mange måneder om året, så tomaterne tørres hængende i træerne eller under taget på verandaen.
Men her kommer så transporten til, så man må afgøre med sin egen samvittighed, hvad der er bedst.
.
.
tomater i tærten
Tomaten er en af verdens mest elskede frugter. Siden de spanske erobrere i 1500 tallet bragte de røde frugter med hjem fra Sydamerika, har de bredt sig til hele kloden.
I denne uge er tomaterne blevet langtidsbagt og er endt som fyld i en tærte.
.
små søde tomater til tærten
.
langtidsbagte tomater
Mine ovnbagte eller langtidsbagte tomater er den opskrift på bloggen, der har allerflest besøgende.
Danskerne er virkelig vilde med tomaterne, når de har været en gang i ovnen. Og de til tider lidt syrlige tomater får da også en vidunderlig fortættet smag, når de drysses med salt, sukker, presset eller hakket hvidløg og tørrede krydderurter og bager i ovnen ved lav varme en times tid.
Ovenfor er tomaterne klar til at komme i ovnen.
.
tomaterne er bagt
Når tomaterne er “semi dried”, er de det rene slik. Foruden i en tærte, er de fine i salater, i pastaretter, på pizzaer eller som en lille snack til et glas vin.
.
bagte tomater i tærten
.
Små og store tomater kan bruges, men jeg foretrækker de små søde blommetomater eller sherrytomater.
Og så tager det naturligvis længere tid at tørre store tomater end små.
_
.
salater til tærten
Her er to salater, som vil passe til tærten.
..
langtidsbagte tomater
Faktisk kan man godt blive lidt afhængig af de langtidsbagte tomater, og det er jo ikke så galt … For man kan godt kalde dem en form for sund slik.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
tærte med langtidsbagte tomater
Tomattærten er en god frokostret – eller den kan udgøre en hovedret med en eller to salater til. En rest er lækker i madpakken.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
sellerisalat med æbler og valnødder
Bladselleri, æbler og valnødder udgør en lækker salat sammen med blade af egeløvssalat.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat med tang og squash
En kartoffelsalat er altid et godt supplement til noget med kornprodukter, i dette tilfælde tærtebunden. Kartofler er basedannende og modvægt til den syredannende bund og ost.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har lige set, at man kan købe et stort bundt ramsløgblade i nogle supermarkeder nu. Jeg har fx set dem i Irma.
Når ramsløgene kommer, ved vi, at det snart er forår. Men måske er de fra lidt varmere himmelstrøg? Jeg har i al fald ikke set bladene endnu i min nære natur.
Skulle du være den glade ejer af et bundt ramsløg, er det endnu så koldt, at de kan finde god anvendelse i en varmende suppe.
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du endnu ikke kan finde ramsløg og andre vilde planter, så brug i stedet spinatblade, persille og/eller basilikum i suppen.
En klog kok har sagt, at skalotteløg er madens korset. Jeg har desværre glemt, hvem det var, men jeg synes, det er meget klogt.
Skalotteløg er et helt specielt løg, der giver noget specielt til enhver ret, det kommer i. Det er som om skalotteløg “samler” smagen. Prøv selv.
Især viser løget sine evner, hvis man kommer en spsk finthakket skalotteløg i en dressing. Her får man det råt, og man kan virkelig smage de fine nuancer.
.
Nogle steder i verden fedter man ikke med skalotteløgene. Det er ikke noget med at købe 5-6 løg i en bakke. Her kender man løgets kvaliteter.
.
dressing med urter og skalotteløg
Rør 5 spsk olivenolie med et par spsk citronsaft eller frugteddike og 1 spsk vand. Smag til med salt og peber.
Tilsæt 2 spsk finthakkede urter, fx dild, persille eller basilikum. Tilsæt 1 spsk finthakket skalotteløg og smag til igen.
Det hvide brød, der sælges som toastbrød, kalder jeg tapetklister-brød. Det indeholder nemlig stort set ikke fugls føde.
Ikke desto mindre spiser vi danskere 9,4 millioner pakker af det værdiløse brød om året.
Jeg synes, det er et enormt højt tal, ikke mindst set i lyset af at der efterhånden er kommet en del fremragende bagere her i landet, som sælger lækre, grove brød med saft og kraft.
.
den lille hjemmebager
Selv bager jeg helst mit brød selv. Især hjemmebagt rugbrød er jeg blevet helt afhængig af. Men jeg bager også lyst brød og boller, sandwichbrød mm.
Mange synes, det er uoverkommeligt at bage sit eget brød. Det kan være umuligt for nogle af finde tiden, men for de fleste af os findes forhindringen mest i vores hjerne. For rent faktisk tager det ikke lang tid at lave en dej, og så passer den jo sig selv, mens den hæver. Prøv fx disse boller:
I disse fedtforskrækkede tider kan vi nemt komme i underskud med visse fedtsyrer. Det gælder især for Omega 3, som ikke findes i så mange vegetabilske produkter.
Omega 3 er en af de fedtsyrer, som kroppen skal have tilført jævnligt, og den findes især i hørfrø- og hampefrøolie, i nogle nødder og kerner, bl.a. valnødder – og i tang.
Jeg kan anbefale den smukt grønne hampefrøolie i flasken ovenfor. Jeg bruger den altid “rå”, altså i dressinger. Og så er man sikker på at få tilstrækkeligt Omega 3, hvis man også hælder en skefuld på morgengrøden eller kommer et par skvæt i en smoothie.
.
.
også til udvortes brug
Jeg kan også varmt anbefale olien til den vintertørre hud. Hæld fx halvdelen af en flaske hampefrøolie på et glas og sæt det i badeværelset. Så har du gode fedtstoffer til huden lige ved hånden.
Jeg kan garantere, at huden med glæde suger den skønne olie til sig.
Vi har i EU 27 millioner malkekøer. Desværre er det et meget lille antal af dem, der nogensinde ser en grøn græsmark.
Men det er ikke kun køerne, der bliver snydt. Det gør vi også selv, hvis vi spiser mælkeprodukter, der ikke er økologiske, for mælken får ikke det rette næringsindhold, hvis ikke køerne spiser det, de er skabt til.
.
få køerne ud af staldene
Det er dyrt og besværligt at få køerne på græs. Derfor vælger de fleste mælkeproducenter at lade køerne leve hele deres liv indendørs.
Desværre findes der ingen lov i EU, der kan forhindre denne form for dyrplageri.
Men det kan komme. Hvis du vil hjælpe med.
I øjeblikket er der en underskriftsindsamling i gang, som skal overbevise EU om, at der må regulering til for de stakkels køer.
Du kan skrive under her,hvis du også synes køerne skal på græs– og se nogle fine ko-videoer.
.
Enhver, der har set køer blive lukket ud af stalden i foråret, ved, hvad det betyder for dyrene at komme på græs.
Rodfrugterne hører ubetinget til de mest populære grøntsager i Danmark. Derfor holder vi i denne uge pause fra de stærke orientalske retter og tager en tur til den danske underverden, lige dér hvor rødderne huserer.
Den mest populære form for tilberedning af rodfrugter er ovnbagt. Men ind imellem kan det være rart at prøve noget andet, og i denne uge foreslår jeg at råstege rodfrugterne.
Jeg stegte rodfrugterne min gamle wok fra Cambodia. Den er en af mine kæreste køkkenting, fordi denne wok har været så grueligt meget igennem i Pol Pot-tiden, hvor alle wokker blev indsamlet og kun uddelt igen til de “rettroende”!
“Tag-tøjet” er lavet af kokosnød og er fra Kerala i Sydindien.
Når jeg bruger en wok til råstegningen, er det fordi, det er vigtigt at grøntsagerne steges ved høj varme, og at der kan lægges låg på wokken eller panden. Låget holder varmen i wokken, og væden er med til at blødgøre grøntsagerne.
Har du ikke en wok, går det også fint at bruge en sautergryde med låg.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Kender du ikke det: man spiser hos gode venner, som har købt de bedste råvarer og gjort sig stor umage for at servere noget lækker mad? – og så smager det faktisk ikke rigtig af noget.
Det er ærgerligt for smagsoplevelsen, og det er ærgerligt for de gode råvarer.
Men kunsten at smage kan læres. Som alle andre kunstarter kan man også træne kunsten at smage.
Det helt elementære for velsmag i en ret er surt, sødt, salt og måske lidt bittert. Disse smagsnuancer skal helst spille sammen. Og når det handler om surt, er citronsaft uovertruffen.
Citronsaft er uundværlig i min madlavning. Den syrlige saft løfter ofte smagsnuancerne til lige det niveau, hvor de skal være (i Østen bruger man meget tamarind i stedet for citron. Det kan jeg anbefale at eksperimentere med. Tamarind fås i orientalske butikker og i indvandrerbutikker).
.
salt og sukker er også vigtige
At smage til med salt og peber er kendt af ethvert barn. Men at bruge sukker i tilsmagningen er mindre brugt. Desværre!
Jeg bliver ofte spurgt, om jeg virkelig bruger sukker. Og ja. Det gør jeg, når det handler om at smage til. Her er sukker for mig en form for krydderi.
Og så er der naturligvis alle de andre rigtige krydderier. Men det er en helt anden snak. Det her er bare basistilsmagning.
Jeg har lige set de første mælkebøtteblade, der har kæmpet sig op af den kolde jord i takt med, at is og sne er smeltet. De små blade er let bitre og fantastiske i en salat.
Men det varer lidt endnu, før der er store mængder vilde planter, så i mellemtiden kan man udvide karsedyrkningen med andre grønne spirer.
I bakken overfor er det radisespirer, men du kan også nemt dyrke spirer af solsikkefrø eller bønner.
Klik på billedet, så får du opskriften på radisespirer.
For nogle dage siden skrev jeg om det smukke initiativ: “Marts med medfølelse“, der opfordrer til at spise vegansk i marts måned. Det er en tanke, jeg støtter af hele mit hjerte, og jeg kan anbefale, at man spiser mere vegansk, også i årets andre måneder.
.
.
hvordan gør man?
Hvis man er almindeligt spisende, eller hovedsageligt spiser vegetarisk med mælkeprodukter og æg i kosten, er der mange der synes, at det må være enormt besværligt at udelade de animalske produkter.
Men det er det ikke!
Du kan finde mange veganske opskrifter her på bloggen, men der er også kommet en kogebog, som du kan læse gratis direkte på nettet eller downloade.
Bogen hedder “Grøn glæde” og er skrevet af de to ernæringseksperter Cecile Roed Schultz og Kristian Brygger. Det er en meget omfangsrig bog, som jeg varmt vil anbefale at gå på opdagelse i – og bruge.
Dels indeholder bogen en indledning om ernæring og fordelene ved at spise vegansk, dels masser af opskrifter opdelt efter årstiderne.
“Grøn glæde” indeholder også komplette ugeplaner og indkøbslister, så det er virkelig nemt at få den veganske hverdag til at fungere uge for uge, året rundt. Med denne kogebog er enhver undskyldning for ikke at spise kærligst muligt, ryddet af vejen.
Opskrifterne er hovedsagelig på nem hverdagsmad, forklaringerne er nemme at følge, og de mange fotos får mundvandet til at løbe.
Tak til organisationen Anima, der står bag udgivelsen. Det er smukt at lægge de mange opskrifter ud til gratis “optankning”.
Hvis du ikke vil nøjes med bogen på nettet. kan den købes i Animas netbutik.
Nu er det lige ved at være tid til de første vilde planter. Og det er om at være på pletten, når de spæde spirer af skvalderkål, mælkebøtte og brændenælde stikker deres hoveder op at den – næsten – frosne jord.
De nye skud er smækfyldte med vitaminer, så det er den rene sundhedskur at blande de grønne blade og stilke i salater og supper.
Den grønne høst kan fx blandes i en spidskålssalat. Hvis det endnu er for tidligt at finde de grønne skud i naturen, kan du bruge ærteskud eller spirer af solsikkefrø i stedet.
Krydderier findes i mange kvaliteter. Og det gælder også for kanel.
Først og frememst skal krydderier være friske. De mister nemlig deres “power”, især hvis man opbevarer dem formalet.
Hel kanel beholder styrken nogen tid. Og det er dejligt at koge et stykke hel kanel med i en tomatsovs eller en suppe. Denne her sri lankanske kanel både dufter og smager himmelsk.
Som tidligere nævnt kommer meget af det stærke i maden på Sri Lanka fra friskkværnet peber, men også ingefær bruges meget i maden. Og så sælger man jo ikke bare et lille forkølet stykke ingefær i en bakke. Nej, her er det hele små bjerge, der skifter hænder.
I denne uge er der ingefær både i hovedretten og i salaten.
Peberfrugten stammer fra Sydamerika, men den er i dag også en populær frugt i Asien.
Denne ret er ikke specielt stærk, men man kan selv sætte sit præg på styrken. Sri lankanerne holder meget af peber som stærkt krydderi, og der er da også en god del peber i løgfyldet i ugens bagte peberfrugter.
Vi fortsætter i denne uge med endnu en salat med røde ris. Hvis du prøvede salaten i sidste uge, er du sikkert blevet så glad for de velsmagende, kolesterolsænende ris, at du har lyst til endnu en variation.
. et kongeligt måltid – reprise af en klassiker Så er de ankommet: kongen og dronningen af grønt. De nye kartofler og aspargesene. Hvert eneste […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
