De små quinoafrø indeholder et sæbelignende stof (saponin) ligesom hirse og skal derfor skylles inden brugen.
Læg quinoaen i vand en halv times tid og afdryp den.
Skær løg, hvidløg og chili i små terninger (fjern kernerne fra chilien).
Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.
Tilsæt quinoaen og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.
Skær kartofler, squash og peberfrugt i små terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugten).
Skær majsene af kolberne og kom alle grøntsagerne i gryden.
Læg låg på gryden og lad suppen koge færdig, 8-10 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon.
Smag til med limesaft, salt og peber.
Skær avocadoen i tynde skiver og vend dem straks i limesaft.
Servér suppen portionsvis med avocadoskiverne på toppen og drys med hakket koriander.
17. september 2013
m a d i t v 2 F r i h u s e t
tag med på madrejse
I dag, den 17. september kl. 11.30, fortæller jeg om mine mange madrejser jorden rundt i Frihuset kl. 11.30 på TV2.
en indianerfamilie på en ø i Titikakasøen
Vi skal bl.a. besøge denne indianerfamilie i Peru. Her smagte jeg for første gang quinoa, de små proteinrige frø, der dengang var helt ukendte i Danmark.
quinoasuppe fra Peru
I køkkenet vil jeg lave denne suppe med quinoa og grøntsager, som vi ikke kendte i Europa, før spaniolerne kom til Sydamerika i 1500-tallet.
Se opskriften ovenfor.
16. september 2013
s v a m p e o g n ø d d e r
svampe og nødder – det er efterår
Hasselnødderne er ved at være klar til at knase mellem tænderne. Jeg synes, at noget af det lækreste, der findes, er friske hasselnødder.
Svampene er på vej tilbage efter den lange tørketid. Ellers er det muligt at købe lækre kejserhatte og andre gode svampe.
Svampe og nødder passer godt sammen. Måske fordi de er i sæson på samme tid.
Her er en idé til frikadeller med svampe, nødder og pærer, som også er ved at være værd at sætte tænderne i.
Klik på billedet, så får du opskriften.
tofufrikadeller med svampe, nødder og pærer
15. september 2013
æ b l e r n e s p r ø j t e s
giftfri æbler?
Mon ikke de fleste af os har en fornemmelse af, at vi roligt kan sætte tænderne i et dansk æble?
Det kan vi desværre ikke. Konventionelt dyrkede æbler sprøjtes intensivt, så hvis du vil have æbler uden gift, så udelad alle importerede æbler og alle danske æbler, der IKKE er dyrket økologisk.
pyt-i-pande med æbler
Dette billede af panden på et godt gammeldags brændekomfur har jeg taget påFrilandsmuseeti Lyngby.
På panden er snittet løg og æbler. Når jeg selv laver retten tilføjer jeg også snittet fennikel og/eller lidt hvidkål. Det er en dejlig nem ret som tilbehør til linse- eller bønnefrikadeller – eller blot som en varm salat, gerne tilsat en masse persille og purløg.
14. september 2014
v i n t e r f o r r å d
tørrede æbler
Min farmor var flittig til at samle vinterforråd.
Bl.a. tørrede hun skiver af æbler og pærer bredt ud på brunt papir og lagt på loftet under tagbjælkerne. Her lå skiverne og tørrede og skrumpede i sensommermånederne og blev til sund slik vinteren igennem.
En anden god måde at tørre på, er at trække frugtskiverne på en snor og hænge dem op, til de er helt tørre og kan lægges i lufttætte glas.
Man skal sørge for, at der er lidt luft mellem hver skive, når “guirlanderne” hænges op. Og der skal være god luftgennemstrømning i rummet.
Som ekstra bonus er “guirlanderne” smukke at se på og liflige at snuse til.
.
13. september 2013
e t g r ø n n e r e d a n m a r k ?
spørgeskema
Dansk Vegetarforening kører i øjeblikket en undersøgelse blandt danskerne, for at høre hvordan foreningen bedst kommer ud med det grønne budskab.
Foreningen har udarbejdet en online (anonymiseret) spørgeskema-undersøgelse, der skal give foreningen viden om, hvordan de kan gøre deres arbejde for et Danmark med mere grøn mad endnu bedre.
Undersøgelsen er for alle, medlemmer og ikke-medlemmer, kødspisere, vegetarer og alle andre, der er interesseret i et grønnere Danmark.
Byt kødet ud med kartofler! Det giver fantastiske frikadeller og god mening både for klode, klima, købekraft og krop.
amerikansk morgenmad – hash browns
I USA er hash browns – kartoffelfrikadeller – nogenlunde fast på morgenmadsmenuen. Frikadellerne er næsten lige så vigtige som de traditionelle pandekager.
Og findes hash browns ikke til morgenmaden, vil de i al fald være blandt retterne til en brunch.
Men frikadellerne kan også sagtens nydes som middagsmad sammen med en proteinrig quinoasalat. Og så er de også dejlige i madpakken.
så lækre ser kartoffelfrikadellerne ud
Kartoffelfrikadeller er både hurtig, lækker og billig mad.
proteinerne kommer fra quinoa
salat med de små frø fra Andesbjergene
Kartoffelfrikadellerne kan serveres på god gammeldaws facon med sovs, men måltidet har også behov for lidt ekstra proteiner, og her er en salat med quinoa fremragende.
Quinoa kommer til os fra Andesbjergene, hvor den hårdføre plante kan trives i kulde og næsten uden vand.
På de lokale indianeres sprog betyder quinoa “moder korn”. Det siger lidt om, hvor stor betydning frøet har i lande som Bolivia og Peru. Læs mere om quinoa her.
De små quinoafrø er meget proteinrige, og så er de desuden smukke i denne salat med grønt, gult og rødt.
u g e n s m e n u
hash browns – amerikanske kartoffelfrikadeller
Kartoffelfrikadellerne kan steges på flere forskellige måder, bl.a. som en pandekage a la rösti. Her er de stegt helt traditionelt som frikadeller.
Klik på billedet, så får du opskriften.
quinoasalat med broccoli og oliven
Den farverige salat indeholder både knasende gulerødder og bløde oliven – og masser af næring fra quinoa. En dressing af pesto sætter prikken over i’et.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det ligger fast, at salsa er en dans – men på spansk hedder sovs også salsa. I Danmark er ordet salsa dog mere tolket som en slags dip eller en blanding af finthakkede frugter eller grøntsager, der spises som en lille salat eller som tilbehør.
I denne agurke- og melontid, kan det være passende at nyde en dejlig lidt spicy “salsa” af agurker og melon.
Nu er der dejlige saftspændte majskolber, som kan nydes med olivenolie og krydderurter efter et par minutter i kogende vand.
Eller kolberne kan grilles og spises med forskelligt dip – eller blot olie og urter.
.
polenta
I Italien hører majsgrøden, polenta, til basismaden. Polenta er mindre kendt herhjemme, og den skal da også have en kærlig tilsmagning eller et potent tilbehør for at udfordre smagsløgene.
Men polenta kogt og grillet i passende stykker er en delikatesse med noget “topping” med smag. Det kan være en kraftig tomatsovs – eller det kan være en stuvning med kantareller, som her efter regnen stikker deres gule hoveder op af skovbunden.
Det lille frø fra Andesbjergene, primært Bolivia, quinoa, er en fin leverandør af proteiner. Man siger, at det næringsrige frø simpelt hen lagde grundstenen for inkakulturen.
Quinoa kan spises som tilbehør, laves til postejer og frikadeller – og – allernemmest – spises i en salat.
I denne dejlige sommer er det oplagt at sætte tænderne i en vandmelon. Man kan lave dejlige supper – både søde og salte – og man kan lave salsaer eller salater. Og så kan man skære melonen i tynde skiver og servere den som carpaccio, den klassiske italienske forret, der normalt laves med kød.
Blomkål adskiller sig fra de andre kålsorter ved at smage helt anderledes, hvis den rives superfint. Det udnyttes i ugens suppe, hvor en del af kålen bruges rå.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
. tilbage til rødderne – de orange vitaminstænger Guleroden er en af vores mest almindelige grøntsager. Ikke desto mindre er den lidt overset i madlavningen. […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
.
