Nu er det ved at være tid for de varme supper – og da det samtidig er sæson for majs, er det oplagt med en mexikansk majs- og bønnesuppe. I Mexiko har man i årtusinder spist bønner og majs som basismad. Hverken majs eller bønner indholder hver for sig alle essentielle aminosyrer (proteiner), men tilsammen kommer med de ca. 20 aminosyrer, som vi har brug for. Genialt tænkt af naturen – og af de gamle indianerkulturer, hvor man altid har spist majs og bønner sammen.
fra et mexikansk marked
Af andre grøntsager – foruden bønner og majs – finder man altid på et mexikansk marked omkring hundrede forskellige kartoffelsorter, mange slags tomater, peberfrugter, auberginer og avocado. Her er suppen toppet med skiver af avocado.
også små hænder hjælper med majshøsten
.
nyd de friske majs
En mexikansk suppe spises traditionelt med de runde majs”brød”, tortillas (ikke at forveksle med den spanske ret, kartoffeltortilla). Typisk for suppen er desuden ingredienser som peberfrugter, tomater og majskerner. Alle sammen produkter, som vi ikke kendte i Europa, før Columbus i 1498 opdagede Sydamerika.
Man kan ikke lave de originale sydamerikanske tortillas uden det mel, der hedder masa harina. Men du kan lave en slags efterligning med almindelige pandekager bagt med majsmel. Du kan også købe færdige hvedetortillas. Jeg har serveret færdigkøbte majschips til min suppe.
Skal suppen være ekstra mættende, så servér stykker af grillet majskolbe til suppen.
..
mexikansk majs- og bønnesuppe med chips
100 g hvide bønner, limabønner eller cannellini, evt. 1 dåse med 240 g
1 spsk spidskommen
100 g løg
2 fed hvidløg
1 chili
3 spsk kokos- eller olivenolie
2 tsk tørret timian
2 tsk tørret oregano
8-10 dl grøntsagsbouillon
2 peberfrugter i forskellige farver
250 g tomater
2-4 majskolber
limefrugt
1 bdt frisk koriander
12 sorte oliven
1 avocado
Hvis du bruger tørrede bønner, så sæt dem i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand 30-35 minutter.
Hvis du bruger bønner fra dåse, så afdryp dem og skyl dem grundigt.
Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, til de dufter.
Hak de to slags løg og chilien (fjern kernerne).
Kom olien i gryden med spidskommen, lad den smelte og tilsæt løg og chili. Svits til løgene er let gyldne.
Kom krydderurterne og bouillonen i gryden og bring suppen i kog.
Skær peberfrugter og tomater i små terninger.
Kom af afdryppede bønner, peberfrugt, tomat og majs fra 2 kolber (eller tilsvarende mængde frossen majs) i gryden. Bring suppen i kog og lad den simre 3-4 minutter.
Smag suppen til med salt, peber, limesaft og evt. et nip sukker.
Tilsæt halvdelen af den hakkede koriander.
Hvis du vil servere grillet majs til suppen, så grille en eller 2 kolber på en grillpande og skær dem i mindre stykker. Sæt evt. stykkerne på små træspyd.
Servér suppen portionsvis med skiver af avocado, majsspyd, mere koriander og et par oliven på hver portion.
Den dejlige sommersol kalder på vand, masser af vand – og vandholdige frugter og grøntsager. Her kommer vandmelonen ind som en klar nummer ét. Og så kan den oven i købet både nydes i salater, som en forret eller frokostret som dette forslag, som en kold, spicy gazpacho – eller som dessert. Og det er heldigt, at den har så mange anvendelsesmuligheder, for vandmelonen er en ordentlig basse med masser af lækkert frugtkød. Prøv den fx også i en salat med rødbeder.
Denne lille lag-på-lag “napoleonskage” kan spises som forret eller som frokostret.
Hvis du ikke kender grillede og flåede peberfrugter, skal du prøve dem. De får en helt anderledes delikat smag end de lidt skarpt smagende rå frugter. Den pikante smag af peberfrugt passer fint sammen med den friske og let sødlige vandmelon.
Imellem lagene kan du bruge enten smørbar vegansk ost smagt til med citronsaft eller moset og rørt fetaost, evt. blød gedeost. Silketofu rørt glat med plantefløde er også en mulighed. Tofuen skal smages godt til med citronsaft, blåbærsirup, salt, peber og klippet karse, evt. også finthakkede kapers.
Jeg har lagt blade af tallerkensmækker mellem lagene. Den lette smag af karse passer godt til de øvrige smagsnuancer, men du kan sagtens bruge andre krydderurter som basilikum eller mynte. Men husk, at tallerkensmækker er rigtig godt for synet.
frisk frokostret med peberfrugt og vandmelon
4 peberfrugter i forskellige farver
ca. 1/4 lille vandmelon
100 g fetaost, gedeost eller vegansk ost
ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde
en håndfuld blade af tallerkensmækker
evt. valnødder
Skær peberfrugterne igennem på langs. Fjern kerner og frøstole.
Læg peberfrugterne med skærefladen nedad på et stykke bagepapir på en bageplade.
Sæt pladen under grillen og grill peberfrugterne, til skindet er boblet op og er mørkt.
Læg peberfrugterne i en plasticpose og luk den til. Lad dem afkøle og flå forsigtigt skindet af.
Skær peberfrugterne i kvadratiske eller aflange stykker.
Skær 12 tynde skiver af vandmelonen i samme størrelse.
Mos osten med en gaffel og rør den lind med fløden.
Smør lidt ostecreme på hver af skiverne og læg dem sammen med blade af tallerkensmækker.
Det øverste lag skal være vandmelon.
Drys evt. med lidt hakkede valnødder og pynt med flere blade af tallerkensmækker.
Servér evt. overskydende ostecreme til separat.
tip
Hvis du ikke har tallerkensmækker så brug karse i stedet. Du kan også vælge andre krydderurter som basilikum, timian eller mynte.
Kortet viser de vigtigste ruter på Silkevejen, der strækker sig over næsten 15.000 km. Ruten, der begyndte i Italien og endte i Kina, blev etableret for et par tusind år siden, fordi kinesiske ledere på den tid sendte silkegaver til romerske kejsere. Ruten blev flittigt benyttet som karavanevej, og alskens varer skiftede hænder og lande frem til det 14. århundrede. Efterhånden lærte europæerne nemlig selv at fremstille den eftertragtede silke, og man opdagede desuden søvejen til Indien. Dermed mistede Silkevejen en stor del af sin betydning.
Silkevejen var et netværk af handelsveje, der forbandt Kina med Mellemøsten og Europa, og tilsammen udgjorde den en længde, der svarer til næsten en tredjedel af Jordens omkreds. På den tid blev ruten kaldt for Kejservejen. Det var først meget senere, i 1800-tallet, at den fik navnet Silkevejen.
Jeg har tidligere rejst på Silkevejen i Syrien, fra Damascus til Aleppo – et område der i dag desværre er helt smadret. Jeg har også rejst på ruten i Indien og i Iran. Lige nu er det turen fra Khiva til Bukhara og videre til Samarkand og Tashkent, det gælder.
.
Khiva – en vigtig karavaneby
Khiva er den mest afsidesliggende af Silkevejens karavanebyer. Bag den solide bymur gemmer sig den mest velbevarede by på Silkevejen (den er på Unescos verdensarvliste). Midt i en ugæstfri ørken har denne by eksisteret længe før kamelkaravanerne holdt hvil for at vande deres dyr i byens kilder.
Når man går gennem en af byens fire porte, foretager man en tidsrejse på et par tusind år. Den første del af muren er bygget omkring år 400, men den stærkeste part er tilføjet i 1600-tallet.
aftensol på moskeen
Skønt Kviva (og alle andre uzbekiske byer) er rigeligt forsynet med moskeer, minareter og madras’aer, er der ingen religiøse spændinger i dette land. Russerne gjorde meget ondt for de centralasiatiske lande, men de forbød også befolkningerne at udøve deres religion. Det betyder, at indbyggerne på disse kanter er temmelig sekulære, hvilket i dag må siges at være en fordel, når man tænker på andre muslimske landes religiøse vanskeligheder i disse år.
minareterne knejser mod himlen
Når aftensolen sænker sig over Khiva, lyser de gamle monumenter mod den blå himmel. Der kaldes dog kun til bøn fra ganske få minareter, da uzbekerne som sagt stort set er areligiøse.
fliser og mosaikker
De rigt dekorerede fliser og mosaikker er håndarbejde. Gennem århundreder har mænd med bøjede nakker og overanstrengte øjne skabt kunstværker. Udsmykningen af en moske kræver tusindvis og atter tusindvis af håndmalede kakler, som blev nummereret af hver enkelt kunstner, så de senere kunne sættes sammen i sindrige mønstre eller hele tekster fra koranen.
“Takkerne” på billedet er rent faktisk trappetrin, så man kan komme op og sidde øverst på trappen.
kvinderne er vidunderlige
På vores ture rundt i Khivas gamle bydel møder vi kvinder, masser af kvinder. De omfavner og kysser os, som om vi var de hjemvendte døtre. Som dansker kan man lære noget om gæstfrihed i dette land.
der er også mænd
Vi møder også statelige mænd. Men de er mere generte og gør ikke så meget væsen af sig som kvinderne. Mange mænd bærer den typiske firkantede kalot.
håndskårne søjler
De håndudskårne søjler bærer konstruktionen i en af Khivas ældgamle moskeer. De fleste moskeer er ikke mere i brug og fremstår i dag som smukke og velbevarede museer. Nederst på søjlerne er lavet en primitiv og enkel konstruktion, så søjlerne kan modstå jordskælv, der er en hverdagsbegivenhed her i landet.
søjle med fliser
Hver eneste lille snit i søjlen er lavet i hånden. Det samme er dekorationerne på væggen bagved.
kvinderne kommer!
De skønne kvinder kommer flagrende som store, stærkt kulørte fugle. De er i deres fineste puds med uldne sokker i de små sandaler.
Det er kvinder, der endelig har fået lidt frihed, fordi de har nået en alder, hvor børnene er fra hånden, og mændene sidder formentlig under et skyggefuldt træ i landsbyen og drikker te. Disse kvinder kommer fra Ferganadalen og besøger kulturbyen Khiva som en slags pilgrimsrejse. Jeg funderer over, om det måske mest er kvinderne, der dyrker kultur her i landet på samme måde som i Danmark.
der kommer flere kvinder
kvindeportrætter
Kvinderne, jeg møder, har alle en mild og venlig udstråling. Men ansigterne fortæller også, at de har haft et hårdt liv. De lever formentlig, som vi gjorde i begyndelsen af 1900-tallet i Danmark.
vi er meget populære
Rejsekammeraten og jeg bliver varmt taget til hjertet af alle de kærlige kvinder. Vi har stillet op til fotografering snesevis af gange.
på Silkevejen
Vi kører 8 timer med bil gennem en endeløs ørken på den gamle Silkevej fra Khiva til Bukhara. Jeg sender en venlig tanke til tidligere tiders kamelkaravaner. De skulle bruge uger i stegende sol for at tilbagelægge dén strækning.
Her nyder vi vores picnic på et lille sted langs vejen. Vi slog os ned i den store seng med et bord i midten, som er almindelig opdækning her. Man ligger simpelt hen til bords.
Vi har også sørget for, at væskebalancen bliver holdt i orden. Da russserne forlod Uzbekistan, sagde man, at de tog alt med undtagen vodka og champagne. Derfor har vi lige ladet en flaske russisk champagne springe.
salaterne er fantastiske
I dag vil jeg gerne præsentere en uzbesisk salat. Den grillede salat nedenfor har jeg lavet hjemme i Danmark, men på fotoet ovenfor ses fire helt almindelige uzbekiske salater. Nederst tv. en salat med grillet og marineret aubergine og gulerødder, ovenfor th. en blomkålssalat, som er helt vidunderlig. Den kommer der opskrift på senere.
Den gule salat tv. i midten er en gulerodssalat (man finder helt guld-gule gulerødder her), og øverst ses en salat af strimlet rødbede og gul bede. Og så er der det helt uundværlige brød øverst.
Både frokost og middag i Uzbekistan består af tre eller fire salater som første ret, derefter kommer altid en lækker suppe fulgt af en hovedret samt frugt og/eller dessert.
Nedenfor er der opskrift på en grillet salat med de grøntsager, der findes på markedet i alle byer i Uzbekistan. Jeg serverer den med yoghurt, som er meget spist her.
Skær peberfrugterne igennem og fjern kerner og frøstole.
Prik tomaterne med en gaffel.
Del mandlerne i to halvdele.
Læg alle ingredienserne på to smurte bageplader. Pensl dem med olie og drys med lidt salt og peber.
Sæt pladerne én ad gangen i en 200 grader varm ovn 10 minutter. Tag pladen ud efter 10 minutter og vend grøntsagerne. Pensl med olie og bag grøntsagerne 10 minutter mere.
Hold øje med mandlerne og tag dem ud, når de er gyldne (du kan også riste mandlerne i lidt olie på en pande).
Sæt pladerne øverst i ovnen og tænd for grillen. Grill grøntsagerne til de er gyldne.
Lad grøntsagerne afkøle og skær auberginer, løg og peberfrugter i strimler. Drys med lidt salt og peber.
Bland alle grøntsagerne og læg dem på et fad. Sæt evt. lidt yoghurt på salaten og drys med hakket persille og/eller koriander. Drys med za’atar og krydderurter.
. det batter når gourmet-kokkene viser vejen foto fra Stiftelsen Botildenborg i Malmø . Kig indenfor til grøn gourmetmad. Når jeg jævnligt sukker over, at […]
. hyggelig, æltefri bagning i efterårsferien Efterårsferien er perfekt til bagning. Det er hyggeligt at komme hjem til det varme køkken efter en tur i […]
. en efterårstærte med kulør og smag En tærte er næsten altid velkommen. Den kan spises enten som middagsret eller som frokostret. I denne tærte […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
