Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

radisespirerArkiv

fredag

24

oktober 2014

6

KOMMENTARER

supersunde spirer

Skrevet af , Posted in Uncategorized

26. oktober 2014

nu skal der spires

spireposer

I alle disse små poser gemmer der sig en masse energi, der bare venter på at udfolde sig, når de får lidt vand.

Jeg har fået fat i en masse dejlige frø fra firmaet Friske spirer, og jeg glæder mig enormt til at få gang i de småbitte grønne kim.

Jeg må indrømme, det er nogen tid siden, jeg sidst har dyrket spirer, så jeg ser frem til at høste masser af vitaminer og mineraler fra de små stilke. Det er sådan, at når frø, kerner og bønner spires, mangedobles næringsindholdet i forhold til det hele frø. Senest har jeg dyrket radisespirer, og de blev vældig gode.

Der fås specielle spirebakker hos Friske spirer, men jeg starter med en brugt karsebakke og et par tomme olivenglas. Du kan følge med i væksten her på bloggen.

Hvis du selv har fået lyst til at gå i gang, så kig ind hos Friske spirer. Miriam, som er kvinden bag firmaet, har et kæmpeudvalg af spændende frø – og så er det noget, der er absolut overkommeligt rent økonomisk. Jeg tror næppe, man får flere friske næringsstoffer for pengene end fra sine egne små spirer. Og børn elsker at følge de små grønne skud, der udvikler sig dag for dag.

 

kommentarer

Hvis du har erfaring med spirer, så fortæl gerne om det i svarfeltet, som du finder, hvis du trykker på “Kommentarer”  ovenfor tv. lige under datoen.

10370981_855469557818294_4581922359698783922_n

 

 


25. oktober 204

oktober er græskarmåned

græskar og løg

Græskarrene ligger rundt omkring i stabler og smiler til os i al deres buttethed. Det er nu, vi skal nyde det smukke og sunde “bær”.

Især græskarsupper er populære, og her på bloggen er fx en græskarsuppe med nigellafrø, græskarsuppe fra en orientalsk bazar og græskarsuppe med knas og kerner.

En hurtig frokostret – eller et tilbehør – er bagt græskar med rygeost.

 

bagt græskar m rygeostcreme

græskar m rygeost

 


… en hovedret må der til

Men først vil jeg sige hjertelig tak for alle de positive tilbagemeldinger, jeg fik i går, både her på bloggen og pr. mail. Det er dejligt at høre, at I er så glade både for indhold og udseende.

Der er ting, der skal ændres og forbedres, men jeg håber, I har tålmodighed. Opskrifterne skulle dog være i god form.

Det er ikke meningen, at jeg vil spamme jer med nyheder hver dag, men jeg vil ikke snyde jer for en hovedret i denne uge. Det er blevet en hurtig simre-ret med masser af næring til alle celler.

 

bønner og peberfrugter i løgsalsa m kokosmælk

bønner-i-løgsalsa.3

Se opskriften her.

 

spis fx krydrede kartofler til 

krydrede kartofler

 Se opskriften her.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 9, pikante peberfrugter og verdens bedste kanel

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. marts 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t   s u r e  m e d  d e t  s ø d e

.

.

citron

.

kunsten at smage til

Kender du ikke det: man spiser hos gode venner, som har købt de bedste råvarer og gjort sig stor umage for at servere noget lækker mad? – og så smager det faktisk ikke rigtig af noget.

Det er ærgerligt for smagsoplevelsen, og det er ærgerligt for de gode råvarer.

Men kunsten at smage kan læres. Som alle andre kunstarter kan man også træne kunsten at smage.

Det helt elementære for velsmag i en ret er surt, sødt, salt og måske lidt bittert. Disse smagsnuancer skal helst spille sammen. Og når det handler om surt, er citronsaft uovertruffen.

Citronsaft er uundværlig i min madlavning. Den syrlige saft løfter ofte smagsnuancerne til lige det niveau, hvor de skal være (i Østen bruger man meget tamarind i stedet for citron. Det kan jeg anbefale at eksperimentere med. Tamarind fås i orientalske butikker og i indvandrerbutikker).

.

salt og sukker er også vigtige

At smage til med salt og peber er kendt af ethvert barn. Men at bruge sukker i tilsmagningen er mindre brugt. Desværre!

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg virkelig bruger sukker. Og ja. Det gør jeg, når det handler om at smage til. Her er sukker for mig en form for krydderi. 

Og så er der naturligvis alle de andre rigtige krydderier. Men det er en helt anden snak. Det her er bare basistilsmagning.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. marts 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  s p i r e r

.

.

radisespirer.1

.

spirer i vindueskarmen

Jeg har lige set de første mælkebøtteblade, der har kæmpet sig op af den kolde jord i takt med, at is og sne  er smeltet. De små blade er let bitre og fantastiske i en salat.

Men det varer lidt endnu, før der er store mængder vilde planter, så i mellemtiden kan man udvide karsedyrkningen med andre grønne spirer.

I bakken overfor er det radisespirer, men du kan også nemt dyrke spirer af solsikkefrø eller bønner.

Klik på billedet, så får du opskriften på radisespirer.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k æ r l i g  m a d  i  m a r t s

.

.

marts m medfølelse

.

mad med medfølelse

For nogle dage siden skrev jeg om det smukke initiativ: “Marts med medfølelse“, der opfordrer til at spise vegansk i marts måned. Det er en tanke, jeg støtter af hele mit hjerte, og jeg kan anbefale, at man spiser mere vegansk, også i årets andre måneder.

.

grønt og frugt

.

hvordan gør man?

Hvis man er almindeligt spisende, eller hovedsageligt spiser vegetarisk med mælkeprodukter og æg i kosten, er der mange der synes, at det må være enormt besværligt at udelade de animalske produkter.

Men det er det ikke!

Du kan finde mange veganske opskrifter her på bloggen, men der er også kommet en kogebog, som du kan læse gratis direkte på nettet eller downloade.

Bogen hedder “Grøn glæde” og er skrevet af de to ernæringseksperter Cecile Roed Schultz og Kristian Brygger. Det er en meget omfangsrig bog, som jeg varmt vil anbefale at gå på opdagelse i – og bruge.

Dels indeholder bogen en indledning om ernæring og fordelene ved at spise vegansk, dels masser af opskrifter opdelt efter årstiderne.

“Grøn glæde” indeholder også komplette ugeplaner og indkøbslister, så det er virkelig nemt at få den veganske hverdag til at fungere uge for uge, året rundt. Med denne kogebog er enhver undskyldning for ikke at spise kærligst muligt, ryddet af vejen.

Opskrifterne er hovedsagelig på nem hverdagsmad, forklaringerne er nemme at følge, og de mange fotos får mundvandet til at løbe.

Tak til organisationen Anima, der står bag udgivelsen. Det er smukt at lægge de mange opskrifter ud til gratis “optankning”.

Hvis du ikke vil nøjes med bogen på nettet. kan den købes i Animas netbutik.

.

forside_large

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. marts 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t e s t v i n d e r  ?

.

.

gå-hjem-og-læg-dig

I dag er Stryhns leverpostej i Politiken kåret som testvinder blandt 8 leverpostejer.

Jeg tænker, at det udelukkende skyldes, at min “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej” ikke er med i testen!

Men der jo heller ikke lever i min postej. Det er nok derfor. Til gengæld er den god for krop og klima. Og så er den dyrevenlig, lækker og billig.

Hvis du ikke allerede kender postejen, så klik på billedet.

.

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Stryhnpostej

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. marts 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f o r å r e t s  f ø r s t e  d a g

.

velkommen til den første forårsmåned

skvalderkål

… oven i købet med smukt solskin.

Nu er det lige ved at være tid til de første vilde planter. Og det er om at være på pletten, når de spæde spirer af skvalderkål, mælkebøtte og brændenælde stikker deres hoveder op at den – næsten – frosne jord.

De nye skud er smækfyldte med vitaminer, så det er den rene sundhedskur at blande de grønne blade og stilke i salater og supper.

Den grønne høst kan fx blandes i en spidskålssalat. Hvis det endnu er for tidligt at finde de grønne skud i naturen, kan du bruge ærteskud eller spirer af solsikkefrø i stedet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålssalat med nye grønne spirer

spidskålssalat m.skvalderkål

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b l o m s t e r ,   b u d d h a e r

 

&

v e r d e n s  b e d s t e  k a n e l

.

.

blomster og buddhaer er karakteristiske for Sri Lanka

… og så har landet verdens bedste kanel

sri lanka.blomster

.

sri lanka.buddhaer.

men der er mange andre spændende krydderier …

sri lanka.krydderimand

“Lugt lige til denne her kanel”, siger krydderihandleren.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

verdens skønneste kanel kommer fra Sri Lanka

kanel

Krydderier findes i mange kvaliteter. Og det gælder også for kanel.

Først og frememst skal krydderier være friske. De mister nemlig deres “power”, især hvis man opbevarer dem formalet.

Hel kanel beholder styrken nogen tid. Og det er dejligt at koge et stykke hel kanel med i en tomatsovs eller en suppe. Denne her sri lankanske kanel både dufter og smager himmelsk.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

og ingefær spiller også en stor rolle

Sri Lanka.ingefær

Som tidligere nævnt kommer meget af det stærke i maden på Sri Lanka fra friskkværnet peber, men også ingefær bruges meget i maden. Og så sælger man jo ikke bare et lille forkølet stykke ingefær i en bakke. Nej, her er det hele små bjerge, der skifter hænder.

I denne uge er der ingefær både i hovedretten og i salaten.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

alt udsolgt – næsten

indien.marked

Der er mange spændende grøntsager at vælge imellem på markedet. I dag faldt valget på peberfrugter.

Damen er ved at have udsolgt, og kassen gøres op.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grøntsager.Indien.3

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte peberfrugter

Peberfrugten stammer fra Sydamerika, men den er i dag også en populær frugt i Asien.

Denne ret er ikke specielt stærk, men man kan selv sætte sit præg på styrken. Sri lankanerne holder meget af peber som stærkt krydderi, og der er da også en god del peber i løgfyldet i ugens bagte peberfrugter.

.

peberfrugt

peberfrugter.kærl.k

fyldt peberfrugt sri lanka 1fyldt peberfrugt sri lanka  2_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte peberfrugter sri lanka 3

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af røde ris og broccoli

Vi fortsætter i denne uge med endnu en salat med røde ris. Hvis du prøvede salaten i sidste uge, er du sikkert blevet så glad for de velsmagende, kolesterolsænende ris, at du har lyst til endnu en variation.

.

røde ris på fad

broccoli

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

fyldte peberfrugter m. salat af røde ris og broccoli

salat m røde ris og broccoli

fyldte peberfrugter sri lanka

fyldte peberfrugter.sri lanka

salat m røde risog broccoli 1.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

fyldte peberfrugter fra Sri Lanka

fyldte peberfrugter.sri lanka 4

De fyldte peberfrugter er en dejlig hovedret sammen med rissalaten. Du kan evt. også servere en tomatsovs til peberfrugterne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat af røde ris og broccoli m. jordnøddedressing

salat m røde ris og broccoli

Rissalaten kan varieres på mange måder. Jeg synes især jordnøddedressingen passer godt til de røde ris.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 37, 2012 – det er helt vild mad!

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  “t a m”  s v a m p

 

.

vild eller dyrket

Hvis du ikke er en af de heldige, der har været ude og høste en masse vilde svampe, nu hvor de endelig pibler frem, kan du heldigvis købe mange slags lækre, dyrkede svampe.

De såkaldte porcini-svampe har en kæmpestor hat, og de er derfor egnede til at farsere og bage i ovnen. 

De fyldte svampe kan spises som hovedret med tilbehør af en korn- og/eller kartoffelsalat. Men svampene er også gode i madpakken. De er nemme at transportere, og de smager også dejligt koldt. Så lav dobbelt portion. Så er madpakken klaret i samme hug!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

farserede porcinesvampe

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k l o g  l i v s s t i l s b o g

.

.

tag skridtet i dag

En ny bog af ernæringsterapeuten Anette Harbech Olesen med titlen “Syv sunde skridt” fortæller, hvordan vi kan få et sundt liv med livsglæde ved at tænke holistisk – ved at være bevidst om, hvordan vi forvalter vores liv. Og det gælder på alle niveauer: hvordan spiser vi?, hvordan sover vi?, hvordan tænker vi?, hvordan motionerer vi? etc.

Efter at lave læst bogen, må jeg sige: kom i gang. Hellere i dag end i morgen!

 

vær bevidst om dine valg

Anette skriver med engagement, bl.a. om vigtigheden af at finde sin egen vej. Hvad er et godt liv for mig? Hvilke valg skal jeg træffe, for at jeg fungerer bedst muligt?

Efter min mening er den psykiske side af vores liv i forbindelse med trivsel, sundhed og sygdom dybt underprioriteret. Her vejleder Anette klogt og kærligt i bogen, så man forstår, at vi selv har et medansvar for at få et godt liv. Alene noget så enkelt som at øve sig i at se det halvfulde glas i modsætning til at se det halvtomme glas, kan være en øjenåbner.

 

enkle redskaber til et godt liv

“Syv sunde skridt” er simpelt hen kompasset til det menneske, der føler trang til at ændre kurs i sit liv. Nogle bliver tvunget til at ændre livsstil (og mental indstilling) på grund af sygdom, andre motiveres af overvægt, mismod eller stress.

I denne bog er hjælp at hente på alle områder fra kroppens til sjælens sundhed, fra mad til motion, fra stress til søvn. Bogen indeholder også en række lækre opskrifter, så du er godt hjulpet fra morgenmadens brændenældeboller og müsli, til frokostens salater og aftensmadens varme retter.

Enkelte af opskrifterne indeholder kød eller fisk, men det skal ikke afholde sig fra at gå i gang med denne kloge og smukke bog.

Anette Harbech Olesen er en velfunderet ernæringsterapeut og udsender også et månedligt nyhedsbrev med mange kloge indlæg om sundhed, trivsel og glæde. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her: www.madforlivet.com

“Syv sunde skridt” udkommer i dag og koster kr. 299,00. Bogen kan bestilles her.

.

“Sundhed skal ikke være svært.

Det skal være let, naturligt og glædesfyldt.” 

Anette Harbech Olesen

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. september 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e t  l æ k k e r t  p a r

.

.

stærkt og mildt: rødbeder og radisespirer

Denne bolsjestribede rødbede er blevet bagt i ovnen. Den er dejlig mild i smagen, og derfor har den fået selskab af en peberrodsmayo og en håndfuld radisespirer, som jeg omtaler nedenfor.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

røgede grøntsager

I dag skal jeg lave et spændende eksperiment. Jeg har ikke før prøvet at ryge kartofler, kidneybønner og andre dejlige ingredienser i det grønne køkken. Det skal jeg så prøve i dag – det kommer I til at høre meget mere om!

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u n g t  e r  s u n d t

.

spis spæde grøntsager

Den sidste nye trend blandt gourmetkokkene i USA er unge spirer, mellem 7 og 14 dage gamle. Og det er ikke kun den fantastiske smag, der glæder smagsløgene. Også kroppen har enorm nytte af de små spæde skud og blade.

Forskere har nu fastslået, at de unge spirer og blade er sundere end de “voksne” grøntsager. Forskerne kiggede bl.a. på broccoli, blomkål, rødbede, radiser, basilikum, kørvel og purløg mv.

Det viste sig, at de små skud og spirer indeholdt mellem fire og seks gange så mange A-, C- og E-vitaminer som de udvoksede grøntsager. Også indholdet af fytokemikalier (stoffer der styrker grøntsagernes forsvarssystem og er med til at give dem farve og duft) var større.

Det er superlet at dyrke sine egne spirer. Prøv fx med radisefrø. Men husk at spirerne skal vokse mindst en uge for at få det optimale næringsindhold ifølge denne amerikanske undersøgelse fra Maryland Universitetet.

.

radisespirer

Du kan dyrke frø fra de ovennævnte grøntsager og urter på samme måde som disse radisespirer, der vokser i vat i en karsebakke. Nemmere bliver det ikke!

Klik på billedet, så får du opskriften på spirer.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  o r d e n t l i g  s v a m p

.

.

sådan er det i Estland

Denne estiske mand har fundet en ordentlig svamp. Jeg har lånt fotoet fra kogebogen”Kokaraamat”, Tallinn 2011.

Selv om du ikke skulle være helt så heldig, hvis du skal på svampetur i weekenden, så prøv alligevel denne lækre gæsteret med selleri og svampe. Du kan bruge alle slags svampe til stuvningen.

Og har du slet ikke noget i kurven, så brug champignon fra supermarkedet.

.

grillet selleri med stuvede svampe

.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. september 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m a r i n e r e d e  s v a m p e  f r a  r i g a

.

.

i baltikum kan de noget med svampe

Som jeg skriver nedenfor, er balterne velsignet med masser af svampe. 

Derfor findes der også utallige opskrifter på svamperetter i De baltiske Lande.

En måde at tilberede svampene på er at marinere dem. Det er en god idé. Dels kan svampene på den måde holde sig et par uger, dels får de en mere markant smag, der gør dem velegnede til at blande i salater af perlebyg, perlerug etc. samt i salater i al almindelighed.

De marinerede svampe kan også spises som tilbehør til fx mandelfrikadeller eller linsepaté.

.

.

marinerede svampe fra Letland

1 kg svampe (karljohan eller andre rørhatte, kantareller eller andre spiselige svampe)

1 dl vand

1 spsk sennepsfrø

1 spsk salt

2 spsk råsukker

5 allehånde

4 fed hvidløg

1 bdt. klippet frisk dild eller 1 spsk tørret

1/2 dl kryddereddike

 

Del svampene i mindre stykker, hvis de er store. Læg dem i en gryde og hæld vandet ved. Lad det simre, til væden er trukket ud af svampene.

Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen eddiken og lad svampene simre 5 minutter under låg.

Tilsæt eddiken og lad dem simre endnu 3-4 minutter. Smag til med salt og sukker.

Hæld straks de varme svampe på skoldede glas og luk dem med lufttæt låg.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  e r  h e l t  v i l d t  (n æ s t e n)

.

 

.

naturens gratis glæder

I denne uge handler det om noget af alt det vilde, der gror og giver gratis gaver til os lige nu ude i naturen.

Det handler om svampe, om hasselnødder, om hyben og om brombær.

Hovedretten er italiensk polenta med svampestuvning – og salaten er en kornsalat med vilde bær, frugter og nødder.

Skulle du være træt af mine salater med perlebyg og perlerug mv., lover jeg, at jeg holder en lille pause. Men de små korn ER altså fantastisk mad.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et familiemedlem?

Vi er ikke så vant til at tænke på, at svampe er mere i familie med dyr og mennesker end de er med planter. Og hvad gør en vegetar så, når det forholder sig sådan? Det må være op til den enkelte. Men under alle omstændigheder befinder svampe sig på et væsentlig lavere udviklingstrin end dyr og mennesker. 

Og så belaster svampe ikke naturen. Tværtimod: de er små myreflittige “arbejdere”. 

Svampene er altså ikke kun til for at glæde os mennesker. De udfører vigtige funktioner i naturen ved at nedbryde dødt plantemateriale og sørge for at næringsstoffer bliver cirkuleret videre i systemet.

 

en ældgammel fætter

Da flercellet liv opstod på jorden for omkring halvanden milliard år siden, var svampene med. De var her altså længe før mennesker og dyr. Måske er det noget af det, der gør, at svampe er dragende og mystiske. De var med, da verden var ung!

 

 

 

fantastisk kraft

Jeg har altid set med ærbødighed på svampe. De små væsener er i stand til at trænge gennem næsten hvad som helst, selv asfalt.

Min yndlingssvamp er karljohan, men også andre rørhatte og kantareller er fantastisk lækre.

Desværre er det ikke det optimale svampevejr lige nu. Det har regnet for lidt i august, men nu hvor der loves regn igen, er det om at komme ud med svampekniv og kurv. Svampene myldrer frem, så snart de får væde.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

konge i eget rige

Svampen består af et mycelium af tynde hyfer, der er lange rørformede celler, som optager næring fra omgivelserne. Svampene får enten næringen ved nedbrydning af plantestoffer eller gennem symbiose med en anden organisme, fx en plante. 

Denne specielle opbygning og disse specielle egenskaber har placeret svampene i deres eget rige: svamperiget. Faktisk har vi i Danmark omkring 12.000 forskellige svampearter, mens  der “kun” findes omkring 2.000 plantearter.

 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Fortvivl ikke: hvis du ikke selv er svampesamler, kan der lige nu købes dejlige kantareller i butikkerne. Nogle af dem stammer fra De baltiske Lande. Damen med den blå hat på billedet ovenfor har jeg fotograferet i Letland, hvor det vrimler med spisesvampe.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

vilde hyben, brombær og hasselnødder

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en vild salat

Ugens salat er temmelig vild. Det er stort set kun kornene, som man må ud at købe, hvis de ikke allerede står på hylden.

Jeg synes, der er fantastisk skønt at gå ud i naturen og finde sin egen mad. Det er langtfra altid muligt, men i denne tid giver naturen med gavmild hånd.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en gylden skive med svampe

Ugens hovedret er den italienske ret, polenta, som består af en tyk grød af majs, der bredes ud og skæres i firkanter eller stikkes ud til små runde “sole”.

.

.

.

.

.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat af perlebyg med hyben, hasselnødder og brombær

Friske hasselnødder er en af årstidens helt store glæder. Den friske saftspændte kerne er en helt særlig nydelse. Man kan spise friske hasselnødder bare for sjov, men de er også gode i denne salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

grillet polenta med cremekantareller

 

Polenta er en slags basismad i Norditalien. Polenta er majsmel kogt, formet til cirkler eller firkanter og grillet.

Polenta har ikke så meget smag i sig selv og skal serveres med noget markant på toppen, her en kantarelstuvning. Men du kan bruge alle slags svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

Share