Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

6

oktober 2015

0

KOMMENTARER

tryllerier med tomater

Skrevet af , Posted in forretter

7. oktober 2015

.

menneskehedens største forbrydelse

gris forpint

Endelig er der et menneske, der tager bladet for munden og kalder en spade for en spade.

I The Guardian skrev professor Yuval Noah Harai i går, at vores behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse. Professoren fortsætter:

“Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr.”

Læs uddrag på dansk af indlægget på Globalen. Eller læs det hele i The Guardian. Del det gerne med så mange som muligt. Jo flere, der taler dyrenes sag, desto før kan vi stoppe mishandlingerne. Jo flere, der med hjertet SER de rystende billeder, desto færre dyr vil lide i fremtiden.

 

 


 

6. oktober 2015

en elsket frugt

Sammen med squash, som jeg skriver om nedenfor, kom tomaten først til Europa midt i 1600-tallet.

Det samme gælder for kartofler og peberfrugter, som også var ukendte i Europa, før de spanske erobrere tog dem med hjem fra Sydamerika. Tomaten stammer fra Peru, hvor den har været værdsat gennem årtusinder tilbage til de gamle indianerkulturer.

 

peberfrugter-og-tomater

I dag er tomaten en af verdens mest spiste grøntsager eller rettere frugter. Og det er ikke svært at forstå populariteten. En solmoden tomat smager guddommeligt, og tomater indeholder mange sundhedsfremmende stoffer, bl.a. farvestoffet lycopen, der er en stærk antioxidant og menes at være kræfthæmmende.

Tomater indeholder også stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt og er en sand fest for vores mange tarmbakterier.

Ligesom med squashene er det nu, de sidste tomater skal høstes. De grønne kan pakkes ind i avispapir og modne indendørs.

De gode stoffer i tomater frigives bedst, hvis tomaterne varmebehandles, f.eks. spises som sovs eller suppe – og gerne nydes med lidt olie. Nyere forskning viser desuden, at stofferne udnyttes ekstra godt, hvis tomater spises sammen med avocado. Så hvorfor ikke snuppe den lækre mexicanske dip eller “sovs”:

 

guacamole – mexicansk avocadosalsa

guacamole kopi

2 avocado

2 tomater

evt. 1 tsk finthakket chili

2 fed hvidløg

citronsaft

4 spsk frisk, hakket koriander

 

Skær avocadoerne i små terninger eller mos dem let med en gaffel.

Skær tomaterne i bittesmå terninger. Fjern kernerne.

Rør avocado, tomater, chili og presset hvidløg sammen. Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt hakket koriander.

 


 

 

chunky tomatsuppe 

tomatsuppe.chunky.2

2 skalotteløg

4 fed hvidløg

2-3 stilke bladselleri

4 spsk avocado- eller olivenolie

½ kg tomater (eller 1 dåse)

6-8 dl grøntsagsbouillon

2 spsk tomatpasta

1 spsk tørret basilikum

citronsaft

frisk basilikum

 

Hak de to slags løg. Skær bladselleri og tomater i terninger.

Svits løg og bladselleri i olien, til løgene er klare.

Tilsæt tomater og bouillon (+ væden hvis du bruger dåsetomater) samt tomatpasta og basilikum.

Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon.

Smag til med salt, peber, rørsukker og citronsaft.

Servér suppen med lidt frisk basilikum.

 

variationer

Du kan tilsætte lidt hakket frisk chili (eller tørret) – og du kan smage til med kanel og/eller reven ingefær.

 


 

tarte tatin med tomater

tarte-tatin-2

Tarte tatin er en klassisk fransk, ”omvendt” tærte. Fyldet lægges i bunden af tærteformen, og dejen lægges øverst. Når tærten er bagt, vendes den.

Det siges, at den omvendte tærte er blevet til i køkkenet hos søstrene Tatin, der havde et hotel i Frankrig omkring år 1900. En æbletærte skulle være landet på gulvet, og for at redde herligheden kom tærten hurtigt tilbage i formen – men nu med dejen øverst! Fup eller fakta: tarte tatin smager dejligt – også med fyld af tomater.

 

tærtedej:

200 g hvedemel (evt. heraf 100 g fuldkornshvedemel)

100 g blødt smør

½ dl sojafløde eller anden fløde

ca. 4 spsk koldt vand

fyld:

4 spsk ahornsirup eller anden sirup

350 g sherry- eller blommetomater

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

3 forårsløg

150 g fetaost

frisk timian

 

Lav tærtedejen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Fordel siruppen i en stor tærteform eller i fire små forme.

Skær tomaterne igennem og fjern de fleste af kernerne. Drys tomaterne med krydderurterne og et drys salt, peber og rørsukker.

Læg tomaterne med skærefladen nedad i tærteformen. Pres tomaterne godt sammen, da de krymper under bagningen.

Sæt formen eller formene i en 150 grader varm ovn 20 minutter.

Snit forårsløgene og rul den valgte dej ud.

Tag tomaterne ud af ovnen og skru op til 200 grader.

Drys forårsløgene på tomaterne sammen med smuldret fetaost.

Læg dejen over tomaterne og klem den godt ned langs formens indvendige side.

Prik dejen med en gaffel og bag tærten færdig ved 200 grader, ca. 20 minutter.

Vend tærten eller tærterne ud af formen(e), så tomaterne vender opad, og drys med frisk timian.

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.