Endelig er der et menneske, der tager bladet for munden og kalder en spade for en spade.
I The Guardian skrev professor Yuval Noah Harai i går, at vores behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse. Professoren fortsætter:
“Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr.”
Læs uddrag på dansk af indlægget på Globalen. Eller læs det hele i The Guardian. Del det gerne med så mange som muligt. Jo flere, der taler dyrenes sag, desto før kan vi stoppe mishandlingerne. Jo flere, der med hjertet SER de rystende billeder, desto færre dyr vil lide i fremtiden.
6. oktober 2015
en elsket frugt
Sammen med squash, som jeg skriver om nedenfor, kom tomaten først til Europa midt i 1600-tallet.
Det samme gælder for kartofler og peberfrugter, som også var ukendte i Europa, før de spanske erobrere tog dem med hjem fra Sydamerika. Tomaten stammer fra Peru, hvor den har været værdsat gennem årtusinder tilbage til de gamle indianerkulturer.
I dag er tomaten en af verdens mest spiste grøntsager eller rettere frugter. Og det er ikke svært at forstå populariteten. En solmoden tomat smager guddommeligt, og tomater indeholder mange sundhedsfremmende stoffer, bl.a. farvestoffet lycopen, der er en stærk antioxidant og menes at være kræfthæmmende.
Tomater indeholder også stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt og er en sand fest for vores mange tarmbakterier.
Ligesom med squashene er det nu, de sidste tomater skal høstes. De grønne kan pakkes ind i avispapir og modne indendørs.
De gode stoffer i tomater frigives bedst, hvis tomaterne varmebehandles, f.eks. spises som sovs eller suppe – og gerne nydes med lidt olie. Nyere forskning viser desuden, at stofferne udnyttes ekstra godt, hvis tomater spises sammen med avocado. Så hvorfor ikke snuppe den lækre mexicanske dip eller “sovs”:
guacamole – mexicansk avocadosalsa
2 avocado
2 tomater
evt. 1 tsk finthakket chili
2 fed hvidløg
citronsaft
4 spsk frisk, hakket koriander
Skær avocadoerne i små terninger eller mos dem let med en gaffel.
Skær tomaterne i bittesmå terninger. Fjern kernerne.
Rør avocado, tomater, chili og presset hvidløg sammen. Smag godt til med salt, peber og citronsaft.
Tilsæt hakket koriander.
chunky tomatsuppe
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
2-3 stilke bladselleri
4 spsk avocado- eller olivenolie
½ kg tomater (eller 1 dåse)
6-8 dl grøntsagsbouillon
2 spsk tomatpasta
1 spsk tørret basilikum
citronsaft
frisk basilikum
Hak de to slags løg. Skær bladselleri og tomater i terninger.
Svits løg og bladselleri i olien, til løgene er klare.
Tilsæt tomater og bouillon (+ væden hvis du bruger dåsetomater) samt tomatpasta og basilikum.
Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon.
Smag til med salt, peber, rørsukker og citronsaft.
Servér suppen med lidt frisk basilikum.
variationer
Du kan tilsætte lidt hakket frisk chili (eller tørret) – og du kan smage til med kanel og/eller reven ingefær.
tarte tatin med tomater
Tarte tatin er en klassisk fransk, ”omvendt” tærte. Fyldet lægges i bunden af tærteformen, og dejen lægges øverst. Når tærten er bagt, vendes den.
Det siges, at den omvendte tærte er blevet til i køkkenet hos søstrene Tatin, der havde et hotel i Frankrig omkring år 1900. En æbletærte skulle være landet på gulvet, og for at redde herligheden kom tærten hurtigt tilbage i formen – men nu med dejen øverst! Fup eller fakta: tarte tatin smager dejligt – også med fyld af tomater.
tærtedej:
200 g hvedemel (evt. heraf 100 g fuldkornshvedemel)
100 g blødt smør
½ dl sojafløde eller anden fløde
ca. 4 spsk koldt vand
fyld:
4 spsk ahornsirup eller anden sirup
350 g sherry- eller blommetomater
1 spsk tørret oregano
1 spsk tørret timian
3 forårsløg
150 g fetaost
frisk timian
Lav tærtedejen og sæt den i køleskabet en halv times tid.
Fordel siruppen i en stor tærteform eller i fire små forme.
Skær tomaterne igennem og fjern de fleste af kernerne. Drys tomaterne med krydderurterne og et drys salt, peber og rørsukker.
Læg tomaterne med skærefladen nedad i tærteformen. Pres tomaterne godt sammen, da de krymper under bagningen.
Sæt formen eller formene i en 150 grader varm ovn 20 minutter.
Snit forårsløgene og rul den valgte dej ud.
Tag tomaterne ud af ovnen og skru op til 200 grader.
Drys forårsløgene på tomaterne sammen med smuldret fetaost.
Læg dejen over tomaterne og klem den godt ned langs formens indvendige side.
Prik dejen med en gaffel og bag tærten færdig ved 200 grader, ca. 20 minutter.
Vend tærten eller tærterne ud af formen(e), så tomaterne vender opad, og drys med frisk timian.
Disse wraps er nogenlunde uundværlige for de picnic-elskende iranere.
Der findes utallige slags brød i Iran, og disse fladbrød er, hvad jeg vil kalde madpakke-brød. Hvis en dansker ser en skive rugbrød, vil han straks begynde at stable forskellige ingredienser op på brødet. Når en iraner ser et fladt brød, vil han omgående mose fetaost ud på brødet, drysse med krydderurter, radiser og andre grønne sager, rulle brødet sammen og spise det som en slags sund hotdog.
Det er denne type “madpakke-brød” der er opskrift på her.
.
Disse wrap, “omslag” eller tortillaer laves med gær og steges gyldne på en pande. Hvis man synes, det er for besværligt, kan hvedetortillas købes færdige.
på bageri i Iran
På min rejse i Iran var jeg heldig at få mulighed for at besøge adskillige bagerier. Det er her det basale brød bages, nærmest i døgndrift.
Som det ses, trilles dejen først til kugler, før de rulles tyndt ud og bages. Her foregår det i ovn.
Brødene er så efterspurgte, at de kan købes på ethvert fortov.
iranske picnicwraps
½ tsk gær
2 dl lunkent vand
1 tsk salt
½ tsk sukker
50 g fuldkornshvedemel
ca. 225 g hvedemel
olie til stegning
Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og fuldkornshvedemel. Lad blandingen stå 10-15 minutter, til det begynder at boble.
Rør hvedemelet i og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og blank.
Kom lidt olie i en skål og lad dejen hæve heri til dobbelt størrelse, 1-2 timer.
Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hæve endnu ca. ½ time.
Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde cirkler med en diameter på 18-20 cm.
Steg dejen på en godt varm pande. Vend dem når overfladen bobler op.
Steg brødene, til de har mørke pletter på begge sider.
Opbevar brødene under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om et fyld.
hjemmebagte wraps
De hjemmebagte “pandekager” er langt mere lækre, end dem du kan købe i supermarkedet. Og så er de oven i købet nemme at bage.
iranernes yndlingswrap
Her er en typisk iransk snack: tynde fladbrød smøres med fetaost og rulles sammen om krydderurter og radiser. Ofte vil der også være skiver af agurk og tomat i wrappen. Jeg har suppleret med ramsløg.
forslag til fyld i wraps
Smuldret feta, krydderurter, radiser, skiver af tomat og agurk, salatblade eller ramsløg
Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade
Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, kerner af granatæble, radicchiosalat
Kogte linser og gulerødder i tændstikstore stykker vendes i sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost
Jordnøddesmør og salatblade, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili vendes i tartarsmør
Guacamole, grillet peberfrugt og sorte bønner
hvis wrappene trilles ind i pergamentpapir, er de nemme at transportere
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
