.

smør bare tykt på!

Gad vide, om der findes et større madpakkeland end Danmark? Jeg er ikke selv stødt på noget, der kommer op i nærheden af vores transportable rugbrødsmadder med pålæg i nogen af de mange lande, jeg har besøgt. Ja, selv politikerne bruger ustandseligt folk, der smører madpakker, som symbol på selve fundamentet for vores velfærdsstat.

Bevares, når man står på Churchgate Station i Mumbai i Indien og ser de mere end 100.000 tiffanys (små madcontainere), der hver dag bringes ind til storbyen med toget, for at blive fordelt til det arbejdende folk rundt om i byen, kan man godt tabe underkæben. Jeg har skrevet om de indiske mad”pakker” her (scroll ned i bunden af indlægget). Men inderne vil have varm mad til frokost. Det er faktisk en fantastisk historie, at det kan lade sig gøre i det enormt ustrukturerede land.

.

svampepostej

Madpakker kan være problemernes holdeplads! Hvem skal smøre madpakken? Har vi overhovedet tid? og er ungerne ikke store nok til selv at smøre? Der er utallige diskussioner forbundet med madpakken, men med lidt planlægning er det slet ikke nogen sur pligt.

Men som – måske – nyudklækket plantespiser har man brug for alternativer til det traditionelle danske kødpålæg. Her er mit bud på en smørepostej af svampe. Men der er utallige andre muligheder for lækkert plantebaseret pålæg. I søgefunktionen th. kan du søge på pålæg eller postej, evt. frikadeller og/eller bøffer. Så kommer der en masse muligheder frem. Og så har jeg for nogle år siden udgivet en bog med ideer til madpakken: “Den lille grønne for madpakkespisere”, men den er næsten udsolgt, så hvis du vil sikre dig et eksemplar, er det NU!

Jeg har pyntet svampepålægget med sammenrullede skiver af råmarinerede agurker og rødbeder. De små gule tern er mangofrugt. Men du behøver bestemt ikke at gøre så meget ud af det. Jeg er bare lidt pyntesyg!

.

klimakærlige ingredienser til pålæg 

Fotoet viser nogle af de mest oplagte ingredienser til plantebaseret pålæg: forskellige slags tørrede ærter, bønner, kikærter, linser, hele korn, quinoa – og nogle af de mest oplagte grøntsager.

Det er også vigtigt at huske smagsgivere som ingefær, hvidløg, krydderurter, citron, chili etc.

.

gode proteinkilder

Bønner, linser og frø udgør den nødvendige proteindel i det plantebaserede pålæg. Også mandler, nødder, korn og kerner er gode proteinkilder og kan forvandles til lækkert pålæg.

.

lidt surt på toppen

Vi har tradition for at lægge agurk eller rødbede på vores leve(r)postej, og de to ting passer også fint til denne svampepostej. Du kan bruge almindelige gammeldags syltede rødbeder eller agurker – de kan oven i købet købes færdige på glas. Eller du kan selv lyn-marinere skiver af agurk eller rødbede, se opskrifterne nedenfor.

.

holdbarhed

Hvis du opbevarer postejen i et lufttæt glas i køleskabet, kan den holde sig 4-5 dage.

Du kan også fryse postejen ned, men den bliver en smule “vandet”, når den tøs op. Det kan du afhjælpe ved at røre havregryn i postejen.

Du kan variere smagen i det uendelige ved at tilsætte dine egne foretrukne krydderier, krydderurter, hvidløg, chili etc.

.

grovhakket svampepostej med agurk eller rødbede

50 g solsikkekerner

50 g røde linser

100 g skalotteløg

400 g svampe, gerne ½ champignon og ½ østershatte

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1/2-1 dl havre creme fraiche

1 spsk finthakket salvie eller timian

tamari, friskkværnet peber

.

Rist solsikkekernerne godt gyldne, men ikke brændte, på en tør pande. Sæt dem til side.

Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Afdryp dem og sæt dem til side.

Hak løgene og svampene fint.

Svits løgene i olien til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits for rask varme 4-5 minutter.

Tilsæt citronsaften.

Purér halvdelen af svampene og halvdelen af solsikkekernerne samt de kogte linser. Brug fx en stavblender.

Rør de blendede svampe sammen med de hakkede svampe og resten af kernerne. Tilsæt creme fraiche til konsistensen er passende – og den valgte krydderurt.

Smag godt til med tamari og peber, evt. også mere citronsaft. Det er vigtigt, at postejen smager af noget.

.

rødt eller grønt?

råmarineret agurk

1 lille salatagurk 

1/2 dl mild eddike

2-3 spsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

Skær agurken i tynde skiver på langs eller på tværs. Brug en tyndskræller eller et mandolinjern.

Rør eddiken med sukker og smag til med salt, peber og evt. mere sukker.

Læg agurkeskiverne i eddiken nogle timer eller til dagen efter.

Agurkesalaten kan holde sig i et glas i køleskabet 4-5 dage.

.

marinerede rødbeder

 200 g rødbeder

1/2 dl mild eddike

2-3 spsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

Skær rødbeden i meget tynde skiver. Brug en tyndskræller eller et mandolinjern.

Rør eddiken med sukker og smag til med salt, peber og evt. mere sukker.

Læg rødbedeskiverne i eddiken og bring den i kog. Lad eddiken simre 3-4 minutter.

Sluk for varmen og lad rødbederne afkøle i lagen.

Du kan også vælge at marinere skiverne rå.

De marinerede rødbeder kan holde sig i et glas i køleskabet i mindst en uge.

.

.