De to bøger, jeg har udgivet om det æltefri grydebrød, “Verdens bedste brød” og “Det æltefri grydebrød”, er tilsammen udkommet i 20.000 eksemplarer i Danmark.
I sidste uge udkom så “Det æltefri grydebrød” i Tyskland, Norge og Sverige. For at fejre begivenheden får du her grundopskriften på det fantastiske, æltefri brød.
Ud fra denne grundopskrift kan du skabe en lang række brød efter din egen smag. Du kan tilsætte forskellige kornsorter, frø, kerner, grøntsager etc. Med denne dej kan du også bage ciabattaboller, foccacia, pizzaer etc. på en almindelig bageplade. I “Det æltefri grydebrød” er der masser af ideer til spændende brød, som du ikke kan mislykkes med.
Der ER ikke noget brød som det æltefri: superenkelt at bage og med en luftig krumme og en knasende skorpe. Uhmmm …
Hvis du klikker på linket ovenfor, kan du læse interviewet med mig i “Frankfurter Allgemeine” i forbindelse med udgivelsen i Tyskland.
grundopskrift på grydebrød
½ tsk gær
½ l vand
3 tsk salt
½ tsk råsukker
ca. 650 g hvedemel (op til halvdelen kan erstattes af groft mel) + ekstra til samling af dejen
olie til hæveformen
bagt i 2 liters form
.
Denne grunddej er udelukkende med hvidt hvedemel. Af smags- og sundhedsmæssige grunde vil jeg dog anbefale, at du også bruger grovere mel som fuldkornshvedemel, grahamsmel, groft speltmel, durummel, havregryn, fuldkornsrugmel, kerner, frø, nødder etc. Erstat f.eks. en fjerdedel eller halvdelen af det hvide mel med en grovere meltype.
Jo større andel af groft mel, desto grovere og tungere bliver brødet. Det helt lette brød opnås med hvedemel alene.
Du kan tilsætte mere eller mindre salt efter smag og behag. Den angivne mængde i opskriften er til den lave side.
Grydebrød er velegnede til frysning. Efter optøning bør de varmes i ovn eller på brødrister.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
Hæld den nu temmelig flydende dej ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Drys med mere mel. Brug en spatel til at folde dejen med. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og derfor tilsættes lidt mere hvedemel.
Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så lad ovnen stå endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen er gennemvarme.
Tag gryden eller formen ud af ovnen (pas på fingrene!!!) og drys lidt mel i bunden. Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.
Bag brødet 30 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.
Bag brødet færdigt endnu 15-20 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.
Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.
Det kunne sådan set godt være en fisker på Bali, men man behøver ikke at tage til den anden side af kloden for at opleve smuk natur. Mange steder i Danmark ligger den lige uden for døren. Dette billede har jeg taget ved Vejlesø i Holte.
Det er et kæmpeprivilegium at bo i et land som Danmark. Mange glemmer, at det er verdens smørhul, selv om der selvfølgelig er plads til forbedringer her og dér. Men når jeg ser billeder af et sønderbombet Syrien, bliver jeg ekstra taknemmelig.
.
en ordentlig sandwich
Hvis du alligevel har gang i ovnen og bager ciabattabollerne fra i går, er der god fornuft i at bage flere ting. Det sparer energi.
Her er et sandwichbrød bagt med lidt groft mel. Brødet er lavet efter den almindelige æltemetode. På billedet er to skiver sandwichbrød lagt sammen med rødbede, æble, gedeost og brøndkarse (du kan også bruge ærteskud eller basilikum).
Disse ciabattaboller er ren ”slik”. Bollerne er bagt udelukkende med hvidt hvedemel. Det er lige til at få dårlig samvittighed over, og hvis du synes, det er for usundt, så tilsæt ca. 25 % fuldkornsmel.
Opskriften er fra min bog om æltefri dej bagt i gryde: “Det æltefri grydebrød”, som udkom i januar. Den blev hurtigt udsolgt og er netop kommet i nyt oplag.
Ciabattabollerne er dog ikke bagt i en gryde men på en helt almindelig bageplade. Til gengæld skal heller ikke denne dej æltes, og det er så nemt at bage efter denne metode, at alle kan være med.
Bollerne har en dejlig sprød skorpe omkring det seje luftige indre.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.
Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
Sæt en bageplade i ovnen og tænd den på 250 grader.
Hæld den efterhævede dej ud på et godt melet bord. Fold dejen sammen nogle gange og skær den i 8-10 dele.
Form bollerne lidt trekantede og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Tag pladen i ovnen ud, når de 250 grader er nået.
Træk bollerne med papiret over på den varme plade. Spray eller stænk med lidt koldt vand.
Bag bollerne 5 minutter ved 250 grader og skru varmen ned til 225 grader.
Bag bollerne, til de er gyldne, ca. 10 minutter.
tip
Dette er en lille portion, og du kan med fordel fordoble ingredienserne. Bollerne er velegnede til frysning.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det ligger fast, at salsa er en dans – men på spansk hedder sovs også salsa. I Danmark er ordet salsa dog mere tolket som en slags dip eller en blanding af finthakkede frugter eller grøntsager, der spises som en lille salat eller som tilbehør.
I denne agurke- og melontid, kan det være passende at nyde en dejlig lidt spicy “salsa” af agurker og melon.
Nu er der dejlige saftspændte majskolber, som kan nydes med olivenolie og krydderurter efter et par minutter i kogende vand.
Eller kolberne kan grilles og spises med forskelligt dip – eller blot olie og urter.
.
polenta
I Italien hører majsgrøden, polenta, til basismaden. Polenta er mindre kendt herhjemme, og den skal da også have en kærlig tilsmagning eller et potent tilbehør for at udfordre smagsløgene.
Men polenta kogt og grillet i passende stykker er en delikatesse med noget “topping” med smag. Det kan være en kraftig tomatsovs – eller det kan være en stuvning med kantareller, som her efter regnen stikker deres gule hoveder op af skovbunden.
Det lille frø fra Andesbjergene, primært Bolivia, quinoa, er en fin leverandør af proteiner. Man siger, at det næringsrige frø simpelt hen lagde grundstenen for inkakulturen.
Quinoa kan spises som tilbehør, laves til postejer og frikadeller – og – allernemmest – spises i en salat.
I denne dejlige sommer er det oplagt at sætte tænderne i en vandmelon. Man kan lave dejlige supper – både søde og salte – og man kan lave salsaer eller salater. Og så kan man skære melonen i tynde skiver og servere den som carpaccio, den klassiske italienske forret, der normalt laves med kød.
Blomkål adskiller sig fra de andre kålsorter ved at smage helt anderledes, hvis den rives superfint. Det udnyttes i ugens suppe, hvor en del af kålen bruges rå.
. vinterens grønneste suppe Når det blæser en halv pelikan i januar, er der ikke noget som en varmende suppe sprængfyldt med gode næringsstoffer. Denne […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
