garam masala – indisk krydderiblanding
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in tilbehør
garam masala – indisk krydderiblanding
Den indiske krydderiblanding, garam masala, er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.
I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding først i retten, når den er næsten færdig.
Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala.
Det er muligt at købe færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egen blandinger.
Min blanding består af lige dele tørret knust kanal, paprika, ingefær, peber, fennikel, chili, nelliker, kardemomme, spidskommen, laurbærblad og gurkemeje.
Bland alle krydderierne godt.
Garam masala-blandingen opbevares i et lufttæt glas.
.
Meeras masalablanding
Da jeg var på kokkeskole hos Meera i Cochin i Indien, fik jeg lov til at bringe hendes opskrift på garam masala til mine danske læsere:
friskmalet peber
stødt kanel
stødte nelliker
stødte kardemommefrø
stødte fennikelfrø
stødte frø af stjerneanis
Bland samme mængde af hvert krydderi og opbevar masalaen i et tætsluttende glas.
Stød fx 1 spsk af hvert krydderi ad gangen, da masalaen er bedst, når den er nogenlunde frisk.
.
.