Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

RumænienArkiv

mandag

14

maj 2018

24

KOMMENTARER

Draculas kartoffelbrød – et brød med bid i!

Skrevet af , Posted in brød, rejser

.

bondebrød fra Centraleuropas hjerte

Jeg står højt oppe i den befæstede kirkeborg i Harman, bygget af saxerne i det 13. århundrede. Når jeg kigger ud gennem skydeskåret, ser jeg forårsgrønne kornmarker og solgyldne rapsmarker, og kunne lige så godt være i Danmark. Men så rejser Karpaterne sig brat i baggrunden og fortæller, at scenen er Draculas eget land, Transsylvanien. Jeg rejste i denne kulturelt rige del af Rumænien sidste sommer og har netop været tilbage. Måske er det Dracula der lokker? Men nej, det er de tre smukke gamle byer Sibiu, Brasov og Sighisoara – og omegnen hvor kirker og kirkefæstninger ligger som perler på en snor. Harman er en af dem, Prejmer en anden og endnu mere imponerende.

.

kirkefæstningen i Prejmer

De mange fæstninger i dette område vidner om, at man har måttet forsvare sig mod en strøm af indtrængende hære, ofte tyrkere. Landsbyen Prejmer blev således udslettet hele 50 gange fra det 13. til det 17. århundrede, så intet under at man byggede de stærke borge og fæstninger – ofte rundt om en kirke. Og faktisk blev kirkefæstningen i Prejmer aldrig rigtig indtaget. Dog måtte man i 1611 overgive sig til en transsylvansk prins, da vandbeholdningen slap op.

Den største fæstningskirke i Sydøsteuropa er denne i Prejmer, hvor kirken blev bygget af korsridderne allerede i begyndelsen af år 1200, mens fæstningen udenom blev opført af tyske indvandrere, der kom til området i løbet af det 15. århundrede.

I dag er det store bygningskompleks på Unescos verdensarvliste.

.

300 forrådsrum bag de 4,5 m tykke mure

Selve fæstningen, der omgiver kirken, består af næsten 300 forrådsrum fordelt på fire etager. Her opbevarede man korn, bønner, kartofler og mel (se kartoffelbrødet nedenfor) – og mange andre madvarer, så befolkningen kunne overleve i tilfælde af langvarig belejring. Forrådene kunne række til op mod 6 måneders belejring.

.

i dag har roen sænket sig

I dag er der ingen fjender, som kommer marcherende gennem landskabet. I dag har roen sænket sig over kirkeborgen i Prejmer. Her er meget smukt og stille, og der hersker en nærmest meditativ ro. Turisterne har heller ikke for alvor fundet frem til det skatkammer af historiske oplevelser, som Transsylvanien tilbyder.

.

museet rummer gamle brugsting

Den blå fajance er typisk for området. Jeg kunne godt bruge et par af de tallerkener!

.

De håndmalede træsenge og alkover fortæller om mennesker, der ikke var meget højere end 150 cm. Der er farveglæde overalt, også i det hjemmevævede linned.

.

velbevarede kalkmalerier 

I kirken, der blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet, kan man beundre de velbevarede kalkmalerier. Malerierne med motiver fra himmel og helvede – og alt det midt imellem – går tilbage til det 15. århundrede.

.

… og man er næppe faldet i søvn i kirken på de hårde træbænke, som stammer fra 1700-tallet. Man sparede rygstøtten, fordi kvindernes omfangsrige og stive kjoler holdt dem oprette – og måske også forhindrede dem i at nikke med hovedet, hvis prædikenen blev for kedelig.

I dag bliver kirkegængerne forkælet med farveglade puder.

.

Sighisoara – et levende museum

De tre byer, der især lokker i Transsylvanien er Sibiu, Brasov og Sighisoara – hovedsagelig grundlagt af tyske håndværkere og købmænd, der kom til området i løbet af det 12. århundrede. De middelalderlige bykerner er smukt restaurerede, og især den gamle del af Sighisoara byder på en charmerende tidsrejse århundreder tilbage i tiden. Det er som at vandre i et levende museum.

.

Toppede brosten, huse i mange kulører og masser af potteplanter i vinduerne er karakteristiske for Sighisoara. Her kan man slentre i fred og ro. Her er ingen trafik, og lægger man øret til de gamle mure, kan man fornemme historiens vingesus.

Sighisoara er på Unescos verdensarvliste.

.

.

et ordentligt brød …

På stationen i Sighisoara på vej til Sibiu bliver jeg kontaktet af denne kvinde, som kommer slæbende på en stor hjemmesyet vadsæk af brokade. Hun har været oppe i den gamle middelalderby for at sælge kobbertøj.

Vi sidder ved siden af hinanden på en bænk på stationen. Vi har ikke noget sprog tilfælles, men det er tydeligt, at kvinden vil i kontakt med mig. Hun snakker lidt, og efter nogen tid åbner hun vadsækken og hiver et gigantisk kartoffelbrød frem mellem alle de skramlende kobberting.

Hvorfor mon hun vil vise mig dét brød? Har hun mon intuitivt fornemmet min passion for mad? I al fald resulterer mit møde med den rumænske kvinde i, at jeg nu kan dele denne opskrift på et rumænsk kartoffelbrød med dig – et klassisk brød som har været basismad i Transsylvanien i århundreder. Et brød der helt sikkert har været med til at holde de belejrede indbyggere i Prejmer i live i månedsvis.

For hvis der er to ting, som altid er blevet spist i det fattige Rumænien, er det brød og kartofler. Her er kartoflerne brugt til at strække det dyrere mel. Samtidig giver de et fugtigt brød med lang holdbarhed og dejlig smag.

 

spis brød til

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var selvfølgelig at bage denne basse af et brød. Så her er min egen udgave af det rumænske kartoffelbrød.

.

bondebrød fra Transsylvanien 

300 g kartofler

10 g gær

1/2 l lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olivenolie + 1 spsk

evt. 2 spsk kommenfrø

200 g fuldkornshvedemel

400 g hvedemel + ekstra til æltning

.

Kog kartoflerne møre med skræl på. Pil kartoflerne og riv dem på et rivejern.

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker, 2 spsk olie og evt. kommen. Rør de revne kartofler ud i væden.

Tilsæt først fuldkornsmelet og derefter hvedemelet.

Tag dejen ud på bordet og ælt den godt igennem med så meget hvedemel, som den kan tage.

Læg dejen i en hæveskål og vend den i den sidste spsk olie.

Du kan lade dejen hæve 3-4 timer, men jeg anbefaler, at du lader den hæve mindst 8 timer. Sæt den tildækket ved stuetemperatur.

Ælt dejen igennem igen. Den vil være temmelig lind, hvis den har hævet i 8 timer. Tilsæt lidt mere mel, men dejen skal ikke blive for fast.

Form dejen til et rundt brød og læg det på en bageplade med bagepapir.

Sæt brødet i en 250 grader varm ovn 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag brødet færdigt, endnu 20-25 minutter. Brødet er bagt, hvis det lyder hult, når du banker det i bunden.

Nyd evt. brødet med peberfrugtpureen ajvar, der også stammer fra Centraleuropa. Så kan du samtidig få brugt en del af de ramsløg, der er i sæson lige nu.

..

.

tak for et godt og gedigent brød

 

Hvis du er blevet interesseret i Transsylvanien kan du læse mere her – her og her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

11

august 2017

14

KOMMENTARER

street food – og en tur til tre trannsylvanske byer

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

fremragende street food  i Trannsylvanien

Denne skønne ret med hummus, falafler, pitabrød og persillesalsa spiste jeg i den trannsylvanske by Brasov. Det er uden overdrivelse både den lækreste hummus og de skønneste, mest knasende falafler, jeg nogensinde har smagt. Som jeg tidligere skrev, har man i Rumænien helt forstået, at en masse mennesker ændrer spisevaner i disse år. Der er rigtig mange lækre plantebaserede retter på menukortene.

Bagest i billedet ses en persillesalsa, som minder om den argentinske chimichurri. Denne her var også sindsoprivende stærk af både hvidløg og chili. De perfekte midler til at holde Dracula på afstand!

Jeg nød maden på Braisserie Luther, der ligger på det store torv i Brasov (hvor man i øvrigt afholdt udendørs maraton i tango – verden er mangfoldig!). Temperaturen var godt over 40 grader, så maden blev nydt ude under store lindrende parasoller. Så da vi nu er udendørs og med en slags street food, vil jeg invitere på en lille byvandring og vise nogle gadebilleder fra de tre charmerende  byer i Trannsylvanien, som jeg netop har besøgt: Sibiu (tidl. Hermannstadt), Brasov (tidligere Kronstadt) og Sigisuara (tidl. Schässburg). Når byerne tidligere havde tyske navne, er det fordi området i mange år var  domineret af tyske indvandrere.

.

fra åbne pladser …

.

… bevæger man sig ad farverige gyder

.

… passerer et kølende springvand

.

og kanter sig igennem en smal smøge

.

… og så er man pludselig i en gade, der mider om Rom

.

… videre gennem buegange

.

… en hel del af dem er fra middelalderen

.

… buegange som fører til flere farverige huse

nogle i charmerende forfald

..

.

og så er vi atter i en lille oase

.

til slut en gyserhistorie

Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er charmerende byer med smukke gamle huse. Mange steder er det som at træde lige ind i middelalderen. Men det var i aller-, allersidste øjeblik at al denne skønhed blev reddet.

Da den tidligere leder i Rumænien, Nicolae Ceaușescu, blev myrdet i december 1989 lå der nemlig færdige planer for disse byers jævning med jorden. Bulldozerne stod parat til at rykke ind og fjerne alt dette “gamle skidt” for at give plads til gråt kommunistisk betonbyggeri. Tænk engang! Det er et Dracula-gys af dimensioner.

Så lad os få en bid mad og fejre at skønheden blev bevaret.

.

falafler & hummus

Det er ikke så længe siden, jeg bragte en opskrift på falafler. Se den her.

Og hummus har  jeg rigtig mange opskrifter på, fx den klassiske, broccoli/mandel-, rødbede- eller edamamehummus, hummus af rugkerner og broccoli, grov bønnehummus, avocadohummus eller spicy hummus.

Se opskrift på pitabrød her.

.

Dracula-dræbende persillesalsa

Vil du spice hummus og/eller falafler lidt op, så prøv denne stærke persillesalsa.

.

1 stort bdt persille

2-3 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk tørret oregano

3-4 spsk rødvins- eller frugteddike

ca. 1 dl olivenolie

.

Hak persillen med stilke. Det skal ikke være helt fint.

Pres hvidløgsfeddene og hak så meget chili, som du synes. Salsaen må gerne være stærk efter min mening.

Rør persille, hvidløg, chili, oregano og eddiken sammen med olien. Smag godt til med salt og peber og evt. mere eddike.

Salsaen passer som tilbehør til mange andre retter.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

7

august 2017

4

KOMMENTARER

Draculas livret – blodrød suppe

Skrevet af , Posted in desserter

.

undervejs i Trannsylvanien

Nu blev det tid at opsøge selve Grev Dracula på hans egen borg, Branborgen, i den lille by Bran i Trannsylvanien i Rumænien.

På vejen hertil har jeg udsigt til de sydlige Karpatere i det fjerne. Hernede i lavlandet er det frodigt landbrugsland. Der dyrkes korn, men især kigger jeg ud over uendelige marker med majs. Monotonien brydes af og til af millioner af nikkende solsikker, der artigt vender ansigtet mod solen og over store strækninger dækker andre marker med deres gyldne tæppe.

Det er tydeligt, at landbruget nyder godt af medlemsskabet af EU. Men jeg har mere end én gang mødt bønder, der arbejdede med hest og vogn. Så ting tager tid … Men jeg glæder mig inderligt over, at vi i Danmark er med til at hjælpe et fattigt land som Rumænien godt på vej mod en bedre levestandard.

.

.

Draculas borg

Fremme i Bran knejser borgen højt i landskabet på toppen af et kalkstensbjerg. Man fornemmer allerede flagermusenes basken og ulvenes tuden under opstigningen. Er greven mon hjemme i dag?

.

mange trapper og tykke mure må forceres

Efter en stejl opstigning kan jeg betræde den imponerende bygning, som stammer fra slutningen af 1300-tallet. Borgen tjente dengang som beskyttelse af de omkringliggende handelsruter, greven opkrævede told, og borgen var i det hele taget et værn mod den sydlige grænse. Om familien Dracula nogensinde har boet på slottet er tvivlsomt, men myten er jo gruopvækkende god!

.

turisterne strømmer til

Ærgerligt nok er der ikke meget hold i myten om Dracula. Det eneste man med sikkerhed ved er, at der findes en historisk grev Vlad III, som var en ualmindelig barsk herre. Hans yndlingsbeskæftigelse var at spidde sine fjender på en pæl. Og når han er blevet til vore dages berømte Dracula, er det formentlig fordi hans far, Vlad II, blev optaget i drageordnen og fik tilnavnet Dracul, som betyder drage eller djævel.

Så når en mand bærer navnet djævel og spidder uvennerne på en pæl, var det måske nærliggende for ireren Bram Stoker i 1897 og gøre denne bestialske herre til hovedperson i sin senere verdensberømte roman, “Dracula”, og dermed gjorde Dracula-myten udødelig. Men det er og bliver spin og kitch! Og turisterne elsker det. Tusindvis og atter tusindvis besøger hvert år borgen her tæt ved de store mørke skove med de hylende ulve.

.

.

hvad byder man en vampyr?

Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville servere for en vampyr, hvis han pludselig en dag uanmeldt kiggede forbi. Inspirationen fik jeg fra denne skønne roma-kvinde, som jeg mødte ved vejsiden på vej til Draculas borg i Bran.

Det boomer med al slags frugt i Rumænien lige nu. Med en temperatur på 43 grader modnes alt i rekordfart. Her sælger kvinden friskplukkede hindbær og brombær til de vejfarende. Da jeg så hendes brombær, var jeg klar over, at en “blod”dryppende suppe af brombær lige måtte være sagen at servere for Dracula. Jeg er dog sikker på, at du og dine mere fredelige omgangskreds også vil sætte pris på den!

Opskriften nedenfor er fra min seneste bog “Supper & Co”., der indeholder opskrifter både på kolde sommersupper og varme vintersupper plus morgenmads-supper og dessert-supper som denne her.

.

brombærsuppe med fileter af mango

Brombærkrattene bugner af bær i august – også i Danmark. I denne suppe indgår de sorte bær i en smagsmæssigt skøn alliance med den søde mango. De to ting klæder hinanden både smags- og udseendemæssigt.

Bærrene indeholder mange C-vitaminer, E-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt mineraler og fibre. Faktisk er brombær et af de sundeste bær, vi har. Specielt er de såkaldte anthocyaniner, som er det stof, der giver bærrene deres blå/sorte farve, af stor betydning, Stoffet har en stærk antioxidant og antiinflammatorisk virkning. Et andet plantestof i brombær er ellaginsyre, der i laboratorieforsøg har vist sig at hæmme væksten af kræftceller.

 

kold brombærsuppe med mango eller fersken

(4 personer)

350 g brombær

4 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

ca. 1 dl vand

5-6 kardemommekapsler eller ½-1 tsk stødt kardemomme

1-2 spsk citronsaft

evt. rørsukker

½ mango (kan erstattes af ferskner eller abrikoser)

rød skovsyre til pynt eller en anden krydderurt som fx mynte eller hellig basilikum

.

Tag nogle brombær fra til pynt og blend resten sammen med yoghurten. Tilsæt vand efter behov.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Rør dem i suppen. Smag til med citronsaft og evt. rørsukker.

Sæt suppen i køleskabet, indtil den skal serveres.

Servér suppen portionsvis. Skær tynde filetér af mangofrugten og læg dem i suppen. Pynt med de resterende brombær og drys med lidt skovsyre, mynte eller anden krydderurt.

En skefuld is vil bestemt ikke gøre suppen ringere. Se evt. kokosisen her. Lav i givet fald gerne isen kun med vanilje som tilsætning.

.

 .

good bye – og bon appetit siger roma-kvinden

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share