Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

powerfoodArkiv

tirsdag

7

april 2020

4

KOMMENTARER

ramsløgterrine med asparges og sennepsmayo

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

fra skovbunden til frokostbordet

I øjeblikket er skoven – og naturen i det hele taget – et sted vi søger hen for at lade op og finde energi. Kulturoplevelserne er lukket ned, men naturen holder stadig åbent. Stadigvæk! Vi har ellers negligeret den i lang tid. Men nu er det naturen, der er med til at “læge” os i en tid med dødbringende virus. Lad os håbe, at mange i denne tid vil finde ud af, hvad naturen betyder for os mennesker. Den er faktisk selve livsgrundlaget.

Med dage foran os med solskin på næsen og anemoner i skovbunden er der god grund til at komme ud og nyde den friske luft og alt det grønne, der står på spring lige nu i påskeugen. Jeg håber alle får nogle dejlige dage, selv om det bliver en anderledes påske i år. Skulle du finde spiselige grønne blade og skud derude, kan de passende ende i en terrine.

.

powerfood – ganske gratis!

I øjeblikket har ramsløgene gavmildt bredt deres smukke grønne tæppe ud i mange skove og andre naturområder. Det er bare med at forsyne sig med denne enestående plante, der er sprængfyldt med C-vitamin. Her er antioxidanter i rå mængder.

Hvis du på din ramsløg-jagt også støder på skvalderkål, brændenælder og/eller mælkebøtteblade, så tag gerne et par håndfulde af dem med. Men vælg kun de nye spæde skud.

.

en lykkelig forening med agar agar

Jeg har haft virkelig store problemer med at få agar agar (plantebaseret gelatine-erstatning fremstillet af alger eller tang) til at virke efter hensigten. Som oftest er resultatet blevet noget halvstivnet juks. Heldigvis har jeg ikke givet op, og i denne terrine fungerer agar agar omsider fint. Det er helt sikkert ikke tangflagerne, der har været noget i vejen med. Formentlig har jeg ikke ladet dem koge længe nok.

.

aspargestid eller ej …

Jeg ved godt, at det endnu ikke er sæson for danske asparges. Men jeg havde ikke karakterstyrke nok, da jeg så disse nye økologiske asparges fra Sydeuropa. Jeg måtte have dem! Erindringen om den knasende lyd af forår, når man bider i en letkogt asparges, var simepelt hen for fristende.

Jeg tænker, at lidt forkælelse i disse vanskelige tider må være O.K. Og så passer de så fint til ramsløgterrinen.

På fotoet er en lidt festlig servering, som måske vil passe til påskebordet. Jeg har forsynet hver skive med en kogt asparges og bundet et bånd af porre omkring. Kog et par lag porre 4-5 minutter og afkøl dem. Derefter kan du skære dem i lange “bånd”, som bindes omkring en skive terrine og en enkelt asparges.

.

terrinen kan serveres på flere måder

Jeg har også lavet terrinen i små portionsforme som på fotoet ovenfor.

.

skærtorsdagssuppe

Har du samlet rigtig mange grønne planter, kan de passende nydes i en skærtorsdagssuppe. Naturens egen gavmilde vitamin- og mineralpille. Se opskriften her.

.

ramsløgterrine med asparges og sennepsmayo

(4 personer)

3-4 lag af en porre

250 g pastinakker eller persillerødder

50 g ramsløg

½ dl kogevand

1 1/2 spsk agar agar

2 dl havre cuisine eller soja cousine (plantefløde)

1-2 tsk reven mukatnød

2 økologiske citroner

½ kg asparges

evt. radiser

mayo:

2 dl mayo

citronsaft

tangsennep eller dijonsennep

 

Kog porrestykkerne 3-4 minutter. Afkøl dem.

Skær den valgte rodfrugt I små terninger og kog dem møre, 6-8 minutter.

Afdryp dem og gem kogevandet. Afkøl det.

Purér rodfrugten med en blender eller i en food processor.

Snit ramsløgene.

Rør agar agaren godt ud i ½ dl kogevand og kom det i en gryde. Tilsæt fløden og bring det i kog. Pisk i blandingen for svag varme ca. 4 minutter.

Tilsæt ramsløgene og lad dem koge med et øjeblik.

Rør flødeblandingen i pureen og smag godt til med muskatnød, 3-4 spsk citronsaft og ca. ½ spsk reven citronskal.

Rodfrugten er temmelig sød, så spar ikke på citronsaften. Smag også til med salt og peber.

Beklæd en lille form med porrestrimlerne og pres “farsen” godt sammen i formen. Jeg har brugt en form, der måler 10×10 cm, se nedenfor.

.

Dæk overfladen med et stykke porre og sæt formen i køleskabet, gerne til dagen efter.

Lav mayoen og smag den godt til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Skær skiver af terrinen med en meget skarp kniv. Servér dem med friske blade af ramsløg, mayoen og letkogte asparges. Pynt evt. med skiver af radiser.

.

.

Share

mandag

21

august 2017

6

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nyd de supersunde brombær i en salat

Det er sæson for både brombær, spidskål og squash i øjeblikket. Alle tre ting mødes i denne salat, der får ekstra smag af en sur-sød mormordressing og karamelliserede boghvedekerner. Det er powerfood, din krop vil elske.

.

brombærrene er modne og fulde af gode stoffer

Brombær bør man spise i mængder, når de er i sæson. Bærrene er små powerfabrikker med utallige gode indholdsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, der virker antioxidante og antiinflammatoriske, og mange fibre. Men vigtigst er måske stoffet anthocyanin, der beskytter hjernen og forebygger demens og Alzheimers.

Til denne salat skal du vente med at høste bærrene, til de er helt modne – og det er de, når de slipper stilken uden modstand.

.

powerfood fra øverste hylde

Men brombærrene er ikke ene om at levere sundhed i denne salat. Kål er gudernes gave til kroppen. Spidskålen indeholder, ligesom de andre kåltyper, en masse antioxidanter og virker antiinflammatorisk.  Desuden mange forskellige kraftfulde plantenæringsstoffer, der kan forebygge kræft. Tarmfloraen elsker kål, og fibrene binder kolesterol, så det transporteres ud af kroppen.

Der er ikke brugt alverdens meget boghvede i salaten, men den er ikke desto mindre også supersund. Læs om alle de gode indholdsstoffer her.

.

slut med slatne salater

Nu er der jo ikke helt nok, at maden er sund. Der er mange andre parametre, hvis vi skal opleve mad som mere end brændstof. Hvis mad skal være en oplevelse hver eneste gang vi spiser.

Og når det gælder salater, er det på høje tid, at de gængse blandinger med grønne blade, tomat og agurk bliver sendt på pension. Bevares, de er bedre end slet ingen salat. Men den type mad kan slet ikke tilfredsstille alle de behov vores sanser har brug for – og ernæringsmæssigt er der heller ikke meget at råbe hurra for.

Skal vi blive glade og mætte og ikke overspise, skal alle sanser næres: både synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen. Og så skal de fem grundsmage, som vi er i stand til at registrere, være på plads. Det vil sige at maden, og altså her en salat, skal rumme smagen af sødt, salt, syrligt, bittert og umami. Umami betyder velsmag på japansk og er en aminosyre, som findes i proteinrige fødevarer og virker som en ekstra smagsforstærker.

Salaten her skulle gerne være smuk (synssansen) at se på, behagelig at dufte til (luftesansen), knase (høresansen), føles behagelig i munden (følesansen) og smage skønt (smagssansen).

Hertil kommer så de forskellige smagsnuancer, og her er både sødt og syrligt repræsenteret via frugterne, dressingen og de sukkerristede boghvedekerner (der sammen med den sprøde kål og de ristede kerner leverer “knas”), salt fra dressingen, syrligt fra frugterne og limesaften, bittert og umami fra boghvedekernerne. Sammen med bladselleri skulle det gerne give en salat, der nærer både smagssansen og alle de andre sanser.

.

skal det nu være SÅ besværligt at lave mad …

… tænker du måske. Det skal det selvfølgelig ikke, og hvis du synes, at NU bliver det altså for meget, så fortvivl ikke. Mindre kan gøre det, men det er i dén grad givende at have disse grundregler i baghovedet, når man laver mad. Efterhånden sidder de rent faktisk på rygraden. Og du vil opleve, at både krop og sanser er langt mere tilfredsstillet efter et måltid, hvor mange af disse elementer er til stede i forhold til et smagløst og “slattent” måltid. Desuden undlader de fleste at overspise, når maden også nærer sanserne og ikke blot fylder maven op.

Når vi alligevel står og hakker og snitter og overfører kærlig energi til råvarerne, kan vi jo passende bruge tiden på at glæde os til de smagsoplevelser, der venter, hvis vi går efter ovenstående regler. Krydderier og krydderurter gør også en stor indsats, men er du ikke helt med på disse tanker, kommer man også et godt stykke blot med salt, sukker og citronsaft.

Men det ER en stor glæde både at tilberede og at nyde mad, der smager af uuuuhhhhmmmm ….

 

.

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

(4 personer)

25 g hele boghvedekerner (evt. flere efter smag)

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

1/2 spidskålshoved

1 lille squash

2 stilke bladselleri

50 g brombær

dressing:

1 dl mandel- eller sojafløde (eller anden fløde)

1 spsk olivenolie

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

ca. 2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Hæld siruppen på panden og vend kornene i. Lad kornene afkøle.

Snit spidskålen fint.

Jeg har brugt en såkaldt spiralizer til at lave tynde strimler af squashen med. Men du kan også blot skære den i skiver.

Skær bladsellerien med blade i tynde skiver.

Bland spidskål, squash, bladselleri og brombær.

Rør en dressing af den valgte fløde og olien. Smag til med sødt og syrligt, så dressingen bliver tydeligt sur-sød. Smag også til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Bræk de ristede boghvedekerner lidt fra hinanden og drys dem på.

.

 

Share

mandag

10

april 2017

10

KOMMENTARER

skærtorsdagssuppe – suppe af vilde planter

Skrevet af , Posted in supper

.

en suppe der byder påsken og foråret velkommen

I gamle dage spiste man til påske en suppe, som blev kaldt Skærtorsdagssuppe. Den bestod af alle de vilde skud, man kunne finde i naturen til påske, og det skulle helst være mindst syv forskellige.  Suppen var et hårdt tiltrængt tilskud af vitaminer og mineraler efter en lang vinter fattig på friske grøntsager. Dengang kendte man ikke til køle- eller fryseskabe. Alle de grove grøntsager som kål, kartofler og rodfrugter blev opbevaret i en jordkule, og de sartere grøntsager som grønne bønner og ærter blev saltet for at holde sig nogle måneder ind i vinteren.

Det betød, at der ikke var mange vitaminer tilbage i grøntsagerne sidst på foråret. Derfor var det fantastisk med alle de grønne, vilde planter, der kæmper sig op af jorden i det tidlige forår og leverer betragtelige mængder gode næringsstoffer, især C-vitamin.

I dag kan vi få friske grøntsager året rundt, men mon ikke mange alligevel godt kan bruge en ordentlig sundheds-booster lige nu, hvor forårstrætheden kan melde sig. Skærtorsdagssuppen er powerfood fra længe før, det begreb blev opfundet!

.

ramsløg

Ramsløg er for alvor blevet populære, efter at det nye nordiske køkken har slået rødder. Og det er en urt, der beviser, at småt er godt.

Ramsløg indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: de er antioxidante, antiinflammatoriske, immumstyrkende og blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

.

en lille blomst må man ha’ …

… sagde H.C. Andersen. Og en lille forårsblomst eller to på Skærtorsdagssuppen pynter og signalerer forår. Men vær helt sikker på, at de blomster du vælger, er spiselige. Er du i tvivl, så udelad dem og brug krydderurter i stedet.

OBS: vær opmærksom på at kun tallerkensmækkerne og stedmoderblomsterne på billedet er spiselige. De andre er KUN til pynt. Men du kan fx også vælge ramsløgblomster, mælkebøtteblomster, gul snerre, gederams, bellis, morgenfrue etc.

.

skærtorsdagssuppe

(4 personer)

1 l vilde urter: skvalderkål, mælkebøtteblade, brændenælder, ramsløg, sødskærm, løgkarse etc.

100 g løg

2 fed hvidløg (hvis du ikke bruger ramsløg)

2 spsk kokos- eller rapsolie

100 g kartofler

8 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

1-2 spsk citronsaft

vilde blomster eller krydderurter til pynt

 

Overhæld brændenælderne med kogende vand. Så brænder de ikke mere. Snit alle urterne og fjern evt. grove stængler.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.

Tilsæt urterne og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Blend suppen og tilsæt fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Måske skal der også lidt mere bouillon i.

Servér suppen portionsvis og pynt evt. med grønt og/eller blomster.

.

tip

Du kan lave suppen med ramsløg alene – eller en blanding af brændenælder og skvalderkål.

 

et lille brød til suppen

Hvis du vil servere brød til suppen, kan jeg anbefale de æltefri ciabattaboller.

Du skal blot røre dejen sammen og lade den hæve natten over. Nemmere boller fås ikke – og de egner sig til frysning (hvis der bliver nogen tilbage!).

 

 

Share