skærtorsdagssuppe – suppe af vilde planter
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in supper
.
en suppe der byder påsken og foråret velkommen
I gamle dage spiste man til påske en suppe, som blev kaldt Skærtorsdagssuppe. Den bestod af alle de vilde skud, man kunne finde i naturen til påske, og det skulle helst være mindst syv forskellige. Suppen var et hårdt tiltrængt tilskud af vitaminer og mineraler efter en lang vinter fattig på friske grøntsager. Dengang kendte man ikke til køle- eller fryseskabe. Alle de grove grøntsager som kål, kartofler og rodfrugter blev opbevaret i en jordkule, og de sartere grøntsager som grønne bønner og ærter blev saltet for at holde sig nogle måneder ind i vinteren.
Det betød, at der ikke var mange vitaminer tilbage i grøntsagerne sidst på foråret. Derfor var det fantastisk med alle de grønne, vilde planter, der kæmper sig op af jorden i det tidlige forår og leverer betragtelige mængder gode næringsstoffer, især C-vitamin.
I dag kan vi få friske grøntsager året rundt, men mon ikke mange alligevel godt kan bruge en ordentlig sundheds-booster lige nu, hvor forårstrætheden kan melde sig. Skærtorsdagssuppen er powerfood fra længe før, det begreb blev opfundet!
.
ramsløg
Ramsløg er for alvor blevet populære, efter at det nye nordiske køkken har slået rødder. Og det er en urt, der beviser, at småt er godt.
Ramsløg indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: de er antioxidante, antiinflammatoriske, immumstyrkende og blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.
.
en lille blomst må man ha’ …
… sagde H.C. Andersen. Og en lille forårsblomst eller to på Skærtorsdagssuppen pynter og signalerer forår. Men vær helt sikker på, at de blomster du vælger, er spiselige. Er du i tvivl, så udelad dem og brug krydderurter i stedet.
OBS: vær opmærksom på at kun tallerkensmækkerne og stedmoderblomsterne på billedet er spiselige. De andre er KUN til pynt. Men du kan fx også vælge ramsløgblomster, mælkebøtteblomster, gul snerre, gederams, bellis, morgenfrue etc.
.
skærtorsdagssuppe
(4 personer)
1 l vilde urter: skvalderkål, mælkebøtteblade, brændenælder, ramsløg, sødskærm, løgkarse etc.
100 g løg
2 fed hvidløg (hvis du ikke bruger ramsløg)
2 spsk kokos- eller rapsolie
100 g kartofler
8 dl grøntsagsbouillon
ca. 2 dl plantefløde
salt, friskkværnet peber
1-2 spsk citronsaft
vilde blomster eller krydderurter til pynt
Overhæld brændenælderne med kogende vand. Så brænder de ikke mere. Snit alle urterne og fjern evt. grove stængler.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.
Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.
Tilsæt urterne og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.
Blend suppen og tilsæt fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Måske skal der også lidt mere bouillon i.
Servér suppen portionsvis og pynt evt. med grønt og/eller blomster.
.
tip
Du kan lave suppen med ramsløg alene – eller en blanding af brændenælder og skvalderkål.
et lille brød til suppen
Hvis du vil servere brød til suppen, kan jeg anbefale de æltefri ciabattaboller.
Du skal blot røre dejen sammen og lade den hæve natten over. Nemmere boller fås ikke – og de egner sig til frysning (hvis der bliver nogen tilbage!).
Wow, et flot billede af “7-kål”- suppen. Jeg er med på at stedmorblomster, ramsløgblomster og blomsterkarseblade kan spises, men scilla, guldstjerne og anemoner (er det det?jeg troede, at de var giftige)det viste jeg ikke. Ligger de kun til pynt eller kan de spises?
Kære Birgit,
Ja, nogle af blomsterne på billedet er kun til pynt (alt for kunsten!). Jeg gør lige ekstra opmærksom på det under opskriften.
Tak for din hilsen og rigtig god påske.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Den suppe vil jeg glæde mig til at prøve af og jeg er gået på jagt efter
de vilde urter her i omegnen af Sorø, så det skal nok lykkes og smukt
ser det ud go`påske herfra:-) Liv
Det lyder dejligt, Liv. Jeg er sikker på, der er masser af nye urter omkring Sorø. Så jeg ønsker god fornøjelse med suppen og glædelig påske.
Kh Kirsten
I aften skal jeg ha’ rød løgsuppe, jeg har nemlig flere kg. Løg fra sidste års høst. Glæder mig til at smage den. Så vil jeg en af de næste par dage gå på jagt i min dejlige giftfrie have. Skvalderkålen vokser om kap med brændenælder, så jeg har rigeligt til et par liter suppe. Jeg vil evt. drysse ristede skvalderblade på som topping.
Tak for dine super gode og sunde opskrifter.
Kærlige tanker til dig.
Helga
Kære Helga,
Jeg håber at du har nydt løgsuppen og kunne lide den. Og så lyder det jo fantastisk med sin egen giftfrie have. Skvalderkålen skal jo under kontrol, og så er det dejligt, at den kan ende i en supersund suppe. Ristede blade lyder lækkert!
Jeg er glad for at høre, at du synes om mine opskrifter. TAK!
Kærlige hilsener og god påske fra
Kirsten
Nu har jeg læst opskriften flere gange og jeg kan ikke helt lure hvornår kartoflerne skal tilsættes suppen?
Jeg kan godt forstå, du er i vildrede! Der er simpelt hen forsvundet en linje fra opskriften. Men kartoflerne skal tilsættes sammen med bouillonen. Du kan se den rigtige opskrift her: https://wp.me/p5bjYH-3fd.
Mange tak for din reaktion. Det var dejligt at få lavet den rettelse.
Kh Kirsten
Helt fantastisk suppe! Tusind tak Kirsten for dine altid super lækreopskrifter. Det er ret overskudsagtig at lægge dem ud gratis til os alle sammen, og du skal vide at det er værdsat. Rigtig god påske, Louise.
Kære Louise,
Ih, hvor dejligt at høre. Tusind tak. Det glæder mig rigtig meget, at du kan lide mine opskrifter.
Og jeg deler MEGET gerne. Jo mere grønt, der kommer på tallerknerne, desto bedre.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy