Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

powerfoodArkiv

onsdag

11

december 2024

0

KOMMENTARER

julekalenderen 2024 – luk op for låge nr. 11

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, julemad

.

broccoli er powerfood i en travl måned

Disse skønne grønne stængler hedder broccolini. Broccolini er en krydsning mellem pak choi og broccoli, og kaldes også for bimi. Men egentlig ligner de jo bare en overvægtig broccoli, der har været på slankekur.

Tidligere kaldte man broccoli for aspargeskål på grund af den svage smag af asparges. Hvis man så oven i købet spiser broccoli i form af disse “stilke”, ja, så kan man næsten bilde sig selv ind, at det er rigtige asparges. Med mere end 4 måneder til de ægte sprøde stilke kan stikkes, kan man godt trøste sig med disse broccolini. De er lækre med sprøde kikærter og mayo.

Du kan selvfølgelig også lave salaten med den kendte, mere massive broccoli.

.

aspargeskål

Men faktisk er det slet ikke rimeligt at kalde broccolistilkene for “erstatning”, for de smager dejligt. Men asparges er de jo ikke.

Broccoli vokser vildt i middelhavsområdet, og her har man nydt den sunde kål i tusindvis af år. Måske synes du også, at vi har haft broccoli i Danmark altid. Men sådan er det ikke. Vi stiftede ikke bekendtskab med  broccoli før i 1950’erne, og på det tidspunkt kunne man kun købe kålen frossen. Først i 1980’erne begyndte vi at kunne få broccoli i frisk tilstand. Men nu har vi så også taget den til os. Og det er der god grund til. Man mener at broccoli er den mest kræfthæmmende af kålarterne.

Broccoli indeholder også mange vitaminer som beta-caroten (A-vitamin), C- og K-vitaminer og folinsyre – samt mineraler som kalk, magnesium og fosfor. Broccoli er også rig på fibre og antioxidanter, og så virker kålen afgiftende på leveren. Broccoli er powerfood!

.

fedtfattig tofunaise

Jeg har brugt den fedtfattige tofunaise som “dressing”, men du kan også vælge en helt almindelig olie-eddikedressing smagt til med presset hvidløg.

.

broccolistængler med tofunaise og ristede kikærter

ristede kikærter:

100 g tørrede kikærter (evt. 1 dåse eller brik)

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

2 tsk røget paprika (evt. alm. paprika) eller 2 spsk ristet sesamolie

2 fed presset hvidløg

evt. et nip tørret chili

1-2 spsk tamari

salat:

200 g broccolistilke

2 dl tofunaise

.

Hvis du ikke har kogte kikærter liggende i fryseren, så sæt de tørrede ærter i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand, 20-25 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande indtil de dufter. Tilsæt olien, varm den op og tilsæt paprika eller sesamolie, hvidløg, chili og kikærterne .

Rist kikærterne til de er gyldne. Tilsæt tamarien og rist kikærterne, til de er tørre.

Læg broccolistilkene i kogende vand. Kog dem 2 minutter og afdryp dem. Hæld koldt vand over, medmindre du vil servere salaten varm.

Lav tofunaisen.

Læg broccolistilkene på et fad, fordel tofunaisen ovenpå og drys med de ristede kikærter.

..

.

Share

mandag

4

oktober 2021

2

KOMMENTARER

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara) – nyd årets første valnødder

Skrevet af , Posted in Uncategorized

. 

lækker sovs med masser af velsmag og power

valnødde-peberdip.1

Valnødder er ren hjernemad. Og de skønne nødder falder direkte ned fra himlen i øjeblikket.

De helt nye og friske valnødder bør faktisk spises som de er. Det er ren meditation at knække nødderne, flå de let bitre hinder af og nyde det friske hvide nøddekød i små lyksalige bidder. Så snart nødderne er lidt tørre, mister de den rene og jomfruelige velsmag. De smager stadig dejligt, men på en anden måde.

At noget så nydelsesfyldt som valnødder også er den rene sundhedseliksir er en ekstra bonus: nødderne er nemlig noget af det bedste, man kan fodre sin hjerne med.

.

guf for hjernen

Før i tiden troede man, at valnødder var gode for hjernen, fordi nødden ligner en lille hjerne.

Og den er god nok: nødderne har et højt indhold af antioxidanter, og de flerumættede fedtsyrer 3 og 9, er kendt for at forebygge degenerative forandringer i hjernen.

Men valnødderne er også en gave til resten af kroppen. De regulerer bl.a. kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme, og så har de et godt indhold af E-vitaminer og mineraler som kalk og magnesium, der styrker knoglerne, samt fosfor, kalium, selen m.fl.

.

valnødder er en fest for både sundhed og smag

Når skønne smagsoplevelser går hånd i hånd med optimale næringsstoffer, er der fest for både smagsløgene og resten af kroppen.

Nyd nødderne helt friske eller brug dem i denne valnødde/peberfrugtsovs, -puré eller -dip.

Det er lidt uklart, hvor den usædvanlige sovs med peberfrugt, granatæble og valnødder stammer fra. Nogle mener, den kommer fra Aleppo i Syrien. Men man støder også på sovsen i Tyrkiet og i Nordafrika.

Hvis du vælger at bruge rå peberfrugt, er sovsen lavet på få minutter. Men du kan også grille og flå peberfrugten, inden den blendes. Det giver den bedste smag, synes jeg.

Sovsen er ren superfood. De tre hovedingredienser: peberfrugt, granatæble og valnødder indeholder alle masser af antioxidanter. Antioxidanter kan forhindre eller svække ødelæggende iltning af sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop.

Granatæble indeholder mange af de antioxidanter, der hedder polyfenoler. Polyfenoler beskytter kroppens celler og virker betændelseshæmmende.

Peberfrugten leverer masser af C-vitamin, og valnødderne indeholder som nævnt de eftertragtede, essentielle Omega 3 og 9 fedtsyrer. Nødderne er desuden fiberrige.

Du kan bruge sovsen som pastasovs – eller til andre former for pasta – eller som tilbehør til frikadeller eller bøffer. Den kan også nydes som dip til f.eks. grøntsagsstave.

.

velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Venstre

I Politiken den 27. september kan man læse, at to fremtrædende venstrefolk, Søren Gade og Jacob Jensen, udtaler sig om dyrevelfærd under overskriften: “Staten skal ikke stå bag dyremishandling”. Det er århundredets gode udmelding!

Læser man indlægget, viser det sig, at velfærden gælder vilde dyr i de nye naturparker. De to politikere spørger: “Er det virkelig rimeligt, at dyrevelfærdsloven ikke skal overholdes, blot fordi vi skal leve op til nogle fine tanker om rewilding? … Og hvor langt er vi villige til at gå for vild natur – som tilsyneladende skal placeres bag høje hegn?”

Dyrlæger citeres for at kalde de vilde dyr i naturen for vanrøgt, mishandling og ulovligt. Det er glædeligt, at så mange bakker op om et godt dyreliv.

Næste skridt for dyrevelfærden må derfor gælde de indeburede produktionsdyr, hvoraf mange aldrig ser dagslys eller indånder frisk luft.

Jeg glæder mig til, at de to venstrefolk går i brechen for de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt går i stalde med 40.000 individer, vinge mod vinge, og som i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de skal gøres slagtemodne på 35 dage. Der vil sikkert også blive skredet ind overfor de millioner af æglæggende høner, der lever med brækkede brystben, fordi racen er avlet frem til at kunne lægge 320 æg om året.

Der er desuden en del at rette op på i svinestaldene. Her opdrættes op mod 30 millioner grise årligt under forhold, der intet har at gøre med de intelligente dyrs naturlige instinkter. Halekupering af 30 millioner smågrise uden bedøvelse har længe været ulovligt. Får vi nu sat en endelig stopper for det? Det vil også være rart at få kigget på de forhold, der resulterer i 9 millioner smågrises årlige død.

Og kig også lige på den million morgrise, de levende fødemaskiner, der er fikseret op mod 40% af deres voksentid. Der er også malkekvæget, der aldrig kommer ud af stalden. Må empatien også række til kalvene, der tages fra moderen straks efter fødslen – for slet ikke at tale om de bestialske dyretransporter. Det får vi helt sikkert sat en stopper for nu.

Det er en stor dag for dyrevelfærden i Danmark. Hjertelig velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Søren Gade og Jacob Jensen. Venstre er bøndernes parti. Ingen er mere selvskrevne end jer til at kæmpe for dyrevelfærden. For som I siger: “I Venstre vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag. Vi kan helt ærligt ikke være andet bekendt.”

I ved selvfølgelig også, at færre dyr i staldene vil betyde bedre dyrevelfærd – og færre dyr betyder mindre CO2 udslip. Så jeres kamp for dyrevelfærden er samtidig en kamp for klimaet. Jeres indsats for dyrevelfærden bliver en kæmpegave til alle to- og firbenede.

.

valnødde-peberdip

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)

1 stor rød peberfrugt eller 2 mindre (evt. grillet og flået)

1/2 spsk spidskommenfrø

2 fed hvidløg

kerner fra 1/2 granatæble

1/2 dl olivenolie

50 g valnødder

frisk chili eller harissa (stærk chilisovs)

evt. 25 g rasp

citronsaft

1/2 dl hakket mynte

granatæble

Du kan bruge peberfrugten rå – eller du kan grille og flå den.

Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Hak den grillede eller rå frugt og blend den med spidskommenfrø, hvidløg, kerner af granatæble og olivenolie.

Hak valnødderne fint med en kniv (du kan også blende dem med, men så bliver de meget findelte) og rør dem i sovsen sammen med chili eller harissa efter smag.

I den originale opskrift tilsættes rasp, se billedet nedenfor. Jeg foretrækker sovsen uden rasp, men det er en smagssag.

Smag til med citronsaft, salt og peber. Rør myntebladene i og smag til igen.

 

valnødde-granatdip

Her er, som i den originale syriske opskrift, rasp i sovsen/dippet.

Det betyder, at sovsen bliver mere som en “pasta”. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.

.

Share

fredag

5

februar 2021

0

KOMMENTARER

grønkål er powerfood – nyd den i ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

sæsonens superstar er endt i suppen

Det er stadig sæson for grønkål, så her er endnu en supersuppe med masser af fantastiske næringsstoffer.

Suppen er lidt krydret, men den spicy smag balanceres af den milde, søde pære og kokosmælk.

.

grønkål har masser af ernæringsmæssige muskler

Hvis du ikke lige finder grønkål, kan du sagtens skifte den ud med palmekål  eller bladbeder. Hvad enten du laver suppen med grønkål eller de andre blade, er den ren powerfood eller superfood, som mad med specielt mange fremragende næringsstoffer kaldes. Her er naturens egen medicin i suppeskålen, bl.a. mange K-vitaminer.

Jeg har tidligere skrevet om den aktuelle forskning i Covid19 og den mulige betydning af bl.a. K-vitaminet.

.

boghvede og gurkemeje giver kroppen et ekstra skud gode næringsstoffer

Også boghvede har meget at byde på ernæringsmæssigt. Og så synes jeg, den er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Tilmed dyrkes boghvede i Danmark, og det gør den til et langt mere klimavenligt næringsmiddel end fx ris, der kræver meget vand og skal fragtes over store afstande.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium, kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme. Både den lille gurkemejerod og ingefær virker også stærkt betændelseshæmmende, og gurkemeje ser ud til at forebygge kræft.

Boghvede er desuden fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Både boghvede og gurkemeje er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Hvis du mener, du har brug for ekstra tilskud af vitaminer og/eller mineraler, finder du et stort udvalg hos firmaet med24.dk

 .

økologiske korn og mel

Det økologiske bageri i Hjørring, Aurion, forhandler mange slags økologiske korn- og meltyper.

I denne suppe har jeg valgt Aurions boghvedefrø, men jeg kunne også have brugt quinotto (meget proteinrig) eller hel havre. Vi er mest vant til at spise havre som gryn, men hel havre er en rigtig lækker idé som tilbehør i stedet for ris eller andre hele korn – eller i salater eller i en suppe som denne.

.

grønkålssuppe med hel boghvede og pærer

 100 g løg

ca. 1/2 spsk karrypasta (købt eller hjemmelavet)

2 spsk kokos- eller rapsolie

100 g hel boghvede

7 dl grøntsagsbouillon

6-8 blade grønkål

2 pærer, ca. 350 g

2 dl kokosmælk

4 fed hvidløg

1 spsk fintreven frisk gurkemeje eller 1/2 spsk tørret

1/2 tsk friskkværnet peber

1-2 spsk reven ingefær

salt

1 økologisk limefrugt

evt. grønkålschips, se nedenfor.

Hak løgene. Kom karrypastaen i en gryde sammen med olien. Svits pastaen. Tilsæt løgene og lad dem simre under låg 5-6 minutter. Rør rundt i dem engang imellem.

Skyl boghveden i kogende vand. Afdryp den og kom den i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 10 minutter.

Hak grønkålen fint (fjern midterribberne og brug dem evt. i en bouillon). Skær den ene pære i terninger. Tilsæt kålen og pæren til suppen.

Kog suppen endnu 5-6 minutter.

Tilsæt kokosmælken. Hak hvidløgene og riv gurkemejen. Kom de to ting i gryden sammen med peber og ingefær. Lad suppen koge op og tilsæt evt. mere bouillon, hvis den er for tyk.

Smag godt til med salt, ingefær, limesaft og ca. 1/2 spsk reven skal af limefrugten.

Sker den sidste pære i små terninger og drys dem på suppen ved serveringen, evt. sammen med grønkålschips.

Hvis du vil pynte med sprøde grønkålschips så riv små stykker af 2-3 blade grønkål og lad dem tørre i en 150 grader varm ovn 10-15 minutter. Pensl dem først med lidt olie og drys med en smule flagesalt.

Hold øje med kålen. Den bliver hurtigt tørret og mørk. Tag kålen ud efterhånden som den bliver sprød og mens den endnu er grøn.

.

grønkålschips

Grønkålschips er også en sund og fedtfattig erstatning for fritterede kartoffelchips.

.

Share