Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

powerfoodArkiv

fredag

5

februar 2021

0

KOMMENTARER

grønkål er powerfood – nyd den i ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

sæsonens superstar er endt i suppen

Det er stadig sæson for grønkål, så her er endnu en supersuppe med masser af fantastiske næringsstoffer.

Suppen er lidt krydret, men den spicy smag balanceres af den milde, søde pære og kokosmælk.

.

grønkål har masser af ernæringsmæssige muskler

Hvis du ikke lige finder grønkål, kan du sagtens skifte den ud med palmekål  eller bladbeder. Hvad enten du laver suppen med grønkål eller de andre blade, er den ren powerfood eller superfood, som mad med specielt mange fremragende næringsstoffer kaldes. Her er naturens egen medicin i suppeskålen, bl.a. mange K-vitaminer.

Jeg har tidligere skrevet om den aktuelle forskning i Covid19 og den mulige betydning af bl.a. K-vitaminet.

.

boghvede og gurkemeje giver kroppen et ekstra skud gode næringsstoffer

Også boghvede har meget at byde på ernæringsmæssigt. Og så synes jeg, den er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Tilmed dyrkes boghvede i Danmark, og det gør den til et langt mere klimavenligt næringsmiddel end fx ris, der kræver meget vand og skal fragtes over store afstande.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium, kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme. Både den lille gurkemejerod og ingefær virker også stærkt betændelseshæmmende, og gurkemeje ser ud til at forebygge kræft.

Boghvede er desuden fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Både boghvede og gurkemeje er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Hvis du mener, du har brug for ekstra tilskud af vitaminer og/eller mineraler, finder du et stort udvalg hos firmaet med24.dk

 .

økologiske korn og mel

Det økologiske bageri i Hjørring, Aurion, forhandler mange slags økologiske korn- og meltyper.

I denne suppe har jeg valgt Aurions boghvedefrø, men jeg kunne også have brugt quinotto (meget proteinrig) eller hel havre. Vi er mest vant til at spise havre som gryn, men hel havre er en rigtig lækker idé som tilbehør i stedet for ris eller andre hele korn – eller i salater eller i en suppe som denne.

.

grønkålssuppe med hel boghvede og pærer

 100 g løg

ca. 1/2 spsk karrypasta (købt eller hjemmelavet)

2 spsk kokos- eller rapsolie

100 g hel boghvede

7 dl grøntsagsbouillon

6-8 blade grønkål

2 pærer, ca. 350 g

2 dl kokosmælk

4 fed hvidløg

1 spsk fintreven frisk gurkemeje eller 1/2 spsk tørret

1/2 tsk friskkværnet peber

1-2 spsk reven ingefær

salt

1 økologisk limefrugt

evt. grønkålschips, se nedenfor.

Hak løgene. Kom karrypastaen i en gryde sammen med olien. Svits pastaen. Tilsæt løgene og lad dem simre under låg 5-6 minutter. Rør rundt i dem engang imellem.

Skyl boghveden i kogende vand. Afdryp den og kom den i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 10 minutter.

Hak grønkålen fint (fjern midterribberne og brug dem evt. i en bouillon). Skær den ene pære i terninger. Tilsæt kålen og pæren til suppen.

Kog suppen endnu 5-6 minutter.

Tilsæt kokosmælken. Hak hvidløgene og riv gurkemejen. Kom de to ting i gryden sammen med peber og ingefær. Lad suppen koge op og tilsæt evt. mere bouillon, hvis den er for tyk.

Smag godt til med salt, ingefær, limesaft og ca. 1/2 spsk reven skal af limefrugten.

Sker den sidste pære i små terninger og drys dem på suppen ved serveringen, evt. sammen med grønkålschips.

Hvis du vil pynte med sprøde grønkålschips så riv små stykker af 2-3 blade grønkål og lad dem tørre i en 150 grader varm ovn 10-15 minutter. Pensl dem først med lidt olie og drys med en smule flagesalt.

Hold øje med kålen. Den bliver hurtigt tørret og mørk. Tag kålen ud efterhånden som den bliver sprød og mens den endnu er grøn.

.

grønkålschips

Grønkålschips er også en sund og fedtfattig erstatning for fritterede kartoffelchips.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

april 2020

4

KOMMENTARER

ramsløgterrine med asparges og sennepsmayo

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

fra skovbunden til frokostbordet

I øjeblikket er skoven – og naturen i det hele taget – et sted vi søger hen for at lade op og finde energi. Kulturoplevelserne er lukket ned, men naturen holder stadig åbent. Stadigvæk! Vi har ellers negligeret den i lang tid. Men nu er det naturen, der er med til at “læge” os i en tid med dødbringende virus. Lad os håbe, at mange i denne tid vil finde ud af, hvad naturen betyder for os mennesker. Den er faktisk selve livsgrundlaget.

Med dage foran os med solskin på næsen og anemoner i skovbunden er der god grund til at komme ud og nyde den friske luft og alt det grønne, der står på spring lige nu i påskeugen. Jeg håber alle får nogle dejlige dage, selv om det bliver en anderledes påske i år. Skulle du finde spiselige grønne blade og skud derude, kan de passende ende i en terrine.

.

powerfood – ganske gratis!

I øjeblikket har ramsløgene gavmildt bredt deres smukke grønne tæppe ud i mange skove og andre naturområder. Det er bare med at forsyne sig med denne enestående plante, der er sprængfyldt med C-vitamin. Her er antioxidanter i rå mængder.

Hvis du på din ramsløg-jagt også støder på skvalderkål, brændenælder og/eller mælkebøtteblade, så tag gerne et par håndfulde af dem med. Men vælg kun de nye spæde skud.

.

en lykkelig forening med agar agar

Jeg har haft virkelig store problemer med at få agar agar (plantebaseret gelatine-erstatning fremstillet af alger eller tang) til at virke efter hensigten. Som oftest er resultatet blevet noget halvstivnet juks. Heldigvis har jeg ikke givet op, og i denne terrine fungerer agar agar omsider fint. Det er helt sikkert ikke tangflagerne, der har været noget i vejen med. Formentlig har jeg ikke ladet dem koge længe nok.

.

aspargestid eller ej …

Jeg ved godt, at det endnu ikke er sæson for danske asparges. Men jeg havde ikke karakterstyrke nok, da jeg så disse nye økologiske asparges fra Sydeuropa. Jeg måtte have dem! Erindringen om den knasende lyd af forår, når man bider i en letkogt asparges, var simepelt hen for fristende.

Jeg tænker, at lidt forkælelse i disse vanskelige tider må være O.K. Og så passer de så fint til ramsløgterrinen.

På fotoet er en lidt festlig servering, som måske vil passe til påskebordet. Jeg har forsynet hver skive med en kogt asparges og bundet et bånd af porre omkring. Kog et par lag porre 4-5 minutter og afkøl dem. Derefter kan du skære dem i lange “bånd”, som bindes omkring en skive terrine og en enkelt asparges.

.

terrinen kan serveres på flere måder

Jeg har også lavet terrinen i små portionsforme som på fotoet ovenfor.

.

skærtorsdagssuppe

Har du samlet rigtig mange grønne planter, kan de passende nydes i en skærtorsdagssuppe. Naturens egen gavmilde vitamin- og mineralpille. Se opskriften her.

.

ramsløgterrine med asparges og sennepsmayo

(4 personer)

3-4 lag af en porre

250 g pastinakker eller persillerødder

50 g ramsløg

½ dl kogevand

1 1/2 spsk agar agar

2 dl havre cuisine eller soja cousine (plantefløde)

1-2 tsk reven mukatnød

2 økologiske citroner

½ kg asparges

evt. radiser

mayo:

2 dl mayo

citronsaft

tangsennep eller dijonsennep

 

Kog porrestykkerne 3-4 minutter. Afkøl dem.

Skær den valgte rodfrugt I små terninger og kog dem møre, 6-8 minutter.

Afdryp dem og gem kogevandet. Afkøl det.

Purér rodfrugten med en blender eller i en food processor.

Snit ramsløgene.

Rør agar agaren godt ud i ½ dl kogevand og kom det i en gryde. Tilsæt fløden og bring det i kog. Pisk i blandingen for svag varme ca. 4 minutter.

Tilsæt ramsløgene og lad dem koge med et øjeblik.

Rør flødeblandingen i pureen og smag godt til med muskatnød, 3-4 spsk citronsaft og ca. ½ spsk reven citronskal.

Rodfrugten er temmelig sød, så spar ikke på citronsaften. Smag også til med salt og peber.

Beklæd en lille form med porrestrimlerne og pres “farsen” godt sammen i formen. Jeg har brugt en form, der måler 10×10 cm, se nedenfor.

.

Dæk overfladen med et stykke porre og sæt formen i køleskabet, gerne til dagen efter.

Lav mayoen og smag den godt til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Skær skiver af terrinen med en meget skarp kniv. Servér dem med friske blade af ramsløg, mayoen og letkogte asparges. Pynt evt. med skiver af radiser.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

21

august 2017

4

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nyd de supersunde brombær i en salat

Det er sæson for både brombær, spidskål og squash i øjeblikket. Alle tre ting mødes i denne salat, der får ekstra smag af en sur-sød mormordressing og karamelliserede boghvedekerner. Det er powerfood, din krop vil elske.

.

brombærrene er modne og fulde af gode stoffer

Brombær bør man spise i mængder, når de er i sæson. Bærrene er små powerfabrikker med utallige gode indholdsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, der virker antioxidante og antiinflammatoriske, og mange fibre. Men vigtigst er måske stoffet anthocyanin, der beskytter hjernen og forebygger demens og Alzheimers.

Til denne salat skal du vente med at høste bærrene, til de er helt modne – og det er de, når de slipper stilken uden modstand.

.

powerfood fra øverste hylde

Men brombærrene er ikke ene om at levere sundhed i denne salat. Kål er gudernes gave til kroppen. Spidskålen indeholder, ligesom de andre kåltyper, en masse antioxidanter og virker antiinflammatorisk.  Desuden mange forskellige kraftfulde plantenæringsstoffer, der kan forebygge kræft. Tarmfloraen elsker kål, og fibrene binder kolesterol, så det transporteres ud af kroppen.

Der er ikke brugt alverdens meget boghvede i salaten, men den er ikke desto mindre også supersund. Læs om alle de gode indholdsstoffer her.

.

slut med slatne salater

Nu er der jo ikke helt nok, at maden er sund. Der er mange andre parametre, hvis vi skal opleve mad som mere end brændstof. Hvis mad skal være en oplevelse hver eneste gang vi spiser.

Og når det gælder salater, er det på høje tid, at de gængse blandinger med grønne blade, tomat og agurk bliver sendt på pension. Bevares, de er bedre end slet ingen salat. Men den type mad kan slet ikke tilfredsstille alle de behov vores sanser har brug for – og ernæringsmæssigt er der heller ikke meget at råbe hurra for.

Skal vi blive glade og mætte og ikke overspise, skal alle sanser næres: både synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen. Og så skal de fem grundsmage, som vi er i stand til at registrere, være på plads. Det vil sige at maden, og altså her en salat, skal rumme smagen af sødt, salt, syrligt, bittert og umami. Umami betyder velsmag på japansk og er en aminosyre, som findes i proteinrige fødevarer og virker som en ekstra smagsforstærker.

Salaten her skulle gerne være smuk (synssansen) at se på, behagelig at dufte til (luftesansen), knase (høresansen), føles behagelig i munden (følesansen) og smage skønt (smagssansen).

Hertil kommer så de forskellige smagsnuancer, og her er både sødt og syrligt repræsenteret via frugterne, dressingen og de sukkerristede boghvedekerner (der sammen med den sprøde kål og de ristede kerner leverer “knas”), salt fra dressingen, syrligt fra frugterne og limesaften, bittert og umami fra boghvedekernerne. Sammen med bladselleri skulle det gerne give en salat, der nærer både smagssansen og alle de andre sanser.

.

skal det nu være SÅ besværligt at lave mad …

… tænker du måske. Det skal det selvfølgelig ikke, og hvis du synes, at NU bliver det altså for meget, så fortvivl ikke. Mindre kan gøre det, men det er i dén grad givende at have disse grundregler i baghovedet, når man laver mad. Efterhånden sidder de rent faktisk på rygraden. Og du vil opleve, at både krop og sanser er langt mere tilfredsstillet efter et måltid, hvor mange af disse elementer er til stede i forhold til et smagløst og “slattent” måltid. Desuden undlader de fleste at overspise, når maden også nærer sanserne og ikke blot fylder maven op.

Når vi alligevel står og hakker og snitter og overfører kærlig energi til råvarerne, kan vi jo passende bruge tiden på at glæde os til de smagsoplevelser, der venter, hvis vi går efter ovenstående regler. Krydderier og krydderurter gør også en stor indsats, men er du ikke helt med på disse tanker, kommer man også et godt stykke blot med salt, sukker og citronsaft.

Men det ER en stor glæde både at tilberede og at nyde mad, der smager af uuuuhhhhmmmm ….

 

.

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

(4 personer)

25 g hele boghvedekerner (evt. flere efter smag)

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

1/2 spidskålshoved

1 lille squash

2 stilke bladselleri

50 g brombær

dressing:

1 dl mandel- eller sojafløde (eller anden fløde)

1 spsk olivenolie

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

ca. 2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Hæld siruppen på panden og vend kornene i. Lad kornene afkøle.

Snit spidskålen fint.

Jeg har brugt en såkaldt spiralizer til at lave tynde strimler af squashen med. Men du kan også blot skære den i skiver.

Skær bladsellerien med blade i tynde skiver.

Bland spidskål, squash, bladselleri og brombær.

Rør en dressing af den valgte fløde og olien. Smag til med sødt og syrligt, så dressingen bliver tydeligt sur-sød. Smag også til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Bræk de ristede boghvedekerner lidt fra hinanden og drys dem på.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share