Jeg er meget sent ude med forslag til årets nytårsmenu. Måske har du allerede det hele på plads – eller måske kan du endnu nå at få et par gode ideer. Enten fra dette års forslag – eller fra de tidligere års nytårsmenuer.
Det er altid festligt at starte med en suppe. Denne suppe af jordskokker er lækker med sprøde chips og caviart på toppen. Se opskriften her.
.
når man ser et stjerneskud, må man ønske
“Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske flyve ud …” Det er ikke lige dette stjerneskud, sangen handler om, men derfor kan man jo godt ønske. I år ønsker vi nok alle det samme: et BEFRIENDE 2021.
Vi du slutte det gamle år godt, er et stjerneskud på tallerknen et godt valg. I mange år var det virkelig dårlig stil at servere stjerneskud, men jeg synes det er en rigtig lækker anretning i denne plantebaserede udgave.
En virkelig nem og overskuelig nytårsservering er stegte skiver af karljohan- og shiitakesvampe, brændte løgskaller med persilleolie og tusindbladskartofler.
Se opskriften nedenfor.
.
tusindbladskartofler (eller kærlighedskartofler)
Kartofler bagt i mange lag er nyt og festligt tilbehør til svamperetten.
Hvis du vælger at lave hele menuen, kan det meste tilberedes dagen i forvejen. Eller endnu tidligere, for suppen kan fryses.
Så lav suppen først, dernæst persilleolien, de brændte løgskaller og tusindbladskartoflerne. Så er det blot svampene, der skal steges. Og dem kan du også stege i forvejen. Varm i givet fald det hele op sammen i ovnen før serveringen.
Også ingredienserne til stjerneskuddet kan forberedes dagen før serveringen.
.
persilleolie
1 bdt persille
1 dl raps- eller olivenolie
et nip salt
.
Vask persillen grundigt og snit den (også stilkene).
Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt persillen. Vend persillen rundt i olien til den er helt varmebehandlet. Fjern gryden fra varmen.
Lad persillen stå i olien til næste dag.
Hæld persille og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt. Tilsæt evt. et nip salt.
Hæld olien på en flaske.
Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.
Hvis du ikke har tid eller lyst til at lave olien, kan du i stedet lægge en lille tsk pesto i hver løgskal.
.
brændte løgskaller
Skær et par mellemstore løg over på midten og del dem i skaller. Regn med ca. 5 skaller pr. person, hvis de er store.
Læg løgskallerne i kogende vand og lad dem simre 3-4 minutter. Afdryp dem.
Varm lidt olie op på en pande og læg løgskallerne i olien med skærefladen nedad. Steg dem ved rask varme, så skallerne får en mørk kant, som næsten er brændt.
.
steg svampene
Regn med 2 mellemstore kejserhatte pr. person og 200 g shiitakesvampe (eller andre svampe).
Du kan evt. skære et mønster i svampene, inden du steger dem.
Steg svampene gyldne på begge sider og dryp med lidt tamari (soja).
.
saml hovedretten
Servér svampene med løgskallerne og tusindbladskartoflerne fint arrangeret på en tallerken.
Da der er caviart på jordskokkesuppen har jeg udeladt det på tusindbladskartoflerne. I stedet har jeg lagt en letdampet skive broccoli øverst. Du kan også vælge en krydderurt – eller caviart. Det ER jo kun nytår én gang om året!
Det er ekstra dejligt at fejre påsken – genkomsten af lyset og det nye liv – med mad, der hverken belaster dyr eller klima.
I påsken har vi i Danmark tradition for – ligesom i julen – at samles med venner og familie til en lækker frokost. Og påskens frokost betyder små lækre og lette retter, der passer til årstiden – eller det kan være det gode gammeldags smørrebrød.
Smørrebrødet var tidligere synonym med en dansk frokost. Men det højt belagte har været delvist glemt til fordel for nye retter som pizza, pasta og burgere, men er nu ved at vinde frem igen. Og det er ikke noget problem for plantespiseren, for i vores køkken har vi skiftet silden ud med aubergine og østershatte, fiskefileten er stegt af persillerod og leverpostejen er blevet til leve(r)postej af linser eller andre bælgfrugter.
Se ideer til plantesild og plantepostej nedenfor. I dagene op til påske får du hver dag flere ideer til påskefrokosten.
.
selleri med mini”æg”
Påsken betyder æg, masser af æg, symbolet på opstandelse og nyt liv. Her har jeg bagt selleri som er stukket ud i små cirkler, som har fået caviart (tang”kaviar”) på toppen. Den lille frokostret serveres med en persille- eller dildolie.
Du kan bytte selleriskiverne ud med artiskokbunde.
.
caviart – tang”kaviar”
Tang er et af de produkter, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden. Tang er et billigt og meget næringsrigt produkt. Her er tangen forvandlet til små perler, der minder om kaviar. Produktet fås med forskellig smag: ingefær, balsamico, wasabi etc. Vær opmærksom på, at den røde caviart er tilsat udtræk af den røde lus, cochenille, som også giver glød til campari.
Bag sellerien i en 190 grader varm ovn 40-50 minutter afhængig af størrelsen.
Du kan også saltbage sellerien. Rør i så fald en dej sammen af hvedemel, salt, vand og olie. Pak sellerien ind i dejen, så den dækker helt. Men pas på med saltet, sellerien bliver nemt for salt. Hvis du bager en meget stor selleri, skal dejportionen være lidt større end angivet i ingredienslisten.
.
selleri bagt i saltdej
Du kan også koge sellerien, men så bliver smagen mindre intens. Hvis du vælger kogning, så skær sellerien i de skiver, du ønsker og læg dem i kogende vand tilsat et drys salt. Kog skiverne 8-10 minutter afhængig af størrelsen.
Afkøl sellerien og skræl den.
Stik den bagte eller kogte selleri ud med en metalform i den størrelse, du ønsker: du kan lave store, flade skiver – eller du kan lave mindre, der er højere. Stykkerne skal ikke være særlig store. Det er meningen, at sellerierne skal være en lille delikat “små”ret sammen med andre småretter.
Sæt de valgte skiver på fire tallerkner. Læg caviart på toppen og pynt evt. med lidt bladselleriblade.
Blend olien med persille eller dild. Du kan evt. tilsætte lidt fløde. Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. lidt sødt.
Servér sellerien arrangeret med den grønne olie.
.
.
tip
Et par af bloggens læsere har sendt et par gode ideer til bagning af sellerien. Pak fx sellerien ind i denne dej:
2 kopper mel
1 kop fint salt
1 kop varmt vand
1 spsk madolie
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Lige til skolestart er min nye madpakkebog på gaden. Der er dog ikke kun tale om mad til børn. Alle bogens forslag til sund og lækker madpakke- og frokostmad kan med lige stor glæde spises af små som store.
Nogle grøntsager er bedre at grille end andre. Jeg synes, blomkål er en af dem, der bliver meget lækre.
Den grillede kål kan serveres som en lille forret eller frokostret, men du kan også skære de grillede skiver i mindre stykker og bruge dem i en salat med hele kogte kerner som perlebyg, -spelt eller – min yndling – -rug. Kom også majskerner og/eller edamamebønner i salaten samt lidt finthakkede skalotteløg og ristede mandelflager.
Rør en dressing af sojafløde eller anden fløde og lidt citronsaft. Smag godt til med karry, salt og peber. Eller du kan fortynde trøffelmayoen med lidt fløde og bruge den som dressing..
Nu er det majssæson, og selv om det lækreste er at koge kolberne et par minutter og spise dem med en god olivenolie og friske krydderurter, kan man jo godt variere med en gylden sommersuppe.
er en lækker variation af den klassiske hummus. Dels smager det dejligt med den fede avocado i de knuste kikærter, dels supplerer avocado med E-vitamin og gode umættede fedtsyrer.
Madpakkesæsonen står for døren, så det er om at finde de gode ideer frem. Og hummus er fremragende som pålæg.
I sommerhuset står roserne i fuldt flor. De har nydt godt af den megen regn gennem sommeren.
Ude på bagsiden af huset, ud mod en lille skov, er skovjordbærrene tynget af masser af små røde bær.
Også hindbærrene kommer i mængde i år – og brombærrene har masser af blomster, som giver løfter om en stor høst.
De vilde kirsebær har holdt ud længe, men nu sprækker de. Nogle af dem er havnet i et glas med rom. Dem kigger jeg til ved juletid.
Hybenroserne har allerede rødmende frugter – og Fjordstien fører til nye smukke landskaber med masser af spiselige planter og bær. Mere kan jeg vist ikke forlange af denne dejlige sommer.
Granatæblet holder godt på sine sød-syrlige kerner. Hvis man ikke passer på, kan man nemt få et køkken med mange røde stænk, når man forsøger at frigøre kernerne.
Men nu har jeg lige lært den perfekte måde: skær granatæblet over på midten. Hold det overskårne æble med skærefladen nedad i hånden. Slå på frugten hele vejen rundt med en stor grydeske eller lignende – og kernerne vil drysse ud. Måske skal de løsnes en smule med en kniv, inden du begynder at banke på frugten. Fjern alle hvide hinder fra kernerne.
Mange kender den klassiske italienske tomatsalat, salat caprese, der består af tomatskiver, skiver af mozzarellaost og basilikumblade.
Jeg har brygget lidt videre på salaten og lavet en “opretstående” model. Dvs. jeg har skåret tomaterne i skiver og lagt salaten sammen på højkant – og så har jeg tilføjet basilikumpesto.
Du kan bruge alle slags store tomater til den lille forret, men de store solmodne bøftomater som på fotoet, er absolut de bedste.
Gad vide, om ikke auberginen er den grøntsag (eller frugt), der kan varieres på flest måder? Her har frugten fået mellemøstligt selskab med fetacreme, koriander og granatæble.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
