De små quinoafrø indeholder et sæbelignende stof (saponin) ligesom hirse og skal derfor skylles inden brugen.
Læg quinoaen i vand en halv times tid og afdryp den.
Skær løg, hvidløg og chili i små terninger (fjern kernerne fra chilien).
Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.
Tilsæt quinoaen og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.
Skær kartofler, squash og peberfrugt i små terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugten).
Skær majsene af kolberne og kom alle grøntsagerne i gryden.
Læg låg på gryden og lad suppen koge færdig, 8-10 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon.
Smag til med limesaft, salt og peber.
Skær avocadoen i tynde skiver og vend dem straks i limesaft.
Servér suppen portionsvis med avocadoskiverne på toppen og drys med hakket koriander.
17. september 2013
m a d i t v 2 F r i h u s e t
tag med på madrejse
I dag, den 17. september kl. 11.30, fortæller jeg om mine mange madrejser jorden rundt i Frihuset kl. 11.30 på TV2.
en indianerfamilie på en ø i Titikakasøen
Vi skal bl.a. besøge denne indianerfamilie i Peru. Her smagte jeg for første gang quinoa, de små proteinrige frø, der dengang var helt ukendte i Danmark.
quinoasuppe fra Peru
I køkkenet vil jeg lave denne suppe med quinoa og grøntsager, som vi ikke kendte i Europa, før spaniolerne kom til Sydamerika i 1500-tallet.
Se opskriften ovenfor.
16. september 2013
s v a m p e o g n ø d d e r
svampe og nødder – det er efterår
Hasselnødderne er ved at være klar til at knase mellem tænderne. Jeg synes, at noget af det lækreste, der findes, er friske hasselnødder.
Svampene er på vej tilbage efter den lange tørketid. Ellers er det muligt at købe lækre kejserhatte og andre gode svampe.
Svampe og nødder passer godt sammen. Måske fordi de er i sæson på samme tid.
Her er en idé til frikadeller med svampe, nødder og pærer, som også er ved at være værd at sætte tænderne i.
Klik på billedet, så får du opskriften.
tofufrikadeller med svampe, nødder og pærer
15. september 2013
æ b l e r n e s p r ø j t e s
giftfri æbler?
Mon ikke de fleste af os har en fornemmelse af, at vi roligt kan sætte tænderne i et dansk æble?
Det kan vi desværre ikke. Konventionelt dyrkede æbler sprøjtes intensivt, så hvis du vil have æbler uden gift, så udelad alle importerede æbler og alle danske æbler, der IKKE er dyrket økologisk.
pyt-i-pande med æbler
Dette billede af panden på et godt gammeldags brændekomfur har jeg taget påFrilandsmuseeti Lyngby.
På panden er snittet løg og æbler. Når jeg selv laver retten tilføjer jeg også snittet fennikel og/eller lidt hvidkål. Det er en dejlig nem ret som tilbehør til linse- eller bønnefrikadeller – eller blot som en varm salat, gerne tilsat en masse persille og purløg.
14. september 2014
v i n t e r f o r r å d
tørrede æbler
Min farmor var flittig til at samle vinterforråd.
Bl.a. tørrede hun skiver af æbler og pærer bredt ud på brunt papir og lagt på loftet under tagbjælkerne. Her lå skiverne og tørrede og skrumpede i sensommermånederne og blev til sund slik vinteren igennem.
En anden god måde at tørre på, er at trække frugtskiverne på en snor og hænge dem op, til de er helt tørre og kan lægges i lufttætte glas.
Man skal sørge for, at der er lidt luft mellem hver skive, når “guirlanderne” hænges op. Og der skal være god luftgennemstrømning i rummet.
Som ekstra bonus er “guirlanderne” smukke at se på og liflige at snuse til.
.
13. september 2013
e t g r ø n n e r e d a n m a r k ?
spørgeskema
Dansk Vegetarforening kører i øjeblikket en undersøgelse blandt danskerne, for at høre hvordan foreningen bedst kommer ud med det grønne budskab.
Foreningen har udarbejdet en online (anonymiseret) spørgeskema-undersøgelse, der skal give foreningen viden om, hvordan de kan gøre deres arbejde for et Danmark med mere grøn mad endnu bedre.
Undersøgelsen er for alle, medlemmer og ikke-medlemmer, kødspisere, vegetarer og alle andre, der er interesseret i et grønnere Danmark.
Byt kødet ud med kartofler! Det giver fantastiske frikadeller og god mening både for klode, klima, købekraft og krop.
amerikansk morgenmad – hash browns
I USA er hash browns – kartoffelfrikadeller – nogenlunde fast på morgenmadsmenuen. Frikadellerne er næsten lige så vigtige som de traditionelle pandekager.
Og findes hash browns ikke til morgenmaden, vil de i al fald være blandt retterne til en brunch.
Men frikadellerne kan også sagtens nydes som middagsmad sammen med en proteinrig quinoasalat. Og så er de også dejlige i madpakken.
så lækre ser kartoffelfrikadellerne ud
Kartoffelfrikadeller er både hurtig, lækker og billig mad.
proteinerne kommer fra quinoa
salat med de små frø fra Andesbjergene
Kartoffelfrikadellerne kan serveres på god gammeldaws facon med sovs, men måltidet har også behov for lidt ekstra proteiner, og her er en salat med quinoa fremragende.
Quinoa kommer til os fra Andesbjergene, hvor den hårdføre plante kan trives i kulde og næsten uden vand.
På de lokale indianeres sprog betyder quinoa “moder korn”. Det siger lidt om, hvor stor betydning frøet har i lande som Bolivia og Peru. Læs mere om quinoa her.
De små quinoafrø er meget proteinrige, og så er de desuden smukke i denne salat med grønt, gult og rødt.
u g e n s m e n u
hash browns – amerikanske kartoffelfrikadeller
Kartoffelfrikadellerne kan steges på flere forskellige måder, bl.a. som en pandekage a la rösti. Her er de stegt helt traditionelt som frikadeller.
Klik på billedet, så får du opskriften.
quinoasalat med broccoli og oliven
Den farverige salat indeholder både knasende gulerødder og bløde oliven – og masser af næring fra quinoa. En dressing af pesto sætter prikken over i’et.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt.
Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.
Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.
Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.
Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.
men hvorfor spise postej fra dyr?
Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.
Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet.
Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.
Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede.
Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.
Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner
I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.
Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.
Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.
For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.
.
grønt grundkøkken
Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.
Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.
Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc.
Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt. Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!
Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!
Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00
Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?
Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.
.
æbler i dressingen
I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.
Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.
Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.
I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene
I 2010 var der 153 anmeldelser
I 2011 var antallet 180
Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.
Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.
Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.
I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.
Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.
.
er guderne mon tunghøre?
Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?
En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv.
Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.
Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.
Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.
Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.
Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.
Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.
. små plante”bøffer” med asparges Her i den korte, skønne asparges-sæson gælder det om at være opfindsom med stænglerne. Asparges kan heldigvis varieres i det […]
. glædelig pinse – mal med mad Jeg ønsker glædelig pinse med en rigtig forårstærte! Forårets yndlinge kan nydes på mange måder. Her er et […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
.
