Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

økologiArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 8 – på kogeskole i Indien

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e n  e k s t r a  d a g



tak til Julius Cæsar

Hvem har ikke brug for en ekstra dag? Jeg synes, man kan blive helt høj af sådan en foræring. Da jeg for mange år siden rejste jorden rundt med min rygsæk og var på vej fra Japan til USA, strandede jeg et par dage i Hawaii. Da jeg mødte op i lufthavnen for at flyve videre, viste det sig, at jeg havde “vundet” en dag. Den udnyttede jeg til sidste sekund i Honolulu.

Da Julius Cæsar i 45 f.Kr. skulle bikse kalenderen sammen, blev der en dag i overskud hver fjerde år. Det er så dagen i dag.

Denne dag kan bruges til utallige gode ting. Man kan gå ud og fri – eller man kan spise en dejlig salat.


spiser inderne salater?

– er et af de spørgsmål, som jeg lige har fået. Ja, det gør de, men de indiske salater er langt mere enkle, end dem vi kender i vesten. Ofte er det kun en enkelt fintsnittet grøntsag eller to.

Jeg vil derfor i dag anbefale en salat fra de varme lande. Den er ikke specielt indisk, men orientalsk inspireret. – Og så er der allerede dejlige  spidskål i butikkerne.


orientalsk spidskålssalat

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s u n d  s a l a t



en vitaminbombe

Mens vi sukker efter forår, kan det være en god idé at tanke op med en sundheds-booster.

Og her kommer kål ind som en klar nr. 1. Broccoli bliver med god grund altid fremhævet for sine mange gode egenskaber, men rosenkål er også fremragende. Begge kålsorter bør ikke mindst nydes for deres kræfthæmmende egenskaber.


salat med rosenkål og radicchio

Snit rosenkål papirtyndt. Nogle bryder sig ikke om rosenkål – og da slet ikke rå rosenkål. Men kålen BØR spises rå, hvis man vil udnytte alle de gode indholdsstoffer. Og faktisk ændrer smagen sig, når kålen snittes tyndt, tyndt.

Riv blade af radicchiosalat (evt. romainesalat) i mindre stykker. Hak og rist en god håndfuld hasselnødder.

Bland rosenkål, radicchio og nødder med tørrede, udblødte tranebær. Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, hindbærsirup eller anden frugtsirup. Smag godt til med salt og peber og måske et nip sukker. Det er vigtigt, at dressingen smager af noget.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. februar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d r o p  o p v a s k e n


 


spis (på) grønt

I staten Tamil Nadu i Indien har man den skik, at man serverer maden på smukt grønne bananblade.

Det er en fantastisk idé! Man slipper for den kedelige opvask, “tallerkenerne” er gratis, og affaldet belaster ikke miljøet. Man spiser naturligvis med fingrene: risen rulles til små kugler, som dyppes i de forskellige dal- og curryretter.

Her på Annameera Restauranten i Madurai spiser man ikke blot vegetarisk, man spiser også på de grønne blade. Dobbelt grønt! 100% miljørigtigt.



Tjenerne går rundt med store gryder og øser op til restaurantens gæster. Risen er det centrale. Med et fad skovles den så at sige over på de grønne bananblade.



stål til gæsterne

Men den går ikke helt som turist. I al fald ikke her i millionbyen Madurai. Turisterne må finde sig i at få maden på fade af rustfrit stål.

Ude på landet i de små byer fik jeg heldigvis maden serveret på de smukke grønne blade – men de er jo også kønne som pynt på grimme fade.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  k ø k k e n  ?  



ideer til køkkenet

Nye smarte køkkener er på ønskelisten hos mange i disse år. Har du ikke helt råd til det superkøkken, du drømmer om, kan du her se, at man også kan klare sig med mindre.

Jeg mødte Leela og hendes familie, der består af mand og 3 halvvoksne piger, i det sydlige Indien.

Den lille familie bor i et faldefærdigt hus i den klynge huse, der hedder Pulinkudi. Endnu bor de i huset, men faktisk har de ikke penge til den næste termin.




stor gæstfrihed

Fattigdommen forhindrer ikke Leela i straks at finde resterne fra morgenmaden frem og byde den danske gæst et lille måltid. Et sådant tilbud kan man ikke undslå. Det ville være uhøfligt.



en nød må man ha’



Det lille hus er omkranset af koksospalmer, så har man ikke andet at spise, er der altid den forfriskende og sunde væde i kokosnødderne, der også leverer materiale til tagdækning, reb, måtter og meget mere. Sådan en drink får jeg til afsked … En hel del klogere på hvordan livet også kan leves – både hvad angår køkkener og gæstfrihed.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________-

24. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t æ n k  ø k o l o g i




pas på jorden – vi har kun den samme

Salget af økologisk mælk er dalende. Det er sørgeligt. Der skal så få kroner og en ganske lille smule bevidsthed til for at fremme dyrenes og jordens helbred – og dermed vores eget.

Heldigvis ligger salget af økologiske grøntsager nogenlunde stabilt.

Og det er til gengæld dejligt, for HVER gang vi vælger økologisk, er vi med til at skåne os selv og jorden for en lille smule gift. Og når vi ALLE sammen gør det, er det tonsvis og atter tonsvis af gift vi skåner planeten og os selv for. Og VI har faktisk også kun én krop!

Tegningen ovenfor stammer fra det indiske ayurvediske firma Himalaya, der producerer økologisk kosmetik.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. februar 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

p å  m a d t u r  i  k r y d d e r i b y e n



på sporet af de duftende skatte – i “Ferrari”

I den gamle koloniby Cochin på Indiens sydvestlige kyst har man udskibet krydderier i mange hundrede år. Da europæerne i sin tid fik smag for peber, ingefær og kardemomme, var krydderierne deres egen vægt værd i guld.

At Cochin i gamle dage har været en rig handelsby, er man ikke i tvivl om, når man går ud ad Bazaar Road mod Jewish Town. Her ligger varehusene side om side, ofte gamle smukke bygninger, men desværre slemt forfaldne.


Der er stadig livlig handel med ris og krydderier på Bazaar Road. Mænd slæber med tunge sække, og de fleste gamle varehuse er stadig i brug. Indimellem er det krydderihandlerne, der sender deres lokkende dufte ud på gaden. Her kan man godt som privatperson købe sig en lille portion tørrede chili, kanelbark eller muskatblomme.


et lille hvil


Arbejderne tager sig et lille hvil i den voldsomme varme . . .

. . .  mens gederne drømmer om en tur i Mickey Mouses dollargrin.


hvad skal jeg dog vælge?


ginger house

Længst ude i den gamle Jewish Town ligger en skøn antikvitetsbutik med alverdens smukke figurer, hele skibe, buddhaer, skåle og fade og udskårne døre. Altsammen noget, der ville pryde i boligen derhjemme! og altsammen fra en svunden tid – men ak, kufferten er allerede fyldt op med krydderier.

Butikken ender i en restaurant ud mod vandet. Her kan man sidde og nippe til sin ingefærte og beundre disse skønne figurer, mens de tungt lastede skibe fragter krydderierne ud i den store verden.



krydderier, krydderier . . .



stjerneanis

Sækken ovenfor th. bugner af stjerneanis. De små lakridssmagende frø, som gemmer sig i stjernens arme indgår i masalaen (krydderiblandingen), som er helt uundværlig i ugens carryret.


hvad er en curryret?

Mange danskere tror, at en curryret har noget med blandingskrydderiet karry at gøre. Det har det ikke. En indisk curryret er udelukkende karakteriseret ved, at der er friske curryblade i retten.

I Danmark kan man kun få bladene tørret. Men det fungerer også fint. Hvis man ikke kan finde bladene hos sin indvandrerkøbmand, kan man også sagtens lave retten uden.



husk også grøntsagerne

Men krydderierne gør det jo ikke alene. I Cochin var jeg også på madkursus. For hvad er egentlig hemmeligheden bag en ægte indisk curry? Det fik jeg løftet sløret for, men først skal grøntsagerne indkøbes. Det kan man gøre på et af de farvestålende markeder, man finder overalt i selv den mindste indiske by.

– Eller man kan være så heldig, at grøntsagsmanden kommer forbi med sit udvalg af friske, solmodne herligheder.



på kokkeskole

Jeg er heldig at være eneste elev hos Meera Leo og hendes mand Leopold George på Quirose Street i Cochin. 

Der står bl.a. en kartoffelret med masala på programmet – den udgør denne uges menu på bloggen – og desuden den ret, der hedder thoran (meget findelte grøntsager med reven kokos), en tomatcurry, dal fry (stegte linser) og de brød, der hedder chapatti.


Da jeg ankommer til Meera og Leopolds køkken, er alle ingredienserne stillet sirligt op, så det er bare med at holde styr på de mange krydderier og finde ud af, hvornår hvad kommes i retten. Det er nemlig ikke lige meget.

manden bager brødet

Det er Leopold, der står for brødbagningen. Det er vanskeligt at forestille sig et måltid i Indien uden brød. Det kan være de chapatti, som bliver lavet her, eller det kan være parathas, nan etc.

Jeg vil ikke komme med opskriften på chapatti, for de laves udelukkende af hvidt hvedemel og vand, og det er ikke et brød, der gør noget godt for kroppen.

Leopold hælder vand i hvedemelet – og jeg tænker over, om jeg mon får trillet dejen rigtigt til små dejkugler, som skal hvile, før de rulles tyndt ud og steges på en pande.


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Meera og jeg har gang i denne uges hovedret, se længere nede på siden.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er to af retterne, som jeg lavede. Kartoffel/løgretten th. er ugens menu.

Den gule ret er en tomatcurry, uhhmmm. Den kommer jeg tilbage til.


kartofler og løg


På en måde kan man kalde indisk mad for enkel mad. Løg og kartofler danner grundlaget for mange indiske retter, som de også gør i ugens opskrift.

Sundere og billigere bliver det ikke!


glad i nøden

Cashewnødderne er meget brugt i sydindisk mad. I denne uge bliver de drysset på det tilbehør, jeg har valgt til curryretten: ris & mungbønner samt en frisk kokoschutney.


blogawarden har fået nye hjem

I går sendte jeg blogawarden videre til fem gode bloggere. Læs mere her.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Meeras kartofler i spicy kokossovs

I en indisk curryret indgår der mange krydderier. Men tilberedningen er lynhurtig. Denne ret er netop hjembragt direkte fra wokken i Cochin.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ris med mungbønner og frisk kokoschutney

Ris er traditionelt tilbehør til de fleste retter i Indien. Her får du gode proteiner fra både mungbønnerne, risen og cashewnødderne. Det kompletterer fint proteinerne i tofuen i hovedretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 48, grønne proteiner

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________


k l i m a k r i s e


“den der ikke ser fremad,

vil altid være bagud”

siger Kap Verdes udenrigsminister Dr. Jorge Alberto Da Silva Borges i forbindelse med klimatopmødet i Sydafrika.

Han fortsætter: “Grøn økonomi skaber ikke kun sociale og miljømæssige fordele, men også fornyet økonomisk vækst.


klimadræber


I Tyskland siger de det meget rammende med denne plakat.

En ko producerer lige så meget drivhusgas som en lille bil.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

6. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  b o g  o m  g r ø n  l i v s s t i l



julegaven til sundheden, dyrevelfærden og klimaet

Så er julegaven til alle, der vil leve mere fornuftigt, landet.

Bogen hedder Veggieness – guide til vegansk, vegetarisk og pestacorisk livsstil og er skrevet af Rumle Hovmand.


overbevisende indlæg

Bogen behandler alle de spørgsmål, man stiller sig selv, hvis man har lyst til at ændre sin livsstil i en retning, der er bedre for én selv, for naturen, for klimaet og for dyrene.

Den meget lange liste med kildeangivelser viser, at det er en overordentlig velresearchet bog. Og det er heldigvis sådan, at det ikke er svært at finde videnskabelige beviser for det fornuftige i denne livsstil. Det er en livsstil, der bliver tvingende nødvendig at skifte til i de kommende år. Her er denne bog en guldgrube af information.


burde være pensum i skolen

Bogen bør ikke mindst læses af alle store børn, og den bør komme på skoleskemaet. Selv om det ikke er alle mennesker, der frivilligt vil vælge denne livsform, er det et kæmpeplus at kende til bogens mange argumenter for en ren verden, for at kunne træffe sit valg. 


a b c i fornuftig livsstil

Rumle Hovmand har tænkt på alle hjørner af det sunde liv.

Bogen behandler således alt fra fordommene og vanskelighederne ved det grønne liv og det diplomati, som veganeren/vegetaren nødvendigvis må lære sig til gennemgang af de forskellige fødevarer som æg, mælk etc.

Her er også oplysning om miljøkemikalier, om klima og miljø, og her er et glimrende afsnit om ernæring og sygdomsforebyggelse og meget, meget mere.

Jeg vil kalde bogen en startguide til grøn, medmenneskelig, sund og dyrevenlig livsstil.



Bogen er på 180 sider og koster kr. 300,-. Jeg håber, den kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i år.

Veggieness kan købes her: http://www.g.dk/bog/veggieness


____________________________________________________________________________________________________________________________

5. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 0 5  k g  g u l e r ø d d e r


er den portion, du kan spise for at udlede samme mængde CO2, som hvis du spiser 500 g oksebøf.

Det er unægtelig en forskel, man kan tage og føle på. Så du kan med god samvittighed kaste dig over de glaserede gulerødder nedenfor.l


limeglaserede gulerødder


vi bruger jorden til at “dyrke” kød

I denne klima-topmøde-tid er det også værd at tænke på, at 70% af verdens landbrugsjord bliver brugt til græsning og til at dyrke foder til dyr, vi spiser.

Hvis vi ikke havde denne rovdrift, ville der være mad nok til os alle på planeten.

Fra COP15 i Durban lyder det lige nu: det varer kun nogle få år, før vor klimaforurening har nået et niveau, hvor skaderne ikke mere kan genoprettes.



___________________________________________________________________________________________________________________________________

4. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n n e  p r o t e i n e r


gode ønsker for klimatopmødet

Selv om det ikke ser lyst ud for fremskridtene i klimaforhandlingerne i Durban, har man jo lov at håbe.

I al fald kan man tage sagen i egen hånd og spare klimaet, hvor spares kan.


spis grønne proteiner

Når vi ved, hvor hårdt belastet vores lille jord er, burde det være en pligt for os alle at spise mere grønt.

Når man også ved, at 100 g oksemørbrad giver 20 g protein, mens 100 g linser giver 26,2 g protein og 100 g kikærter giver 20,4 g protein pr. 100 g ,så er det jo bare om at komme i gang med linser og bønner.


linseret med kokos


årets “mandelgave”

skal jeg lige nu i gang med at tilberede. 

“Gaven” består af mandelfrikadeller. Mandler ligger nemlig også i toppen med hensyn til proteiner og indeholder 20,5 g protein pr. 100 g.

Opskriften på frikadellerne har jeg fået af mine gode venner i Gilleleje, Inge-Lise og Vagn, som bare spiser så super økofornuftigt, at jeg bliver helt taknemmelig. 

Jeg vil lave min egen udgave af frikadellerne, og hvis de bliver, som jeg håber, kommer de på bloggen, så de kan nå at lande på julens frokostbord.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. december 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


s v ø b t  i  k å l



savoykål er sagen

Kål kan bruges til mange ting. Man kan først og fremmest spise den.

I gamle dage lagde man kålblade på sår for at de kunne hele.

Men man kan jo også iklæde sig de smukke grønne, krøllede blade.



Får du et par blade tilovers, kan du fx lave nogle lækre pakker af savoykål – måske med blomkålsfrikadeller.


små savoypakker med blomkålsfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________

2. december 2011

___________________________________________________________________________________________________


d a n s k  e l l e r  u d e n l a n d s k ?

 


spis danske grøntsager

lyder det gode råd. Alle undersøgelser viser, at der er mindre gift i danske grøntsager end i importerede.

Det er én god grund til at spise dansk. Men jeg mener også, at det er vigtigt at spise dét, der gror på vores breddegrader. Og rent klimamæssigt sparer vi, når produkterne ikke skal transporteres over lange afstande.

Men der ER ting, som vi ikke kan dyrke her mod nord, og de må nødvendigvis importeres.


.

økologisk eller ej?

Det er klart, at valget bør falde på økologisk frugt og grønt. Heldigvis er forbruget stærkt stigende i Danmark.

Men hvordan får man mest for sine “økologiske” kroner?

Det giver den amerikanske madskribent Michael Pollan et bud på i New York Times.

Michael Pollan bygger sine råd på organisationen Environmental Working Groups undersøgelser (www.ewg.org).

Organisationen har undersøgt, hvad der er mest forsvarligt at spise sprøjtet, hvis man ikke har råd til at leve 100% økologisk.

‘. 


her får du mest økologi

Undersøgelser at vist, at du får mest økologi for pengene, når du køber økologiske peberfrugter, bladselleri, vindruer, æbler, ferskner, blåbær, jordbær, kartofler, salat og spinat.

Når det er en god idé at købe disse produkter økologisk, er det fordi de traditionelt sprøjtes meget.


de reneste traditionelle produkter

Har du ikke råd til at købe alt økologisk, er der mindst gift i disse produkter:

ananas, avocado, asparges, aubergine, champignon, grapefrugt, kiwi, søde kartofler, kålhoveder, løg, majs, mango, melon, vandmelon og ærter.


Den nævnte Michael Pollan er en spændende og udfordrende madskribent. Han har skrevet mange bøger og artikler.

Læs mere om Michael her: http://michaelpollan.com/



_______________________________________________________________________________________________

1. december 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

d e n  f ø r s t e  l å g e  å b n e s

decembermad

I dag tager vi hul på julemåneden, og så gælder det om at holde tungen lige i munden – rent madmæssigt!

December rummer utallige fristelser i form af kalorier, usund mad og anden dårligdom. Men fortvivl ikke. Selv om der også vil komme opskrifter i løbet af december på sødt og syndigt her på bloggen, vil kødfrifredag som sædvanlig holde sin sti nogenlunde ren og give forslag til den lækre og GRØNNE julemad.

I løbet af måneden vil du få ideer til flere former for julemiddage, som er både grønne og gode.

__________________________________________________________________________________________________________________________


n o s t a l g i m a d


mad med minder

Der var engang, hvor grøn mad var synonym med en tærte.

En tærte er skøn mad – også til madpakken, men der var engang i havlfjerdserne, hvor menuen altid stod på tærte. Og alt for tit var tærten dækket af et tykt lag ost, der blev gratineret. Tærterne endte ofte som seje og gummiagtige, og de tærter blev jeg godt og grundigt ked af. Så det er faktisk først for nylig, at jeg atter har kastet mig over tærterne. Og her er en helt ny idé.


værsågod! et stykke tærte med smag


tærte med kant

I denne uge har jeg lavet en lidt anderledes tærte. En tærte med kant – i dobbelt betydning. 

Jeg har bagt tærten i en springform og ladet kanterne være rigtig høje. Bunden er med bl.a. boghvedemel, og det giver en dejlig sprød dej.

Fyldet er pastinakker, gulerødder og spinat, en harlekinblanding, der er god for både øje og smagsløg.


grønt er godt – anbefalet af alle danske kaniner

Som bekendt er grønt godt, og det gælder ikke mindst, når man taler om grønkål. De krøllede blade er fulde af vitaminer og er den rene balsam her i de mørke dage.

I denne uge er grønkål brugt i en salat sammen med søde pærer og de gode omega 3-rige valnødder.



____________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

kulørt vintertærte med rodfrugter og spinat

En klassisk tærte i ny forklædning. Her er rodfrugter gået i clinch med spinat. En rigtig vitaminindsprøjtning.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af grønkål, pærer og valnødder med sennepsdressing

Grønkål, pærer og valnødder klæder hinanden godt. Prøv den pikante salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 44, Niels Hausgaard og dyrene

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.



Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e  5  s m a g s n u a n c e r




umami er prikken over i’et

Når man laver  mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.

Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.

Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.

Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.



Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.

Se mere her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/734-umami.html


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  s u n d h e d s f o r u m



vegetarnettet

hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.

Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.

Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


G M O  e r  i k k e  l ø s n i n g e n



GMO-planter fjerner ikke sulten i verden

Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.

Vi er meget langt fra det ønskemål.


økologi mere effektiv

Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP  blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.

Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og  jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.


producenterne af GMO scorer kassen

De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.

Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


å r e t s  s i d s t e  k a n t a r e l l e r 



nyd sæsonens sidste kantareller

Nu lakker det mod enden med de lækre kantareller.

Hvis du finder en lille portion i skoven i dag, kan de passende finde anvendelse i en lun salat sammen med broccolio og tranebær.


salat med broccoli, kantareller og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


et lille efterårsmaleri

Hvis du har både broccoli og kantareller til overs, kan du jo også lave dette lille efterårsmaleri:


“livets træ”


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e h a g e l i g  r o d b e h a n d l i n g


rodfrugter i ovnen

Alle slags rodfrugter kan bages i ovnen.

Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.

Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d  i  k n o l d e n



tilbage til rødderne

Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?

Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.


ovnbagte rodfrugter

er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.

I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.

Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med striber og ny farve











________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De nye stribede rødbeder fås flere og flere steder og er sjove at komme i blandingen.

Allerbedst bevarer de dog deres smukke farver rå, og derfor findes de stribede rødbeder også i ugens salat med perlebyg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

variationer af ovnbagte grøntsager:


Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager med svampepostej

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament


På billedet er det forårsgrøntsager, der er blevet bagt i pergament, men du kan sagtens skifte dem ud med de grovere knolde og rødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med bolsjerødbeder, valnødder og sennepsdressing

Salater med perlebyg eller perlespelt er i høj kurs. Her er en dejlig mættende efterårssalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share