Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

nigellafrøArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

tzatziki med et twist

Skrevet af , Posted in salater

tzatziki med et twist

Måske kan man ikke rigtig tillade sig at kalde denne “salat” for tzatziki, men jeg synes jeg havde behov for lidt afveksling fra den ordinære græske klassiker, som blot laves med yoghurt, agurk, hvidløg og mynte.

 

tzatziki

3 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

½ spsk nigellafrø (jomfru i det grønne)

½ spsk spidskommenfrø

1 bdt koriander

2 fed hvidløg

1 stor agurk

1 spsk olivenolie

 

Sæt yoghurten til af drypning i et kaffefilter.

Rist de to slags frø på en tør pande og stød dem let i morteren.

Hak korianderen.

Pres hvidløgene og rør dem i den afdryppede yoghurt sammen med de øvrige ingredienser.

Skær agurken i små terninger og rør dem i yoghurten.

Smag godt til med salt og peber.

Læg lidt olivenolie øverst på tzatzikien og drys med koriander.


tip

Du kan også tilsætte chili til salaten.

Tzatziki kan også serveres som tilbehør til frikadeller eller postejer – eller som en lille frokostret.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

krydret tomatsuppe med kokos og koriander

Skrevet af , Posted in supper

krydret tomatsuppe med kokos og ramsløg

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

godt 1 spsk korianderfrø

godt 1 spsk spidskommenfrø

godt 1 spsk nigellafrø

ca. 1 tsk chiliflager (eller 1 frisk, hakket chili)

100 g løg

2 spsk rapsolie

½ kg tomater (evt. fra dåse)

80 g frisk kokos

ca. 1 l grøntsagsbouillon

 frisk koriander eller (i sæsonen) ramsløg

 

Rist de tre slags frø på en tør pande, til de begynder at dufte. Hæld dem i en morter og knus dem sammen med chiliflagerne.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er klare.

Hak tomaterne og tilsæt dem sammen med krydderierne. Gem ca. 1 spsk af de stødte krydderier til at drysse på suppen.

Riv det meste af kokosen groft og kom den i gryden sammen med 8 dl bouillon.

Kog suppen under låg ca. 10 minutter.

Du kan servere suppen som den er – eller du kan purere den.

Smag suppen til med salt og sukker.

Servér suppen drysset med resten af krydderierne og snittede ramsløg og/eller koriander.

I Indien, hvor suppen stammer fra, serverer man også hakket æg på toppen af suppen.



Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

fletbrød med nigellafrø

Skrevet af , Posted in brød

fletbrød med nigellafrø

___________________________________________________________________________________________________________________________________

10 g gær

2 ½ dl lunkent vand

50 g blødt smør

1 tsk sukker

½ tsk salt

ca. 300 g hvedemel

2 æg

100 g groft hvedemel

½ dl nigellafrø


Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt smør, sukker, salt, og 100 g hvedemel. Rør dejen i dejmaskinen nogle minutter eller brug en elpisker.

Pisk æggene sammen og kom det meste i dejen (gem lidt til pensling) sammen med det grove mel. Pisk endnu nogle minutter.

Tilsæt nigellafrøene og ælt resten af melet i. Kom kun så meget mel i, at dejen kan æltes.

Ælt dejen godt igennem, læg den i en tildækket skål og lad den hæve  ca. 2 timer.


Ælt dejen igennem og del den i tre dele. Rul dejen til lange ”reb”. Saml dem i den ene ende og flet dejen sammen. Overskydende dej kan bruges til boller.


Sæt brødet på bagepapir på en bageplade og lad det efterhæve ca. ½ time.


Pisk lidt vand i resten af ægget og pensl det på brødet. Drys med nigellafrø.


Sæt brødet i en 220 grader varm ovn og bag det 8 minutter. Skru ned til 200 grader og bag brødet, til det er gyldent, endnu ca. 10 minutter.


Share