Luften er tyk af valgflæsk i disse dage og uger. Der bliver smurt tykt på, men hvad enten der er tale om fiduser og floskler eller det flæsk, nogle spiser, er det fedt og ufordøjeligt.
Derfor anbefaler jeg en mandelpaté i disse valgtider. Pateen er et lækkert plantebaseret alternativ til fedt flæsk og anden klimabelastende mad. Meeeen … hvordan er det nu med de mandler? De er vist heller ikke helt uskyldige.
.
mandler kræver vand
I lande som Iran og Uzbekistan sælges mandlerne i store mængder sammen med andre nødder, rosiner, tørrede frugter, bønner og andre uundværlige ingredienser i de centralasiatiske køkkener. Billedet her er fra en vejbod i Uzbekistan.
Men mandler kræver vand. Hvor meget vand, de ovenstående har krævet, ved jeg ikke, men jeg ved, at man i Californien har problemer, fordi der falder for lidt regn til at give mandeltræerne vand nok. Det er et problem for vandforsyningen i staten.
Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du godt spise mandler en gang imellem.
Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.652 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.
Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med planteprotein for at kunne høste mandler. Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød?
Også avocadoer er i “bad standing”. For de kræver også vand – som alle planter – men det afhænger enormt meget af, hvor de bliver dyrket. Under de bedste betingelser forbruger 1/2 kg avocadoer 900 liter vand, så sammenlignet med kød kan de nydes uden problemer.
Der er dog mange andre ting, fx transport, der indvirker på både mandler og avocadoers klimaaftryk og CO2 belastning.
.
du kan bruge andre nødder og kerner
Hvis du synes, mandler er for belastende i dit klimaregnskab, så byt dem ud med hasselnødder eller valnødder dyrket i Danmark. Du kan også vælge græskarkerner eller solsikkekerner. Vi klima-tosser kan jo godt lide at tænke os om!
.
spis nye kartofler til
Nye kartofler og asparges sætter prikken over i’et og sammen med pateen udgør de et lille festmåltid.
Der er mange gode grunde til at tænke sig om, når man åbner munden. Og der er desværre andre udfordringer end klimaforandringerne.
Tegningerne viser, at udviklingen af det intensive landbrug har medført afviklingen af en lang række uundværlige dyrearter. Det er en påmindelse om, at landbruget ikke blot udleder alt for megt CO2 og andre klimaskadelige gasser, de sprøjter også med gift, der forurener grundvandet. Det i forening med monokulturen betyder, at mange dyrearter ikke kan overleve.
Jeg kan kun anbefale at stemme grønt på onsdag. Jeg er dog ikke helt sikker på, at politikerne er klar til at handle, men så kan vi som forbrugere heldigvis selv stemme med indkøbskurven i hånden.
.
jeg stemmer på en mandelpaté
mandelpaté
(4 personer)
250 g champignon eller andre svampe
150 g løg
4 fed hvidløg
½ kg porrer
4 spsk kokos- eller olivenolie
150 g mandler og/eller valnødder, solsikkekerner eller græskarkerner
100 g trekornsflager eller andre kornflager, evt. glutenfrie havregryn
4-5 spsk tamari
1 spsk tørret timian eller oregano
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1 1/2-2 dl havrefløde eller anden fløde
salt, friskkværnet peber
evt. et par spsk mandelflager
Hak svampene fint.
Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.
Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.
Hak mandlerne mellemfint og rør dem i grøntsagerne.
Tilsæt kornflagerne.
Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.
Pisk loppefrøskallerne ud i fløden og rør dem i farsen.
Smag godt til med salt og peber.
Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere kornflager, hvis farsen er for lind.
Læg farsen i en smurt postejform eller et andet ovnfast fad. Pres farsen sammen i formen. Du kan evt. lægge mandelflager på toppen.
Bag pateen i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.
.
meget mere valg”flæsk” her
Opskriften er fra min seneste bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere om bogen her.
Hvert år laver jeg en ny plantebaseret paté eller postej til julemiddagen. I år er det blevet en porre-, mandel- og svampeudgave med rosmarin.
Måske synes du, det er lidt tidligt at tænke på julemiddagen, men jeg ved af erfaring, at mange gerne vil planlægge denne — man kan vel godt sige årets middag – i god tid. Måske vil du også lige nå at bage den inden jul for at tjekke, om det nu er lige denne ret, du drømmer om.
Har du brug for andre forslag til julemiddagen så kig i højre spalte under “Kategorier”. Hvis du klikker på “julemad” får du mange flere ideer.
.
sovs må der til!
Jeg har ikke nået at lave den ultimative julesovs endnu, men den er på vej. Her er i mellemtiden en anden lækker idé til en hurtig, ukompliceret og velsmagende sovs:
Hak og svits et skalotteløg (+ evt. en håndfuld hakkede svampe) i lidt olivenolie. Tilsæt 2-3 dl havrefløde og 1-2 spsk citronsaft. Bring det i kog, lad det tykne lidt og smag til med tamari (soja) og friskkværnet peber. Evt. også et nip sukker.
.
rødkålssalat hører sig også til
Hvis du har lyst til denne rødkålssalat med bladselleri og kerner af granatæble, så kig her.
.
julepaté med rosmarin
(4 personer)
150 g champignon eller andre svampe
150 g løg
6 fed hvidløg
½ kg porrer
4 spsk olivenolie
150 g mandler og/eller solsikkekerner (du kan også bruge græskarkerner)
150 g trekornsflager eller andre kornflager, fx havregryn
evt. 100 g tør ost (vegansk) eller 3-4 spsk gærflager
4-5 spsk tamari (soja)
friskkværnet peber
3-4 spsk fintklippet rosmarin
2 spsk citronsaft
2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
1 dl havre-, soja- eller anden fløde
evt. rasp
.
.
Hak svampene fint. Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.
Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune. Hæld blandingen i en stor skål.
Hak mandler og/eller solsikkekerner og rør dem i grøntsagerne.
Riv osten og tilsæt den sammen med kornflagerne.
Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt rosmarin og smag til igen.
Pisk 3-4 spsk HUSK grundigt i fløden og rør det godt ud i farsen.
Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt rasp, hvis farsen er for lind – eller lidt fløde hvis den er for fast.
Kom farsen i et smurt ovnfast fad eller postejform
Sæt pateen i en 200 grader varm ovn og bag den 40-50 minutter.
Servér brunede kartofler, en brun sovs samt en rødkålssalat til pateen.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Kagebagning og jul hører sammen. Duften af vaniljekranse og brune kager breder sig i huset, og det er rigtig hyggeligt at gå og glæde sig til selve julen.
Jeg har bagt en gulerodskage der er rigtig juleagtig, fordi den indeholder krydderier som nelliker og kanel. Og så er den sukkerfri. Det kan jo være en god ting her i december! Det søde kommer fra tørrede frugter.
.
julet gulerodskage
.
100 g dadler uden sten
1 dl sojafløde eller piskefløde
150 g gulerødder
50 g hasselnødder
2 spsk citronsaft
50 g rosiner
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødte nelliker
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
3 æg
Blend dadlerne med fløden. Det er nemmest at bruge en stavblender.
Riv gulerødderne fint. Hak nødderne.
Bland de purerede dadler, gulerødderne, nødderne, citronsaften og rosinerne.
Bland kanel, nelliker, mel og bagepulver godt i en anden skål.
Pisk æggene grundigt sammen og tilsæt gulerodsblandingen.
Rør melblandingen i lidt ad gangen og kom dejen i en bageform.
Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag kagen ca. 50 minutter.
.
tip
• gulerødderne kan erstattes af squash.
• du kan evt. røre lidt silketofu eller Philadelphiaost med flormelis og smøre det på kagen. Drys med hakkede nødder.
Julesalaten har et passende navn. Denne dejlige vintersalat er på toppen lige nu i julemåneden.
Længere nede på siden har jeg foreslået julesalaten braisseret som forret til julemiddagen, men salaten er næsten allerbedst rå som i denne salat med pærer, æbler og valnødder – og en blå ost-dressing.
Om 6 dage vender mørket. Så går vi igen mod lysere tider, og dagene bliver længere.
Men stadigvæk er der god grund til at tænde en masse stearinlys og hygge sig med nisser, engle og clementiner indendørs.
.
men lys er ikke bare lys …
… derfor er det vigtigt, at du vælger lys, der er lavet af stearin, helst de svanemærkede.
Og så tænker du måske: “skal jeg nu OGSÅ til at være opmærksom på lys?”. Ja, det skal du! Alt, hvad vi foretager os, har konsekvens for vores jord, og den er allerede hårdt medtaget af vores svinen.
Lys fremstillet af paraffin producerer CO2 til atmosfæren, og det er med til at forværre klimaproblemerne.
Hvis alle i Norden valgte de svanemærkede lys, ville det svare til, at 30.000 benzinbiler blev fjernet fra vores veje. Samtidig bliver indeklimaet bedre, fordi de svanemærkede lys soder mindre.
Se på www.ecolabel.dk, hvilke klimakrav, der stilles til svanemærkede produkter.
Alene i december måned smider danskerne mad ud for 1,5 milliarder kroner. Det sker samtidig med, at 1 milliard mennesker sulter rundt om i verden – eller lever på sultegrænsen.
Det kan vi ikke være bekendt! Det er produkter og dyr, der har lidt, belastet naturen og klimaet, som blot havner i skraldespanden.
Husk at rigtig meget mad kan holde længe. Rodfrugter som rødbeder, kartofler, selleri mv. kan holde sig mange uger i køleskabet eller i et køligt rum.
Husk at mange fødevarer kan fryses, det gælder fx mælk. Alle postejerne og pateerne på denne side kan også fryses. Men de er desuden lækre som pålæg eller på julens frokostbord.
Husk også at mange toppe kan spises, fx rødbedetoppe. Også stokke fra blomkål og broccoli er dejlig mad.
Maden juleaften er noget, der kan få sindene i kog i mange familier! Skal det være det traditionelle – eller skal det være noget helt nyt og eksotisk? måske endog sushi eller noget andet sundt?
Mit bud på julemiddagen er en traditionel paté eller postej. Men det er jo ikke hugget i runer, at det skal være noget med steg eller postej eller paté.
Jeg finder det dog praktisk netop denne aften at spise noget, der ligner dét eventuelt kødspisende gæster spiser. Nogle kan blive provokeret af anderledes madvaner, og netop denne aften skal vi jo gerne holde fred! En postej er også en god løsning, fordi man kan spise alt tilbehøret: de hvide og brune kartofler og rødkålen.
Men der ligger hundredvis af alternativer til grøn og festlig julemad her på bloggen, hvis du har lyst til noget andet.
Klik rundt og kig på alternative muligheder. Jeg kan fx foreslå:
Tv.: cannelloni af selleri m. spinat. I midten: porrepateer m. romescosovs. Th.: fyldte auberginer (imamen der besvimede).
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
