mandelpostej med bagte nye kartofler
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
valgflæsk for klima-tosser
Luften er tyk af valgflæsk i disse dage og uger. Der bliver smurt tykt på, men hvad enten der er tale om fiduser og floskler eller det flæsk, nogle spiser, er det fedt og ufordøjeligt.
Derfor anbefaler jeg en mandelpaté i disse valgtider. Pateen er et lækkert plantebaseret alternativ til fedt flæsk og anden klimabelastende mad. Meeeen … hvordan er det nu med de mandler? De er vist heller ikke helt uskyldige.
.
mandler kræver vand
I lande som Iran og Uzbekistan sælges mandlerne i store mængder sammen med andre nødder, rosiner, tørrede frugter, bønner og andre uundværlige ingredienser i de centralasiatiske køkkener. Billedet her er fra en vejbod i Uzbekistan.
Men mandler kræver vand. Hvor meget vand, de ovenstående har krævet, ved jeg ikke, men jeg ved, at man i Californien har problemer, fordi der falder for lidt regn til at give mandeltræerne vand nok. Det er et problem for vandforsyningen i staten.
Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du godt spise mandler en gang imellem.
Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.652 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.
Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med planteprotein for at kunne høste mandler. Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød?
Også avocadoer er i “bad standing”. For de kræver også vand – som alle planter – men det afhænger enormt meget af, hvor de bliver dyrket. Under de bedste betingelser forbruger 1/2 kg avocadoer 900 liter vand, så sammenlignet med kød kan de nydes uden problemer.
Der er dog mange andre ting, fx transport, der indvirker på både mandler og avocadoers klimaaftryk og CO2 belastning.
.
du kan bruge andre nødder og kerner
Hvis du synes, mandler er for belastende i dit klimaregnskab, så byt dem ud med hasselnødder eller valnødder dyrket i Danmark. Du kan også vælge græskarkerner eller solsikkekerner. Vi klima-tosser kan jo godt lide at tænke os om!
.
spis nye kartofler til
Nye kartofler og asparges sætter prikken over i’et og sammen med pateen udgør de et lille festmåltid.
Se opskriften på kartoflerne her.
.
det er ikke så tosset at være klima-tosse
Der er mange gode grunde til at tænke sig om, når man åbner munden. Og der er desværre andre udfordringer end klimaforandringerne.
Tegningerne viser, at udviklingen af det intensive landbrug har medført afviklingen af en lang række uundværlige dyrearter. Det er en påmindelse om, at landbruget ikke blot udleder alt for megt CO2 og andre klimaskadelige gasser, de sprøjter også med gift, der forurener grundvandet. Det i forening med monokulturen betyder, at mange dyrearter ikke kan overleve.
Jeg kan kun anbefale at stemme grønt på onsdag. Jeg er dog ikke helt sikker på, at politikerne er klar til at handle, men så kan vi som forbrugere heldigvis selv stemme med indkøbskurven i hånden.
.
jeg stemmer på en mandelpaté
mandelpaté
(4 personer)
250 g champignon eller andre svampe
150 g løg
4 fed hvidløg
½ kg porrer
4 spsk kokos- eller olivenolie
150 g mandler og/eller valnødder, solsikkekerner eller græskarkerner
100 g trekornsflager eller andre kornflager, evt. glutenfrie havregryn
4-5 spsk tamari
1 spsk tørret timian eller oregano
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1 1/2-2 dl havrefløde eller anden fløde
salt, friskkværnet peber
evt. et par spsk mandelflager
Hak svampene fint.
Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.
Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.
Hak mandlerne mellemfint og rør dem i grøntsagerne.
Tilsæt kornflagerne.
Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.
Pisk loppefrøskallerne ud i fløden og rør dem i farsen.
Smag godt til med salt og peber.
Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere kornflager, hvis farsen er for lind.
Læg farsen i en smurt postejform eller et andet ovnfast fad. Pres farsen sammen i formen. Du kan evt. lægge mandelflager på toppen.
Bag pateen i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.
.
meget mere valg”flæsk” her
Opskriften er fra min seneste bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere om bogen her.
.
Spændende tegning(er) af udviklingen/afviklingen .. hvor har du den fra ?
Kærligst endnu en klimatosse ❤️
Kære Sonja,
Jeg har “gaflet” tegningen fra en Facebook-ven. Det fremgår ikke, hvem der har lavet den – desværre!
Kh Kirsten
Så fik jeg lige lidt at tænke over m h t mandler. Bruger en del mandelmælk som skum i kakao og kaffe. Måske skulle man gå over til sojamælk, så er det kun mit eget helbred det går ud over.
Eftersom mandelmælk er et industrielt produkt, har jeg forsøgt at lave mandelmælk til mælkeskummeren ved at tilsætte solsikkelecitin. Det virkede ikke. Har du erfaringer på det område? Måske guarkernemel eller xanthan, som vist begge er ok?
Vh Merete.
Kære Merete,
Hvis du kun bruger mandelmælk i din kakao og kaffe er der måske plads til det i dit klimaregnskab? Jeg synes, man skal se på hele ens samlede forbrug af CO2 (så vidt det er muligt!). Nu er Californien særlig hårdt belastet med vandmangel. Kig evt. efter mandler fra mindre tørkeramte områder.
Jeg bruger ikke mælk/fløde i kaffen, så jeg har desværre ingen erfaringer. Jeg har dog prøvet at give gæster sojafløde i kaffen, og det gik ikke godt. Det skilte simpelt hen. Til gengæld ser havrefløde/mælk ud til at være O.K., men om du kan skumme det, ved jeg ikke.
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Jeg er meget enig med dig, tak for at formulere dig sympatisk. Gad vide, om du har nogle kilder på det med mandler og avocadoers forbrug?
Kære Sofie,
Det er altid dejligt at være enige! Tak for din hilsen. Jeg har oplysningerne fra forskellige sider på nettet. Jeg har desværre ikke tid p.t. til at finde dem frem, men du finder hurtigt oplysningerne, hvis du søger på Google.
Kh Kirsten
Hvad kan man bruge i stedet for svampe og champignon i for eksempel til mandelpostejen?
Kære Pia,
Jeg tror ikke, der er noget, der direkte kan erstatte svampene, men for at få fylde i postejen, kan du tilsætte revne kartofler, gulerødder, pastinakker og lign.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy