Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

MakedonienArkiv

mandag

27

juli 2015

19

KOMMENTARER

Fatmir Menalla er kok i Albanien

Skrevet af , Posted in rejser

 

en af verdens bedste kokke kommer fra Balkan

Albanien.tekst

Da jeg for nylig var i Makedonien fik jeg lejlighed til også at besøge Albanien. Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, for jeg har i årevis været tiltrukket af det lille fattige, næsten glemte europæiske land. Albanien ligger kun 72 km fra Italiens kyst og grænser mod syd til Grækenland. Til trods for naboskabet med to af danskernes foretrukne ferielande, har jeg aldrig mødt nogen, der har holdt ferie i Albanien. Og det er faktisk ærgerligt.

Det hårdt prøvede land, der var under streng kommunistisk ledelse indtil 1991, har ikke indtil videre formået at tiltrække turister i samme målestok som i de to nabolande. Men det ser ud, som om både infrastruktur og hoteller er ved at være på plads. Der er sågar masser af smarte cafeer i hovedstaden Tirana.

Albanien er smuk og bjergrig som Makedonien, men Albanien har et ekstra stik i ærmet: de dejlige strande ved den adriatiske kyst. De albanere, der har penge og dermed mulighed for noget så luksuriøst som at holde ferie, strømmer til strandene, og det vil jeg anbefale alle, der har hang til usædvanlige oplevelser, badeliv og en billig ferie, også at gøre.

 

hvad du ønsker …

Sadri-og-Amide

Her er mine venner, Amide og Sadri, som havde inviteret mig til Makedonien. Det vidunderligt gæstfrie par er albanere, men stammer fra Makedonien, hvor de har bygget et skønt hus. Amide og Sadri sørgede for, at jeg fik de mest fantastiske oplevelser på Balkan, og da de hørte om mit ønske om at komme til Albanien, startede de naturligvis straks bilen!

 

uden mad og drikke …

Makedonien.Amide

Inden vi kaster os ud på den 3-400 km lange tur til Albanien med en smuk omvej gennem Serbien, skal vi have et solidt morgenmåltid. Og hvad spiser man så til morgenmad her? peberfrugter naturligvis. Amide steger her bunker af snittet peberfrugt. Når pebrene er stegte, hælder Amide sammenpisket æg over, og på den måde får man en sund, lækker og mættende morgenmad. Og selvfølgelig spiser man det makedonske brød, pogacha, til.

 

svigermor kigger forbi

Makedonien.Amide-og-Sadris-mor

Mens vi venter på peberfrugterne, kommer Sadris mor forbi og siger godmorgen. I Makedonien bor familierne tæt på hinanden, og sammenholdet er af en karakter, som vi slet ikke kender i Danmark.

Her er det én for alle og alle for én. Hvilket også er helt nødvendigt i et land, hvor et socialt system er nærmest ikke-eksisterende.

 .

Albanien er klar til besøg

Jeg forestillede mig et dybt forarmet land men blev glædeligt overrasket over at se, at Albanien er et land med fremdrift og energi. Selvfølgelig er Albanien fattigt i sammenligning med Danmark, og den voldsomme korruption gør ikke livet lettere for albanerne. Men det er et land, der har rigtig meget at byde på, og jeg spår det en stor turistmæssig fremtid.

Her er smuk natur, brede sandstrande, skønne mennesker og ubegribelig billig mad.

 

den store plads i hovedstaden, Tirana

Albanien.Tirana

Det albanske røde flag med en tohovedet ørn ses vaje overalt.

Der er stadig mange grimme bygninger fra kommunisttiden i byen, og en del af de nye er desværre heller ikke særlig smukke.

 

nyt og moderne i glas og beton

Albanien.nyt hus

 

lige om hjørnet sidder majsmanden

Albanien.majsmand

Nyt og gammelt mødes i Tirana. Det er højsæson for majs, og majsmanden sidder på et hjørne med sin primitive grill.

 

Tirana er en grøn og venlig by

Albanien.to-mænd

Der er masser af træer langs de brede gader i Tirana. I parkerne nyder de arbejdsfri livet og sætter pris på en lille snak med en fremmed.

 

flere oaser

Albanien-ved-Lanafloden

Her ved floden Lana (som måske rettere burde kaldes en strøm), kan man finde skygge i de høje sommertemperaturer i Tirana.

 .

på Balkan er burkaen en sjældenhed

Albanien.tre-piger

Der findes – næsten – ikke noget bedre end at blive klogere. Jeg havde forventet at møde masser af sortklædte og tilslørede kvinder i Tiranas gader. Men disse skønne unge kvinder kunne jeg lige så godt have mødt på Strøget i København eller på Trafalgar Square i London.

Det virker som om, albanerne har et afslappet forhold til deres religion.

Albanien.pige

 

her er kokken Fatmir Menalla

Albanien.kok-i-køk

Men det skal selvfølgelig også handle om mad. Når jeg er i nye lande og vejrer ny og anderledes mad, er jeg nogenlunde lige så ustyrlig som en sporhund. Jeg har ikke tal på alle de rare kokke og husmødre verden rundt, der har budt mig indenfor i deres køkken og delt deres madglæde med mig.

Samme gæstfrihed møder jeg hos kokken Fatmir i Albanien. Jeg får lov bogstavelig talt at stikke næsen i hans lækre retter. Albansk mad er enkel og usnobbet. Mange af retterne kender vi fra det græske køkken: hyrdesalat, spinattærte med fetaost, moussaka og mange retter med bønner.

Her er Fatmir ved at øse min frokost op. Den består af bagte kartofler, okra med bagte tomater og en nudelret.

 

Albanien.kok

Fatmir er stolt af sin mad og synes, jeg skal smage det hele. Det er enkel men meget delikat mad. Jeg kan smage, at det er lavet med kærlighed. Men det ER altså en stor portion!

Og når vi nu er på disse kanter, er det værd at nævne, at verdens bedste – eller næsten bedste – kok, René Redzepi fra Restaurant Noma stammer fra Makedonien. De kan deres (køkken)kram her på Balkan.

 

albanske kartofler

Albanien.kartoffelret

Kartoflerne er skåret i terninger og bagt i ovnen i en tynd tomatsovs med masser af olivenolie. Nogle af kartoflerne har under bagningen fået en let sprød skorpe.

 

albanske tomater med okra og kartofler

albanske-kartofler-og-tomater

Her er Fatmirs enkle ret med kartofler, tomater og okra. Jeg har et lidt anstrengt forhold til okra, fordi de ofte ender med at blive slimede, men her var de faste og fine.

 

Albanien.kok.1

På en restaurant i Tirana smagte jeg den klassiske albanske ret med limabønner og tomater. En helt, helt enkel lille ret, der smager skønt. Den kommer her:

 .

albansk bønneret

albanske-bønner.2

Hvad den albanske bønneret måtte mangle i skønhed, har den til gengæld i velsmag.

Man bruger ikke mange krydderier eller krydderurter på Balkan. De mest brugte smagsgivere er paprika, hvidløg, chili, persille og mynte. Det hele finder du i denne ret, der kan serveres som dip. Men bønnerne kan også pureres helt, og retten kan så spises som suppe. Endelig kan man bevare bønnerne hele og servere retten som tilbehør til en postej eller bagte grøntsager.

Se opskriften her.

 .

signaturgrønt: aubergine, tomater og peberfrugter

ajvar

En anden virkelig klassiker på Balkan er ajvar, der er en puré af peberfrugter og evt. tomater og aubergine. Grønsager der findes i overflod her.

Ajvar laves altid på denne årstid i store mængder, når peberfrugter, auberginer og tomater boomer. Så har man forråd til hele vinteren.

Pureen er skøn som dip eller som sovs til postejer og frikadeller.

Se opskriften her.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

20

juli 2015

8

KOMMENTARER

Kadire og koen – og en hyrdesalat fra Makedonien

Skrevet af , Posted in rejser, salater

 

22. juli 2015

 

skovjordbærrene boomer lige nu

skovjordbær.1

Spis jordbærrene og de andre skønne bær med fløde, måske kokosfløde som her. Eller lav en dejlig kokosis.

skovjordbær

 

 


 

20. juli 2015

 

Kadire og hendes ko bor i en landsby i Makedonien

Kadire.Makedon

Må jeg præsentere Kadire, som jeg kort omtalte forleden? Kadire bor i en landsby i Makedonien. Hun er 88 år gammel og bor sammen med sin ko, som giver hende en stor del af hendes ernæring.

Det er bevægende og rørende at møde denne smukke kvinde med et langt liv aftegnet i hver eneste fure i det milde ansigt. Hun har set et og andet og oplevet store forandringer og krige i de 88 år, hun har levet på Balkan.

Kadire har aldrig været gift, hvilket er usædvanligt i det landsbysamfund, hvor hun bor. Hun har således heller ingen børn til at passe på sig i alderdommen, men hun har nevøer og niecer, som sørger for hende økonomisk. Men Kadire kan stort set leve af sin ko og de grøntsager, hun selv dyrker.

Hvis man ikke har familie på disse kanter, er man ilde stedt. For kun hvis man er heldig, får man måske en folkepension på 4-500 kr. om måneden.

 

her er Kadires hus

Makedon.Kadimes-hus

Her er Kadires 200 år gamle, idylliske træhus. Når Kadire ikke er her mere, vil arvingerne rive huset ned, for de vil gerne have nye flotte stenhuse med centralvarme, indlagt vand og masser af marmor. Det forstår jeg godt, men det gør mig alligevel ondt, at det meste af den gamle kultur er i fuld fart ved at forsvinde i Makedonien.

Den unge generation vil naturligt nok have nyt og smart, men jeg er sikker på, at deres børnebørn vil begræde, at de ikke skåner noget af det gamle.

 

her er 3 K’er: Kadire, koen og Kirsten

Kadire-og-Kirsten

Kadires ko bor i stueplanet i det gamle hus. Selv bor Kadire på førstesalen, men det er blevet hårdt for hende at komme op af trapperne. Og der skal jo også slæbes brænde op til de to små ovne, der nødtørftigt holder Kadire varm om vinteren. Vintrene her er nemlig lige så isnende kolde som somrene er kogende hede.

Træpladen, der hænger på væggen, er Kadires bord. Det løftes ned, når hun skal spise.

Det stribede forklæde, Kadire har på, er af filtet uld. Det er traditionelt og bruges for at skåne det “fine” tøj, når man arbejder i stalden eller i marken. Og om vinteren varmer det dejligt.

 

Kadire muger ud under koen

Makedon.Kadime.ko

En af de gange jeg besøgte Kadire, var det blevet aften, og Kadire havde netop malket koen. Nu skulle der muges ud.

Den gamle kvinde med det smukke sind og den store fæstfrihed fortalte beklagende, at det efterhånden tog hårdt på hende at passe koen, men de to er ligesom uadskillelige.

 

kom med op på 1. sal

Makedon.Kadime.ovn

Her er Kadire i sit køkken på 1. sal. Alt mad, bliver lavet på den lille brændeovn. Her er det suppegryden, der simrer over ilden.

Kadires “nederdel” er et stykke stof viklet sammen, så der opstår et par “bukser”. Det er en gammel klassisk måde at klæde sig på her i området. Det giver større bevægelsesfrihed, når man arbejder i marken eller stalden.

 

Kadire kærner selv sit smør

Makedon.Kadime.smør

 

Kadires husgeråd 

Makedon.Kamimes-skåle

Kadires skåle og tallerkener er så fine, at de nemt kunne vises i et smart livsstilsmagasin. Det meste er gamle ting af metal, som nu igen er højeste mode.

Makedon.Kadime.skåle.1

 

Kadire i sin stue

Makedon.Kadime.stue

I stuen har Kadire endnu en brændeovn, som holder den værste kulde ude om vinteren. I stuen er også en seng, og alt er pænt og ryddeligt – men meget enkelt.

 

Kadire er populær

Makedon.Kadime.brn

Det er tydeligt, at Kadire er populær blandt nevøers og niecers børn og børnebørn. Døren i hendes gamle hus står altid åben, og jeg nyder også godt af gæstfriheden.

 

tak for besøget til Kadire

Makedon.Kadime.

Følg med på bloggen i næste uge. Så besøger vi landsbyens gamle møller og smed.

 

og så af sted til markedet …

marked.Makedon.mig

“Hvor finder jeg tomaterne?”

For at blive i det enkle har jeg valgt en klassisk salat fra Makedonien, en hyrdesalat, for jeg synes det skal være en ret med de fantastiske solmodne tomater, de avler her i Balkans varme “gryde”.

 

solmodne tomater er ren slik

tomater

 

en klassisk salat fra Makedonien

makedonsk-salat.2

Salaten her minder om den kendte græske salat, og de to lande er da også naboer.

Vælg en blød fetaost, der ikke er særlig salt.

 .

makedonsk hyrdesalat

makedonisk-salat

400 g tomater

1 agurk

1 mildt løg

200 g fetaost

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

 

Skær tomaterne i både og agurken i terninger. Snit løget fint og skær osten i små stykker.

Bland de fire ingredienser med oliven og frisk timian.

Smag olien til med citronsaft, salt, peber og evt. et nip sukker.

Dryp dressingen på salaten.

 

makedonisk-salat.1

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

14

juli 2015

10

KOMMENTARER

tag med til Balkan – og landet af peberfrugter

Skrevet af , Posted in forretter, rejser

 

Makedonien

Røde vejrbidte tegltage, gamle gærder af kampesten, flokke af får, brændestakke, klassiske stenhuse, smukt dekorerede moskeer og slanke minareter. Gæstfrihed og fetasalat. Auberginer og peberfrugter. Jeg er på besøg i Makedonien.

På denne tid af året er Balkan som en kogende varm gryde. Solen bager fra en skyfri himmel, og man stønner i middagsheden. Både to- og firbenede søger skygge. Men solen er med til at skabe grøntsager med en velsmag, som en dansker kun kan drømme om.

Under solens livgivende stråler veksler majsmarker med store felter af peberfrugter, tomater, squash, auberginer og ikke mindst vandmeloner. Vognlæs fulde af de store saftige frugter langs alle veje vidner om at det er højsæson.

Så her på egnen står menuen på mad med peberfrugter, auberginer og squash – og masser af solmoden frugt til dessert.

vandmel.Makedon

På markederne lyser lysegrønne peberfrugter om kap med store basser af solmodne tomater. Tomater med en smag så vidunderlig at jeg ikke erindrer at have smagt tomater med så udsøgte tomat-“toner” før.

marked.Makedon.tomater

Beskyttet af høje bjerge dyrker man i dalene og på bjergsiderne nogle af Europas mest delikate grøntsager. Jeg ved det, for jeg har lige været på besøg i området. Jeg er så heldig at have gode venner fra Makedonien, Amide og Sadri, der er albanere, men har boet mange år i Danmark. Rødderne er dog uomtvisteligt her i det smukke, bjergrige land.

Da det gamle Jugoslavien så at sige røg i luften og faldt ned som mange små nye lande, søgte mange fra området til Tyskland, Schweiz, Skandinavien og andre europæiske lande for at finde arbejde. De flittige mennesker sendte penge hjem og sørgede i det hele taget for, at deres store familier kunne overleve. Og det kan der være god brug for i et land, hvor en månedsløn på 2000 kr. er helt almindelig.

Nu har mange af disse udvandrere bygget huse i deres hjemland, for det er folk med stolte familietraditioner og stærke rødder i Balkan. Det gælder også mine venner, Amide og Sadri, som har inviteret mig på besøg i deres nye smukke hus i landsbyen Bobroshtë i nærheden af hovedstaden Skopje.

 

kultur under hastig forandring

minaret.Makedon

Moskeer med strunke minareter ses overalt, selv i hver eneste lille landsby. Troen er vigtig, men folkene på Balkan tager lettere på tingene end i mange andre muslimske lande. Jeg var i Makedonien i ramadanen, men langt fra alle fastede, og klædedragten er mildest talt afslappet.

Faktisk er man meget moderne. Så moderne at de gamle kulturværdier er ved at forsvinde. Smukke gamle stenhuse med kunstfærdige stengærder viger pladsen for nye og moderne bygninger.

stenhus.Makedon

Denne gamle smukke lade overlever indtil videre.

 

vinterforråd

Makedon.brændestabel

Brænde er en vigtig energikilde i Makedonien. El er meget dyr– i al fald hvis man er albaner i Makedonien. Korruptionen er skyhøj, og priserne er ikke ens for alle.

 .

Balkans smukke ansigter

Kadire.Makedon.2

Kadime på billedet er 88 år. Hun bor i et 200 år gammelt hus. Hendes eneste ko bor i stueplanet. Selv kan hun endnu stavre op på 1. salen, hvor hun sover og laver mad i sit brændekomfur. Men nu kniber det med kræfter til at muge ud under koen og få den malket. Kadimes historie følger i næste nyhedsbrev.

 

smedens medhjælper

smedens-medhj.Makedon.1

mølleren

møller.Makedon

 

kartoffelmanden

marked.kartof.Makedon

 

familiens milde overhoved

kvinde.Makedon

 

– og en madhilsen fra Balkan

lige nu boomer det med peberfrugter

marked.peber.Makedon

På markederne vælter det lige nu ind med de lange grøn-gullige peberfrugter. Frugterne er ligesom tomaterne solmættede og fulde af smag. De findes på bordet flere gange om dagen hos hver eneste familie i Makedonien.

Hos mine venner, Amide og Sadri, får vi bl.a. peberfrugterne til morgenmad. De snittes og svitses på panden og overhældes med sammenpisket æg. På den måde får man en slags røræg med peberfrugter.

peber.marked.Makedon

Dømt efter mængderne af peberfrugter på markederne, må makedonerne indtage betragtelige mængder i denne tid.

 

peberfrugterne kommer i sækkevis og vognlæsfulde

peber.Makedon.4

Med så mange peberfrugter er det oplagt at lave en gammel makedonsk opskrift med de C-vitaminrige frugter. Jeg har fået opskriften af Amide, men jeg har selv arbejdet lidt videre med den. Jeg har tilsat citron for optimering af smagen og valnødder på grund af den eftertragtede Omega 3 fedtsyre – og så bruger man rent faktisk rigtig mange valnødder i maden her.

 

vinterforrådet forberedes

peberfrugter.Makedon

I landsbyen Bobroshtë møder jeg Kadime, som i røg og damp er i færd med et stege sin enorme høst af de elskede frugter. Her samler man stadig forråd til vinteren, både af træ til at fyre med og mad, der kan holde sig.

peberfrugter.Makedon.1

Jeg beundrer den Storm P.-agtige ovn, som er en genial hjemmebygget model. På den store jernskive ristes peberfrugterne hurtigt, og Kadime fodrer “dyret” med brænde, som er lige ved hånden.

Bemærk de danske flag i baggrunden. Mange mennesker har familie i Danmark.

peberfrugter.Makedon.3

peberfrugter.Makedon.4

Her er første portion af de stegte peberfrugter. Nu er de parate til at blive henkogt. Jeg får selvfølgelig ikke lov til at sige farvel uden at have fået en håndfuld af peberfrugterne med hjem til mine værter. På disse kanter ligger både gæstfrihed og gavmildhed dybt forankret i generne.

 

sådan ser peberfrugterne ud i mit køkken

 makedonske-peberfrugter.3

Det grillede skind på peberfrugterne giver dem en lidt brændt smag. Servér frugterne med skindet på og lad de spisende selv rive det af.

Hvis du ikke kan få denne type peberfrugter (findes bedst hos indvandrerkøbmænd) så brug de lange røde snackpebre i stedet. De har ikke så meget “kød”, så beregn flere til hver person.

Spis peberfrugterne som forret eller som tilbehør.

makedonske-peberfrugter.2

makedonske peberfrugter med fyld

8 lange peberfrugter, ca. 1/2 kg

50 g valnødder

1 stort bdt persille

1 helt hvidløg

4 spsk valnødde- eller olivenolie + ekstra til pensling

1 økologisk citron

makedonske-peberfrugter.1

Lav et snit på den lange led af peberfrugterne. Fjern så mange kerner som muligt.

Hak valnødder, persille og hvidløg. Bland de tre ting og rør olien i.

Riv ca. 2 tsk af den gule citronskal og tilsæt den sammen med 1-2 spsk citronsaft. Smag til med salt, peber og et nip sukker.

Fordel fyldet i peberfrugterne og læg dem på en bageplade. Pensl dem med olie og sæt dem under grillen.

Grill peberfrugterne gyldne på begge sider og spis dem som forret med brød til – eller som tilbehør til frikadelller eller ”bøffer”.

 

makedonske-peberfrugter

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share