Forleden skrev Politiken om successen i udlandet for “Det æltefri grydebrød“.Læs omtalen her. Det er dejligt, at det gode brød får en stor udbredelse.
5. april 2016
.
dagens gode nyhed
danskerne spiser mindre kød
Kødspisning i Danmark er på retur. Som et af verdens mest kødspisende folk er der mildest talt også en del at skære ned på.
Hver tredje dansker spiser mindre kød i dag end for 2 år siden, skriver Politiken den 3. april. Og 42% af danskerne har ifølge en Gallup-måling indført en eller flere kødfrie dage om ugen.
9% angiver, at de lever helt kødfrit. Det er jo ikke voldsomt imponerende, men jeg føler, at flere og flere unge kommer til hver dag, ikke mindst vælger mange af de helt unge at blive veganere. Jeg tror, trenden er kommet for at blive. En dag vil det være direkte pinligt at spise dyr. I min optik kan det ikke gå hurtigt nok!
Halvdelen, der skærer ned på kødet, gør det af sundhedsmæssige grunde, fortæller undersøgelsen. Jeg ønsker mig, at mange flere gør det af hensyn til dyrene og naturen.
4. april 2016
.
tag med Tesio’erne på madvandring i Rom
Mon ikke mange danskere sukker længselsfuldt, når talen falder på Italien og italiensk mad – og ikke mindst på Rom, og i særdeleshed hvis det kan ske i selskab med inkarnationen af dansk/italiensk charme: parret Helle og Alfredo Tesio.
Nu er det madkyndige par på gaden med en ny kogebog om romersk mad: “Rom – evig mad fra den evige stad”. Det er en stor smuk basse af en bog, men allerede for 15 år siden havde jeg på mit forlag, Olivia, fornøjelsen at udsende to små bøger af Tesio’erne om italiensk mad: “Grønne glæder fra Italien” og “Grønne glæder fra Toscana” (de er forlængst udsolgt). Det handlede naturligvis om vegetarisk, italiensk mad, og det er ikke svært at finde i Italien, for italienerne har et fremragende grøntsagskøkken.
Den nye bog om evig mad fra den evige stad indeholder det hele, også opskrifter på kød, og lidt til. Eller mere til skulle jeg vel sige. For har du tabt dit hjerte til Rom, er der skønne beretninger om mad og mennesker i den nye bog. Det er simpelt hen en lystvandring gennem Roms torve og gader med afstikkere til ærkeromerske restauranter. Hvis man tror, at italiensk mad kun består af pizza og pasta, bliver man meget, meget klogere!
Alfredo er en smittende og vidende fortæller, og med ham ved hånden slentrer læseren gennem Rom med den indfødte gourmets briller, mens der serveres medrivende fortællinger om mad og de mennesker, der laver den, fra Mercato Latino over Via della Croce til Trastevere og Testaccio.
Hertil kommer spændende historier om den legendariske jødiske mad i Rom og om hvad Vatikanet kokkererer af hellig mad til paverne. Her er selvfølgelig også informationer om vin, og så er der et afsnit om det fantastiske italienske brød med opskrifter på, hvordan du selv kan bage det.
Men først og fremmest er bogen fuld af spændende opskrifter på supper, salater, hovedretter, det søde etc. Mange er med kød eller fisk, men der er også godbidder for grøntsagsgnaskerne. Jeg har fået lov til at bringe et par opskrifter her på bloggen. Jeg har valgt det, Helle og Alfredo kalder broccoliklatkager. Jeg vil hellere kalde dem karbonader, da de i min udgave faldt mere ud som en flad frikadelle. Jeg var dog ikke helt tro mod opskriften, fordi jeg måtte tilsætte ca. 1 dl plantemælk, da dejen ellers blev for fast.
Til broccolikarbonaderne kan man passende servere en romersk bønnesalat. Og her er jeg også lidt på kollision med Tesio’erne, for jeg koger slet ikke mine bønner så længe, som de gør. Men salaten er skøn, og så kan man jo koge sine bønner/kikærter i den tid, man synes, er nødvendig.
Med madkultur som udgangspunkt er “Rom – evig mad fra den evige stad” lige så meget en læse- som en kogebog. Den er spækket med informationer om alt hvad man kan drømme om som madinteresseret turist i Rom. Her er sågar en madparlør, og der er adresser på markeder og de restauranter, bagerier og konditorier, som parret skriver om i bogen. Jeg har kun ét eneste suk: et register! Jeg æææælsker registre i kogebøger. Så per favore: lav et register i det nye oplag, som garanteret snart må komme. Det er i al fald mit ønske for denne hjertevarme bog fuld af engagement og dansk/italiensk charme.
Bogen er på 210 sider. Indb. og koster kr. 249,95. Muusmann Forlag. Du kan købe bogen hos din lokale boghandler, hos forlaget eller hos Saxo.com.
Tesio’ernes romerske broccolikarbonader
1/2 kg broccoli
1 dl hakket persille
1 fed hvidløg
2 æg
1 spsk olivenolie
125 g hvedemel
ca. 1 dl plantemælk
olivenolie til stegning
Del broccolien i buketter. Skræl stokken og skær den og de grove stilke i små terninger. Kom terningerne i kogende vand og kog dem 5 minutter. Tilsæt broccolibuketterne og kog broccolien endnu 4-5 minutter.
Afdryp broccolien (drik endelig vandet eller brug det i en suppe). Mos broccolien godt med en gaffel.
Pisk æggene sammen med olie og mel. Tilsæt ca. 1 dl væde samt et drys salt og peber. Vend den afdryppede broccoli i dejen sammen med hakket persille og presset hvidløg.
Lad dejen hvile en halv times tid.
Steg 18-20 små karbonader eller ”klat”kager af dejen. Steg dem gyldne på begge sider.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
I dag er det arbejdernes internationale kampdag. Det kan der være god brug for mange steder i verden.
Men der er i den grad også brug for, at vi kæmper for dyrenes rettigheder. Der er igen debat om de stakkels burhøns – og deres æg.
Det er desværre sådan, at det stadig er 6 ud af 10 solgte æg, der stammer fra burhøns. Det er at støtte ren og skær dyremishandling, og det går over min fatteevne, at man overhovedet kan forestille sig at spise et æg fra en tortureret høne.
Burhønsene har et råderum, der svarer til et A4 ark, de lever i evigt kunstigt lys – og de ser aldrig dagslyset.
Dyrene er ikke på nogen måde blot i nærheden af at kunne leve efter deres naturlige behov. Jeg måtte helt til Sicilien for at tage billedet ovenfor, hvor hønsene har et skønt liv med masser af mulighed for at rode i jorden og støvbade.
Er du æggespiser, så anvend økologiske æg til denne italienske frittata:
quinoa – det lille frø fra Sydamerika er genial mad
I Andesbjergene, nærmere betegnet i Bolivia, ser man over store områder den hårdføre plante quinoa med de rødlilla blomster stå og nikke i blæsten.
De supersunde frø har gennem årtusinder hørt til indianeres traditionelle føde, men nu er frøet i gang med at erobre hele verden. Det er ikke blot godt for de fattige bolivianere, det er også godt for alle os andre, for quinoa er et af de sundeste næringsmidler, der findes.
FAO (FN´s Fødevareorganisation) har udråbt 2013 til quinoaår, fordi man anser quinoa som et genialt våben til at bekæmpe verdens sultproblemer.
I Bolivia boomer dyrkningen, og det allermeste quinoa er heldigvis økologisk dyrket. Eksportindtægterne for quinoa er tidoblet på syv år i Bolivia. Det er simpelt hen en solskinshistorie fra Sydamerika, hvor jeg ellers mest græmmer mig over Danmarks enorme import af soja til dyrefoder fra Argentina og andre sydamerikanske lande. Til stor skade for regnskoven og de fattige bønder.
.
quinoa i spidskålspakker
spidskålspakker med quinoafyld og spicy kokossovs
Nu er der dejlige spidskål, så prøv disse små kåldolmere med det sunde quinoafyld. Her møder Sydamerikas “guldkorn” Thailands chilistyrke og dansk blid kål.
Lige nu gælder det om at guffe så meget ramsløg i sig som muligt. Og ramsløg passer også fint i en hummus.
Da jeg for nogle år siden fik et sommerhus, var jeg så klog at plante ramsløg på skråningen nedenfor huset. Det har jeg stor glæde af nu, hvor de grønne lancetformede blade villigt vælter op af jorden.
Så da jeg i går lavede hummus, tog jeg en håndfuld ramsløgblade og snittede dem fint – og rørte dem i humussen.
Der er jo i forvejen hvidløg i hummus, så de svagt hvidløgssmagende ramsløg passer fint ind, og så giver de den gulbrune hummus et farvemæssigt løft.
Ramsløg indeholder 10 gange mere C-vitamin end citroner, og det styrker i det hele taget immunforsvaret, så det er nu man skal tage chancen for at blive tanket op med de grønne vitaminer.
Som sædvanlig har jeg ikke kunnet vente på de nye danske asparges. Det var for stor en fristelse, da jeg forleden så et bundt hvide asparges fra Grækenland.
Jeg vil kun spise asparges, jordbær og andre sæson-råvarer i sæsonen, men, men … fristelsen er altså for stor, når det drejer sig om en af mine livretter, asparges. Og da det selv i sæsonen i Danmark er svært at skaffe danske asparges, har jeg altså kastet mig over de udenlandske. Lige om lidt kommer de tyske, og de er faktisk rigtig gode.
Aspargesene kan nydes naturel, kogt et par minutter og blot med god olivenolie og krydderurter, men de kan også bruges i en lækker forårssalat med en anden af forårsbebuderne, ramsløg.
En af verdens mest kendte supper, den italienske grøntsagssuppe, minestrone, er en dejig suppe i en snæver vending.
Enhver italiensk mamma har sin egen opskrift på minestrone. Derfor er det tilladt at bruge alle slags grøntsager, pasta og bønner. Så har man en form for pasta og bønner på lager og forskellig grøntsager, er suppen lynhurtigt lavet.
Jeg har valgt blandede bønner fra dåse og bittesmå pasta”blomster”.
Hvis du har et drivhus, kan du sikkert allerede nu høste årets første spinat.
Ethvert barn ved, at spinat er godt for armmusklerne (og for resten af kroppen for den sags skyld). Når dertil kommer, at børn elsker lasagne, burde denne uges hovedret med spinat være en sikker vinder.
Spinat indeholder meget A-vitamin samt B-og E-vitaminer og mange mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalk.
Minestrone er en fyldig suppe, der sagtens kan spises som en hovedret, især hvis den indeholder mange slags grøntsager og bønner og pasta. Spis et godt stykke groft brød til.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. restemad i luksusudgave Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er slut med den tid, hvor vi kunne finde på at […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
