Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

grønkålArkiv

onsdag

3

april 2019

6

KOMMENTARER

grønkålspostej til middag eller madpakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg

.

Hundested møder Hanoi

Hvad gør man lige, når man får en stor knasende frisk stok grønkål forærende? Det er sådan et benspænd, jeg elsker. Man kan selvfølgelig altid lave den sædvanlige grønkålssuppe, men det er også sjovt at prøve noget andet, noget helt nyt – og så også give den et ekstra nøk på smagsskalaen. Jeg håber, du er enig!

.

grønkål fra Hundested møder citrongræs og chili

Supergartneren René viser her lidt af sidste sensommers overdådighed frem – og der er stadig både masser af grønkål og rødbeder i René’s køkkenhave.

René har den skønneste køkkenhave i Hundested, som jeg før har fortalt om, og det er jeg så lykkelig at nyde godt af engang imellem. Nu fik jeg som sagt en skøn stok vitaminer, jern og kalk mm i form af alle disse smukke, krøllede blade. Og de fleste endte i en postej, der kan nydes enten som middagsret med tilbehør af sovs/dip og bagte/stegte rodfrugter. Prøv fx ovnbagte rodfrugter og misodip.

Til madpakken er den kolde postej også rigtig lækker, se nedenfor.

Har du rigeligt med grønkål, så kan jeg også anbefale en grønkålspesto, en grønkålssuppe eller måske en hovedret som grønkålslasagne.

.

Jeg tror ikke, jeg fornærmer grønkålen ved at kalde den gammel dansk bondemad. Faktisk er det et kompliment, for mange spiste meget sundere før i tiden. I al fald spiste vi meget mere kål. Men selv en gammel ven kan trænge til lidt opbakning, og jeg har derfor tilsat citrongræs og chili til postejen.

Hvis du laver en postej som denne her, kan du oven i købet undgå næsten al spild af kålen. Jeg tror, de fleste fjerner midterribben på kålbladene, men det er der ingen grund til. Her kan alt bruges. De lidt grove ribber snittes blot fint og kommer med i det kogende vand et øjeblik.

Jeg har brugt tofu som proteinkilde i postejen. Jeg købte en tofu, der var stegt og tilsat citrongræs og chili. Det er ikke sandsynligt, at du kan finde netop denne tofu, så brug en helt almindelig tofu naturel og smag selv til med citrongræs og chili. Du kan også tilsætte flere eksotiske krydderier, hvis du har lyst.

Du kan også skifte tofuen ud med 100 g tørrede, udblødte og kogte limabønner (butter beans) eller andre bønner.

.

grønkål er smækfyldt med næringsstoffer

.

brug evt. også ramsløg

Da vi er lige i højsæsonen for ramsløg, er det en god idé at komme en god håndfuld snittede ramsløgblade i postejen også – hvis du altså kender et sted, hvor du kan plukke dem.

.

godt jeg var i Skanderborg …

Og apropos postejer, så havde jeg i aftes den store fornøjelse at være gæst hos Schous Bog & Idé i Skanderborg. Butikkens elev, Ida Bay Jensen, havde som afgangsprojekt på Boghandlerfagskolen valgt at invitere til et læser-arrangement med mig. Det handlede selvfølgelig om klima og sundhed og om min nye bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”.

Det blev en meget velbesøgt og hyggelig aften med nysgerrige og lyttende tilhørere. Ida havde sørget for smukke og lækre pindemadder som smagsprøver på forskellige slags postejer samt mine berømte mandelfrikadeller.

Tak til alle jer, der kom, og tak til Ida og Bog & Idé. Snart er der en MEGET dygtig boghandler derude …

.

grønkålspostej med citrongræs og chili

(4 personer)

250 g grønkålsblade

evt. en håndfuld ramsløgblade

150 g løg

4 fed hvidløg

50 g solsikkekerner eller græskarkerner

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g jordskokker, selleri eller kartofler

100 g tofu m chili og citrongræs (kan erstattes af tofu naturel med 1-2 stilke citrongræs og chili)

1/2 dl olivenolie

1 dl plantefløde

2-3 spsk tamari

2 spsk citronsaft

100 g havregryn

salt, friskkværnet peber

.

.

Skær det allernederste stykke uden grønt fra grønkålsbladene men bevar resten af midterribben. Du kan snitte kålen nu eller du kan lægge den i kogende vand 2-3 minutter først.

Afdryp grønkålen. Snit kål og evt. ramsløgblade.

Hak løg og hvidløg.

Rist solsikkekernerne gyldne på en pande, indtil de dufter. Fjern dem fra panden. Hak dem groft.

Svits løgene i olien, til løgene er gyldne. Tilsæt evt. ramsløg.

Riv jordskokkerne groft og smulder tofuen.

Snit det inderste bløde af 1-2 stilke citrongræs fint og hak den ønskede mængde chili.

Bland grønkål, løg, solsikkekerner, jordskokker, tofu, citrongræs og chili.

Rør farsen godt sammen med olie, plantefløde, tamari og citronsaft.

Kom først halvdelen af havregrynene i farsen og vurdér konsistensen. Tilsæt evt. resten af havregrynene. Farsen skal være temmelig fast.

Smag godt til med salt og peber. Evt. også mere citronsaft og/eller tamari.

Lad farsen hvile en halv times tid og pres den sammen i en postejform.

Bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Sluk for ovnen og lad postejen stå i ovnen endnu en 10 minutters tid.

Postejen kan nydes varm eller kold.

.

en rund mad med grønkålspostej

Kold postej eller paté er altid lækket som pålæg. Jeg har bagt noget af farsen i to små kokotter. Derfor blev det til to runde “bøffer” – og derfor blev rugbrødet også rundt – bare som en afveksling!

Jeg har pyntet postejmaden med gammeldags agurkesalat, rosenpeber og frisk timian.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

14

januar 2019

18

KOMMENTARER

kikærteomeletter med svitset grønkål og granatæble

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

kikærteomelet – den får du ikke pip af!

 

En kikærteomelet er en velkendt ret blandt plantespisere, men jeg skulle blive temmelig gammel, før jeg stiftede bekendtskab med den. Faktisk skete det først for nogle måneder siden, da jeg sammen med mine gode venner, Jytte og Troels, spiste på Café Acacia på Gl. Kongevej i København.

Jeg vil varmt anbefale denne lille kvalitetsbevidste café drevet af mor og datter. Desværre florerer der stadig mange fordomme mod vegansk mad. Og den kan også godt være kedelig. Det gælder for al slags mad. Men sådan er det ikke hos Acacia. De serverer vanvittig lækker plantebaseret mad (og kager!).

Jeg nød selv en lækker risotto med græskar, men jeg fik lov at smage på Troels’ kikærteomelet, og jeg var helt solgt. Her er en slags efterligning af retten hos Acacia.

.

guddommeligt godt

Buddhaerne fra Thailand har fået lov at være underlag for et par kikærteomeletter. Jeg har serveret dem med svitset palmekål, rosenkålsblade og kerner af granatæble.

Men du kan selvfølgelig lave din egen foretrukne “topping” til omeletterne. Det kan fx være en svampestuvning, svitsede terninger af aubergine, tomater og squash, bagte og flåede peberfrugter med høvlet fennikel, bagte tomater med oliven, guacamole af avocado og tomater etc., etc.

.

Tilsætning af reven gulerod og squash giver lethed til omeletterne.

Servér gerne yoghurt til omeletterne. Her er den smagt til med reven muskatnød, men du kan også vælge din foretrukne krydderurt, frisk eller tørret.

.

Hvis du kender sort salt (Himalayasalt), kan jeg anbefale det til disse omeletter. Saltet har en umiskendelig smag af æg, der kommer fra svovlforbindelser i saltet. Men skal en kikærteomelet smage af æg? Det må bero på en smagssag. Nogle vil nok hævde, at en omelet bør indeholde “the real thing”, nemlig æg, men da antallet af plantespisere øges dag for dag – nærmest eksplosivt – er der behov for ideer til plantebaseret mad, der ligner det, man har sagt farvel til.

Ifølge avisen “The Economist” bliver plantebaseret mad det helt store i 2019. Korrespondenten John Parker skriver, at 25% af amerikanere mellem 25-34 år nu er enten veganere eller vegetarer. De nye madvaner ser ud til at være en steppebrand, der breder sig. Derfor kan jeg kun anbefale at man skifter æggeomeletten ud med en kikærteomelet – selv om æg ikke er det mest klimabelastende i den animalske afdeling. Men når man tænker på, at alle de små nyklækkede hanekyllinger ender deres få minutter korte liv i en kværn, er det måske alligevel værd at give det en tanke.

.

kikærteomeletter med svitset grønkål og granatæble

(4 personer)

omelet:

100 g gulerod

100 g squash

125 g kikærtemel

3 dl vand

2 spsk gærflager (kan udelades)

1 tsk bagepulver

salt (gerne sort, se ovenfor), friskkværnet peber

kokos- elle olivenolie til stegning

topping:

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk kokos- eller olivenolie

150 g rosenkål

8-10 blade palmekål eller tilsvarende grønkål

2 dl planteyoghurt naturel

reven muskatnød

1/2 granatæble

.

Lav først ”toppingen” og hold den varm:

Skær løg og hvidløg i både. Svits dem gyldne i oliven.

Skær rosenkålene i kvarte og snit palmekålen. Evt. grønkål deles i små buketter.

Tilsæt de to slags kål og svits dem 7-8 minutter eller til rosenkålene er gyldne og bløde.

Drys med lidt salt og peber.

Smag yoghurten til med reven muskatnød, salt og peber, evt. også saft fra granatæblet.

Omeletterne er lækrest, når de nydes varme og nystegte.

.

Omeletterne: riv gulerod og squash.

Pisk kikærtemelet grundigt ud i vandet. Tilsæt grøntsagerne, gærflager, bagepulver og et drys salt og peber. Den sorte salt tilfører en lidt ægge-agtig smag. Smag til.

Steg 4-6 små ”omeletter” af dejen i godt varm olie.

Servér omeletterne med kålen på toppen og drys med kerner af granatæble. Se evt. her, hvordan du nemmest får kernerne ud af skallen, uden at køkkenet bliver oversprøjtet med rød saft.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

22

oktober 2018

4

KOMMENTARER

græske bønner i tomatsovs (gigantes plaki)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bagte bønner på græsk 

Alle der har rejst i Grækenland ved, at man her finder rigtig mange plantebaserede retter. Især mad med bønner, ris og linser. Selv om grækerne ikke går foran med den plantebaserede kost, finder man  masser af inspiration til mad med planter. Det samme gælder for lande som Tyrkiet, Indien, Kina og Mexico. Her har de fattige befolkninger altid levet sundt og bæredygtigt.

.

lækker bondemad

Jeg har rejst en del i Grækenland. Fra Korfu og det nordlige Grækenland, ned til Athen og mange af  øerne rundt. Det er en fryd at rejse i det smukke og afvekslende land – og så er grækerne så utroligt gæstfrie. Man føler sig virkelig velkommen i Grækenland. Dertil kommer al den gode mad, som sagt bønner og linser, men også auberginer og tomater står højt på menuen. Tænk bare på moussaka eller tomatbøffer (tomatkeftedes). Det er nem og lækker mad, men denne enkle, proteinrige bønneret skal man nu heller ikke kimse af. Den er, hvad man kan kalde velsmagende bondemad, og så er det virkelig billig mad. Og det kan være en god ting sidst på måneden. Desuden er retten hurtig at lave. Det meste af tilberedningen foregår i ovnen.

.

baked beans på græsk

På græsk hedder retten gigantes plaki, som betyder bagte bønner. Men denne græske udgave af bagte bønner er ikke sødlig som den, englænderne og amerikanerne elsker at spise til morgenmad.

I dag er grækerne ikke de store plantespisere, hvilket kan undre med deres fortid i det gamle Grækenland, hvor man gerne gav afkald på kødet. Dog er der en del grækere, der stadig lever plantebaseret i de 40 (faste)dage inden påsken. Gigantes plaki er et godt eksempel på en af de retter, man typisk vil spise i før-påske-tiden.

.

planteproteiner hitter

Da jeg for nylig var i London fandt jeg en genial bog: “The Homemade Vegan Pantry” af Miyoko Schinner. Den er en guldgrube af opskrifter på plantebaserede alternativer til mælkeprodukter, pølser, æg etc.

Min ven, plantepusheren Peter, købte naturligvis også denne lille bibel for plantespisere, og modsat mig handler Peter hurtigt og målbevidst. Forleden fik jeg således de første produkter fra Peters hånd forærende, lavet efter opskrifter i bogen. Og jeg må sige: jeg er MEGET imponeret! Magen til æggefri mayo og plantebaseret smør har jeg aldrig, aldrig smagt. Med denne bog ved hånden er den sidste undskyldning for ikke at leve plantebaseret, ryddet af vejen.

.

elitesportsfolk spiser (selvfølgelig!) vegansk

Og der ER mange, der vælger fremtidens mad. Mange unge gør det, fordi de gerne vil redde den klode, vi andre har ødelagt – men mange gør det også af sundhedsmæssige årsager, eller fordi de vil præstere bedre. Rigtig mange elitesportsfolk har ifølge Politiken 21.10.2018 droppet kødet og spiser udelukkende plantemad. Det er kendte sportsstjerner som tennis-søstrene Serena og Venus Williams, den firdobbelte formel 1-verdensmester Lewis Hamilton og bodybuilderen Barny du Plessie. Også en superstjerne som Lionel Messi vælger kødet fra, når han står overfor en stor kamp. Den danske Premier League-målmand Jonas Lössl er gået helt over til plantemad.

Jeg er ikke overrasket. Planteproteiner er det bedste, man kan byde sin krop. Og tænk på, hvor mange dyr, der skånes – og måske kan vi endnu redde kloden?

.

græske bønner i tomatsovs – gigantes plaki

(baked beans på græsk)

(4 personer)

400 g limabønner (store hvide bønner) – evt. fra dåse

200 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

350 g bladbeder eller grønkål

2 glas hakkede tomater, ialt 400-500 g

1 spsk tørret oregano

1 spsk kanel

1/2 spsk sød paprika eller 1/2 tsk stærk

evt. 1-2 dl grøntsagsbouillon

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

frisk mynte eller timian

evt. lidt vegansk feta eller cashew”ricotta”

.

Læg bønnerne i blød i rigeligt vand mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 20 minutter. Lad dem evt. afkøle i vandet. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er klare. Brug en stor pande eller en wok.

Snit bladbeder (med stilke) eller hak grønkålen.

Tilsæt bladbeder eller grønkål og svits til kålen falder sammen.

Tilsæt tomaterne med væde, de afdryppede bønner samt oregano, kanel og paprika samt evt. lidt bouillon og citronsaft. Læg låg på panden og lad retten simre ca. 10 minutter. Smag godt til med salt, peber, sukker, oregano og kanel, evt. også paprika.

Hæld retten i et ovnfast fad og dryp med 3-4 spsk olivenolie.

Sæt fadet i en 190 grader varm ovn og bag retten færdig, ca. 20 minutter.

Drys med friske krydderurter og sæt evt. et par skefulde planteyoghurt eller cashew”ricotta” på retten.

Hvis du er meget sulten, kan du spise brød eller kogte ris til bønneretten.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share