Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyrevelfærdArkiv

mandag

5

juli 2021

0

KOMMENTARER

kold agurkesuppe med urteolie

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

nu er det agurketid

Denne suppe er førstehjælp til afkøling i sommervarmen.

Suppen er en helt almindelig yoghurtsuppe med agurk, som er klassisk i lande som Tyrkiet og Grækenland.

Suppen er supernem og lynhurtig at tilberede.

.

samme suppe med forskellige tilsætninger

Jeg har lavet suppen med tynde strimler grillet agurk samt tyndt høvlede radiser og ramsløgolie som “topping”.

Hvis du ikke har en grøn urteolie, kan olien udelades, eller du kan sætte en skefuld god olivenolie på suppen. En skefuld olie runder smagen af på en lækker måde.

Du kan også springe de grillede agurker over og blot bruge rå agurk.

Hvis du vil have en mere polsk version af suppen, så tilsæt finthakket surkål. Det vil dine tarmbakterier sætte pris på! Du kan også drysse med hakkede valnødder. Det vil hjernecellerne elske!

Mynte er den klassiske krydderurt til suppen, men kan du bedre lide dild, koriander eller basilikum, er det også muligheder.

.

suppen er økologisk – naturligvis!

Når jeg skriver ingredienslisterne til mine opskrifter, skriver jeg ikke ved hver enkelt ingrediens, at den skal være økologisk. Det tager jeg som en selvfølge. Det er på alle måder belastende at spise mad med gift. Selvfølgelig findes der tidspunkter, hvor en enkelt ting ikke kan opdrives økologisk, og her er det så en god idé at vælge dansk – med undtagelse af netop agurker som i denne suppe.

Jeg har ud fra nye rapporter kigget lidt på mængden af rester af sprøjtegifte i vores mad, dels i danske produkter og dels i udenlandske. Det er en gyser! Se bare på tallene nedenfor. Der er igen undskyldning for ikke at vælge økologisk, hvis det overhovedet er muligt.

Men giften er ikke blot i vores fødevarer, den ender også i grundvandet.

..

hvem har tilladt gift i vores mad?

Gad vide, hvem der fandt på at komme gift i den mad, vi spiser og i det vand, vi drikker? Vi ved alle, at giften findes, og hver eneste dag udsættes vi for en lille men mangfoldig mængde forskellige giftstoffer. Stofferne kan ikke ses, de kan ikke lugtes og de kan ikke smages (i al fald kun lidt). Vi er magtesløse. Vi har kun ét våben, og det er at vælge økologisk.

Vi kan nemlig undgå meget gift, hvis vi spiser økologiske produkter, men vi kan ikke købe giftfrit vand. I al fald ikke de i mængder, vi har brug for at indtage hver eneste dag.

Et af de nyere gift-fund i grundvandet er det potentielt kræftfremkaldende pesticid med et navn, der er lige så uhyggeligt som dets virkning: chlorothalonil-amidsulfonsyre. Produktet kan give skader på cellernes DNA.

For et par år siden gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på dette pesticid i vores drikkevand, og der er indtil nu fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien i ni boringer rundt om i landet. Og det er bare et enkelt eksempel. Hertil kommer mange andre pesticider – plus alle dem, der slet ikke er målt for endnu. Men sprøjtegifte trænger ikke ned i grundvandet, siger landmændene. Hmmm …

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er især blevet brugt som svampebekæmpelse i produkter som kartofler, løg, porrer, forskellige bærtyper, hvede m.fl. Læs evt. mere hos DR.

I øjeblikket er der fundet sprøjtegifte i mere end halvdelen af vandværkernes drikkevandsboringer, læs mere her.

Mens det er svært at undgå forgiftet vand, er der til gengæld store muligheder for at købe giftfri grøntsager.

Fødevareinstituttet fortæller, at vi næsten kan halvere vores indtag af sprøjtegifte i grøntsager ved at vælge fem produkter i økologisk udgave: kartofler, korn, æbler, tomater og bladgrønt. Det er en lille indsats med en stor virkning.

.

.

tal at tænke over:

0% giftrester i økologisk frugt og grønt

42% af ikke-økologiske grøntsager indeholder giftrester (salat 9%, tomater 8%, hvedemel 7%, kartofler 7%)

71% af ikke-økologisk frugt indeholder giftrester (æbler fører med  15%)

.

dansk contra udenlandsk

grøntsager:

72% af danske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

53% af udenlandske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

50% af ikke-økologisk dansk salat indeholder giftrester

83% af udenlandsk ikke-økologisk salat indeholder giftrester

13% af danske ikke-økologiske tomater indeholder giftrester

62% af udenlandske tomater indeholder giftrester

24% af danske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

64% af udenlandske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

frugt:

30% af danske ikke-økologiske æbler indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder giftrester

23% af danske ikke-økologiske pærer indeholder giftrester

88% af ikke-økologiske udenlandske pærer indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske vindruer indeholder giftrester (23 forskellige)

værd at vide i jordbærsæsonen:

0% sprøjtegifte i økologiske jordbær

70% af danske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

76% af udenlandske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

Hos Økologisk Landsforening kan du læse meget mereom pesticider, bl.a. i vores grundvand..

.

en kæmpe nyhed

Det er i høj grad bekymrende med forgiftningen af vores grundvand, men produktionsdyrenes liv er et andet, stort og tragisk kapitel.

I alle de mere end 50 år jeg har talt for dyrenes velfærd og givet ideer til mad uden dyr, har jeg aldrig oplevet noget så glædeligt, som at det nu i hele EU ser ud til at blive forbudt af holde dyr i bure og bokse! Jamen, jeg er euforisk. Jeg var ved at synke hen i mismod, fordi jeg ikke synes hensynet til dyrenes liv har rokket sig i en menneskealder.

NU sker det!!! Jeg kan ikke udtrykke, hvor lykkelig jeg er.

Der er naturligvis langt igen. Og det vides ikke helt bestemt, hvor meget der rent faktisk bliver vedtaget, men det tyder på at blive et skridt i den rigtige retning og er et bevis på, at vores kollektive etik i Europa er ved at vågne.

I The Guardian skrev professor Yuval Noah Harai for at par år siden, at vores behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse. Professoren fortsætter:
“Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr.”

.

 

kold agurkesuppe med grillet agurk og radiser 

(4 personer)

1 stor salatagurk

ca. 3 dl planteyoghurt

2 dl plantefløde

2 dl afkølet grøntsagsbouillon 

2-3 fed hvidløg

en lille håndfuld mynteblade

evt. 4 spsk finthakket surkål (kan udelades)

salt, friskkværnet peber

evt. et nip chiliflager

4 radiser

olivenolie eller urteolie (fx ramsløgolie)

 

Skær ca. 5 cm af agurken og skær dem i små stave. Grill dem gyldne på en grillpande. Du kan udelade denne pynt, hvis du vil spare tid.

Riv resten af agurken groft og pres hvidløgene.

Pisk yoghurt, fløde, mynte og bouillon sammen. Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt mere yoghurt og/eller fløde.

Hak myntebladene og rør dem i suppen.

Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. også et nip chiliflager.

Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres. Smag til igen.

Høvl radiserne til meget tynde skiver på langs.

Sérver agurkesuppen portionsvis med de grillede agurker, radiserne og et par mynteblade på toppen.

Dryp suppen med lidt urteolie eller olivenolie.

Giv et stykke godt brød til.

.

 

mange flere supper

Hvis du er blevet sulten efter flere supper, har Saxo i øjeblikket tilbud på min suppebog. Den koster lige nu kr. 109,95. Normalprisen er 249,95.

Bogen indeholder masser af opskrifter på varme og kolde supper, supper som morgenmad, som frokost, som forret, som hovedret – og som dessert. Kort sagt: supper til ethvert måltid – med inspiration fra hele verden – og med forslag til tilbehør.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

30

december 2016

14

KOMMENTARER

godt nytår 2017 – hop med på den grønne bølge

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår

..

 

RIGTIG GODT NYTÅR!

Jeg ønsker et dejligt og grønt 2017  til alle bloggens læsere og siger hjertelig tak for jeres trofasthed i 2016. Tak for de mange positive tilbagemeldinger. Det er dejligt at høre, hvordan maden opleves hjemme i jeres egne køkkener. Også tak for gode råd og tip. De kommer alle bloggens læsere til gode. Både ris og ros er meget velkomne, også i 2017.

Heldigvis kan vi se tilbage på et år, hvor den grønne bølge for alvor har fået kraft. Det er især glædeligt, at der nu dukker mange vegetariske/veganske restauranter op og at mange, især unge, bliver veganere. Det er dem, der skal rydde op efter os andre. Og der er mildest talt nok at tage fat på. At tage gaflen i den anden hånd er et godt sted at begynde.

I 2016 er min bagebog Det æltefri grydebrød udkommet i Norge, Sverige og Tyskland. I Tyskland kom bogen oven i købet i 2. oplag efter kun en måneds tid. I Tyskland udkommer også min seneste bog Powerfood revolutionen den 5. januar med titlen “Super food”. Den har allerede fået en forrygende omtale. Se bare her.

Midt i februar udkommer mine nye bog, Supper & Co., med spændende supper fra hele verden plus tilbehør i form af brød og andre lækre ting.

 

 

nytårsforsættet – pak klimakufferten

Det er tid for nytårsforsætter. I år håber jeg på, at rigtig mange flere vil give et ekstra skub til den grønne bølge og gøre en aktiv indsats for klimaet og for de forpinte produktionsdyr. Begge dele kan heldigvis gøres i ét hug. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen. Men det kræver, at man er parat til omstilling.

Og faktisk findes der ikke noget mere stimulerende end at flytte på sig. At mærke at bevidstheden udvider sig. Pludselig indse et eller andet, man ikke har fået øje på før. Verden og mulighederne åbner sig på en ny måde. Og nye indsigter betyder ændret adfærd.

Vi “spiser” bogstavelig talt af kloden, selve vores livsgrundlag, hver eneste dag. Faktisk forbruger danskerne, som om vi havde fire jordkloder. Men vi har kun én, og den kan ikke erstattes, når vi har “ædt” den op.

Aldrig tidligere i historien har vi haft så enormt brug for, at vi smider skyklapperne og tænder for den alternative pære i øverste etage (eller er det i hjertet?), og ser, hvordan vi er tæt forbundet med hele kloden, med naturen, med dyrene, med hinanden. Og hvadenten vi har lyst eller ej, bliver vi tvunget til at ændre på vores adfærd. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Så pak klimakufferten. Der er mange veje til kærlighed til kloden, men hvis rejsen går mod klima- og dyrevenlige spisevaner, er der gevinst på alle hylder og store oplevelser forude: lækker, smuk, sund og sensuel mad!

 

mærk verden …

Det er ganske vist mest bekvemt at gøre, som man plejer, og det man ikke kan mærke på sin egen krop, gør jo ikke direkte ondt. Vi er blevet følelsesløse.

Somme tider skal der let forståelige eksempler til, før vi indser, at vi har mistet forbindelsen med naturen. Da Olafur Eliasson for et par år siden satte isblokke op i København, kunne vi med egen krop mærke, hvordan alene vores kropsvarme fik isen til at smelte.

På samme måde ville det være en god idé at have en fikseret so liggende i sit jerngreb ved siden af kølemontren i supermarkedet. Det er mit håb, at mange i det nye år, når de står med en pakke kød i butikken, sender nogle tanker til den regnskov, der er blevet ryddet for at dyrke foder til dyr, tanker til de bønder, der af samme årsag er blevet fordrevet fra landsbyer i Sydamerika og Sydøstasien fordi vores dyr har ødelagt deres livsgrundlag, tanker til forureningen ved at fragte de millioner af tons soja til Danmark for at putte dem i vores produktionsdyr, sender tanker til de lidende dyr i vores stalde, der uden at kunne gøre modstand henlever deres korte liv under store lidelser og med en masse forurening til følge – blot for at vi kan få kød på tallerknen.

Kort sagt: det er mit håb, at folk med en pakke kød i hånden tænker på, at hver eneste bid har store konsekvenser – også på den anden side af kloden. Det er mit største ønske for 2017.

Det fører over til noget helt håndgribeligt: en burger. Den er vel lavet af kød fra dyr?

En burger er tæt forbundet med oksekød. Men sådan bliver det ikke i fremtiden. Selv er jeg i fuld gang med at udvikle lækre burgerbøffer af mange forskellige slags vegetabilske råvarer. Nedenfor er en burger med nøddebøf.

For de uheldige, der har moret sig lidt for voldsomt nytårsaften, er der tradition for at komme på benene ved hjælp af en burger. Her foreslår jeg den lækre og bæredygtige burger. Ganske vist er landbrugsministeren i Tyskland, Christian Schmidt, ude og sige, at han vil lave forbud mod at kalde en pølse for en pølse og en frikadelle for en frikadelle, hvis de ikke indeholder kød. Det er jo et virkeligt godt tegn, for det betyder, at den magtfulde kødindustri føler sig truet. En skøn melding her på årets sidste dage. Læs om ministerens forslag her.

 

en reparationsburger

Det kan ske for den bedste, at man vågner den 1. januar med en let hovedpine. Men det er der råd for! Det gamle middel hedder en burger med alt godt: salt, surt, kradsende og stærkt ovenpå bøffen.

Jeg foreslår en nødde- eller squashbøf. Nøddebøffen ovenfor er med rødkålmangosalsa (udelad linserne), hvidløgsmayo og frisk koriander. Hertil fritter af ovnbagte kartofler eller søde kartofler. Se kartofler her. Se fritter af søde kartofler og selleri her.

Se opskriften på nøddebøffen her. Det er samme opskrift som til julens nøddepaté. Lav evt. halv portion og steg farsen som bøffer.

 

squashburger

Squashburgeren er med ristede svampe og løg. Se opskriften her.

 

vær’så’god: nyd en bæredygtig  burger i det nye år

Og apropos kødfri burgere, så er der kommet hele to veganske burgerrestauranter i København, Green Burger, med en restaurant på Frederiksborggade og en på Vesterbrogade.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

8

oktober 2016

22

KOMMENTARER

squash”spaghetti” med kikærter, kartofler og chili

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

årets billigste ret – glutenfri “spaghetti”

squashspaghetti-3

Retten har skylder jeg min ven, grøntsagspusheren Peter, stor tak for. Peter og Fruen skulle for nylig på ferie, og pusheren havde været på et økologisk gartneri kort forinden og ladet sig friste over al fornuft af så store mængder økologiske grøntsager, at familien ikke kunne nå at spise alle de skønne sager, før de rejste. Det kom mig til gode, og da jeg bl.a. stod med en favnfuld squash, måtte jeg lede godt og grundigt i den kreative skuffe efter en god idé, for jeg har lavet rigtig meget med squash i den seneste tid.

En af mine livretter – hvis maden skal være lynhurtig – er spaghetti med kikærter, terninger af kartofler og chili. Det er en ufattelig enkel ret, men meget, meget lækker, synes jeg. Den er bevis på, at det helt enkle ofte er det skønneste.

Og hvorfor så ikke lave squashene om til “spaghetti”? Mange mennesker tåler ikke gluten, og det kan man så komme uden om ved at “høvle” grøntsager som squash, gulerødder, pastinakker etc. til “spaghetti”. Det gøres med en såkaldt spiral slicer, som jeg dog ikke selv har. Så jeg bruger et mandolinjern og håndkraft, se opskriften nedenfor.

 

squashspaghetti

billig mad

Denne ret er virkelig, virkelig billig, men et par af bloggens læsere har for nylig skrevet, at de synes, jeg bruger meget dyre råvarer. Det er jeg selvfølgelig ikke enig i, for her handler det om vegetabilske, økologiske råvarer næsten hele vejen igennem. Og de er langt billigere end animalske produkter. Skal man vurdere, om mine retter er dyre eller billige, må man holde dem op imod, hvad en tilsvarende kødret koster. Og her vinder mine retter stort. Man får 1 kg letfordøjelige og klimavenlige proteinprodukter som bønner, kikærter eller linser for ca. 40 kr. De tilsvarende proteiner hentet fra kød er mange gange dyrere. Især hvis man tæller det hele med. Det er der mange, som ikke tænker over.

Hvis man spiser kød, må man nemlig ikke glemme, at prisen desuden er tårnhøj andre steder end i ens egen pengepung.  Der er en “pris”, som naturen, klimaet og dyrene betaler. Og den er tårnhøj! Det vil tage generationer at rette op på alt det svineri, vi forårsager med produktion af dyr.

Det koster på alle parametre at sende proteinerne igennem dyrene. Foruden vores egen natur ødelægger vi jorden og livsgrundlaget for fattige bønder i Asien og Sydamerika, som dyrker den soja, vi putter i dyrene. Og så har jeg slet ikke nævnt transporten og dyrenes lidelser. Vi kan ikke være det bekendt!

Jeg hører meget gerne fra jer derude, hvad I synes om prisniveauet på de retter, jeg udvikler.

.

squashspaghetti-1

squash”spaghetti” med kikærter, kartofler og chili

150 g kikærter

400 g kartofler

3/4 kg squash

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 dl soja-, kokos- eller mandelfløde

2-3 spsk chilisovs

lime- eller citronsaft

1 bdt persille

 

Læg kikærterne i blød ca. 8 timer. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter og afdryp dem.

Kog kartoflerne møre. Afkøl og pil dem. Skær dem i små terninger.

Høvl squashen i tynde skiver på et mandolinjern og skær skiverne i tynde ”spaghetti”strimler. Eller brug en ”spaghetti”maskine til grøntsager.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits de tre ting i olien til løgene er let gyldne.

Tilsæt fløde og chilisovs. Smag godt til med salt, chili og citrussaft.

Vend kartofler og kikærter i sovsen.

Hæld kogende vand over squashen i en sigte. Afdryp ”spaghettien” og fordel den straks i fire tallerkener.

Læg sovsen ovenpå og drys med persille.

 

squashspaghetti-2

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share