Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyrevelfærdArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 44, Niels Hausgaard og dyrene

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.



Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e  5  s m a g s n u a n c e r




umami er prikken over i’et

Når man laver  mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.

Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.

Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.

Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.



Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.

Se mere her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/734-umami.html


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  s u n d h e d s f o r u m



vegetarnettet

hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.

Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.

Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


G M O  e r  i k k e  l ø s n i n g e n



GMO-planter fjerner ikke sulten i verden

Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.

Vi er meget langt fra det ønskemål.


økologi mere effektiv

Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP  blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.

Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og  jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.


producenterne af GMO scorer kassen

De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.

Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


å r e t s  s i d s t e  k a n t a r e l l e r 



nyd sæsonens sidste kantareller

Nu lakker det mod enden med de lækre kantareller.

Hvis du finder en lille portion i skoven i dag, kan de passende finde anvendelse i en lun salat sammen med broccolio og tranebær.


salat med broccoli, kantareller og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


et lille efterårsmaleri

Hvis du har både broccoli og kantareller til overs, kan du jo også lave dette lille efterårsmaleri:


“livets træ”


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e h a g e l i g  r o d b e h a n d l i n g


rodfrugter i ovnen

Alle slags rodfrugter kan bages i ovnen.

Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.

Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d  i  k n o l d e n



tilbage til rødderne

Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?

Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.


ovnbagte rodfrugter

er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.

I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.

Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med striber og ny farve











________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De nye stribede rødbeder fås flere og flere steder og er sjove at komme i blandingen.

Allerbedst bevarer de dog deres smukke farver rå, og derfor findes de stribede rødbeder også i ugens salat med perlebyg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

variationer af ovnbagte grøntsager:


Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager med svampepostej

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament


På billedet er det forårsgrøntsager, der er blevet bagt i pergament, men du kan sagtens skifte dem ud med de grovere knolde og rødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med bolsjerødbeder, valnødder og sennepsdressing

Salater med perlebyg eller perlespelt er i høj kurs. Her er en dejlig mættende efterårssalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 41, en kold, en varm: to lækre salater

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. oktober 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e n  s u n d e  b r o c c o l i 



broccoli er i førertrøjen …

… når det handler om en kræfthæmmende grøntsag. Det har videnskaben forlængst slået fast. Nu er det så også blevet påvist, at man skal spise broccolien så rå som muligt. Det vil sige helst rå, men ellers blot blancheret i et minuts tid.

Jeg er ikke selv helt vild med rå broccoli, så jeg kommer kålen i kogende vand et lillebitte øjeblik, til den skifter farve. Derefter kommer den under den kolde hane.


broccoli – rå og potent

Den seneste forskning har også vist, at man ikke får udbytte af de sunde stoffer, hvis man får dem i pilleform. Men det er jo også meget sjovere at spise broccolien – og i øvrigt de andre kåltyper, som alle indholder stoffer, som kræftceller bestemt ikke bryder sig om. Men broccolien er den kåltype, der er mest potent.

Prøv en indisk ret med to slags kål: broccoli og blomkål. Her simrer kålen blot med til den er varm.


indisk gryderet med pasta og bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k a r t o f f e l f e r i e



kartoflerne høstes

Det er første dag i kartoffelferien, men i dag er der nok ikke så mange børn, der er ude og tage kartofler op. 

Ferien går sikkert med mere kreative ting. Og man KAN jo, som pigen her fra 1959, stadig skære figurer af kartofler eller lave trykklodser.


mad med kartofler

Mere fornuftigt er det dog at spise kartoflerne. Der findes tusindvis af opskrifter på lækre kartoffelretter, og på en kølig oktoberdag i ferien, kan det være passende at vælge en varmende kartoffelsuppe.


kartoffelsuppe med bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________

16. oktober 2011

_________________________________________________________________________________________________________


g o d t  n y t  f r a  h ø n s e h u s e t



flere spiser økoæg

Mens det i årevis var 60% af danskerne, der spiste buræg, ser det nu ud til at lysne lidt for de stakkels æglæggere.

I de første 6 måneder i år, har butikkerne solgt 4,2 millioner økoæg. Det er en fremgang på 13% i forhold til året før.

Det betyder, at hvert 5. solgte æg er økologisk. Men ærlig talt: hvorfor findes der ikke KUN økoæg?


undskyldninger duer ikke

At købe andet end økoæg er dyremishandling, og selv det mest skrabede bugdet burde støtte dyrevelfærden, for prisforskellen er ikke så stor, at man kan bruge den som undskyldning.

Send en kærlig tanke til din høne! Køb kun økoæg.


_____________________________________________________________________________________________

15. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  b o g  f r a  a a r s t i d e r n e



grønt med mere

Aarstiderne har netop udsendt en ny kogebog med opskrifter på grønt-, fiske- og kødretter, “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.

For nylig hørte jeg en af Aarstidernes ledere udtale, at vi burde spise mindre kød. Det fremgår desværre ikke af den i øvrigt udmærkede bog. Grøntsagsretterne er virkelig fristende, og der er mange gode ideer, men det undrer mig lidt, at det animalske fylder SÅ meget i en bog fra de gode grøntsagsformidlere.


brug fantasien

Men man kan købe bogen alene for billederne. Fotoene er optaget af en af mine egne yndlingsfotografer, Columbus Leth.

Når man er mæt af billederne, kan man spise sig igennem de lækre og nemme grøntsagsretter – og derefter kan man bruge sin egen fantasi og erstatte fisk og kød med tofu, bønner eller hvad man kan lide af proteiner.

Det er erfarne folk som Aarstidernes Søren Ejlersen og de garvede madskribenter Trine Hahnemann og Carsten Kyster, der står bag bogens opskrifter. Det borger for kvalitet. Forfatterne bruger stort set de gode, danske grøntsager, og retterne er nemme og hurtige at tilberede.

Læs mere her.


aarstiderne bør belønnes

En helt anden sag er, at Aarstiderne nu er leveringsdygtig i kasser med både vegetar- og veganermad. Det er et fantastisk fint initiativ, som kan være en stor lettelse for folk, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller leve helt grønt.

I kasserne kommer nemlig alle de produkter, som skal bruges i opskrifterne, og som somme tider kan være vanskelige at finde, hvis man bor langt fra helsekostbutikker eller store supermarkeder.

Se her: Aarstiderne. 


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a r t i s k o k k e n  –  d e n  l æ k r e  t i d s e l


blomst med klasse

Jeg synes, artiskokken er en fornem grøntsag. Den lukker sig utilnærmelig om sit velsmagende indre. Måske er den lidt knibsk, fordi den ikke er nogen grøntsag men en tidselblomst.

Selv om artiskokker stadig ikke er særlig spist i Danmark, har vi kendt dem i mange år. De var fast bestanddel i de gamle slotshaver og andre større haver, hvor herkabet måske oven i købet havde været i Frankrig og set, at man kunne spise den mærkelige tidselblomst.

Ingen anden grøntsag eller frugt spises med så langsom nydelse som artiskokken. Blad for blad suger man frugtkødet af bladene, indtil man kommer ned til det “allerhelligste”, selve hjertet og bunden, som er den helt sublime nydelse.


leveren elsker artiskokker

Artiskokker er ikke blot lækre, de er også enormt sunde.  Artiskokker indeholder bl.a. jern og zink, og de har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og så indeholder de KUN 20 kalorier pr. 250 g.

Artiskokker styrker lever- og galdefunktionen samt fordøjelsen, de er kolesterolsænkende, de stabiliserer blodsukkeret, og de modvirker ødemer.


H.C. Andersen skrev om artiskokken

H.C. Andersen skrev om artiskokken i eventyret “Gartneren og Herskabet”. Her kalder digteren artiskokken for ærteskokken, og vi får historien om, hvordan den smukke blomst, “Hindostans Lotus”,  begejstrer herskabet, indtil de finder ud af, at den prægtige blå blomst blot er en simpel vækst fra køkkenhaven.


Men det vi spiser, er blomsterstanden, inden artiskokken springer ud i sin blå-violette farve.

Artiskokkerne ovenfor er de små babyartiskokker, som skal bruges i ugens salat.


artiskokker på Frilandsmuseet

På Frilandsmuseet kan man i køkkenhaven med gamle sorter se gammeldags artiskokker, der er mere åbne i bladene, end de artiskokker vi spiser i dag.



Her er artiskokkerne i blomst i haven med de gamle sorter på Frilandsmuseet.


babyartiskokker trimmet til grillning

Inden artiskokkerne lægges under grillen, skal de yderste grove blade fjernes.

 

Her bliver artiskokkerne grillet over gløder, men de grilles også nemt og hurtigt under grillen i ovnen.


man kan også nyde de store artiskokker


Lige nu er det også oplagt at spise de store globeartiskokker, fx med en kantarelstuvning.

Klik på billedet, så får du opskriften.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


artiskoksalat med vagtelæg

Denne salat kan næsten spises som en hovedret med godt, gedigent brød til. Hvis du desuden serverer en mættende, pureret suppe først, skulle du være sikker på, at alle bliver glade. Prøv fx den krydrede linsesuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


salat af voksbønner, skalotteløg og oliven

Det er ved at være slut med voksbønnerne, men her er endnu en opskrift med den dejlige bønne. Salaten kan serveres varm eller kold.

Du kan naturligvis bruge grønne bønner i stedet for de gule.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

tag med til kapersøen

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

t a g  m e d  t i l  k a p e r s – ø e n

 –   h i l s e n  f r a  s a l i n a 

de lipariske øer

Nord for Sicilien ligger en lille gruppe øer: De lipariske (eller Æoliske) Øer. Øerne er på UNESCOs verdensarvliste, og det forstår man sandelig godt!

De lipariske Øer er ikke særlig kendt i Danmark, men de er bestemt et besøg værd. Her er vand, vulkaner – og skønne råvarer.

 

Guds eget spisekammer

kalder man Sicilien, men det må helt sikkert indbefatte Salina.

Da jeg for en del pr siden var på Sicilien, tilbragte jeg også nogle dage på den lille skønne ø, som især er kendt for sin kapers- og saltproduktion – for ikke at tale om de tørrede tomater!

Man har udvundet salt siden oldtiden, og øen har også sit navn efter denne produktion.

 .

blåt vand, klipper og vulkansk aske

Salina er kun 27 kvadratkilometer stor, og den bebos af 2.300 sjæle.

Øen består af to udslukte vulkaner, der rager hhv. 860 og 962 m op over havets overflade. Det betyder masser af hårnålesving, når man vil fra den ene ende af øen til den anden.

Her betvinger mine rejsekammereter, Mette og Hans, et af de skarpe, stejle sving. Gad vide, om der ikke er udsigt til en gooood frokost lige om hjørnet?

 .

på vulkaner

Fra Salina er der i al fald udsigt til øen Stromboli, der gør opmærksom på sin uafladelige aktivitet med en lille røgsøjle.

Faktisk er Stromboli Europas mest aktive vulkan. I øvrigt er øen især kendt for filmen af samme navn med Ingrid Bergman. Der var her hun forelskede sig i instruktøren Roberto Rossellini. Hvor romantisk!

.

il postino – Postbudet

En anden smuk og rørende film er delvis optaget på Salina: “Il Postino” eller på dansk “Postbudet”. Det var her på Salina postbudet trak sin cykel op til Pablo Nerudas hus.

.

 

ej blåt til lyst …

fristes man til at sige.

Ligesom i Grækenland går havets azurblå farve igen på døre og vinduer.

.

I en skyggefuld gård kan man finde lidt kølighed. Det værdsættes, når temperaturen er tæt på 40 grader.

.

tomater i overvældende mængde

Rigtig mange af de tørrede tomater, vi køber i Danmark, er avlet og tørret på Sicilien – og altså også på øen Salina.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser. En avler på øen fortæller, at tomaterne skal hænge til tørre i et helt år.

Jeg undrer mig over, at de ikke rådner, men luften på øen er simpelt hen så varm og tør, at tomaterne får den helt rigtige langsomme tørring uden at rådne.

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser alle vegne. Det kan være i træerne, eller det kan være under et tagudhæng. Her har tomaterne fået selskab af chili.

.

Her er to andre uundværlige ingredienser i maden på Salina til tørre sammen med tomaterne: løg og hvidløg.

.

.

kapers, kapers, kapers …

Kapers er et af hovedprodukterne på den lille ø. Kapersbusken, som ses ovenfor, trives godt på den vulkanske ø.

 

… og hvilke kapers! Jeg holder meget af den lille frugt, men før jeg smagte kapers på Salina, anede jeg ikke, hvordan de i virkeligheden skal smage.

På øen får man store og “fede” kapers, man får småbitte, og man får lange og slanke.

De forskellige slags kapers pakkes i poser med en god portion af øens eget salt.

.

en lille appetizer

En af øens specialiteter er denne lille snack, som indgår i denne

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat som på Salina

Selvfølgelig spiser man også tomaterne friske på Salina. En anden ret i denne uge er denne tomatsalat med små, friskbagte brød, se nedenfor,

 

… og kan du finde rigtig store “flæskede” bøftomater fra Sicilien er det ekstra godt.

.

peberfrugter og citroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peberfrugter og citroner er andre frugter, som det bugner med på Salina.

.

 l i p a r i s k e  r e t t e r

 

kaperssnack fra Salina

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat med små brød fra Salina

Brød er almindelig brugt i italienske salater.

Her er det bittersmå friskbagte “kugle”brød, der drøjer på tomaterne, og gør salaten til en mættende forret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

grillet peberfrugt med kapers og timian

Så bliver det ikke enklere: en lille forret med grillede peberfrugter og – selvfølgelig – kapers.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

voksbønner a la Salina

Indrømmet: det her er fri fantasi. Jeg tror ikke, man dyrker voksbønner på Salina, og disse stammer fra mine venner Inge-Lise og Vagn i Gilleleje, som dyrker verdens bedste voksbønner.

Og da voksbønner hører til mine favoritter, blev de straks udsat for lidt “opmuntring” fra Salina, da jeg fik en ordentlig portion direkte fra køkkenhaven i Gilleleje.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

Share