Jeg kender ingen børn, som ikke elsker en burger. Det er værd at huske på, nu hvor skolen snart starter igen. Ganske vist er en burger ikke supernem at transportere som madpakke, men bollen kan evt. deles og de to halvdele smøres hjemmefra med det valgte “smør”, fx mayo, moset avocado, nøddesmør, peanutbutter, remoulade etc. – og bøffen lægges imellem de to stykker. Så kan resten som tomat- og agurkeskiver, salatblade og andet tilbehør transporteres for sig selv.
På den måde kan den glade spiser selv “bygge” burgeren færdig. Og endelig kan burgeren jo også nydes efter skoletid.
.
klassiske burgerboller
(4-5 boller)
20 g gær
2 dl lunkent vand
1 dl lun sojayoghurt eller anden yoghurt
1 tsk sukker
1 tsk salt
4 spsk olivenolie
100 g fuldkornshvedemel
ca. 250 g hvedemel
1 spsk maizena- eller majsmel
2 spsk sesamfrø
.
Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt yoghurt, sukker, salt og olie.
Rør fuldkornsmelet i sammen med ca. 200 g hvedemel.
Rør dejen sammen og tag den ud på køkkenbordet. Ælt den glat og smidig med så meget hvedemel, som den kan tage.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse, 2-3 timer.
Ælt dejen igennem igen og del den i 4-5 dele. Tril dem til runde kugler.
Læg dejstykkerne på bagepapir på en bageplade og tryk dem lidt flade til store runde boller.
Lad bollerne efterhæve ca. 1/2 time.
Rør maizena- eller majsmel ud i 2 spsk vand og pensl bollerne med det. Drys sesamfrøene på og tryk dem lidt ned i dejen med fingrene.
Sæt pladen i en 250 grader varm ovn og skru ned til 220 grader.
Bag bollerne gyldne, 10-15 minutter.
Læg et fugtigt viskestykke over bollerne, så de bevares bløde.
.
burgere med frikadeller
Her er burgerbollerne lagt sammen med mandel/svampefrikadeller, salatblade, tallerkensmækker, tomatskiver og dildolie.
Der er opskrift på mange andre burgerboller og burgere her på bloggen. Hvis du søger efter “burgere” i spalten th. under “Søg efter opskrift her”, får du mange forskellige forslag.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
En af de store er en nyoptrukket, knasende radise. Radiser kan man spise bare for sjov, eller man kan komme dem i en salat. Rå skal de i alle tilfælde være.
Der er også ved at være friske ærter fremme i butikkerne, så jeg vil foreslå en salat med radiser, ærter og grønne salatblade. Du kan bruge alle former for salat, fx gerne icebergsalat. Du kan også sagtens tilføje en håndfuld snittede ramsløgblade.
Mange tror, at der er fuldkorn i brødet, hvis det er mørkt. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Brødet kan være tilsat farvestoffer.
Et fuldkornsbrød indeholder mange hele kerner – eller er bagt af mel, der er formalet med alle kornets bestanddele som fx grahamsmel eller andre former for fuldkornsmel.
Kornet består af kim, kerne og skal, og alle tre dele skal være i melet, hvis det er fuldkornsmel. Fuldkornsmel indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre og hører dermed til de langsomt optagelige kulhydrater, der mætter i lang tid.
Modsat forholder det sig med det hvide mel, der kun består af den formalede kerne.
hjemmebagt er bedst
Hvis man vil være helt sikker på at få brød med groft mel, må man selv til ælteskålen – eller i al fald bage sit eget brød. Og det behøver slet ikke at være så stort et projekt, som mange tror. Bollerne nedenfor skal slet ikke æltes.
Og så er der intet som duften af nybagt brød i huset – for slet ikke at tale om smagen!
Prøv også speltbollerne, hvis det er fuldkorn, det handler om. Du kan selv regulere, hvor meget hvedemel/grahamsmel, du vil bruge.
Du kan bage bollerne som almindelige boller eller som store burgerboller.
Det er forlængst slået fast, at hvidløg besidder mange gode egenskaber. Hvidløg er blodtryksregulerende, det forebygger blodpropper, det har en kolesterolsænkende effekt – og det er bakteriedræbende.
Nu har forskere på Washington State University fundet ud af, at et af stofferne i hvidløg, diallyl-sulfid, er 100 gange bedre end antibiotika til at bekæmpe den farlige madbakterie campylobacter, der giver feber, mavesmerter og diarré.
Man ved allerede, at hvidløg er aktiv mod andre fødevarebakterier som listeria og E.coli.
Er man uheldig at have fået en af disse bakterier i sig, kan man dog ikke komme ud af kniben blot ved at spise hvidløg. Der skal nemlig så store mængder til, at det ikke er muligt. Men på længere sigt vil man kunne udvikle medicin, der er mere effektiv mod bakterierne end de antibiotika, vi bruger i dag.
bagte hvidløg
Men der er ingen grund til kun at spise hvidløg for helbredets skyld. Hvidløg smager så vidunderligt, at det er en ren fryd at spise “medicin” Jeg elsker et par rå pressede fed i salatdressinger – og jeg elsker bagte hvidløg. Det er ren slik for mig.
Nu er de store jumbo-hvidløg på billedet ovenfor fremme. Brug dem som tilbehør til frikadeller, postejer, pateer etc. Eller del de bagte fed og kom dem i en pastasovs.
Sæt hvidløgene i en bageform og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 10-12 minutter. Du kan roligt beregne mindst to pr. person. De får altid hurtigt ben at gå på.
hvidløgsmayonnaise
Du kan også lave en skøn dip, hvis du moser de bagte hvidløgsfed og rører dem i mayonnaise. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Du kan desuden røre hakkede krydderurter i som fx timian, basilikum eller mynte.
Jeg læste forleden, at den ultimative medicin mod overvægt endnu ikke er opfundet.
I al beskedenhed vil jeg sige, at jeg har to helt ufejlbarlige midler mod overvægt i mit medicinskab: ordet NEJ og opskrifterne her på bloggen samt i bøgerne “det helbredende køkken” og “Kirsten Skaarups grønne køkken”(tidligere udsendt med titlen “det kærlige køkken”).
det helbredende køkken
“det helbredende køkken” indeholder en masse lækre opskrifter på supersund mad, der virkelig vil få kiloene til at trille.
Kirsten Skaarups grønne køkken
Denne bog indeholder mere end 300 opskrifter på sund og lækker mad. Opskrifterne er mindre radikale end i “det helbredende køkken”, men kan være gode at leve efter, hvis man vil gå langsommere til værks.
Det er fantastisk at se de hvide asparges kæmpe sig frem mod lyset gennem en halv meter høj jordvold. Dette flotte eksemplar er fotograferet på Samsø. Det er lige nu det sker …
Fra nu af og indtil Sct. Hans kommer meget i mit køkken til at handle om asparges.
I denne uge har jeg forslag til en forret, hvor de lækre stængler nydes med tangkaviar, cavi-art, vagtelæg og limecreme.
Lime har ikke blot en skøn smag, det er også en meget smuk frugt. Derfor vil jeg gerne dele et par billeder af limefrugten med dig. Jeg bliver altid tiltrukket af den gul-grønne kulør, som hører til blandt mine yndlingsfarver.
farven lime
Ikke blot er lime en af mine yndlingsfarver, jeg holder også meget af smagen. Fx passer den fint til asparges med sin syrlighed, der er lidt mere blid end citronens.
Billederne her er fra forskellige steder i verden, hvor man også holder af lime – i rå mængder!
I Indien betyder lime lykke, når de trækkes på snor sammen med chili. Og dekorativt er det i al fald.
Lime og vand. Min sjæl, hvad vil du mer´?
asparges med lime til forret
De grønne og hvide asparges får i denne uge selskab af limecreme og de små “kaviar”-tangkugler, cavi-art, samt vagtelæg.
Mere forårsagtigt bliver det ikke.
kartofler og løg til hovedret
De nye kartofler lader vente lidt på sig, men både de gamle kartofler og de holdbare løg får helt nyt liv i en superenkel tærte – kun med de to grøntsager. De får så til gengæld lidt ny vitalitet tilført af friske grønne ærteskud.
En bønnesalat passer godt til tærten.
Spis tærten som hovedret – eller lav små “lommetærter” til madpakken.
Så kan det ikke blive mere enkelt! Bunden er korn, og fyldet er løg og kartofler. Det kan man kalde en sparemiddag, men tag ikke fejl: tærten smager dejligt.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
